Goplen er smuk, men har været en katastrofe i Sortehavet. De seneste 10 år har den også boet i Danmark.

På trods af mørket i havdybet, så lyser og blinker den amerikanske ribbegople i regnbuens farver som et lydløst diskotek. Et fantastisk syn.

Dræbergoplen er en effektiv jæger

Den amerikanske ribbegople bliver i daglig tale kaldt for dræbergoplen. Umiddelbart virker ordet ‘dræber’ som et voldsomt ord for et 5-10 centimeter stort geléagtigt dyr. Men faktisk er den en effektiv lille jæger, som går efter fiskeyngel, fiskeæg og dyreplankton. Desværre er den så effektiv, at den er en trussel for fisk og dermed også fiskeriet.

Dræbergoplen er uønsket i Danmark

På trods af at goplen pryder de danske farevande med dets blinkende lys, så er de ikke ønsket i Danmark.

Dræbergoplen kommer oprindeligt fra Amerika, men i 1980’erne kom den med ballastvand fra skibe til Europa.

I Sortehavet var der 1980’erne sammenfald mellem et uhørt højt antal dræbergopler og en drastisk reduktion af dyreplankton. Det sidste førte til en katastrofe for Sortehavets fiskeri af især ansjoser og brisling. Ribbegoplen havde ædt både fiskenes føde og desuden påvirket bestandene direkte ved at æde fiskenes æg og larver. Det er dette scenarium som frygtes i Danmark også.

Få kan blive til mange

Ribbegopler er hermafroditter og de kan muligvis selvbefrugte. Hvis den lever under de rette betingelser i havet har den en stor reproduktionsevne. Allerede 14 dage efter klækning kan goplen begynde at producere æg. Den kan på blot 10 dage producere op til 12.000 æg.

Mød goplen, der kan lyse i mørke i afdelingen Nordlige søer og have, akvarie 9 på Den Blå Planet.

Find flere

Først kom ulven, og så tunen – havets ulv.
De store rovdyr vender tilbage til Danmark.

Tunobservation i Nordsjælland

“Først var der en masse måger, der sværmede over noget, man ikke kunne se. Så var der brusende og skummende bølger og masser af småfisk, der sprang. Vandet kogte simpelthen. Så blev vandet kløvet af skarpe, smalle finner – og så brød blanke, mørke rygge af kæmpefisk vandoverfladen”, sådan siger en observatør til Helsingør Dagblad.

Denne observation fra august 2015 er én af flere, der er gjort de seneste år i Øresund.

Mere specifikt drejer det sig om den store atlantiske tun, som også akvariechef fra Øresundsakvariet Jens P. Jeppesen mener at have observeret i 2010. Her så han en stor, mørk fiskeskikkelse bryde overfladen cirka 200 meter ude, mens en masse byttefisk samtidig flygtede for livet.

Meget tyder altså på, at tunen er kommet til Danmark igen.

Atlantisk tun, Thunnus thynnus, også kaldet blåfinnet tun, er den største art med sine op til 680 kg og 3 m.
Tunen gyder i juni i det vestlige Middelhav og vest for Gibraltar.

Tunen er dygtig til at jage, fx sild og hornfisk, der lever i Øresund

Verdens største tun på 679 kg fanget af Ken Fraser i Canada.

Tunfiskeri toppede i 50’erne

Lystfiskere er kendt for at overdrive deres fangster, men det var der slet ikke grund til i 50’erne. Her hev tunfangere jævnligt kæmpekrabater på over 200 kilo op af Øresund. I alt blev op mod 2000 ton atlantisk tun fanget i det årti, men fiskerifesten stoppede brat, for i 60’erne var der ikke flere tun tilbage i de danske farevande.

Video: Tunfiskeri i Øresund i 50’erne

Se fra 40. sekund.
https://youtu.be/1pPEuA8KEKM?t=44s

Overraskende tunfangst på Grønland

Godt 50 år senere på en varm augustdag blev Grønlands Naturinstitut forbløffede. På en fisketur, hvor de undersøgte forekomsten af makreller, opdagede de pludselig 3 tun på hver 100 kilo i deres net. Fangsten satte straks skub i forskere, som måtte undersøge, hvad der havde fået tunen så langt nord (65°N) på igen. I en videnskabelig undersøgelse fortæller de, hvordan klimaforandringer påvirker økosystemerne, sådan at nye arter kommer til vore farevande.

Tunen er én blandt flere nye arter, som gæster de danske farevande. Sidste år oplevede vi et højt antal klumpfisk i Danmark. Også vores nabolande oplever spændende nye arter. I England er der i år registreret mange portugisiske orlovskaptajner, som er en flot, giftig og eksotisk vandmand.

Kontakt Den Blå Planet hvis du ser en tun i Danmark

Hvis du ser og/eller fotograferer tunfisk eller andre spændende uvante dyr i Øresund, så vil vi meget gerne vide mere. Skriv til aen@denblaaplanet.dk

Find flere

Nogle mener revet kan måle sig med Great Barrier Reef, men måske “man lige skal spise brød til” med sådan en sammenligning.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Forskere og havglade folk i Parks Victoria kan ikke få armene ned af begejstring, efter at en $120.000 robot har fundet et stort fantastisk rev i Wilsons Promontory Marine National Park.

