Først skal de fanges, pakkes og registreres. Så skal de sendes, hentes, tælles, flyttes, akklimatiseres og afstresses og så er fisk fra fjerne lande klar til at flytte i udstillingsakvarierne på Den Blå Planet.

Der er mange led i processen, når Den Blå Planet importerer fisk fra udlandet. Det går som regel godt, men der er flere ting, der kan gå galt. Fiskene kan blive syge eller i værste tilfælde dø som følge af rejsen. Dyrepasserne er rutinerede i modtagelse af importerede fisk, men de stræber altid på at blive endnu bedre.

Læs om fiskeflytninger i mellem akvarierne på Den Blå Planet her

Speciale i fisketransport

Dyrepasserelev Stella Jørgensen er særligt interesseret i akklimatisering af fisk efter lange rejser. Hun er derfor rejst til Kenya for at skrive speciale som dyrepasser om netop det. Hun skal undersøge den proces, der til daglig ikke er synlig for dyrepasserne på Den Blå Planet og undersøge, hvordan fiskene bliver fanget, behandlet og sendt fra fangsstationen. Ud fra observationerne udarbejder hun en rapport over, hvordan Den Blå Planet sikrer at flest mulige fiskfår en god ankomst.

Se den vilde video og læs historien om den første danske odder i en CT-scanner her

Akklimatisering af fisk

Når Den Blå Planet modtager fisk, følger en omhyggelig procedure med akklimatisering. Efter den lange rejse har fiskene udskilt affaldsstoffer i transportvandet og ophobet giftstoffer i kroppen. Hvis man skifter det ‘beskidte’ vand ud med rent vand med det samme, vil fiskene ikke have mulighed for at tømme sig for giftstofferne og kan i værste tilfælde dø. Derfor tilsættes nyt vand ganske langsomt, så fiskene langsomt akklimatisering. Den gode vandkvalitet hjælper også fiskene med at afstresse, og når fiskene har vænnet sig til Den Blå Planets vand, er de klar til at komme i udstillingsakvarierne.

Relateret

• 21. sep. 2017 - Hvordan flyttes en to meter lang zebrahaj og en sildestime?
• 14. sep. 2017 - Mød diskosfisken der får ”modermælk” og går i jacuzzi.
• 11. sep. 2017 - Bevar Amager Fælled
• 02. mar. 2017 - Et samarbejde på tværs af to verdensdele
• 23. feb. 2017 - En zebrahaj uden striber?

Følg os

I Danmark er man aldrig mere end 1 times kørsel fra kysten. Det giver et væld af muligheder – en af dem er undervandsjagt.

Undervandsjagt er kunsten at jage fisk med harpun eller håndspyd på fiskens præmisser.  Det er en af de mest skånsomme og selektive former for fiskeri, der findes – helt uden bifangst. Man får muligheden for at vælge, om man vil fange fisken eller lade den svømme, allerede når man ser den.

Her er det vigtigste at vide, når du skal på jagt under overfladen.

1. Udstyr:

Der er overvældende mange muligheder. Helt basalt skal du bruge et håndspyd eller en harpun, kniv og en maske med snorkel. Så er du sådan set klar. Det er selvfølgelig sjovere, hvis du udvider repertoiret og tilføjer et par gode svømmefødder, en våddragt, der kan holde dig varm og et blybælte, der kan hjælpe dig mod bunden, når du dykker.

2. Regler:

Du skal bruge et fisketegn. Undervandsjagt er fiskeri, så du skal selvfølgelig have de rette fisketegn før du går i gang. Det er nemt og billigt og kan købes online. Sæt dig også ind i reglerne for mindstemål og fredningsbælter– hvilke fisk må du fange hvor, og hvor store skal de være?

3. Sikkerhed:

Safety first. Sørg for at tage af sted med en dykkerbuddy, så i kan passe på hinanden og hjælpe hvis der er behov for det. Husk også at fortælle nogen hvor og hvornår, i tager ud. Det kan gå galt, når man er på undervandsjagt, så gør hvad du kan, for at sikre at sikkerheden er i top.

4. Sted:

Hvor skal du hen? Det er en god idé at holde sig fri af bådtrafik, fiskere og badegæster. Tænk også over, at du fanger for at spise, så hold dig fra områder med tungmetaller – f.eks. omkring rensningsanlæg, havne og havbrug.

5. Moral:

Du dræber for at spise og er repræsentant for sporten. Sæt dig ind i hvilke fisk du kan forvente, og gør det klart, hvad du er på jagt efter. Spis hvad du dræber, og skyd aldrig mere end du kan bruge.
Når du er ude, er du repræsentant for sporten. Din opførsel er med til at skabe andres billede af sporten, så opfør dig eksemplarisk.

Læs efterårsprogrammet her

Kom ud på Den Blå Planet og bliv endnu klogere på undervandsjagt i Danmark, når en drivvåd harpunjæger stiger op af Øresunds kolde saltvand og fortæller om sit bytte i efterårsferien på Den Blå Planet.

