Som barn var dyrepasser Nikolai Filskov bange for edderkopper. Ordet “var” er vigtigt, for i dag “er” han ikke bange, når han ser en edderkop på badeværelset, tværtimod.

Hvis dyrepasser Nikolai Filskov som barn fik en edderkop i håret, den gang havde han hår, gik han i panik og følte ubehag.

På et tidspunkt begyndte det at irritere ham, at han var bange for de små 8-benede væsner, for han vidste jo godt, at angstfølelsen for kræet var ubegrundet.

Angst for edderkopper er desværre normalt

Ved Krible Krable-vognen kan du komme helt tæt på slanger, edderkopper og end masse andet kryb.

Angst for edderkopper kaldes araknofobi og karakteriseres ved, at reaktionen på edderkoppen er ude af proportion med den fare, som en person er udsat for. Det er en irrationel fobi fordi, der i Danmark ikke er edderkopper, der er farlige for mennesker.

Se også: Edderkop vs fisk 1 – 0

Man regner med, at man bliver araknofobisk ved enten selv at have en skræmmende oplevelse med edderkopper eller se andre reagere med angst på edderkopper, hvor det sidste sikkert er det mest almindelige. Det forklarer også, hvorfor små børn sjældent er bange for edderkopper, men pludselig kommer hjem fra børnehaven en dag og synes, at edderkopper er ulækre.

Der er blevet forsket i, om der ligger et urinstinkt i mennesket, der gør at mennesket per automatik frygter edderkopper, men dette studie viser, at frygten ikke er medfødt, men tillæres mens vi er små.

Du kan komme af med din edderkoppe-angst 

Den gode nyhed er araknofobi er forholdsvis nem at slippe af med igen, men det kan godt tage lidt tid. For mange handler det om at nærme sig dyret ganske langsomt. Først er det vigtigt, at få viden om dem og vide at de danske edderkopper ikke er farlige for mennesker. Dernæst kan man se et billede af dyret, og med tiden kan man røre billedet. Hvis alt går vel, bliver du klar til at se en edderkop på lang afstand, og jo mere tryg du bliver ved situationen, desto tættere kan du nærme dig den. Til sidst kan du blive klar til at røre en edderkop og forhåbentlig opleve, at du ikke er bange. Kilde.

Du er heldig, hvis du har en edderkop

Dyrepasser Nikolai Filskov er gået all-in. Han har ikke bare fået styr på sin angst. Han er gået helt over i den anden grøft, og er blevet helt vild med edderkopper og andet kryb. Der er fuldt forståligt. 

For edderkopper er fantastiske. Tag for eksempel det smukke spindelvæv, som er et veludført stykke ingeniørarbejde. Her bruger edderkoppen forskellig type spind som byggemateriale. Noget er klistret andet ikke.

Trin for trin. Sådan laver edderkoppen sit spind. (Illustration: Davide Pedone, DensityDesign Research Lab)

Der findes cirka 500 edderkoppearter i Danmark, og hvis du ser efter, kan du opleve, at de væver det ekstremt stærke spind på forskellig måder.

At studere og nyde edderkopper er endnu et eksempel på, at nogle af de største glæder er gratis.

Forrige

• 18. okt. - Koraller laver vildt comeback efter atomprøvesprængning
• 11. okt. - #MakeCoralsColourfulAgain
• 04. okt. - Den Blå Planet har 87 malle-arter – og det er alt for få
• 06. sep. - 3 ting du kan lære af en blind hulefisk
• 31. aug. - Strandkrabber putter fødderne i maden

Følg os

Stadigt flere danskere fejrer jul i tropiske ferieparadis langt væk fra den danske vinter, og som ferieminde er en koral fristende for mange. Lad dem være, lyder budskabet fra Den Blå Planet, Danmarks Akvarium. Koraller er truede dyr, vi skal passe på. De er beskyttet af internationale regler, og derfor er det ulovligt at tage dem med hjem.

Høj sol, hvide strande, azurblåt vand og smukke koralrev. Danskere fravælger i højere grad end tidligere en traditionel jul og rejser i stedet mod fjerne himmelstrøg. Men alt for mange af de rejselystne kan ikke modstå fristelsen til at pakke en koral ned i kufferten eller sende den hjem til Danmark fra feriemålet. 

Se også: Ny koraludstilling på Den Blå Planet

Københavns Lufthavn bekræfter, at tendensen til at danskere rejser langt væk i julen fortsætter igen i år. Samtidig viser nye tal fra Miljøstyrelsen over en fordobling i antallet af konfiskerede koraller sammenlignet med 2017. Det får nu Den Blå Planet til at komme med et vigtigt budskab til de rejsende: Lad være med at tage koraller med hjem som feriesouvenir!  

Årsagen kan skyldes uvidenhed

Koraller er polypdyr og ligner meget deres slægtninge, søanemoner – de er bare meget mindre. Der findes over 3.300 arter af koraller fordelt på to hovedtyper: de hårde stenkoraller og blødkoraller. 

Blødkoraller har et bøjeligt skelet, mens stenkoraller har et hårdt kalkskelet. Det er stenkorallernes skelet, der danner koralrev.

– De fleste tror fejlagtigt, at en koral enten er en plante eller en sten. Vi oplever, at besøgende i vores særudstilling om koralrev ofte bliver overraskede, når det går op for dem, at en koral faktisk er et levende dyr, siger Lars Skou Olsen. 

Ifølge chefen for forskning og naturbevarelse er det et problem, hvis danskere, der rejser ud i verden, ikke passer på korallerne af uvidenhed og derfor heller ikke er opmærksomme på, at koraller er omfattet af internationale regler, der beskytter truede dyr mod udryddelse.

Store dele af Thailands koralrev er ødelagt

CITES-reglerne gælder uanset, om det er en hård koral, man som turist selv finder på stranden, tager med sig fra dykkerturen eller én, der bliver købt på det lokale marked som souvenir. Som turist må man hverken selv indsamle eller købe truede dyr og tage dem med hjem, med mindre man har en tilladelse.

I Thailand – danskernes foretrukne feriedestination – er næsten 80 procent af landets koralrev ødelagte, ifølge en thailandsk topforsker, Thon Thamrongnawasawat fra Kasetsart University i Bangkok. Han vurderer, at hovedårsagerne er spildevandet fra strandhotellerne, bådenes anker – der river op i koralrevene – og plastikaffald.

Se også: 9 ting du bør vide om koralrev

På land er turisternes køb af koraller på markeder med til at ødelægge koralrevene. Turister skaber en efterspørgsel, så de lokale handlende gør det til en del af deres forretningsgrundlag at brække levende koraller af revene.

Hverken lovligt selv at samle eller købe koraller

Siden 1977 har en international konvention været gældende i Danmark. Alle hårde koraller er omfattet af konventionens såkaldte CITES-regler om handel med truede dyr.

Reglerne gælder uanset, om det er en koral, man som turist selv finder på stranden, tager med sig fra dykkerturen eller én, der bliver købt på det lokale marked som souvenir. Som turist må man hverken selv indsamle eller købe truede dyr og tage dem med hjem, med mindre man har en tilladelse.

Antallet af sager om ulovlig import stiger

I Danmark er det Miljøstyrelsen, der administrerer CITES-reglerne, mens det er tolderne i de internationale lufthavne, der i stikprøvekontroller finder de ulovligt importerede koraller i danske kufferter og pakker sendt hjem fra feriedestinationen. 

Miljøstyrelsen sendte 30 sager videre til Politiet i 2017, men her i december 2018 er antallet af konfiskeringer allerede oppe på 65. Tallet skal ses i lyset af, at styrelsen i flere år kun har haft omkring 20 sager om året.

Den Blå Planet har en aftale med Miljøstyrelsen om, at levende koraller, der lander i Danmark på ulovlig vis, hurtigst muligt bliver fragtet til akvariet i Kastrup.

Link

Cites-regler 

Forrige

• 29. nov. - Dyrepasser VAR bange for edderkopper
• 22. nov. - Vild video: Kæmperokke på operationsbordet
• 15. nov. - Fisk i døende koralrev kan gøre skaderne værre
• 07. nov. - Nogle fisk er ikke de fødte svømmere
• 01. nov. - Har Den Blå Planet opfundet den næste wellness-bølge?

Følg os

Glæd dig til swingende jazzkoncerter den 2. mandag i hver måned. Alle 12 koncerter er gratis, når du har årskort.