I følge Steffan Howe, som er ledende havbiolog ved Parks Victoria, er fundet spektakulært. Revets mange arter, farver og sammensætning ligner noget, som ikke er set tidligere.

De smukke robotoptagelser at taget på dybt vand, ja helt ned til 95 meter, hvor der ikke er meget sollys tilbage. Når robotten lyser revene op ses smukke farver.

Der kan skrives tykke bøger, om alt det vi ikke ved om havet

Fundet vidner endnu engang om, at der er så meget liv i havet, vi endnu ikke kender til. Om revet så er lige så fantastisk som Great Barrier Reef, som opdagelsesrejsende James Cook stødte på grund på i 1770, og hvor man siden har erfaret, at revet er verdens største koralrev bestående af 2500 enkelte rev, ja det er nok at tage munden for fuld. Bedøm selv ud fra videoen.

Find flere

Heldig harpunfisker fotograferer slag mellem 2 ekstremt giftige arter: havslange og stenfisk.

Rick Trippe, en dygtig australsk harpunfisker dykkede forleden ved et 70 år gammelt vrag ved Darwin Harbour. Pludselig ser han noget sensationelt. To dødbringende og yderst giftige havdyr er låst i en kamp for deres liv.

Stenfisken har godt fat i havslangen og vice versa. Fotokreditering: Rick Trippe

Det ene havddyr var stenfisken, som er en af de mest giftige havdyr i verden, som du også kan se på Den Blå Planet. Normalt er det ikke rart at blive forgiftet, men efter sigende skulle en giftoverførsel fra en stenfisk til et menneske være det værste af det værste. Fortvivlede ofre for dens stik har tigget og bedt læger om at amputere berøringstedet. Får man ikke behandling, kan man forvente chok, lammelse, vævsdød og død. Behandling inden for to timer kan dog forhindre et dødsfald.

Det andet dyr var en havslange, som du også kan se på Den Blå Planet, dog en anden art end den som kæmpede med stenfisken.

Under normale omstændigheder er havslanger ikke aggressive; man kan svømme og betragte dem, så længe man ikke forsøger at fange dem eller på anden måde forstyrrer dem

Ekstemt giftige havslanger indtager Den Blå Planet

Havslangen og stenfisken var i en låst situation, hvor de begge havde et godt bid i hinanden og ikke vil slippe.

Låst i dette et dødvande, besluttede Rick Trippe at tage sagen i sine egne hænder og trak de to havdyr fra hinanden. En aktion, som ikke kan anbefales at gøre hjemme i stuen, da det er en ekstrem risikabel handling

I sidste ende klarede stenfisken ikke havslanges voldsomme bid. Havslangen skulle efter sigende have det godt efter omstændighederne.

Læs om Den Blå Planets havslangeekspedition.

Find flere

Hvilken effekt har orkaner på fisk?

Hav og himmel i bevægelse

Lørdag den 29. august 2015 satte Kilo, Ignacio og Jimena hav og himmel i bevægelse i Stillehavet. For første gang i historien kunne forskere måle tre kategori 4-orkaner på én gang i Stillehavet. Ovenfor ses et spektakulært foto af orkanen Jimena fra den amerikanske astronaut Kjell Lindgren.

Så voldsom er en kategori 4-orkan

Kategori 4-orkaner har vindhastigheder på mellem 210-249 km/t. Når de ind på land, så begynder hustage at flyve af husene og buske, træer og skilte kan blæses væk. En campingvogn vil sandsynligvis  smadres, og på almindelige huse ødelægges døre og vinduer. Lavtbeliggende områder oversvømmes helt op til kilometer inde i landet. Et mareridt for forsikringsselskaberne.

https://twitter.com/EricBlake12/status/637729647246094336

Orkaner er ikke så slemt for fisk…

…medmindre man færdes tæt ved kysten

Anderledes er det i kystområder, hvor langt de fleste fisk bor. Her har orkaner langt større indvirkning. Orkaner kan for eksempel blæse havvand ind mod kysten. Det gør de kystnære vådområder mere saltrige end normalt, hvilket tiltrækker fisk, der normalt lever i det åbne hav, men når området begynder at stabilisere kan det være svært for fiskene at leve der.

https://twitter.com/mark_tarello/status/638153965180354560

Find flere

Ny videnskabelig artikel fastslår, at forskningen med vores havslanger har givet pote. Videnskabsfolk har nu taget et stort skridt for at få udviklet en kunstig modgift til slangebid.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

De 6 olivenbrune havslange på Den Blå Planet tilhører en af verdens giftigste slangearter. Giften i ét bid er stærk nok til at dræbe adskillige mennesker. Derfor glemmer den rutinerede slangeekspert fra Kunstakademiets konservatorskole Arne Redsted Rasmussen aldrig hanskerne, når han tager havslangerne op af akvariet.

Behandling til 50.000 kroner

Da Den Blå Planet fik havslanger, blev der indkøbt en modgift til 50.000 kroner. En billigere modgift på markedet vil især kunne redde mennesker i verdens fattigste lande, hvor op mod 90.000 mennesker hvert år dør af slangebid.