Relateret

• 21. sep. 2017 - Hvordan flyttes en to meter lang zebrahaj og en sildestime?
• 14. sep. 2017 - Mød diskosfisken der får ”modermælk” og går i jacuzzi.
• 11. sep. 2017 - Bevar Amager Fælled

Følg os

I naturen er den filippinske krokodille kritisk truet, og der holdes et vågent øje med de kun 250 individer, der er tilbage i det fri. På Den Blå Planet våger dyrepasserne også nøje over akvariets seks krokodiller, der regelmæssigt er til sundhedstjek – og som forhåbentligt kan være med til at redde arten.

Mellem fuglefløjt og sommerfugles vingesus kan man ane seks filippinske krokodiller (Crocodylus mindorensis) i Den Blå Planets frodige regnskov.
Vægt, tommestok og dyrlæge Kasper Jørgensen er klar til krokodillernes regelmæssige sundhedstjek.
“Vi følger dyrenes sundhed nøje. Det er en del af det ansvar vi har som zoologisk have, og den bedste måde at undersøge krokodillernes sundhed på er ved at veje og måle dem.”

Se krokodillerne i vores dyre-leksikon her

’Stregkode’ i krokodillerne

Først fanger dyrepasserne krokodillerne ind med net, snare eller hænderne, og så bliver størrelsen og vægten sammenlignet med tal fra sidste sundhedstjek. Dyrepasserne kan genkende krokodillerne ved hjælp af en individuel ’stregkode’, der aflæses ved en chip i krokodillerne. På den måde kan man hele tiden følge dyrenes udvikling, og sikre sig at de trives.

Gås til krokodillerne på Mortensaften

Dille-bøller

Udover det fysiske tjek, holder dyrepasserne også et vågent øje med ændringer i dyrenes adfærd. Dyrepasserne havde lagt mærke til, at to af krokodillerne havde ændret adfærd. Derfor fremskyndte de sundhedstjekket, og tallene talte for sig selv. Det viste sig, at de to krokodiller var sakket bagud i vægt – så meget, at det var nødvendigt at handle på, da de ellers ville ende i risikozonen for at blive spist af de andre krokodiller.

I anlægget er der dominante krokodiller, der forhindrede de to tyndere krokodiller i at få nok at spise. Derfor besluttede dyrepasserne at ændre i sammensætningen i anlæggene, for at give krokodillerne bedre chance for at komme til maden.

I følge dyrlæge Kasper Jørgensen følger den slags udfordringer med et anlæg med flere individer:
“Vi har valgt, at vi gerne vil have et naturligt miljø, og at krokodillerne skal have mulighed for at udfolde sig naturligt. Det kræver at vi manipulerer sammensætningen lidt, så alle krokodillerne har det godt.“

Kritisk truede

Krokodillerne står højt på listen over truede dyrearter. De filippinske krokodiller lever på – ja, du har nok gættet det – Filippinerne, og er truet af en voksende befolknings indtog i krokodillernes naturlige miljøer.
Ifølge en artikel i National Geographic fra 2011 var der omkring 250 individer tilbage i naturen og mindre end 200 voksne individer tilbage i 2016 ifølge den internationale naturbeskyttelsesorganisation.
Skulder om skulder med en række andre organisationer arbejder Den Blå Planet for at bevare arten i naturen, blandt andet med økonomisk støtte til Mabuwaya Foundation, der arbejder aktivt på at holde krokodillerne oven vande gennem uddannelse, forskning og beskyttelse af krokodillerne.

Læs også om togtet på de truede europæiske ål

Desværre er krokodillerne udfordret på flere fronter. Det er ikke kun mennesker, der udgør en alvorlig trussel for udryddelsen af arten – klimaet og de stigende temperaturer kan nemlig også blive krokodillernes endeligt. Kasper Jørgensen forklarer, at, krokodillernes køn bestemmes af temperaturen i modsætning til pattedyr, hvor genetikken afgør kønnet.
”Her i regnskoven på Den Blå Planet kan vi jo selv styre temperaturen. Men det kan man altså ikke i naturen, hvor global opvarmning kan påvirke temperaturen i et område så kraftigt, at man kun får ét køn – og det er lig med udryddelse.”

Heldigvis har Den Blå Planet og en række andre zoologiske haver krokodiller, der på sigt kan sættes tilbage i naturen, for at bevare bestanden – og der kommer jævnligt flere krokodiller til. Den Blå Planet er nemlig engageret i et avlsprogram, så andre zoologiske haver kan holde og formidle om krokodillerne, og deltage i kampen om at bevare den kritisk truede art.

Flere fisk på Den Blå Planet bærer ansvaret for at redde sin art. Læs mere her

Relateret

• 11. okt. 2017 - Den Blå Planet får fisk i pose og sæk
• 21. sep. 2017 - Hvordan flyttes en to meter lang zebrahaj og en sildestime?
• 14. sep. 2017 - Mød diskosfisken der får ”modermælk” og går i jacuzzi.
• 11. sep. 2017 - Bevar Amager Fælled
• 01. mar. 2017 - Nye krokodiller i Regnskoven

Følg os

På Den Blå Planet tapper vi jævnligt vores havslanger for dødsensfarlig gift. Det er ikke ufarligt – men hvorfor så gøre det? 