På Den Blå Planet kan du opleve trompetfisk og guitarfisk, og nu kan du også glæde dig til endnu et år med musik i Nordeuropas største akvarium. Det nye jazzprogram byder på et hav af store danske jazznavne, der med garanti kan skabe de mest fantastiske lydbølger på Den Blå Planet.

Jazzen opstod som en rytmisk stilart i det sydlige USA tilbage i slutningen af 1800-tallet, og lige siden er der sket en enorm jazzevolution, sådan at der i dag er næsten ligeså mange jazzstilarter som fisk i havet.

Medbring en ven med dit årskort

Koncerterne vil foregå i TANG Bistro & Café og er gratis, når indgangen er betalt. Har du årskort, kan du tage en ven med gratis.

Køb årskort

Jazzprogrammet

Forrige

• 11. dec. - Jazzprogram 2019
• 06. dec. - Danskere forveksler truede koraller med feriesouvenirs
• 29. nov. - Dyrepasser VAR bange for edderkopper
• 22. nov. - Vild video: Kæmperokke på operationsbordet
• 15. nov. - Fisk i døende koralrev kan gøre skaderne værre

Følg os

Jon Diderichsen kommer fra en stilling som skandinavisk COO i den internationale børsnoterede rekrutteringsvirksomhed Heidrick Struggles. Han skal senest fra den 1. marts 2019 stå i spidsen for Den Blå Planet, Nordeuropas mest visionære akvarium med tusindvis af fisk og havdyr, syv millioner liter vand og 75 ansatte.

55-årige Jon Diderichsen er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet, har en MBA fra Chicago Universitet og har i sin karriere opbygget en stærk ledelseserfaring i oplevelsesindustrien og med stærke kompetencer inden for drift, strategiudvikling og implementering af vækststrategier.

“Den Blå Planets mission er at få børn og voksnes hjerter til at banke for vandets forunderlige liv. Jon Diderichsen skal videreudvikle den stærke position, Den Blå Planet har opbygget som turistattraktion og kulturinstitution i Danmark. Som visionær, initiativrig og erfaren strategisk leder har Jon Diderichsen den helt rette profil til jobbet,” siger Flemming H. Tomdrup, bestyrelsesformand på Den Blå Planet.

Passioneret fritidsdykker

Jon Diderichsens top 3 dyk

1. Aftendyk og snorkling ved Big Island, Kona, Hawaii: Mantarokker
2. Dykning ved Maui: Havskildpadde og hvidtippet haj
3. Dykning og snorkling ved Great Barrier Reef, Australien

Den nye direktør på Den Blå Planet – som i øvrigt er en passioneret dykker i sin fritid – har massiv erfaring med at skabe øget gæstetilfredshed gennem variation af gæsteoplevelsen, aktiviteter for alle-i-alle-aldre, formidling og service. Blandt andet har Jon Diderichsen 11 års erfaring fra turisme- og oplevelsesindustrien som direktør på det internationalt kendte ferie- og sportsresort Club La Santa på Lanzarote.

”Jeg drives af en stor passion for at skabe enestående gæsteoplevelser – i vand og på land – i samarbejde med dedikerede ansatte, og jeg glæder mig til at udvikle enestående oplevelser på Den Blå Planet for både førstegangsbesøgende og for gæster, der vender tilbage gang på gang,” siger Jon Diderichsen:

”Jeg er glad for nu at vende tilbage til oplevelsesindustrien inden for det naturvidenskabelige område. Et område, som ligger mit hjerte meget nært.”

Privat bor Jon Diderichsen sammen med sin kæreste i centrum af København. Han tiltræder som direktør på Den Blå Planet senest den 1. marts 2019.

Følg os

Dyrepasserne gjorde store øjne, da de fandt en lomvie på Den Blå Planets parkeringsplads. Lomvien var tynd og syg, men den er kommet sig godt efter kærlig behandling fra dyrepassere og dyrlæge.

Det var et lille mirakel, da en dyrepasser en kold dag i oktober fandt en syg og afmagret lomvie, Uria aalge på Den Blå Planets parkeringsplads.

Usædvanlig dyreankomst

Kurator Lars Skou Olsen fortæller, at på trods af at han har arbejdet på Den Blå Planet, Danmarks Akvarium i årtier, så har han aldrig oplevet, at et så særligt dyr er landet på matriklen og senere blevet en del af den store levende dyresamling, som indbefatter fisk, padder, bløddyr og fugle mv.

Lomvien var usandsynlig heldig med, at den landede på Den Blå Planet og blev set af en dyrepasser, ellers havde den været død. Det var den nærmest allerede, da den blev fundet, der var i hvert fald ikke fugls føde på den, og chancerne for dens overlevelse var små.

Alligevel gik dyrlæge og dyrepassere i gang med det, som står i deres arbejdsbeskrivelse, at passe dyret og give den bedst mulige pleje.

Lomvien begyndte heldigvis at spise første dag, hvilket er et godt tegn. Den påbegyndte også en parasitkur, da den var plaget af de små snyltere.

Nu, hvor den har fået sul på kroppen og er kommet af med parasitterne, er den flyttet ind i Den Blå Planets store fuglefjeld, hvor den skal bo sammen med lunderne/søpapegøjerne, som også er alkefugle.

Lomvien hjælper dyrepasserne

Dyrepasserne er svært begejstret for at have fået lomvien i Fuglefjeldet. Den er god til at blive fodret, og den kan endda selv hoppe op på badevægten og blive vejet. Med lomvien har det også været lettere for dyrepasserne at komme tættere på lunderne. Lunderne er lidt mere sky, men det er som om, at lomviens tillid til dyrepasserne har smittet lunderne, sådan at de nu kommer tættere på dyrepasserne.

Forskelle og ligheder mellem lunden og lomvien

Lomvien og lunden har meget til fælles. De er begge alkefugle, der lever på klipper forskellige steder i Norden. De er af kamouflagemæssige årsager begge hvide på brystet og sorte på ryggen. I Danmark er der knap 3000 ynglepar af lomvier. Lunden derimod er en sjælden gæst i Danmark, og der ses under 50 om året, primært langs den jyske vest- og østkyst samt nordkysten af Sjælland. De fleste fugle ses dog forbitrækkende i træktiden ultimo september-november og marts-maj.

Fakta Lomvie Vingefang: 64-73 cm Længde: 42 cm Vægt: 850-1.130 g Ynglealder: 5 år Kuldstørrelse: 1 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 28-34 dage Ungetid: 14-21 dage

Fakta Lunde Vingefang: 47-63 cm Længde: 30 cm Vægt: 320-550 g Ynglealder: 5 år Kuldstørrelse: 1 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 39-43 dage Ungetid: 38-44 dage

Kilder:

Dansk Ornitologisk Forening
Lomvie: https://dofbasen.dk/ART/art.php?art=06340
Lunde: https://dofbasen.dk/ART/art.php?art=06540

Følg os

Der er sket et hav af ting på Den Blå Planet i 2018. Vi har samlet en buket af de videoer, som har været mest populære på Facebook.

5. Sådan hylder vi Danmark

https://video.denblaaplanet.dk/sadanhyldervidanmark

På 5. pladsen over meste sete videoer i 2018 har vi Dannebrog, som fik en helt særlig tur i Oceanet, da VM i fodbold begyndte, og der var dømt folkefest. Vi håber, at det var med til at støtte Herrelandsholdet. Det endte jo med at blive et flot resultat ⚽️

Se hele historien

4. Tegnsprog er verdens bedste sprog under vand

https://video.denblaaplanet.dk/runes-praktik-pa-den-bla-planet

På 4. pladsen finder vi historien om Rune. Rune er døv og tegnsprog er hans modersmål, hvilket kan bruges både over og under vand.
Rune havde valgt at komme i praktik på Den Blå Planet, hvilket senere blev forlænget til et vikariat.
PS: Hvis du ikke er så stærk i tegnsprog, så sæt lyd og tekst på.
PPS: Hvis du er stærk i tegnsprog, så har vi lavet en mere tegnsprogsvenlig video her:

Se hele historien

3. Vild video: Kæmperokke på operationsbordet

https://video.denblaaplanet.dk/rokke-pa-operationsbordet

Forstil dig en operation, hvor næsten alt er anderledes, så har du en fornemmelse af, hvordan en rokkeoperation foregår. Det er bare noget andet, når havdyr behandles.
NB: Fraklip til sidst ;)

Se hele historien

2. Se vores sepiaunger – er de ikke skønne?

https://video.denblaaplanet.dk/sepiaunger-pa-den-bla-planet

På 2. pladsen over mest sete videoer i 2018 har vi sepiablæksprutterne, som var så skønne og små :)

Se hele historien

1. Havoddere elsker is

https://video.denblaaplanet.dk/havodder-elsker-ismp4

Husker I da vi havde tørke i sommers? Der havde vi to havoddere, der bare ikke kunne få nok af deres isterningebad. Videoen af de to pelsede havodder løber hermed med æren af at være den mest sete video på Den Blå Planets Facebook-kanal i 2018.