Håb for billigere og bedre modgift

En nye videnskabelige artikel der er lavet på baggrund af data fra Den Blå Planets havslangegift giver realistiske forventninger til at kunne producere billig og bedre modgift for slangebid i fremtiden.

Video: Ekstremt giftige havslanger indtager Den Blå Planet

Artiklens analyser af havslangegiften viser, at slangegiften har en simpel opbygning. Det betyder, at det også bliver mere simpelt at producere en kunstigt modgift, der kan benyttes til mange slangearter.

Der er stadig meget arbejde, der skal gøres, men forskningen i den Blå Planets giftige havslanger er et godt og vigtige skridt i den rigtige retning.

Læs abstract og få adgang til artiklen Danger in the reef: Proteome, toxicity, and neutralization of the venom of the olive sea snake, Aipysurus laevis.

Find flere

Ny rapport fra WWF viser, at der på bare fire årtier er sket en gennemsnitlig nedgang på 49 % hos 1.234 arter som lever ved havet.

Det er alt andet end opmuntrende at læse WWFs nye rapport ‘Living Blue Planet Report’. Halvdelen af de bestande i verdenshavene, som WWF har registreret de seneste 40 år er forsvundet. Havet presses på flere fronter. Overfiskeri, global opvarmning, plastikforurening og øget skibstrafik er de vigtigste faktorer, der skaber de dårlige forhold.

Menneskeskabte problemer

Fælles for havets store udfordringer er, at de er menneskeskabte. Det er også kun mennesker, der kan vende den negative udvikling. Et stærkt globalt samarbejde kan gøre en kæmpe forskel og mange af de arter, som nu er under stort pres, vil kunne komme sig igen, hvis der handles nu. Det er et kapløb med tiden, og det bliver derfor essentielt, at der kommer et godt udfald, når FN i denne måned skal tage stilling til nye bæredygtighedsmål, og når verdens leder i december mødes til klimatopmøde COP21.
Download WWF-rapporten Living Blue Planet Report

Det Blå Planet har fokus på plastikforurening

I 2015 har Den Blå Planet sat fokus på plastikforurening i verdenshavene. Den Blå Planet og miljøorganisationen Plastic Change har indgået et samarbejde for at sætte fokus på den stigende trussel fra plastik i havmiljøet. Der er nu så meget plastik i verdens have, at det dækker et areal svarende til hele Afrika. Det er alt fra engangslightere og plasticposer til bildæk og mikroskopiske plastikstykker, der er for små til at se med det blotte øje.
Læs mere om Plastik Change

Havets udfordringer i tal

1/4 arter af hajer og rokker er nu udrydningstruet
8 mio. ton plastik bliver smidt i havene hvert år
29 % af verdens fiskebestande er overfisket. 61 % er fuldt udnyttede.
20% af verdens mangroveområder er gået tabt
49% gennemsnitlig nedgang ift. 1970-niveauet hos de 1.234 arter, man har målt på.
74% af bestanden af tun og makrel er reduceret fra 1970 – 2012
Kilde: WWF

Læs også: ‘Der er ingen Planet B’ af Den Blå Planets direktør Dorte Gleie i Berlingske Business

Fokus på plastik i efterårsferien på Den Blå Planet

Den Blå Planet ønsker at involvere gæster i udfordringen med plastik. I efterårsferien opføres teaterforestillingen ‘Hvalens sang’ i bugen på en 13 meter lang kunstig pukkelhvad. Inpsirationen til stykket er hentet fra historier om hav og hvaler og fra de store plastiksupper i Stillehavet, som truer havets dyreliv og dermed også menneskets levevilkår.
Læs mere om efterårsferien

Find flere

Se havodderens videodagbog fra deres første år på Den Blå Planet

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Havoddernes første år

Det var et utroligt eventyr, der begyndte i efteråret 2014, da chefdyrepasser Lars Skou Olsen og Sebastian Klein ankom til København i chartret privatfly med havoddere i lasten.

I de efterfølgende dage vågede dyrepasserne over havodderne nat og dag. De vakse havoddere skulle spise hver anden time. Og hvis der er noget, som stadig kendetegner havodderne, så er det en god appetit.

Efter nogle uger begyndte det at blive hverdag. Almindelige dage for havodderne består af masser af fodringer, træning, leg og isterningebade. Af og til tester de også, om deres anlæg er bygget godt nok, fx ved at pille i furerne eller ved at dreje møtrikker. Derfor tjekker dyrepassere og dykkere altid en ekstra gang, om de har fået deres udstyr med, så det ikke ender som havodderlegetøj.

Træning af havodderen Plaske

Havoddernes første år har også budt på en ny havoddermaskot. Hvis du besøger Den Blå Planet i  efterårsferien 2015 kan du opleve den frække og ivrige maskot Plaskes nye børneteatershow.
Video: Havodderen Plaske er landet på Den Blå Planet

Så meget har havodderne spist på et år:

• Havodderne har tilsammen spist 3.500 kg foder (Agnes 1606 kg. Mojoe 1825 kg.)
• Agnes har taget 2,7 kg på. Mojoe har taget 2,5 kg på.
• De har spist foder for cirka 200.000 kr.
• De er blevet fodret 2700 gange

Find flere

20. oktober 2015

Forbrugerombudsmanden politianmelder Den Blå Planet for skjult reklame på forsiden af Anders And-blad fra 2013.