Hvert år dør op mod 90.000 mennesker af slangebid verden over. Og hver dag tager fiskerne omkring Australien og Sydøstasien ud på dagens fisketur med risiko for at få en giftig havslange i nettet. Den olivenbrune havslange, som lever i området har et af verdens mest giftige bid – et bid med gift nok til at dræbe adskillige mennesker. Desværre er modgiften så dyr, at mange af de mennesker, der fisker i Det Indiske Ocean, ikke har råd til at købe den, og derfor kan et slangebid være fatalt.

Den Blå Planet vil gerne hjælpe til med, at færre dør af slangebid. Derfor stiller vi vores olivenbrune havslanger til rådighed for forskning, der vil undersøge, hvordan man kan skabe en billig syntetisk modgift. For at skabe en modgift skal havslangernes gift undersøges og analyseres grundigt, og derfor tappes der jævnligt slangegift på Den Blå Planet – men det er ikke helt risikofrit.

En giftig affære

Når havslangerne på Den Blå Planet tappes for gift håndteres de med største forsigtighed. Med tykke sikkerhedshandsker på holder forsker Arne Redsted den ekstremt giftige slange under hovedet, så han har styr på dens hugtænder.

Video: Ekstremt giftige havslanger indtager Den Blå Planet

Et krus overdækket med plastikfilm bliver offer for et giftigt bid, når Arne Redsted fører slangens mund hen til koppens åbning. Giften ender i bunden af glasset, hvorfra den bliver suget op og frosset ned i flydende nitrogen. Bagefter skal den frosne portion analyseres i laboratoriet. Når vi forstår giftens kemiske sammensætning til bunds, forventer vi at kunne fremstille en modgift.

Samarbejdspartnere: Arne Redsted Rasmussen, Det Kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole, Tobias Vang, Århus Universitet, Brian Lohse, SUND, Københavns Universitet, Kate Sanders, Adelaide Universitet.

Relateret

• 02. sep. 2015 - Havslange – Stenfisk 1-0

Følg os

Er du bange for ferskvand? Næppe. For mennesker er det mere begrundet at frygte vilde løver og løbske steppebrande. For parasitter derimod giver det god mening at være bange for et skvæt ferskvand, og det udnytter Den Blå Planets dyrlæge Kasper Jørgensen, når han behandler rokker mod de små kropsnassere.

Du kender dem allerede. De irriterende parasitter. De små kræ kan invadere din krop og komme ind via sår, insektbid og diverse kropsåbninger og begynde at æde dit blod, døde hudceller og i værste fald din hjerne.

Heldigvis går det normalt ikke så slemt, at din hjerne bliver spist, men har du besøgt en børneinstitution kender du til skilte, hvor der står, at nu er der lus på månestuen og nu er der børneorm på solstuen.

Få dyr har værre omdømme end parasitter. Der er ikke mange, som taler deres sag op og prøver at sætte sig ind i deres overlevelsesstrategier. De er irriterende og skadende, når de flytter ind i menneskekroppen, men også når de angriber rokkerne på Den Blå Planet. Heldigvis har dyrlæge Kasper Jørgensen et godt kneb i ærmet for at redde sidstnævnte. Og det er endda helt uden brug af medicin.

Behandling er ikke rokke’t science

På Den Blå Planet er parasitter ikke i høj kurs, fordi de kan være farlige for dyrene. Rokkerne er jævnligt ramt af de små skadedyr, hvilket kræver behandling. Heldigvis findes der en god og forholdsvis ukompliceret metode til fjerne de ydre parasitter, og det er endda helt uden medicin.

Når dyrlæge Kasper Jørgensen vurderer, at en rokke trænger til en behandling tilkalder han 2-3 dyrepasser, og beder dem hente dyret op ad akvariet og sæt det ned i et ferskvandsbasin med samme temperatur og ph-værdi. For mennesker gør det ikke den store forskel om vi bader i ferskvand eller saltvand, men for rokkerne og parasitterne er det en anden sag. Hvor en rokke synes, at det blot er jævnt træls at være i ferskvand igennem længere tid, så er det katastrofalt for dens parasitter, som ikke kan overleve skiftet af vandtype. Altså er 3 minutters dyp i en smule ferskvand alt, hvad der skal til, for at rokkerne slipper af med parasitterne.

Nb. Tricket virker desværre ikke på lus og lopper, så her må du stadig ty til lusemiddel og kæmning af håret, når der er invasion i børnehaven.

Følg os

Støt Den Blå Planet med DKK 100,- og få et MiniCruise

Den Blå Planet, Danmarks Akvarium er dybt engageret i videnskab og naturbevarelse. På denne måde støtter du en god sag, når du køber et MiniCruise.

Bestil MiniCruise nu

På et MiniCruise fra København til Oslo har I to nætter om bord på skibet. I tager afsted kl. 16.30 og ankommer til Oslo næste formiddag. Efter en oplevelsesrig dag i Oslo, sejler I tilbage til København og ankommer næste formiddag kl. 9.45.