Se hele historien

Forrige

• 20. dec. - Utroligt! En syg lomvie faldt ned fra himlen og landede på Den Blå Planet
• 29. nov. - Dyrepasser VAR bange for edderkopper
• 18. okt. - Koraller laver vildt comeback efter atomprøvesprængning
• 11. okt. - #MakeCoralsColourfulAgain
• 04. okt. - Den Blå Planet har 87 malle-arter – og det er alt for få

Følg os

Den Blå Planets store pigrokke blev forleden opereret. Det var anden gang inden for kort tid, at den skulle under kniven. Ved første operation havde den fået skåret en byld fyldt med blod, og nu blev der lavet en opfølgende operation.

Ved den anden operation ønskede dyrlæge Kasper Jørgensen at lave et langt større snit end ved første operation. Det er ikke noget, man bare lige gør. Det kræver forberedelse og ikke mindst mere mandskab, hvorfor flere dyrlæger rundt omkring i Danmark var kaldt til Den Blå Planet, Danmarks Akvarium.

Se video fra den første rokkeoperation

Fordelen ved at være flere dyrlæger er bl.a. at operationen kan gå hurtigere, hvilket er positivt for rokken. Kasper Jørgensen havde fokus på anæstesien, og så var der to dyrlæger til at operere og sy rokkens snit. Endelig var der også mandskab til at give dyrlægerne sakse, knive og hvad der ellers skulle bruges under operationen.

Se også: Operation af en stor bars

Lyseslukker

https://video.denblaaplanet.dk/slukker-lys-under-operation

Når rokken sænkes i det store vandkar, som er blandet med bedøvelsesmiddel, slukker dyrlæge Kasper Jørgensen lyset for at give ro til at rokken.

Operation af Tivolirokke

https://video.denblaaplanet.dk/tivolirokke

Da operationen af den store pigrokke var slut kunne dyrepasserne smide arbejdshandskerne, men det gjaldt ikke dyrlægerne. Nu da flere dyrlæger var samlet, kom Tivoli Akvarium forbi med en mindre rokke, som også blev opereret. Modsat den store pigrokke kunne den lille rokke opereres på et bord, da operationstiden var kort og dens vægt meget mindre. Operationen ville altså ikke presse dens organer synderligt.

Velfortjent pause til dyrepasserne

https://video.denblaaplanet.dk/dyrepasser-slapper-af-i-oceanet

Da operationen var slut kunne dyrepasserne tage en velfortjent flydende pause i Oceanet, Den Blå Planets 4,1 millioner liter store akvarium, inden de skulle ud og passe og fodre de andre dyr i akvariet. Et kort øjeblik kunne de godt ligne 6 havodder, der flød rundt :)

Dags dato har rokken det godt. Den er i et karantænebassin ved Oceanet, hvor den spiser og får sin medicin, hvilket er positivt.

Forrige

• 27. dec. - De mest sete videoer i 2018
• 20. dec. - Utroligt! En syg lomvie faldt ned fra himlen og landede på Den Blå Planet
• 12. dec. - Ny direktør på Den Blå Planet
• 11. dec. - Jazzprogram 2019
• 06. dec. - Danskere forveksler truede koraller med feriesouvenirs

Følg os

Tænker en reje “åh nej, jeg kan ikke bevæge mig”, når den er fanget i et net?

Spørgsmål

Når jeg spiser rejer, og jeg køber de allerbedste, så tænker jeg altid på, hvordan mon de har haft det, da de blev hevet op i et net.

De nederste rejer må være trykket umanerligt meget i nettet. Mærker de slet ikke noget? Er det synd at spise dem?

Det er ikke rart at tænke på, at det jeg nyder at spise, måske lider for min skyld.

Det samme gælder, når jeg nyder de skønne rødspætter, jeg køber hos på torvet. Kan jeg være helt rolig, eller?

Jeg ser frem til jeres svar.

Med venlig hilsen
Rita

Svar

Hej Rita

Tak for dit spørgsmål om rejer. Du spørger om rejer mærker noget eller ej, når de bliver presset sammen. Det er egentlig et simpelt ja/nej-spørgsmål, men desværre er det alligevel ikke så lige til.

For at et dyr kan mærke noget i kroppen, skal der være en positionsregistrering i lemmerne, samt en bevidsthed om hvorvidt lemmerne kan bevæges eller ej. Der er med stor sandsynlighed noget i rejen, der fortæller den, at den ikke kan bevæge sig, når den er fanget. Men det er ikke ensbetydende med, at den tænker, ”åh nej, jeg kan ikke bevæge mig”, da det kræver et større følelsesapparat, at kunne tænke tanken og føle ubehag og dermed se situationen som negativ. Så nej, jeg tror ikke at rejerne tænker, at der er ved at ske noget slemt, men deres krop ved at den har begrænset bevægelighed.

Hos rødspætterne er der lidt mere mellem ørene, og jeg vil sikre mig, at fiskene er aflivet så snart de er fanget, nogle bruger stadig den praksis, at de lader fisk ligge og dø ad sig selv, hvilket ikke er okay.

Spis bæredygtigt
Om det er synd at spise rejen og fisken er op til den enkelte. På Den Blå Planet opfordrer vi altid folk til at bruge havet med omtanke. Det betyder blandt andet, at man fortrinsvis spiser fisk og skaldyr, der er fanget bæredygtigt og på en måde, der ikke skader naturen. Der er forskellige mærker, der kan guide én, når man skal vælge fisk. MSC og ASC er blandt andet nogle af mærkerne, der sikrer, at der er tænkt over fangst eller opdrætsmetoden.

Med venlig hilsen
Kasper Jørgensen
Dyrlæge på Den Blå Planet

Måske går du også og undrer dig over fiskenes liv, hvad de kan, og hvordan de fungerer. Her kan du stille spørgsmål om alt til Den Blå Planets kloge eksperter. Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden og på Twitter. 
Send dit spørgsmål til: brevkassen@denblaaplanet.dk.

Forrige

• 04. jan. - Hvilken hval har Gustav set?
• 04. jan. - Hvad er Den Blå Planets årlige elforbrug?
• 04. jan. - Hvorfor skal hajer svømme for at være i live?
• 04. jan. - Er der ligheder mellem søstjerner og mennesker?
• 04. jan. - Hvorfor er Great Barrier Reef ved at uddø?

Følg os

Spørgsmål

Jeg har en forespørgsel på et strandfund.
Jeg er i Thailand på ferie og har fundet denne genstand. Først troede jeg, at det var en kæmpe musling, men materialet er i så fald meget anderledes. Dem yderste gule kant er let gummiagtig og her på andendagen lugter den temmelig dårligt. Den er let nubret som en tunge på oversiden og nærmest melaminplastikagtig på undersiden.

Jeg håber I kan hjælpe.

På forhånd tak

Mvh
Cristina

Svar

Kære Cristina.

Tak fordi du sender dit foto til os – jeg går ud fra at det ikke er flasken, som jeg skal kommentere ;)
Det er et spændende fund du har gjort, omend det ikke er så usædvanligt, som man skulle tro. Du har fundet rygskallen fra en 10-armet sepiablæksprutte.

Det er en anden og spændende måde at opleve en blæksprutte på, end når den er blevet svøbt i dej og stegt i fritureolie.

Blæksprutter som fuglefoder

Blæksprutten rygskal er en kalkplade, der sidder indvendigt i dens kappe. Før i tiden kunne de købes i kæledyrsforretninger under navnet sepiaskaller, man satte dem op i fugleburene som kalktilskud.