Den Blå Planet erkender, at der er tale om en fejl og beklager forløbet:

”Det er en meget ærgerlig situation for Den Blå Planet, som vi tager meget alvorligt. Vi har naturligvis aldrig haft til hensigt at vildlede forbrugerne i form af skjult markedsføring. Som en af Danmarks største attraktioner henvender vi os også til børn og unge som målgruppe, og vi er fuldt ud opmærksomme på, at vi som annoncør har et særlig ansvar over for børn og unge. Vi gør alt, hvad vi kan for at sikre, at det ikke gentager sig. Det har naturligvis aldrig været vores hensigt bevidst at overtræde markedsføringsloven. Men vi kan godt se, at man kan blive i tvivl om, hvad der er reklame, og hvad der er redaktionelt stof i Anders And-bladet,” siger Dorte Gleie, adm. direktør for Den Blå Planet.

Forrige

• 07. okt. - De nuttede havodderes første år
• 17. sep. - Verdenshavene er under massivt pres
• 10. sep. - Tapning af giftige havslanger har båret frugt
• 03. sep. - Tre kategori 4 orkaner på én gang er ny rekord
• 02. sep. - Havslange – Stenfisk 1-0

Find flere

Igennem tiderne har fisk har haft stor betydning for mennesker. Det er derfor ikke sært, at fisk er blevet del af vores liv og sprog.

Det er godt at have det som en fisk i vandet eller være frisk som en fisk eller måske en lækker sild.

Knap så godt er det, når tingene går i fisk, eller hvis man er dum som en torsk eller som en død fisk, der flyder med strømmen.

Nu vil vi dykke lidt ned i fiskesproget og se, hvordan fisk er blevet brugt i forskellige situationer igennem tiden. Vi håber ikke, at vi kommer på dybt vand, hvor vi ikke kan bunde.

Einstein, Carter og Hemingway

Albert Einstein mente at alle var genier…

“men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.” Albert Einstein

Den tidligere amerikansk præsident Jimmy Carter mente, at fisk kunne give et lærerigt spejlbillede af ham selv. Han sagde:

“en ørred er hamrende ligeglad med om du er præsident, en lokal bondekarl eller skoledreng. Det er ganske opdragende” Jimmy Carter.

Selvom fisk ifølge Jimmy Carter er ligeglade med ens civilstand, så er mennesker ikke ligeglade med fisk stand. Nogle arter ophøjes. Måske er det derfor, at Ernest Miller Hemingway sagde:

“Jeg ved ikke, hvorfor jeg skriver Laks med stort, men det er næsten umuligt ikke at gøre det”.
Ernest Miller Hemingway, 1951

Gad vide om han også ville have skrevet skidtfisk med stort S. Sikkert ikke. Skidtfisk er i øvrigt ikke en fiskeart, men en ældre fællesbetegnelse for fisk, der anvendes til fremstilling af fiskemel og fiskeolie. I dag betegnes sådanne fisk industrifisk og omfatter arter som tobis, sperling og brisling.

Den pivuhyggelige gedde

Det sidste lidt længere eksempel kommer fra litteraturens verden. I 1936 debuterede H.C. Branner med romanen Legetøj. Det kan ikke anbefales at læse bogen, hvis du har et rosenrød opfattelse af gedder. Efter at have læst bogen gyser man, når man hører om gedder og geddetyper. En vigtig person i bogen hedder Feddersen. Han beskrives sådan:

“Feddersen var gedden, han herskede med snigende terror som et hemmeligt politi i Kejserboderens stat, og frygten for mørket og udstødelsen var knyttet til hans person”.

“(…) han var gedden og stod for dem, et lammende ord kunde naarsomhelst komme fra ham”.

“Forresten kom Feddersen ikke, han var der, stod som en gedde staar mellem aakanderne og rørte kun ganske lidt paa sig: en trækning i en finne, en hale, der sagtelig krummes til et stort spring fremad. Uhygge sneg sig ind mellem dem (…)”

Gru og rædsel er knyttet til denne geddeperson, og man kan tænke, at det er overdrevet. Men der er vist noget om snakken. Gedder er rovfisk, som jager ved bagholdsangreb, enten fra et skjul eller ved langsomt at snige sig ind på byttet. Den er stort set altædende og afslutter sit angreb med et lynhurtigt ryk fremad. Samtidig åbnes munden, hvilket skaber et undertryk, der er med til nærmest at suge byttet ind mellem geddens kæber. Her sidder det uhjælpeligt fast mellem de mange bagudrettede tænder.

Kender du gode ord, der er gået i fisk?

Hvis du kender gode fiskeordsprog eller citater mv., så del dem gerne på Den Blå Planets facebookside.

Forrige

• 20. okt. - Kommentar til Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse
• 07. okt. - De nuttede havodderes første år
• 17. sep. - Verdenshavene er under massivt pres
• 10. sep. - Tapning af giftige havslanger har båret frugt
• 03. sep. - Tre kategori 4 orkaner på én gang er ny rekord

Find flere

Klumpfisk i danske farvande er et konkret eksempel på, at klimaforandringerne er kommet til Danmark. Den Blå Planet og WWF Verdensnaturfonden opfordrer folk i hele landet til at registrere klumpfisk – døde såvel som levende – så vi i fællesskab kan blive klogere på det spektakulære dyr.