Støt Den Blå Planet

• Støt Den Blå Planet med 100 kr., og få et MiniCruise
• På et MiniCruise har I to overnatninger om bord og en dag i Oslo
• Nyd at have tid til hinanden på skibet

Den Blå Planet arbejder bl.a. for:

• at bevare truede arter og truede naturtyper gennem forskning og avl samt støtte til naturbevarelsesprojekter.
• rejse midler til udvalgte naturbevarelses- og forskningsprojekter blandt erhvervslivet, fonde og gæster.
• engagere sig i havene omkring Danmark og i Norden med fokus på udforskning, ekspeditioner og på at skabe ny viden.
• engagere sig i konkrete naturbevarelsesprojekter.

Læs mere om Den Blå Planet fokus på videnskab og naturbevarelse.

MiniCruise til Oslo

Inklusiv 2 nætter i økonomi eller indvendig standardkahyt. Pris ved 2,3 eller 4 personer i samme kahyt. Max én kahyt pr. booking. Mulighed for at tilkøbe andre typer af kahytter.

Afrejseperiode: søndag, mandag, tirsdag eller onsdag i november og december 2017 og 1. januar – 28. marts 2018 (undtaget perioden 9. – 24. februar).

Bestillingsfrist: senest 30. november 2017

Bestil MiniCruise nu

DFDS er sponsor for lunden

Langs den norske kyst, lever den truede lunde, også kaldet søpapegøjen. Grundet den øgede temperatur i verdenshavene har lunderne sværere ved at finde føde. Lunden er derfor betegnet som en truet art. Hos DFDS har vi valgt at sponsorere lunden.

Lunden har et meget farvestrålende næb. Næbbets smukke farver er i virkeligheden et parringssignal, for når yngletiden er overstået, skaller næbbets farver af.

Lunden er tilpasset et liv i vandet. Den er både god til at dykke og svømme. Dens kompakte krop, stærke vinger og fødder med svømmehud hjælper den med at dykke og manøvrere under vandet. Lunden sluger sit bytte under vandet, medmindre den har unger, hvor den i stedet fylder sit næb med fisk. En enkelt lunde kan i dette tilfælde bære omkring 30 fisk i sit næb.

Følg os

For nylig fandt en dyrepasser den sortplettet kuglefisk i en tilstand, hvor det så ud til, at den havde slugt en vandmelon. Det ser unormalt ud, men er helt efter bogen, når man er en kuglefisk.

Havets dyr har utrolige forsvarsmekanismer. Nogle kan skyde med blæk og andre kan camouflere sig og gå i et med omgivelserne. Så er der også den forunderlige kuglefisk, som forsvarer sig ved at puste sig op, så den bliver for stor en mundfuld for de fleste rovfisk.

Ser jeg tyk ud?

Hvis en forfængelig kuglefisk kan spørge, om den ser tyk ud, så skal man være ekstrem dygtig til at lyve, hvis man siger nej. For kuglefisken bliver altså en rund tyksak, når den hiver en gigantisk mængde vand ind i kroppen på et kort øjeblik. Det ser kugleskørt ud og bringer smilet frem hos de fleste, men det er ikke for sjov.

For kuglefisken er det alvor, når den puster sig op ved at hive vand ind i kroppen. Det sker, fordi den er truet eller føler sig truet. Den kan også puste sig op med luft, hvis den bliver trukket op af vandet.

Et oppusteligt mysterie

Når kuglefisken puster sig op i Den Blå Planets akvarier, er det et mysterie, hvorfor den gør det, for den lever i et akvarie, hvor den ikke har fjender. Alligevel puster den sig op i ny og næ, måske fordi den bliver bange. Om ikke andet så får den testet sit forsvarsværn. Heldigvis tager den ikke skade af det.

Følg os

Den Blå Planet er med til at åbne Kenya Turtle Rescue Center, som skal redde havskildpadder, der ender i fiskenet og har risiko for at dø. Sammen med lokale kræfter i Kenya vil vi give skildpadderne større chance for at overleve.

På Den Blå Planet banker vores hjerter for havets mangfoldige liv – ikke mindst for de enorme havskildpadder, som har hårdt brug for vores hjælp. Havskildpadderne er imponerende i både størrelse og elegance, og med deres bløde bevægelser flyver de nærmest gennem vandet. Desværre er de truede fra mange sider: Plastikforurening gør, at de får plastikposer i maverne, en masse nye hoteller på strandene gør, at de ikke har nogen steder at lægge deres æg og uforsigtigt fiskeri gør, at millioner af havskildpadder hvert år fanges som bifangst og dør.

Problemerne er store og mange, og vi kan ikke løse dem allesammen på én gang. Men med det nye center for havskildpadder, Kenya Turtle Rescue Center, vil vi kunne redde nogle af de skildpadder, der ellers ville være døde.

Læs mere om Den Blå Planets indsats for videnskab og naturbevarelse.

Ambulancen kommer

Centeret, som Den Blå Planet er med til at starte og støtte, skal være et midlertidigt hjem, for mange af de havskildpadder, Kenyas fiskere fanger ved et uheld. I stedet for at havskildpadderne bliver smidt tilbage i vandet, hvor de kan dø af skaderne fra at have været i et net, hjælper vi fiskerne af med skildpadderne.