Der findes også blæksprutter i Danmark

Mange tænker måske, at blæksprutter er tropiske dyr, som kun kan opleves under sydlige himmelstrøg. Men i vores koldere nordiske farvande har vi faktisk mange sprællevende blæksprutter, som kan skifte farve, har blåt blod, er fyldt med blæk og kommunikerer ved hjælp af lydbølger. Vi har omkring 10 forskellige blækspruttearter, og nogle kan opleves i stimer.

Den mest almindelige 8-armede blæksprutte i Danmark er Eledoneblæksprutten, Eledone cirrhosa, som er en lille ægformet blæksprutte, der inklusiv arme kan blive cirka 50 cm. Den bruger blandt andet tiden på at jage rejer og krebsdyr ved havets bund, samtidig med at den prøver at undgå at blive bytte for torsk og havtasker. Som forsvar kan den skifte farve og udløse mørkt blæk.

10-armede sepiablæksprutter, Sepia officinalis, er også relativt udbredt i Danmark. Hvis du går en tur langs den jyske vestkyst, er der stor mulighed for at finde rygskaller lignende dem, du har fundet i Thailand.

Med venlig hilsen
Lars Skou Olsen
Kurator på Den Blå Planet

Måske går du også og undrer dig over fiskenes liv, hvad de kan, og hvordan de fungerer. Her kan du stille spørgsmål om alt til Den Blå Planets eksperter. Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden og på Twitter. 
Send dit spørgsmål til: brevkassen@denblaaplanet.dk.

Forrige

• 04. jan. - Hvilken hval har Gustav set?
• 04. jan. - Hvad er Den Blå Planets årlige elforbrug?
• 04. jan. - Hvorfor skal hajer svømme for at være i live?
• 04. jan. - Er der ligheder mellem søstjerner og mennesker?
• 04. jan. - Hvorfor er Great Barrier Reef ved at uddø?

Følg os

Spørgsmål

Hej Den Blå Planet

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvorfor hammerhajerne ikke angriber dykkerne i Oceanet, den store akvarium på Den Blå Planet?

Med venlig hilsen

Jan

Svar 

Hej Jan

Tak for dit gode spørgsmål om et af Den Blå Planet mest populære dyr, nemlig hammerhajen. På vores app, hvor man kan “like” dyrene er hammerhajen det næstmest liked dyr, der kun overgået af de nuttede og aktive havoddere.

Hajer er dygtige jægere, der vurderer risikoen ved angreb

Alle hajer er dygtige jægere. Hammerhajer er nogle af de hurtigste jægere, der findes i havet. Hvis de beslutter sig for at æde en fisk, så har fisken små chancer for at overleve.

Hammerhajer har tillid til, at de sagtens kan få mad, hvorfor de ikke behøver at angribe hvad som helst, der bevæger sig.

Hammerhajer er også forsigtige dyr, der instinktivt ved, at det er alvorligt for dem, at komme til skade. De skal fx passe på deres øjne, som sidder udsatte. Det gør at hammerhajerne altid vurdere deres bytte grundigt inden de angriber, når de så samtidigt er vel fodret, så har de ikke behov for mad, og så tager de ikke risikoen ved at angribe en dykker, der kunne skade dem. Hammerhajer er ikke aggressive dyr, men nysgerrige og forsigtige. Så er de mætte gør de ingenting.

Søger føde med hovedet

Hammerhajen søger føde med sit ikoniske hoved, der ligner en hammer. Hammerhajens særprægede hovedfacon betyder, at den er i stand til at se hele vejen omkring sig, både når den holder hovedet stille og når den svømmer, og kan derfor altid holde øje med bytte fra alle vinkler omkring sig.

Hvad æder den?

Hammerhajen æder andre hajer, rokker, benfisk og blæksprutter. I Oceanet på Den Blå Planet kunne hammerhajerne, hvis de gad, æde alle de små fisk. Men de har vænnet sig til at blive fodret, og går derfor ikke på jagt. Men forvilder en lille fisk sig hen foran gabet på hammerhajen, kan den ikke styre sit jagtinstinkt.

Jeg håber, at det er svar på dit spørgsmål.

I øvrigt, hvis du er vild med hajer – så lav din egen hajfilm på hajmyter.dk

Med venlig hilsen
Lars Skou Olsen
Kurator på Den Blå Planet

Måske går du også og undrer dig over fiskenes liv, hvad de kan, og hvordan de fungerer. Her kan du stille spørgsmål om alt til Den Blå Planets eksperter. Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden og på Twitter. 
Send dit spørgsmål til: brevkassen@denblaaplanet.dk.

Forrige

• 04. jan. - Hvilken hval har Gustav set?
• 04. jan. - Hvad er Den Blå Planets årlige elforbrug?
• 04. jan. - Hvorfor skal hajer svømme for at være i live?
• 04. jan. - Er der ligheder mellem søstjerner og mennesker?
• 04. jan. - Hvorfor er Great Barrier Reef ved at uddø?

Følg os

Der er ikke noget, vi hellere ville end at redde verdens grimmeste fisk, men…

Spørgsmål

Kære Den Blå Planet
Der er noget jeg længe har undret mig over. Ser I, mit absolutte yndlingsdyr i de 7 verdenshave er blobfisken. Nok er den grim, men jeg elsker den. Jeg har derfor lagt mærke til, at I ikke er i besiddelse af en. Hvordan kan det være? Vil der nogensinde være mulighed for at I kunne anskaffe jer en eller to til jeres samling af havdyr? De er en truet dyreart, men hvis København Zoo kan få pandaer i 2017, burde I også kunne undersøge mulighederne for at redde verdens grimmeste fisk.

Jeg ser frem til at høre fra jer.

Mathilde

Svar

Kære Mathilde

Der er ikke noget, vi hellere ville end at redde verdens grimmeste fisk*, men det er desværre ikke lige til. Når det er muligt for Københavns Zoo at få pandaer, skyldes det, at pandaer bliver opdrættet i fangeskab. Kineserne har et stort avlsprogram kørende med pandaer og lejer pandaer ud til zoologiske haver rundt om i verden.

Blobfisken (Psychrolutes marcidus) der imod ved man ikke så meget om. Det man ved er, at den kun lever på mellem 600-1200 meters dybde ved sydspidsen af Australien og omkring Tasmanien. Den er endemisk, som det hedder, når et dyr kun lever et bestemt sted. Den bliver fanget af dybhavsfiskere som bifangst, og er derfor nær ved udryddelse. Blobfisken har ingen svømmeblære, men dens væv er geleagtig, og det har nogenlunde samme vægtfylde som vandet. Derfor kan den uden noget særligt arbejde holde sig svævende over bunden. De blobfisk der oftest vises fotos af, er nogle fisk, der er blevet deforme af at blive hevet op fra dybhavet, hvor det voldsomme trykfald har deformeret dem også på grund af deres geleagtige væv.

Jeg har vedhæftet en tegning af en blobfisk, som den ser ud, når den svømmer ned i dybet. Som du kan se, så er den ikke så grim-nuttet i virkeligheden. Hvis man kunne have den i akvarier, ville der ikke være mange, der lagde mærke til den.

Så der er flere grunde til at det ikke er muligt at få den til Den Blå Planet.

· Den er næsten udryddet i naturen.
· Den lever kun ved Australien, og Australien eksporterer ikke dyr, der er næsten udryddet.
· Man ved ikke ret meget om, hvordan den lever
· Det er meget vanskeligt at få den op fra dybet uden at den dør, det ville sikkert tage en uge at hæve den fra bunden til overfladen. Hvis man kunne det så ville den sikkert dø alligevel af at skulle tilbringe så meget til i et net.

Med venlig hilsen
Lars Skou Olsen
Kurator på Den Blå Planet

* Betegnelsen “verdens grimmeste fisk” er opstået i forbindelse med en populær international afstemning, hvor blobfisken blev kåret som den grimmeste truede dyreart. Berlingske kaldte den i en artikel for “en stor slimklat, der minder om en gnaven, skaldet trold”.

Måske går du også og undrer dig over fiskenes liv, hvad de kan, og hvordan de fungerer. Her kan du stille spørgsmål om alt til Den Blå Planets eksperter. Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden og på Twitter. 
Send dit spørgsmål til: brevkassen@denblaaplanet.dk.

Forrige

• 04. jan. - Hvilken hval har Gustav set?
• 04. jan. - Hvad er Den Blå Planets årlige elforbrug?
• 04. jan. - Hvorfor skal hajer svømme for at være i live?
• 04. jan. - Er der ligheder mellem søstjerner og mennesker?
• 04. jan. - Hvorfor er Great Barrier Reef ved at uddø?