Klumpfisk-hotline
Åben 24/7

Lars Skou Olsen
M: 26 83 90 07
E: lso@denblaaplanet.dk

2014 var et særligt klumpfiskeår: Aldrig er der blevet registreret så mange klumpfisk i danske farvande. Sidste år alene blev der fundet 80 – november og december er højsæson. Siden 1800-tallet er der registreret 350 klumpfisk i Danmark.
At et dyr som klumpfisken pludselig befinder sig på dansk territorium er ikke et udtryk for dårlig stedsans, men derimod et langt alvorligere problem:

– Klumpfisken er blot en af de arter, vi vil opleve hyppigere i danske farvande på grund af klimaændringerne. I år er den første klumpfisk allerede skyllet op ved Vesterhavet og er en tydelig konsekvens af højere temperaturer i havene, siger chefdyrepasser Lars Skou Olsen fra Den Blå Planet.

– Klumpfisken er en spektakulær kæmpefisk. Så selv om den dukker op hos os på en trist baggrund, så er det en rigtig god og vigtig anledning til at registrere dine klumpfiske-fund. Enten via WWF’s Opdag Havet-app eller via Den Blå Planets klumpfisk-hotline, siger WWF Verdensnaturfondens havformidler Peter Skødt Knudsen.

Læs også: Klumpfisk – kær fisk har mange navne

Klumpfisken fascinerer med sit særprægede udseende. Den er verdens største benfisk og den fisk, der lægger flest æg – op mod 3.000.000 æg. Når klumpfisken solbader (dens engelske navn er ’sunfish’), kan mågerne rense fiskens hud, mens de mæsker sig i parasitter. Klumpfisken kan blive tre meter lang og veje 2,5 tons.

Har du set en klumpfisk – DØD ELLER LEVENDE – så kontakt os på telefon, mail eller app. Alle fund har stor interesse:

1. Klumpfisk-hotline: + 45 2683 9007
V/Lars Skou Olsen, chefdyrepasser på Den Blå Planet

2. Mail: lso@denblaaplanet.dk, hvor vi også meget gerne modtager billeder.

3. WWFs app ’Opdag havet’, hvor du kan registrere dit fund.
Download: Android eller iTunes.

Kontaktoplysninger
Den Blå Planet: Lise Rønfeldt Bagger, lrb@denblaaplanet.dk, +45 6167 8776
WWF Verdensnaturfonden: Jan Kjærgaard, j.kjaergaard@wwf.dk, + 45 3155 7427

Find flere

Kæmpeblæksprutter (Architeuthis dux) behøver sjældent at benytte sine kæmpeøjne for at se, om der er fare på færde. Dog skal den have respekt for kaskelothvalen, som forskere formoder er kæmpeblækspruttens eneste naturlige fjende.

I århundreder har kæmpeblæksprutter været et hjemsøgt mareridt for sejlere, som frygtede at de brutale sugekopvæsener vil hive deres skibe ned i dybet og drukne mænd. Historier og myter har efter solnedgang vokset sig store i messerne på de mørke verdenshave.

Kæmpeblæksprutten er vidtspredt ud over verden, ja selv i vores lille danske andedam er den blevet registreret nogle få gange.

Alle kæmper har været små

Kæmpeblæksprutter, som kan blive over ti meter i længden, er stadig gådefulde for forskerne. Vi ved utrolig lidt om de bløde purpurrøde arter, men nu er der håb for, at vi kan få mere viden. For første gang har man fanget unger fra kæmpeblæksprutter, og det er der netop kommet en artikel ud af. Artiklen har morfologisk fokus, det vil sige, at de ser på blæksprutteungernes fysiske udformning. Du kan se artiklen i Marine Biodiversity Records. Med en størrelse på 14-33 centimeter har de små blæksprutter lidt svært ved at leve op til sømandsrygtet om at være et barsk søuhyre.

Første optagelse af kæmpeblæksprutte i naturligt miljø

Igennem længere tid har vi kendt til kæmpeblæksprutter. På kaskelothvaler, som har spist kæmpeblæksprutter, er der fundet ar fra store sugekopper. Endelig har man også fundet døde eksemplarer i mavesækken på kaskelothvaler. I 2013 havde et hold bestående af filmfolk og zoologer fra Japans Naturhistoriske Museum den fornøjelse, at optage film af en 3 meter lang kæmpeblæksprutte i sit naturlige miljø. Se videoen herunder:

https://youtu.be/dR-6oAaSsLA

De sidste 5 år har været gode ift. at få viden om de fantastiske kæmpeblæksprutter. Videnskabsfolk særligt i Japan arbejder på at få flere observationer at den mystiske tiarmede kæmpe, som størrelsesmæssigt kun overgås af kolosblæksprutten.

Find flere

De første levende billeder af en mystisk hvalart er blevet frigivet af internationale forskere og New England Aquarium.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Hvalforskere har opdaget en population af omurashvaler nær Madagaskar i Det Indiske Ocean.