Helt konkret er der blevet hængt plakater op rundt omkring i de kenyanske havne, som fortæller fiskerne, at der venter dem en net sum penge, hvis de indleverer en havskildpadde. De fiskere, der ved et uheld får en havskildpadde i nettet, kan ringe til Kenya Turtle Rescue Center, hvorefter folk fra centeret kommer med en bil og henter skildpadden.

Ofte tager havskildpadden skade af at ryge i nettet, og har brug for at komme sig. Når den kommer til centeret, venter der omsorg, medicin og masser af opmærksomhed.

Styr på padderne

Det er ikke kun havskildpadderne, der nyder godt af det, når de flytter ind på centeret – det er også en stor chance for os, som gerne vil vide mere om de fascinerende dyr. Skildpadderne observeres, undersøges, måles og vejes, mens de er der. De bliver også “luffemærket”, som svarer til øremærkning af kreaturer. Mærket fortæller, hvor og hvornår skildpadden er fanget, og hvor man kan henvende sig, hvis man ser den igen. På den måde kan vi lære mere om, hvor skildpadderne svømmer hen, og hvordan de klarer sig. Den helt store drøm er, at der en dag vil blive lavet marineparker på de steder, hvor der lever flest havskildpadder, så de kan få lov til at padde roligt rundt i fred, uden at blive forstyrret af fiskere.

Følg os

Reproduktion er det ultimative formål i livet for stillehavsblæksprutten. Når den har ført sine gener videre, giver den op og bliver til et let byttedyr.

Når en stillehavsblækspruttehan Enteroctopus dofleini er kønsmoden ændrer en af tentaklerne form. For enden af en arm udvokser en såkaldt ligula, blækspruttens kønsorgan, som kækt kan kaldes “den frække arm”. Den er 10-20 centimeter lang og har ikke sugekopper. Du kan se den i videoen ovenfor. Forskere har en teori om, at blæksprutten viser den frække arm til hunnen, og ud fra hunnens reaktion bedømmer han så, om han kan fortsætte bejleriet. Når forholdet går fra bejleri til direkte parring vokser ligulaen.

Se også: Verdens længste penis… og andre historier (foredrag).

Blækspruttehanner kigger med elevatorblik på hunnerne

Blækspruttehannen kigger med et slags elevatorblik på hunnen, når den forsøger at score. Han bruger synet til at vurdere hendes størrelse. Jo større jo bedre, fordi store hunner fremstiller flere æg, hvilket øger sandsynligheden for at videregive sine gener. Tilsvarende søger hunner en han med en stor ligula.

Blæksprutteparring minder om legen kluddermor, og det kan se tilfældigt ud, men faktisk er der to foretrukne positioner: side om side eller med hanen på toppen. Akten vare typisk 3-4 timer! Her får hanen overført sæd, så hunnens æg kan befrugtes.

Hunnen opbevarer sæden i kroppen, indtil hun er klar til at lægge æggene. Det er en proces, som tager flere dage, og som bedst gøres i en udvalgt hule. Her lægger hun 20.000 – 100.000 æg, som er på størrelse med et riskorn. Det tager 150 – 230 dage før æggene klækker. I den periode forlader hunnen sjældent æggene, men passer konstant på dem og sørger for at holde dem fri for svampe, bakterier, alger og ikke mindst rovdyr.

Fra viril bejler til opgivende byttedyr

Parringsprocessen er noget af det sidste i blækspruttens livscyklus. De stopper med at spise, men hvor hunnerne holder sig i live for at pleje æggene indtil de udklækkes, så svømmer hannen formålsløs rundt i det åbne hav, og er et let bytte for rovfisk.

Så når stillehavsblæksprutter kommer til verden, er de forældreløse og må lære alting selv. Heldigvis er de kvikke og lærenemme bløddyr med flere hjerner.

Relateret

• 10. aug. 2015 - Havkat – blæksprutte 0 – 1

Følg os

Koralrevet på Den Blå Planet fanger et hvert blik med sine flotte farver og sprudlende liv. Men de færreste ved, at der gemmer sig en vuggestue bag det eksotiske bassin.

Det pusler i akvarierne bag Den Blå Planets mest farverige anlæg. Hér er der en vuggestue, hvor dyrebørn bliver passet og vokser sig store nok til at komme ud i udstillingen. Dyrepasserne gør deres yderste for, at dyrenes første tid bliver fyldt med opmærksomhed, omsorg og den allerbedste hav-mad.

Surprise! Blæksprutteunger!

Det kom som en overraskelse, da der pludselig var æg hos sepiablæksprutterne. Den Blå Planet fik leveret to blæksprutter fra Kenya, men uden at vi kendte til deres køn. Derfor var der stor begejstring hos dyrepasserne, da man fandt ud af, at det var en han og en hun, og at der altså var mulighed for små sprutteunger.