Følg os

Vi har fået nogle rigtig gode spørgsmål i brevkassen fra Anne og Signe. I forbindelse med et skoleprojekt i 9. klasse, vil de gerne vide, hvordan det står til med Great Barrier Reef.
Lars Skou Olsen, kurator og chefdyrepasser på Den Blå Planet, har set på sagen og besvaret pigernes spørgsmål.

Hvorfor er Great Barrier Reef ved at uddø?

Jeg vil ikke sige at Great Barrier Reef er ved at uddø, men vi kan blive enige om, at det er truet. Flere ting truer revet – én ting er global opvarmning. De fleste koraller kan ikke tåle over 31⁰ celsius i længere tid, så dør de små alger, de har i deres underhud.

Hvorfor stiger temperaturen i havet?

De meget høje havtemperaturer kommer i de år, hvor vejrfænomenet El Niño opstår. Det er et vejrfænomen, der tidligere er opstået med 20-30 års mellemrum, men som nu kommer meget oftere. Derfor bliver korallerne udsat for endnu større temperaturstigninger end tidligere, og det er ikke godt for deres overlevelse.

På længere sigt er det også en trussel mod koralrevet, at vi udleder så meget Co₂, som vi gør. Når Co₂ kommer i vand, så dannes der kulsyre, og det nedbryder den kalk, som er korallernes skelet. Man kalder det forsuring af havene.

Er andre koralrev også truet?

De trusler jeg har beskrevet her er gældende for alle tropiske koralrev verden over. Nogle koralrev har den fordel, at de ligger på kanten af nogle meget dybe havområder, hvor der er en strøm, der kommer nede fra dybet og på den måde bliver korallerne beskyttet mod for høje temperature.

Som bonus info kan jeg fortælle jer, at forskere har fundet nogle koraller i det nordlige Australien, der kan tåle højere temperature, fordi de er tilpasset til det over mange år. De er i øjeblikket ved at lave forsøg med at flytte de koraller mere syd på for at se, om det kan hjælpe på korallernes overlevelse.

Hvad sker der med livet i koralrevet, nu når det er ved at uddø?

Hvis korallerne forsvinder fra et område, så vil hele det komplicerede økosystem på sigt bryde sammen. Korallerne har også betydning for fiskebestanden i det hav, hvor korallerne er. Mange fisk får deres føde fra koralrevet. Og mange fiskeunger bruger revet som opvækstområde og søger beskyttelse mellem korallerne.

Desuden kan det indirekte betyde, at kysten ikke er beskyttet mod storme og tsunamier, når korallerne ikke kan beskytte mod bølger, der slår ind mod kysten.

Gør vi noget for at standse denne udvikling?

Mange politikere verden over arbejder på at få begrænset udledningen af drivhusgasser, men om de gør det hurtigt nok er et godt spørgsmål. Personligt synes jeg, det går for langsomt.

Det er specielt de store lande, der har betydning i den sammenhæng. Kina og USA har et stort ansvar, og man kan godt blive lidt nervøs for miljøet i fremtiden, hvis Donald Trump forholder sig til miljøet, som han har udtalt i valgkampen.

Hvad er konsekvenserne for livet i koralrevet? 

Konsekvenserne er, at der bliver færre koralrev og biodiversiteten falder med det til følge, at vi mister flere arter af dyr på jorden. Men der vil altid være steder, hvor der er koralrev. Den måde koraller yngler på betyder, at hvis miljøet er så godt, at koraller kan leve, så spreder de sig forholdsvis hurtigt og kan vokse hurtigt.

Har et lignende scenarie nogensinde fundet sted før? 

Nej, der har aldrig været noget lignende i jordens historie, altså hvor en art af dyr (mennesket lige nu) har skabt miljøkriser. Der har været naturkatastrofer, som man mener har udryddet næsten alt liv, men ikke bestemte dyr eller arter.

Kan vi standse udviklingen? 

Det kan vi godt, men det kræver, at politikerne rykker på det NU, og at vi slutter med at afbrænde og bruge fossile brændstoffer

Kan vi gøre noget som enkeltpersoner for at standse det?

Ja, vi kan starte med os selv. Og ad den vej skabe en bevidsthed om, at vi skal passe på vores miljø. Men det er ikke det, der rykker ved klimaforandringerne lige nu. Det er politikernes ansvar at sørge for, at lovgivningen er indrettet, så vi ikke ødelægger vores jord.

Vi kan vælge nogle politikere, der vil gøre noget ved miljøet og ikke som den nuværende regering, der gør miljølovene dårligere og give landbruget tilladelse til at bruge mere kvælstof.

Har denne udvikling konsekvenser for andet end livet i koralrevet? 

Ja, det har den.

Kort sagt hænger det hele sammen, og det er indrettet i forhold til hinanden. Forhøjede havtemperaturer gør, at fiskene i havene er tvunget til at flytte sig for at finde en passende temperatur. Det har konsekvenser for den fine balance, der er i de forskellige have, når der lige pludseligt kommer nogle fisk, der ikke er indpasset.

F.eks. har makrellerne i Atlanten ændret vandringsrute, så de kommer tættere på Færøerne. Alle de mange makreller æder alle de små fisk, som søpapegøjerne normalt fanger til at fodre deres unger med. Det har så betydet, at søpapegøjen er truet, fordi de ikke har kunne fodre deres unger. Det har haft den konsekvens, at der i de sidste år ikke er kommet nogle søpapegøjerunger på vingerne. Så forhøjet havtemperaturer betyder også, at fugle bliver truet, en del af sammenhængen slår i gennem her.

Måske går du også og undrer dig over fiskenes liv, hvad de kan, og hvordan de fungerer. Her kan du stille spørgsmål om alt til Den Blå Planets eksperter. Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden og på Twitter. Send dit spørgsmål til: brevkassen@denblaaplanet.dk.

Forrige

• 04. jan. - Hvilken hval har Gustav set?
• 04. jan. - Hvad er Den Blå Planets årlige elforbrug?
• 04. jan. - Hvorfor skal hajer svømme for at være i live?
• 04. jan. - Er der ligheder mellem søstjerner og mennesker?
• 04. jan. - Hvorfor er Great Barrier Reef ved at uddø?

Følg os

Jeg vil gerne vide, om der er nogen som helst ligheder og fællestræk mellem søstjerner og mennesker?

Svar: Nej efter min bedste overbevisning har vi mennesker intet til fælles med søstjerner. Søstjerners fysiognomi er så gammel og fremmed for mennesker, som den næsten kan blive.

Er der særlige aspekter ved søstjernen, som er unik for denne livsform?

Svar: Søstjerner høre til en dyregruppe, der hedder pighude eller Echinodermata og den gruppe omfatter også søpindsvin, søpølse, sømus og mange flere. De lever stort set i alle have og på de fleste dybder.

Der er mange overraskende ting omkring søstjerner. Jeg nævner tre ting her:

1. Trods sit fredelige udseende er søstjernen en drabelig jæger med et hemmeligt våben. Den kan krænge sin mave ud gennem munden og fortære en musling inde i dens skaller.
Søstjernens ben er besat med sugefødder, der hæfter sig nådesløst fast til muslingen. Så snart søstjernen får fat, begynder den at trække, indtil muslingens lukkemuskel bliver træt og åbner skallerne en smule på klem.
Derefter vender søstjernen vrangen ud på sig selv og klemmer sin mave ind gennem sprækken. Fordøjelsesenzymer opløser muslingen inde i dens hjem, og kun de tomme skaller bliver tilbage (se video).

https://www.youtube.com/watch?v=2DFXGafpGkQ

2. En anden ting, som gør pighuderne interessant er, at de er de eneste hvirvelløse dyr, der har et indre skelet. Skelettet består af løst sammenhæftede kalkplader, der evt. kan være forsynet med pigge.

3. I 2015 opdagede 2 biologistuderende, at søstjerner kan skubbe ting gennem huden uden at få sår (se video).

https://www.youtube.com/watch?v=Asry6QJR4hA

Er der evolutionshistorisk noget at bemærke ift. søstjernen? 