Først i 2003 blev omurashvalen anerkendt som ny art. Japanske hvalforskere fandt på baggrund af strandede eksemplarer, at bl.a. dens kranie var unikt sammenlignet med lignende hvaler, for eksempel brydeshvalen, som engang er strandet i Danmark. Herefter har omurashvalen været eftersøgt af forskere, som ønskede at lære bardehvalen bedre at kende.

En nål i en høstak

Hvaler er per definition store, men havet er endnu større, så eftersøgningen efter levende omurashvaler har været som at lede efter en nål i en høstak. Heldigvis gav eftersøgningen pote. Omurashvalen på filmen er 10 meter, men man forventer, at de kan blive 12 meter lange.

Samme underorden som blåhvaler og pukkelhvaler

Ligesom blåhvalen er Omurashvalen en bardehval (Mysticeti), det vil sige, at den i stedet for tænder har lange trævler ved munden, som kaldes barder. Hvalen æder ved at fylde munden med vand som sies ud gennem barderne med tungen. I barderne hænger smådyr fast, som hvalen sluger.

Find flere

Ofte bliver små fisk spist af større fisk, men nogle er uheldige at blive fanget og ædt af edderkopper. De kan også ske, at en haj ender på søløvens tallerken.

Edderkop angriber fisk

Storbritanniens største edderkops (Dolomedes plantarius) antalsmæssige fremgang er en glædelig nyhed for miljøforkæmpere, men en dårlig nyhed for småfisk, og dem der lider af araknofobi. Nu skal småfisk være endnu mere opmærksom på overraskende edderkoppeangreb fra oven. Se et angreb her (engelsk tale):

https://www.youtube.com/watch?v=J1jqPZrP-gY

Haj vs søløve ender ikke altid, som vi regner med

Hvor hajer har et stereotypt ry for at være en upålidelig dræbermaskine, så bliver søløver jævnligt karakteriseret som søde cirkusartister, der kan balancere med en bold på næsen, mens de klapper glad med lufferne. Begge forståelser er unuanceret og kulturpåvirket.

Søløven hører til vandrovdyrene og deres tandsæt viser slægtskab med landlevende rovdyr. Søløvens forfader har levet på land, men igennem evolutionen er søløven vendt tilbage til havet.

Når søløver og hajer mødes er størrelse vigtigt. Se flotte billeder af angrebet her, hvor der bliver zoomet mere end i videoen nedenfor.

https://www.youtube.com/watch?v=7MnYks9waqo

Find flere

Bare svømme bare svømme

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Dory, Nemo og Marlin er snart klar igen

For 12 år siden tryllebandt Find Nemo-filmen millioner børn og voksne ind i et fantastisk koralrevsunivers. Den 30. juni 2016 (ifølge IMDB) er Disney Pixar klar med en efterfølger, hvor paletkirurgfisken Dory, der er ligeså glemsom som den er optimist, står klar i en hovedrolle.

Det har længe været kendt, at Find Dory var på vej, men nu kan vi for første gang få en længeventet smagsprøve af filmen.

I filmen bliver Dory væk. Heldigvis har den gode venner, som vil gøre alt for at finde deres glemsomme ven.

Hvad er Dory for en fisk?

I filmen er Dory kendt for sit gode humør og glemsomhed. I naturen er paletkirurgfisken kendt for sin skønhed og skarpe skalpel. Ved haleroden har kirurgfisken et skæl, der er ligeså skarpt som en skalpel. Kirurgfisken forsvarer sig med skællet. Nogle kirurgfisk har skalpellen foldet ud hele tiden, andre kan slå den ud som en springkniv.

Find flere

Nogle kalder det verdens skørreste forskning, men faktisk løste Magnus Wahlberg et stort sikkerhedspolitisk problem med hans undersøgelser af sild i 90’erne.

I 1981 stødte den sovjetisk ubåd U137 af model Whiskey på grund i den svenske skærgård. Hændelsen blev hurtigt omtalt som ’Whiskey on the Rocks’ og skabte et kæmpe påstyr. Et stort millionbeløb blev herefter spenderet på at aflytte yderligere uønsket ubådsaktivitet i svensk farvand.

År efter år viste rapporter, at der fortsat var, hvad det svenske forsvar kaldte for undervattensverksamhet, hvilket var meget bekymrende. Alene i 1984 blev der hele 22 gange påvist undervandsvirksomhed.

Efter et årti med vild ubådsjagt begyndte spørgsmål at trænge sig på: Var det nu ubåde forsvaret jagtede? Aflytninger viste tydeligt, at der var aktiviteter, men hvordan kunne det være, at det kneb med synlige ubådsobservationer. Og hvis synderen var Sovjetunionen, hvordan kunne ubådsaktiviteterne så fortsætte ufortrødent efter Østblokkens sammenbrud i 1989?

Dyr og lyd

I 90erne arbejdede biolog Magnus Wahlberg på en ny spændende teori, som skulle vise sig at hjælpe det svenske forsvar enormt. Senere i 2004 vandt han Harvard Universitys Ig Nobel Pris, som er en underholdende pedant til den rigtige Nobelpris.