Æggene klækkede og ud kom bittesmå unger på under en centimeter, der blev lagt i deres eget akvarium. Nu er akvariet ved at være fyldt godt op med miniatureblæksprutter, der lystigt eksperimenterer med svømmeteknik og jagtmetoder. Når blæksprutterne jager, sniger de sig ind på byttet ved at camouflere sig. Sepiablæksprutter er rigtig dygtige til at “klæde sig ud” – de har nemlig evnen til at ligne andre dyr. De små sprutter kan omforme deres krop, så den ligner en fredelig snegl, der glider hen langs bunden eller en uskyldig eremitkrebs, der kommer kravlende.

I øjeblikket varierer sepiaungernes farve mellem grå, brun og hvid, men senere får de flere flotte og fascinerende farver. Det yderste af kroppen på sepiablæksprutten kan lyse i blågrønne farver, hvis den vil forvirre sine fjender eller imponere sin udkårne. Man kan altså godt glæde sig til at se de skønne skabninger i udstillingen – det skal nok blive festligt.

En giftig baby

I Den Blå Planets vuggestue går der også en havslangeunge, som blev født den 18. august 2017. Det er højst usædvanligt, at havslanger får unger i fangeskab, så det tog hele medarbejderstaben på Den Blå Planet med storm, da det endelig skete.

Se også: Giftig havslange føder unger

Havslangeungen svømmer rundt i et højt kar med låg på. Det gør den, fordi den ikke er helt ufarlig – den er nemlig giftig, hvilket karrets gule advarselsskilt fortæller.
Hvis man tager et kig på, hvor havslangen lever i naturen, så giver det god mening, at den er giftig. Dens levested er nemlig koralrev, hvor den bruger giften, når den jager. I koralrevet er der mange gemmesteder, så det er ikke nok for slangen at såre sit bytte – det skal lammes helt og dø hurtigt. Med et enkelt giftigt hug kan slangen sikre sig, at byttet ikke stikker af og gemmer sig.
Man skal være varsom, når man omgås en giftig havslange, men dyrepasser Mathias, der fodrer den, er ikke bekymret. Han ved, at havslangeungen er et roligt gemyt, og at den ikke er aggressiv.

Se også: Tapning af giftige havslanger har båret frugt

Havslangen bliver madet med små fisk, der sættes fast på en pind, før de bliver stukket ned i karret. På den måde sikrer han, at slangen får nok at spise – også når den kommer ud i det store havslange-akvarium i udstillingen.

Ikke rigtig voksne

Hvorfor er dyreungerne ikke ude i udstillingen? Vi vil gerne passe på vores dyr, og unger er ikke nær så hårdføre som voksne dyr. Vi skal være sikker på de trives, at de kan lide vandet de lever i, og at de spiser den rigtige mad på den rigtige måde. Først når vi er helt sikre på, at ungerne er store og stærke nok, får de lov at flytte ud af vuggestuen og ind i et udstillingsakvarium. Vi regner med, at gæsterne kan opleve både havslangeungen og sepiablæksprutterne i udstillingen i starten af 2018.

Relateret

• 04. feb. 2016 - Danmarks giftigste akvarium
• 02. sep. 2015 - Havslange – Stenfisk 1-0

Følg os

Se, hvordan den koral-kyndige dyrepasser Thomas Friis starter en lille ny koral, som skal vokse sig stor og stærk, før den flytter ud i revet til de andre.

På land har vi megabyer som Tokyo, Los Angelas og London, men det er vand i forhold til havets storbyer, som er koralrevene. Her er et mylder af trafik blandt tusindvis af kulørte fisk og havdyr.

Det 16 meter lange tropiske Koralrev på Den Blå Planet er et af de populæreste akvarier, men hvad få tænker på er, at der bagved akvariet er en lille koralvuggestue, hvor små koraller vokser sig store.

Se også: Koralrevet vokser

Hjemmedyrket koraller

Nogle dyrker kartofler i køkkenhaven, andre avler heste på et stutteri, på Den Blå Planet gror dyrepasserne koraller. Når korallerne får en vis størrelse sættes de ud i det store udstillingsakvarie, hvor de sættes sammen med en slags tyggegummi bestående af to-komponent epoxylim, som blandes sammen. Når korallerne har vokset nogle måneder vokser de ud over limen, som ikke længere ses. På den måde kan dyrepasserne dekorere akvariet, sådan som de finder det bedst og smukkest.

Koralfarme skal hjælpe truede rev

Dyrepassernes teknik på Den Blå Planet er stort set den samme, som bruges på koralfarme i troperne. En væsentlig forskel er dog, at dyrkningen foregår i havet i stedet for et akvarie, og korallerne bliver oplyst og varmet af solen fremfor lamper. På den måde foresøger mange koral-farmere, at hjælpe koralrevene, som er under pres. BBC har delt en lille video, hvor de viser, hvorfor og hvordan koraller dyrkes:

https://youtu.be/0UlnRnHWFqU

Relateret

• 27. aug. 2015 - Fantastisk nyt koralrev fundet i Australien
• 13. mar. 2015 - Foredrag om tornekroner

Følg os

Landkrabbe-superhelte så som Superman og Spiderman udfører med deres overmenneskelige evner enestående heltegerninger. Havet har også en superhelt, der begynder med “S”, nemlig Sepiablæksprutten. Dens overmenneskelige evner bruges dog udelukkende for egen vindings skyld.