Svar: Pighuderne er en meget gammel dyregruppe. Der er fundet fossiler, der stammer helt tilbage fra før Precambrian altså mere end 2500 millioner år siden, det betyder, at de som dyregruppe er meget ældre end de fleste andre dyr. De har selvfølgelig ændret sig siden den tid, men de kan stadigvæk genkendes, når de findes som fossiler. De fossiler vi finder flest af er søpindsvin.

Med venlig hilsen
Lars Skou Olsen
Kurator på Den Blå Planet

Måske går du også og undrer dig over fiskenes liv, hvad de kan, og hvordan de fungerer. Her kan du stille spørgsmål om alt til Den Blå Planets eksperter. Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden og på Twitter. 
Send dit spørgsmål til: brevkassen@denblaaplanet.dk.

Forrige

• 04. jan. - Hvilken hval har Gustav set?
• 04. jan. - Hvad er Den Blå Planets årlige elforbrug?
• 04. jan. - Hvorfor skal hajer svømme for at være i live?
• 04. jan. - Er der ligheder mellem søstjerner og mennesker?
• 04. jan. - Hvorfor er Great Barrier Reef ved at uddø?

Følg os

Spørgsmål

Hej Den Blå Planet

Jeg vil gerne vide, hvorfor hajer skal svømme for at være i live. Jeg har tænkt meget over det, men kan ikke helt komme i tanke om hvorfor?

Mvh.

Mads Emil

Svar

Hej Mads Emil

De fleste hajer kan godt stå stille i vandet uden at drukne, men enkelte arter er ganske rigtigt nødt til at være i konstant bevægelse for at skaffe ilt.

Hajer har nemlig ikke lunger, men ligesom andre fisk trækker de ilt ud af vandet ved at lade det passere over deres gæller.

På grafikken nedenfor kan man ved hjælp af pilene se, hvordan vandet kommer ind i hajens mund og bevæger sig ud til hajens gæller. Når hajen har fået den ilt, den har brug for, bliver resten sendt tilbage ud i vandet.

Nogle hajer har en særlig åbning bag øjet, man kalder for et spirakel. Spiraklet pumper vand og dermed ilt over gællerne, så de ikke behøver at være i konstant bevægelse for at “trække vejret”.

Under hvile pumper de fleste hajer således blot vand gennem munden og åbningen bag øjnene for at sikre en tilstrækkelig iltforsyning. Dette er tilfældet hos epaulethajen, wobbegongen og andre bundlevende hajer. Se, hvordan spiraklet fungerer på billedet nedenfor.

Svøm for livet

Omkring 20 af verdens 375 hajarter har dog ikke denne evne og mangler helt åbningen bag øjnene. Disse arter har en nomadisk levevis og er i konstant bevægelse, dag og nat, hele livet. Fx svømmer Den Blå Planets hammerhajer 70 km i døgnet.

Det gælder også den store hvidhaj og verdens største fisk, hvalhajen, der svømmer med åben mund for at trække vand ind over gællerne og ikke mindst for at indtage store mængder af plankton, krebsdyr og småfisk.

De evigt svømmende hajer er imidlertid ikke de eneste fisk, som ikke kan hvile sig. Tun, makreller og enkelte andre grupper af rovfisk er også nødt til at bevæge sig uafbrudt for at trække frisk vand til gællerne.

Håber du kunne bruge svaret.

Bedste hilsner

Bjarne Klausen
Direktør på Den Blå Planet (2018)

Måske går du også og undrer dig over fiskenes liv, hvad de kan, og hvordan de fungerer. Her kan du stille spørgsmål om alt til Den Blå Planets eksperter. Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden og på Twitter. Send dit spørgsmål til: brevkassen@denblaaplanet.dk.

Forrige

• 04. jan. - Hvilken hval har Gustav set?
• 04. jan. - Hvad er Den Blå Planets årlige elforbrug?
• 04. jan. - Hvorfor skal hajer svømme for at være i live?
• 04. jan. - Er der ligheder mellem søstjerner og mennesker?
• 04. jan. - Hvorfor er Great Barrier Reef ved at uddø?

Følg os

Spørgsmål

Hej Den Blå Planet

Jeg er nysgerrig for at vide mere om Den Blå Planets brug af strøm. Hvad er jeres årlige elforbrug egentligt?

Med venlig hilsen

Jannik

Svar

Kære Jannik

Tak for dit spørgsmål.

Det kræver meget energi at drive et akvarium af Den Blå Planets størrelse.

I Den Blå Planet første år blev der brugt ca. 5.500.000 kWh (kilowatttimer). Til sammenligning bruger en typisk dansker ifølge Energistyrelsen i gennemsnit 1.568 kWh pr. år, mens en gennemsnitsfamilie på 2 voksne og 2 børn bruger 6.300 kWh om året. Akvariet brugte altså ligeså meget strøm som godt 850 familier det første år, hvorfor strøm er en betragtelig udgiftspost for Den Blå Planet.

Grupperundvisning: Et teknisk vandunder

Vi arbejder konstant med at energioptimere, og det er lykkes at reducerer strømforbruget med 1.000.000 kWh, så det samlede forbrug nu er 4.500.000 kWh.

Med så meget vand er der behov for en del pumper til at transportere vandet rundt. Her er de tre største pumper på Den Blå Planet.

Den Blå Planet benytter de omgivende ressourcer som opsamlet regnvand og vand hentet fra Øresund til brug i akvarier og til køling af anlæg. Ligeledes minimerer vi spildevandsbelastningen ved at rense og genudlede vand fra vores processer til Øresund.

Hvad bruger Den Blå Planet strøm til?

Hovedparten af elektriciteten går til lyset i akvarierne samt driften af de store vandpumper, der pumper vand rundt i vores akvarier. Når vi skal drive et stort akvarium, er det vigtigt, at vi kan holde vores vand rent. Det gør vi for at sikre at fiskene har et godt miljø at leve i, og for at man kan se dem klart som gæst.
Nogle akvarier kræver særligt meget lys fx. koralrevene. For at korallerne kan vokse og trives, har de i naturen brug for solenergi. I akvariet får de LED-lys. Vores store koralrevakvarie har 44 LED-lamper, hvor hver lampe bruger ca. 300 W pr. time, de er tændt. Det svarer til 13,2 KWT.

LED-lamperne over det farverige koralrev.

50.000.000.000 liter vand om året

Det er nok ikke nogen overraskelse, at et stort akvarie bruger vand, men de færreste ved, at der løber cirka 50 milliarder liter vand gennem pumperne om året, hvilket naturligvis også kan se på strømbudgettet.

Vandet i akvariet løber bl.a. igennem disse sandfiltre. Beholderne er halvfyldt med sand og resten er vand fra akvariet.

For at holde vandet rent pumpes det gennem sindrige filtre, hvor vandet får forskellige behandlinger. Vandet skal bio-filtreres, ozon- og ultravioletlys-behandles for at dræbe uønskede bakterier og parasitter og sidst men ikke mindst, skal det filtreres for partikler, så det ser rent og klart ud.

Som du kan se, kræver det meget vand og energi at drive et akvarie med godt 7 mio. liter vand.

Jeg håber, at du kunne bruge svaret.

Bedste hilsner

Lars Skou Olsen
Kurator og teknisk chef
Den Blå Planet

Måske går du også og undrer dig over fiskenes liv, hvad de kan, og hvordan de fungerer. Her kan du stille spørgsmål om alt til Den Blå Planets eksperter. Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden og på Twitter. Send dit spørgsmål til: brevkassen@denblaaplanet.dk.

Forrige

• 04. jan. - Hvilken hval har Gustav set?
• 04. jan. - Hvad er Den Blå Planets årlige elforbrug?
• 04. jan. - Hvorfor skal hajer svømme for at være i live?
• 04. jan. - Er der ligheder mellem søstjerner og mennesker?
• 04. jan. - Hvorfor er Great Barrier Reef ved at uddø?

Følg os

Gustav på 15 år er på en verdensomsejling med familien. På vej hjem mod Danmark efter to år til søs så han en hval ved Azorerne, han ikke kunne identificere. Kurator og teknisk chef Lars Skou Olsen giver Gustav et svar.