Gør-det-selv-forsøg med sild

Magnus Wahlberg begyndte at lave forsøg med dyr i vand. Faktisk er forsøget ikke vanskeligere, end at du kan lave det derhjemme. En dag du alligevel køber friske sild hos fiskehandleren kan du tage silden op og forsigtigt klemme på fisken og der er god mulighed for at du kan høre en pruttende lyd, som kommer fra sildens svømmeblære, der er forbundet med analåbningen. Forsøget kan gentages, for der kan være meget gas i en lille sild.

Forstil dig så, hvordan det vil lyde, når flere millioner prutter i kor. Det larmer i hvert fald nok til, at det svenske forsvar i 10 år kan tro, at der er tale om sovjetisk ubådsaktivitet. Man mener, at sild bruger prutter både som en form for kommunikation indbyrdes, men højst sandsynligt også for at forvirre rovdyr. Forvirrede blev det svenske forsvar!

Danmarks vigtigste handelsvare

I middelalderen spillede silden samme rolle i international handel, som råolien gør i dag. Saltet sild fra Øresund var Danmarks vigtigste eksportvare, og på europæisk plan udgjorde silden intet mindre end den tredjestørste handelsvare, efter korn og klæde.

Københavns udvikling som handelsby har i høj grad været betinget af sildefangsten i Middelalderen. Men det er nok trods alt med en vis overdrivelse, at Saxo beskriver hvordan der i fangstsæsonen var så mange sild, at de kunne fanges med de bare hænder. Alligevel kan sildens betydning for danskerne næppe undervurderes, både økonomisk og ernæringsmæssigt. Silden har i tusind år, været en af danskernes vigtigste proteinkilder.

På trods af sildens vigtighed viser pruttehistorien, hvor lidt vi ved om livet i havet, og hvordan uvidenheden i sidste ende kan få sikkerhedspolitiske konsekvenser.

Slut, PRUT, finale.

Find flere

Miljø- og fødevareministeriet er kommet med den første danske opgørelse af mikroplastudslip i naturen. Meget ender i vandmiljøet.

Disse 3 ting er blevet undersøgt i en ny rapport:

1. Hvor meget mikroplast er der i det danske miljø?
2. Hvor kommer mikroplasten fra?
3. Hvilken effekt har det for mennesker og miljø?

Hvert år ender 5.500 – 13.900 tons mikroplast i det danske miljø. En stor del ender i det danske vandmiljø.

Kilder til mikroplast i procent

Den primære kilde til mikroplastudslippet er ifølge rapporten bildæk, som står for 56 % af det samlede udslip, men også skosåler og maling mv. afgiver mikroplast.

Læs også: ​Den Blå Planet samarbejder med Plastic Change

Mikroplast kan være en tidsindstillet bombe

Forskere kender ikke de fulde konsekvenser af udslippet, men i rapporten fremgår det, at effekterne kan være alvorlige:

– Kombinationen af fortsatte og måske stigende udslip, at stofferne bliver i miljøet i århundreder og over tid fragmenteres til mindre stykker, som kan have stigende effekter på miljøet, betyder at mikroplastproblematikken har elementer af en “tidsindstillet bombe”, hvor effekterne af de udslip, der sker i dag, først ses om mange år, hvor effekterne kan være umulige at begrænse. Side 21.

Mikroplast i danske have

Desværre viser rapporten også at mikroplast er påvist i organismer på alle niveauer i den marine fødekæde. I Nordsøen og i Storebælt har man fundet mikroplast i maven, indvoldene og/eller vævet af bl.a. sæler, sild, torsk, hvilling og muslinger. Det er velkendt, at marine dyr indtager mikroplast sammen med den føde, de spiser, og der er indikationer på, at dyrene spiser mikroplasten af den årsag, at den har den samme størrelse som deres normale føde, som f.eks. er alger.

Læs også: Støt havet

Minister: Vi skal vide mere

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen ønsker mere viden på mikroplastområdet
– Mikroplast hører ikke hjemme i naturen, og jeg arbejder for at begrænse spredningen mest muligt. Vi har brug for mere viden, før vi kan finde den rette løsning, og derfor har jeg nu bedt Miljøstyrelsen undersøge, hvilke typer mikroplast der er tale om, og hvordan rensningsanlæggene håndterer dem, siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Læs rapporten her.

Find flere

Det er svært at spå, især om fremtiden.

I begyndelsen af 1900-tallet lavede franske kunstnere med Jean-Marc Côté i spidsen en serie af futuristiske værker, som skildrede, hvordan de forventede livet ville være i år 2000. Der blev produceret mindst 87 tegninger i kunstprojektet, der hed En L’An 2000 (I år 2000), men værkerne blev aldrig sat i produktion eller udstillet.

Billedserien viser forventninger om, hvordan mennesker vil indtage og bruge havet i år 2000. Deres forestillinger holdte ikke stik, men måske de bliver til virkelighed senere, så vi spiller undervandskroket og bruger hvaltransport i år 2100 ;)

Se En L’An 2000-tegninger her:

Se 51 af de 87 kunstværker på Wikimedia Commons.

Find flere

Med økonomisk støtte fra Ny Carlsbergfondet har Jeppe Hein lavet tretten vilde, blå bænke. De er sat op på vejen fra metroen til Den Blå Planet på Amager. Formålet er, at få folk til at stoppe op og lægge mærke deres omgivelser og tænke lidt over livet.