Hvad skal man give Nordens største akvarie i julegave? 10 par sorte sokker? Nej, det skal selfølgelig have noget med havdyr at gøre. Og der er kommet en gave. Alle kan komme i akvarie 39 og se, hvad Den Blå Planet har givet sine gæster i julegave, her er nemlig sepiablæksprutter.

Sepiaen er ikke en fisk

På engelsk kaldes sepiaen for cuttlefish, men blæksprutten er ikke en fisk, men et bløddyr, som er i samme biologiske række som snegle og muslinger. Der findes mange forskellige sepia-arter, hvoraf nogle også hører hjemme i de danske farvande. Hvis du går en tur langs den jyske vestkyst, kan du ofte finde aflange hvide skaller, som stammer fra sepiaerne. Man mener, at blæksprutten bruger skallen til at kunne balancere, når den svømmer rundt i vandet. Skallerne er kalkrige og er ofte blevet brugt som foder til papegøjer og kanariefugle. Om de giver fuglene superkræfter er uvist.

Se også: Vidste du, at Den Blå Planet har en vuggestue?

Camouflagemester der giver alle baghjul

Hvis der var VM i camouflage og en vandrende pind, en soldat, en kamæleon og en sepia skulle dyste, så bør man sætte sine penge på sepiaen, som samlet vinder. Dens farveskift er lynhurtig og præcis. Men det stopper ikke her. Sepiablæksprutten er også i stand til at ændre teksturen i huden. Den kan fx få en glat, ru eller pigget overflade, så den visuelt går i et med tapettet.

Se også: Spørgsmål til brevkassen: Har jeg gjort et usædvanlig fund?

Sepia – ikke kun et fotofilter

Måske du kender fotofiltret ”sepia” som et rødbrunt fotofilter på din smartphone. Det er sepiablæksprutten, som har givet navn til dette fotofilter. Da fotografiet blev opfundet i 18-tallet var billederne de første årtier sort-hvide og hvert billede tog lang tid at producere; det var derfor intet mindre en en fotografisk revolution, da man forsøgte at fremstille fotos med sepia-blæk. Fotofremstillingen blev ikke bare hurtigere, men kvaliteten blev også væsentlig bedre, ikke mindst fordi billederne fik en særlig varme og glød med de rødbrune farver fremfor sorthvidfotografiet. Læs mere om sepiafotohistorie her.

Følg os

Året er ved at gå på hæld, og vi har set på de fem mest viste film i 2017.

5. Hvordan flyttes en to meter lang zebrahaj og en sildestime?

https://video.denblaaplanet.dk/den-bla-planet-flytter-fisk

På en femteplads over mest sete video på Den Blå Planet møder vi en historien om flytningen af en to meter lang zebrahaj og en sildestime. Det kræver omhu, hast og muskelkraft.

Se hele historien

4. Den Blå Planet får fisk i pose og sæk

https://video.denblaaplanet.dk/fisk-med-fly-fra-fjerne-lande

Den næste video i rækken handler også om at flytte fisk. Denne gang handler det dog ikke om, hvordan man flytter fisk fra et akvarie til et andet, men om hvordan man henter fisk fra Kenya. Der er mange led i processen, når Den Blå Planet importerer fisk fra udlandet. Det går som regel godt, men der er flere ting, der kan gå galt.

Se hele historien

3. Giftige havslanger føder unger

https://video.denblaaplanet.dk/giftige-havslanger-foder-unger-pa-den-bla-planet

I august 2017 fik vi for første gang nogensinde unger af vores giftige havslanger. Det vakte stor glæde på Den Blå Planet. En havslangeunge overlevede og har det godt, hvilket du kan se her.

Se hele historien

2. Havodder til ct-scanning

https://video.denblaaplanet.dk/havodder-til-ct-scanning

For første gang nogensinde har en havodder været til en CT-scanning i Danmark. Det skete i september, da havodderen Mojoe besøgte et dyrehospital i Karlslunde, fordi dens øje skulle undersøges.

Se hele historien

1. Vild video: Se kuglefisken oppustet

https://video.denblaaplanet.dk/kuglefiskmov

Den mest viste video i 2017 var en skøn mobiloptagelse, som vores dyrepasser Jonas optog, da han en morgen kom forbi kuglefisken i en tilstand, hvor den lignede én, som havde slugt en vandmelon.

Se hele historien

Forrige

• 21. dec. - Havets superhelt: Sepiablæksprutten
• 19. dec. - Dyrepasser sætter “tyggegummi” på korallerne
• 07. dec. - Vidste du, at Den Blå Planet har en vuggestue?
• 04. dec. - Kender du blækspruttens frække arm?
• 15. nov. - Vild video: Se kuglefisken oppustet

Følg os

Der er nu åbnet for booking af de to populære udendørs undervisningforløb “Det vilde vandhul” og “Fisk, fangst og fødenet”. Forløbene er tilgængelige fra efter påskeferien og frem til sommerferien.