Spørgsmål

Hejsa!
På vej over Atlanten så vi et hvalpar, som vi simpelthen ikke kunne identificere, så jeg håber at I kan hjælpe:
Hvalerne var mindst 13 meter lange (ligeså lange som båden), deres blåst var en 2-3 meter høj sky, der gik lige op i luften. Hvalernes rygfinner var spidse og bøjede en del bagover, men de var ikke så høje og lige op i luften, at de lignede hajfinner. Hvalerne var mørke i farven og var glatte af udseende uden synlige furer eller rynker på oversiden. Heller ingen synlig begroning. Da de dykkede stod deres enorme halefinner lige op i luften et godt stykke oppe af vandet. Hvalerne blev set 60-70 sømil ude på Atlanterhavet ud for Bahamas. Vi har overvejet, om det kunne være kaskelotter, brydeshvaler eller sejhvaler…
Har I nogen anelse om, hvad det kunne have været? Eller vil det forblive et mysterie?

Mvh.
Gustav, 15 år

Svar

Hej Gustav.

Det lyder godt nok som lidt af et eventyr.

Jeg vil tro, at det med overvejende sandsynlighed er sejhvaler du har set, og det bygger jeg på følgende:

Sejhvaler bliver mellem 12-16 meter lange og kan veje op til 20-30 tons. Man kan forveksle sejhvaler med vågehvalen, men vågehvaler bliver ikke så store, som dem du så. Derfor kan vi udelukke vågehvaler.

Sejhval

©Birgitte Rubæk

Vågehval

©Birgitte Rubæk

Den beskrivelse du har af rygfinnen passer også på en sejhval.
Endelig så findes sejhvalen i Atlanten, og de færdes ofte langt fra land i små flokke på 2-4 individer, som også passer med din beskrivelse.

Brydeshvalen findes i tropiske-subtropiske have, så den kan vi også udelukke.

Så alt i alt ser det ud til, at det er sejhvaler I har mødt på vejen hjem. Det kan bemærkes, at der ikke er mange mennesker, der møder sejhvaler på vejen hjem.

God vind det sidste stykke.

Med venlig hilsen
Lars Skou Olsen
Kurator og teknisk chef

Måske går du også og undrer dig over fiskenes liv, hvad de kan, og hvordan de fungerer. Her kan du stille spørgsmål om alt til Den Blå Planets eksperter. Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden og på Twitter. Send dit spørgsmål til: brevkassen@denblaaplanet.dk.

Forrige

• 04. jan. - Hvilken hval har Gustav set?
• 04. jan. - Hvad er Den Blå Planets årlige elforbrug?
• 04. jan. - Hvorfor skal hajer svømme for at være i live?
• 04. jan. - Er der ligheder mellem søstjerner og mennesker?
• 04. jan. - Hvorfor er Great Barrier Reef ved at uddø?

Følg os

Spørgsmål

Hej Den Blå Planet

Jeg hedder Nina og går i 3. klasse og forbereder et foredrag om hajer og synes, at det kunne være interessant at vide, hvor stor en nyfødt brugde er?

Kan I hjælpe mig?

Med venlig hilsen
Nina

Svar

Hej Nina

Ja hajer er et spændende emne. Lige præcis brugden ved man ikke så meget om på trods af dens enorme størrelse. Man anslår, at der bliver fanget omkring 5000 brugder om året som bifangst. Det betyder, at bestanden går tilbage, og de er meget sårbare.

Se også: Der findes masser af hajer i Danmark

Man ved ikke ret meget om deres ynglebiologi. Man har observeret særlige parringsbidemærker på brugder ved Englands kyst har, så man antager, at de parrer sig ud fra Englands kyst.

Hajer får unger på tre måder:
1: De lægger æg, der klækker ude i havet
2: De lægger æg, der klækker inde i maven, hvor hajen så føder ungerne bagefter.
3: De fødder levende unger

Brugden får unger på den 2. måde, og derfor kan man godt snakke om en nyfødt brugde unge. Nyfødte brugdeunger er 1,5-2 meter lange, så det er store unger. Det ved man, fordi der er en norsk fisker, der har fanget en højgravid hun brugde, der fødte 5 unger, der målte 1,5-2 meter. Man har også fanget hunner, der havde en mængde æg i sig, så man går ud fra, at hunnen producerer mange flere æg, end der bliver befrugtet, og så æder ungerne de ubefrugtede æg, mens de ligge inde i maven på moren for at få næring. Det kan virke barskt for os mennesker, men det handler om overlevelse for den lille brugde. Man regner med, at brugder er gravide i 12-36 måneder.

Held og lykke med dit foredrag, skriv endelig hvis der er mere, du vil vide.

Lars Skou Olsen
Kurator og teknisk chef
Den Blå Planet

Måske går du også og undrer dig over fiskenes liv, hvad de kan, og hvordan de fungerer. Her kan du stille spørgsmål om alt til Den Blå Planets eksperter. Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden og på Twitter. Send dit spørgsmål til: brevkassen@denblaaplanet.dk.

Forrige

• 04. jan. - Hvilken hval har Gustav set?
• 04. jan. - Hvad er Den Blå Planets årlige elforbrug?
• 04. jan. - Hvorfor skal hajer svømme for at være i live?
• 04. jan. - Er der ligheder mellem søstjerner og mennesker?
• 04. jan. - Hvorfor er Great Barrier Reef ved at uddø?

Følg os

Måske har du hørt om blækspruttens tre hjerter. Men har du nogensinde tænkt over, hvad der vil ske, hvis et af dem stoppede? Vil den kunne leve videre, eller vil den dø?

Spørgsmål

Hej medarbejdere på Den Blå Planet.

Vi er to 13 årige skolepiger, som har haft om hjertet i biologi. Vi kom til at tænke – en blæksprutte har jo 3 hjerter, men hvad sker der, hvis det ene hjerte holder op med at slå. Vi tænkte, at der kunne være 3 muligheder:

1. Blæksprutten dør
2. Blæksprutten lever videre
3. 1/3 af blæksprutten dør.

Vi håber, I kan svare på vores spørgsmål. Ha’ en fortsat god dag! :-)

Med venlig hilsen
To meget nysgerrige piger, fra Sønderjylland

Svar

Hej I nysgerrige.

Det er et fantastisk godt spørgsmål, som vi ikke har testet på en blæksprutte. Så vi kan kun antage, at det er sådan som vi gætter på. Nu er det dog ikke det rene gæt, men et godt bud, ud fra hvordan en blækspruttes blodkarsystem er opbygget og hvordan det fungerer.

Se også: Hvor stor er en nyfødt brugdeunge?

Blæksprutter har ikke rødt blod i deres årer, men blåt blod. Forskellen på blækspruttens og mange andre dyrs blodfarve skyldes, at de har en anden måde at lagrer den ilt de opsamler, når de ånder ved hjælp af deres gæller. Vores og mange andre dyrs røde blod skyldes, at vi har et stof i blodet der hedder hæmoglobin. Hæmoglobin er et meget effektivt stof til at binde ilt. Det er hæmoglobin der binder ilten og dermed sørger for at kroppen får ilt. Blæksprutter har i stedet for hæmoglobin et stof der hedder hæmocyanin og som farver blodet blåt. Hæmocyanin er ikke så effektivt til at optage ilt, men til gengæld slipper det ilten lettere end hæmoglobin og blæksprutter kan udnytte den ilt, de har opsamlet effektivt.
Det er rigtigt, at blæksprutter har 3 hjerter. De har et stort hjerte og så har de to mindre hjerter, som hedder gællehjerter. Det store hjerte pumper blodet rundt og de to gællehjerter hjælper med at få blodet hurtigt ud og ind af de to gæller. Når blæksprutter svømmer kræver de meget ilt og det er her de to gællehjerter sørger for at ilten hurtigt bliver transporteret til og fra gællerne, så blæksprutten ikke taber pusten.

Dette var indledningen, nu til jeres spørgsmål: Hvad sker der egentlig, hvis kun en af blækspruttens hjerter holder op med at slå? Hvis det er det store hjerte der stopper, så dør blæksprutten med det samme. Hvis det er et af gællehjerterne, så er jeg ikke helt sikker, men der sker i hvert fald det at blæksprutten kommer til at mangle ilt til den ene af de to gæller, og det kunne betyde at den ikke kan svømme ret hurtigt og dermed kan den ikke fange sin mad og vil dø. Det springende punkt er, om de kan klare sig med et sæt gæller. Mit bud er, at det kan de ikke, så jeg tror, at de vil dø lige meget hvilket hjerte der stopper.

Jeg har vedhæftet en tegning af blækspruttens kredsløb.

PS. Regnorme kan have helt op til otte hjerter alt efter hvilken art det er.