Fakta om Jeppe Heins bænke
Bænkene er lavet af aluminium
Bænkene ruster ikke
Bænkene er blå og malet med powder coat
Der er ca. 130 m. bænk i alt
Bænkene starter på trapperne ved Kastrup Metrostation og fuldendes med en legeplads foran Den Blå Planet

Med de netop installerede blå bænke, der leder folk fra metroen til Den Blå Planet, rykker den anerkendte kunstner Jeppe Hein sin kunst ud i det offentlige rum. Ikke blot som pæne kunstinstallationer, men som overraskende, vilde og brugbare bænke – og endda en legeplads med havudsigt som afslutning på ruten hen til Den Blå Planet. Jeppe Hein uddyber:

– Det åbenlyse formål med bænkene er selvfølgelig, at de besøgende bliver ledt fra A til B – i det her tilfælde fra metroen til Den Blå Planet. De bliver ledt på rette vej. Men bænkene er også en måde at finde ud af, om man selv er på rette vej: Jeg vil gerne have folk til at stoppe op, tænke over tingene og deres liv. Det gode spørgsmål er så: Tager de forbipasserende muligheden, eller går de bare forbi?

Ifølge Jeppe Hein er de permanent installerede bænke også et mødested:

– Bænkene skaber et socialt rum, der giver plads til dialog mellem mennesker. Her kan man mødes. Det er især tydeligt ved legepladsen, der afslutter ruten, siger Jeppe Hein.

En nyskabelse i det offentlige rum

Modified Social Benches, kalder Jeppe Hein sin produktion af bænke, der tidligere i andre udformninger har været vist på bl.a. Manhattan og i Aarhus. Men ifølge professor Morten Kyndrup fra Ny Carlsbergfondets bestyrelse udmærker bænkene til Den Blå Planet sig særligt:

– Jeppe Heins bænkeprojekt ved Den Blå Planet er en nyskabelse, når vi taler kunst i det offentlige rum. Bænkene har faktisk en firdobbelt funktion: For det første viser de helt konkret vej fra metro til museum. For det andet tilbyder de hvile for trætte sjæle på vejen. For det tredje indbyder de til at blive brugt som legeredskaber for børn, en funktion der jo understreges af, at projektet ender i en decideret legeplads foran museet.
Og endelig for det fjerde har bænkene hver især og tilsammen en skulpturel, æstetisk funktion i omgivelserne, som de derved binder sammen og giver et fælles udtryk. Denne funktionelle kompleksitet forlener bænkene med noget næsten eventyrligt, som de står dér i byrummet, på én gang selvfølgelige og helt, helt overraskende, siger Morten Kyndrup.

En gave til akvariet

– Vi kunne ikke ønske os et finere kunstværk. At det er Jeppe Hein, der som internationalt anerkendt kunstner har lagt sine kræfter i projektet, blåstempler Den Blå Planet som en attraktion i topklasse, siger Dorte Gleie, adm. direktør for Den Blå Planet.

Find flere

Det er en myte, at der ikke findes store hajer i Danmark. Det menes, at der er observeret 17 hajarter i Danmark, hvoraf tre er usikre observationer, mens 14 med sikkerhed er set i de danske farvande.

Det gav mange overskrifter forleden, da en fisker fra Gilleleje fik en 4 meter lang brugde i nettet i nærheden af Anholt. Fiskeren kunne desværre ikke få verdens næststørste hajart brugden (Cetorhinus maximus) ud igen, da den var for tung og filtret ind i trawlen.

Hajer i Danmark

Nogle tror, at der ikke findes store hajer i Danmark – sådan var det i hvert fald indtil brugden tog alle overskrifter forleden, men der findes et væld af hajarter, som beriger dansk farvand. Nogle er mere almindelige end andre:

Grafik fra hajmyter.dk

Brugden er sjælden

I efterkrigstiden blev der næsten årligt registreret brugder i Danmark, men siden 70erne er den blevet et sjældent bekendskab. Det er cirka 10 år siden, at der senest blev registreret en brugde i Danmark. Brugden er ikke lige så stor som hvalhajen, men slår hvidhajen med flere meter. Du skal dog ikke frygte hajer næste gang du stikker tæerne i vandkanten. Den Blå Planet er ikke bekendt med, at der nogensinde har været registreret et hajangreb på mennesker i Danmark.

Grafik fra hajmyter.dk

Hajmyter

Mennesket har altid været fascineret af hajer, måske derfor er der opstået mange myter om hajer, fx:

• Hajer æder mennesker
• Der findes ikke store hajer i Danmark
• Hajer kan lugte en dråbe blod i en svømmehal
• Hajer drukner, hvis de stopper med at svømme
• Hammerhajer bruger deres hoved til at hamre byttedyr ihjel

Hvad er sandt eller falsk af ovenstående myter? Det kan du finde ud af på hajmyter.dk, som er et undervisningsforløb udviklet af Den Blå Planet, som du kan arbejde med derhjemme. Læs mere om hajmyter.dk her.

https://www.youtube.com/watch?v=Nk_mkgjNyeU

Hvis du er helt bidt af hajer, kan du også følge et hajforløbet “Alverdens hajer” med din klasse.
Læs mere.

Find flere