Med venlig hilsen
Lars Skou Olsen
Kurator og chef for forskning og naturbevarelse

Måske går du også og undrer dig over fiskenes liv, hvad de kan, og hvordan de fungerer. Her kan du stille spørgsmål om alt til Den Blå Planets eksperter. Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden og på Twitter. Send dit spørgsmål til: brevkassen@denblaaplanet.dk.

Forrige

• 04. jan. - Hvor stor er en nyfødt brugdeunge?
• 04. jan. - Hvilken hval har Gustav set?
• 04. jan. - Hvad er Den Blå Planets årlige elforbrug?
• 04. jan. - Hvorfor skal hajer svømme for at være i live?
• 04. jan. - Er der ligheder mellem søstjerner og mennesker?

Følg os

Mange dyr på land, til vands og i luften er udrydningstruet, men hvilke dyr skal vi prioritere at redde?

På Den Blå Planet gør vi en indsats for at redde nogle Madagaskar-ciclide-arter fra total udryddelse. De er sandsynligvis forsvundet fuldstændigt fra naturen, og i akvarieverdenen er der cirka 100 stk. tilbage, hvoraf vi har cirka 50 styk på Den Blå Planet. Se videoen med dyrepasser Peter Petersen ovenfor.

Mange ciclide-arter er farverige og flotte, men der er også nogle, som er grå og som ikke appellerer bredt. Spørgsmålet er, om det giver mening at gøre en indsats for at redde dem, når de er grå, kedelige og ikke har umiddelbart nytteværdi for mennesket?

Det er ingen nyhed, at naturen er i krise. Mange orker knap nok at læse mere om overfiskeri eller om regnskove, der omdannes til simple palmemarker. Prisen for det høje antal mennesker og det akkumulerede forbrug er, at der bliver færre arter i naturen og i et mindre antal. Nogle kalder det den sjette store masseuddøen. En rapport fra WWF’s Living Planet Report viste, at antallet af vilde dyr i naturen er blevet mere end halveret de seneste 40 år.

I årtier er der blevet gjort et stort arbejde for at bevare udrydningstruede dyr. Organisationer som indsamler midler til dette arbejde, har størst held med kampagner vedrørende de store pelsede pattedyr med store brune dybe øjne.

De smukke
På Den Blå Planet er vi lykkelige, når vi hører, at bestande af pandaer, tigre og amurleoparder stiger. Det er opmuntrende, at naturbevarelsesarbejdet kan lykkes, og det er vigtigt for økosystemerne.

De grimme
Det foregår også et arbejde med at redde de “grimme” truede dyr. Til vands er det fx fokus på blobfisk, axolotler og lampretter, og på land er det næseaber og den asiatiske tapir.

De kedelige
Dyr midt imellem, der appellerer smalt, og som hverken er smukke eller grimme, er der færre, der interesserer sig for. Det har en stor pris for naturen. Ligesom mennesker også skal holde af dem, som ikke ligner dem fra modebladene, skal vi også redde de dyr, som ser kedelige ud.

Historiske tab

Tænk på hvor ærgerligt det ville være, hvis du tabte en smuk vase fra det 19. århundrede, som din tiptipoldemor har ejet, eller hvor frygteligt det var, da det 2000 år gamle Palmyra-tempel i Syrien blev plyndret og beskadiget af IS. Man bliver ofte ked af det, når stor historie går tabt. Derfor er det også ud fra et historisk perspektiv fatalt, når livsformer uddør. For uanset udseende, så gemmer der sig tusinder og nogle gange millioner års udviklingshistorie i en art.

Livet på jorden afhænger af den rolle alle dyrene, både de nuttede, de grimmeste og dem midt imellem spiller i økosystemerne. Derfor skal vi også kæmpe for de grimme og kedelige dyr.

På Den Blå Planet håber vi, at vi får held med at avle flere Madagaskar-ciclider og dele med andre akvarier, sådan at de ekstremt truede fisk en dag kan vende tilbage til Madagaskar, hvor vi håber, at der vil være et habitat igen, som de kan leve i.

Relateret

• 16. aug. 2017 - Fisk i fangelejr redder arten

Følg os

Det skabte glæde på Den Blå Planet, da vi fandt befrugtede zebrahajæg i vores største akvarium, men det er for tidligt at løfte armene i vejret. Meget skal gå rigtigt, før der kommer nye zebrahajunger i hajvuggestuen.

I sidste uge blev et opslag med et brunt hønseæg på Instagram det mest likede nogensinde. På Den Blå Planet “liker” vi også, at vi har fundet befrugtet æg fra vores zebrahaj, Stegostoma fasciatum.

Zebrahaj-æggeblommer er en lækkerbidsken for de fleste dyr i Oceanet og bliver typisk spist, før en dykker kan nå at komme i akvariet. I videoen nedenfor kan du se, hvordan et æg er ved at blive spist af både en ørnerokke og en zebrahaj. Her var det allerede for sent at redde ægget.

https://video.denblaaplanet.dk/video/38806312

Det største hajæg

Efter parring lægger hunnen 17 cm store ægkapsler. Heri ligger et lille hajfoster, som vokser sig til dobbelt størrelse, inden den lille hajunge bryder ud. Ægget fra zebrahajen er det største i hajverden fra ovipare hajer, altså hajer der lægger æg.

Læs også: En zebrahaj uden striber?

Hvalhajens æg er større end zebrahajens, men den er ovovivipar, hvilket er den mest almindelige form for fosterudvikling hos hajer. Her lægger hunnen æg, som befrugtes, udvikles og klækker inde i moderen. Ungerne fødes som levende unger.

Hos nogle arter, med denne form for udvikling fx sandtiger- og sildehajen, sker der det, at de først-udklækkede unger spiser sine søskende inde i hajen. Disse hajarter føder derfor kun få unger ad gangen.

Zebra zebra zebra er du æsel eller hest?

Ligesom at man i en børnesang kan filosofere over om zebraen er æsel eller hest, så kan man med rette også bruge tankegods på navnet zebrahaj. Den har jo prikker, så det er ok, hvis du bliver forvirret; for hvornår har man sidst set en zebra med prikker? Mange gæster kalder den for en leopardhaj, men det navn er allerede taget.

Der er dog mening med galskaben. Zebrahajens navn skyldes, at den som nyklækket unge har striber.

… i forhold til den originale firbenet zebra, hvis du stadig spekulerer på den, så har hesten, æslet og zebraen alle udviklet sig fra én fælles forfader (Hyracotherium), der levede for cirka 55 millioner år siden. Zebraen og æslet er i dag nærmere beslægtet med hinanden, end begge henholdsvis er med hesten.

Så fik vi også styr på det.

Best case scenario

Der er som bekendt ikke givet, at Den Blå Planet får zebrahajunger. Det sker jævnligt, at hajfostret dør i ægget. Men det er gratis at håbe, og dyrepasserne gør alt hvad de kan, for at give æggene de bedst mulige forhold.

Hvis alt går vel, klækker de små stribede zebrahajunger til april og maj og flyttes til vuggestueakvariet lige ved siden af æggeakvariet.

https://video.denblaaplanet.dk/det-skal-ske-hvis-aeggene

Zebrahajen kan få unger med sig selv

I 2017 kunne man i tidsskriftet Scientific Reports læse, at zebrahaj-hunner kan skifte seksualitet og få unger uden at parre sig med hanner.

Læs også: Hvordan flytter man en 2 meter lang zebrahaj og en sildestime

En australsk hun-zebrahaj ved navn Leonie levede med sin mage i et akvarium fra 1999 til 2012 – sammen fik de flere hajunger. Fra 2012 til nu har hajen Leonie boet alene.

I 2016 fik Leonie pludselig tre unger uden at have parret sig med en anden zebrahaj. Det beviser, at zebrahajen kan få unger med sig selv. Fænomenet hedder partenogenese og er også set hos andre hajarter og andre dyr. Men det er meget sjældent, at et dyr starter med at få unger ved at parre sig med en mage, og så skifter til at kunne få unger med sig selv.

Relateret

• 27. jul. 2017 - En haj med dårlige svømmere
• 23. feb. 2017 - En zebrahaj uden striber?
• 15. feb. 2017 - Sjælden zebrahaj udstillet på Den Blå Planet
• 03. mar. 2016 - Fru klovnfisk dominerer fortet
• 30. jul. 2015 - Kæmpe gennemsigtig geléboble fundet, men hvad er det?

Følg os