Flyt undervisningen udendørs og undersøg Den Blå Planets vandhul i undervisningsforløbet “Det vilde vandhul” for 3. – 7. klasser eller træk et vod og en ruse i land fra flydebroen i undervisningsforløbet “Fisk, fangst og fødenet” for 7. klasser til 2. g’ere.

I “Fisk, fangst og fødenet” skal eleverne selv anvende forskellige fiskeredskaber og undersøge, hvad de enkelte redskaber fanger. Eleverne arbejder videre med deres indsamlede dyr, hvor de skal artsbestemme og argumentere for dyrets levested ud fra fangstredskab. Gennem undervisningsforløbet bliver eleverne bekendte med, hvad et fødenet er og hvordan alle deres indsamlede organismer passer ind i dette net.

Læs mere og book “Fisk, fangst og fødenet” her (udskoling).
Læs mere og book “Fisk, fangst og fødenet” her (STX/HF, HTX og HHX).

I “Det vilde vandhul” skal eleverne selv fange dyr i Den Blå Planets vandhul. De bruger et udvalg af fangstredskaber for at undersøge hvilke dyr, der lever i de forskellige habitater. Efter fangsten bestemmes dyrene ud fra nøgleredskaber og deres tilpasninger til habitaterne diskuteres.

Læs mere og book “Det vilde vandhul” her.

Undervisningsforløbene er tilgængelige fra d. 3. april – 28. juni 2018, men kan allerede bookes nu.

Husk det er udendørs undervisning, så husk praktisk tøj og sko!

Forrige

• 03. jan. - Flyt undervisningen ud i det blå
• 31. aug. - Matematik i dybden på Den Blå Planet
• 17. aug. - Konkurrence!
• 25. jun. - Naturvidenskabsfestival 2017
• 24. jun. - Nyt udendørs undervisningsforløb til 3.-7. klasser

Følg os

Hvad får eleverne ud af at få undervisning på Den Blå Planet? Er det overhovedet tiden og pengene værd? Hør lærer Kjeld Jørgensen fortælle om, hvorfor han, nu på andet år i træk, vælger undervisningsforløbet “Fra Øresund til Oceantank” til alle sine udskolingselever.

Eleverne har netop hentet vand direkte fra Øresund og bærer det op i undervisningslokalerne på Den Blå Planet i store 10-liters dunke. Her skal eleverne sørge for at vandet renses og saltes op, så det kan sendes direkte ud i Oceantanken.

Den situation er ikke ukendt for lærer Kjeld Jørgensen, for han har gennem to år haft alle sine udskolingsklasser på besøg på Den Blå Planet til det fællesfaglige undervisningsforløb “Fra Øresund til Oceantank”. Kjeld Jørgensen bruger det til at forberede eleverne til den fællesfaglige naturfagsprøve og har tydeligt kunne se at besøgene har haft positiv indflydelse på elevernes præstationer.

Fra Øresund til Oceantank

Gennem det fællesfaglige undervisningsforløb “Fra Øresund til Oceantank” får eleverne erfaring med hvor vandet kommer fra, når et nyt akvarium skal fyldes på Den Blå Planet. Med udgangspunkt i Øresund skal eleverne selv lave et akvarium til en dansk saltvandsfisk. Eleverne skal i grupper tage vandprøver, konstruere vandrensningsfiltre, lave forsøg med springlag samt justere saliniteten i vandet. De særlige forhold ved Øresund, et af verdens største brakvandsområder, gennemgås med en biologisk og geografisk vinkel, mens fysik/kemi anvendes i det praktiske arbejde. Forsøgene perspektiveres til de daglige arbejdsgange på Den Blå Planet med Oceantanken som eksempel.

Under besøget opfordres eleverne til at dokumentere deres forsøg, så de kan arbejde videre med det hjemme på skolen. Efter besøget kan eleverne arbejde projektorienteret med syv forskellige opgaver, hvor der sættes fokus på udvalgte emner, som bliver bragt op i ”Fra Øresund til Oceantank”.

Læs mere om “Fra Øresund til Oceantank” og book forløbet her.

Forrige

• 03. jan. - Flyt undervisningen ud i det blå
• 31. aug. - Matematik i dybden på Den Blå Planet
• 17. aug. - Konkurrence!
• 25. jun. - Naturvidenskabsfestival 2017
• 24. jun. - Nyt udendørs undervisningsforløb til 3.-7. klasser

Følg os

To dyr på Den Blå Planet spiser næsten en fjerdedel af alt foderet, en anden kan angribe sin mad med elektricitet, mens nogle er kannibaler. Tag med dyrepasserne på en fodrings-runde, og mød nogle af akvariets mest fascinerende spisere.

Hvis du har besøgt Den Blå Planet, har du måske været så heldig at overvære en fodring – men der sker langt flere fodringer end dem, man kan finde i dagsprogrammet. På en god dag spiser dyrene omkring 40 kilo foder tilsammen.

Bag ved udstillingsakvarierne, nede i kælderen, inde i foderkøkkenet står dyrepasserne hver dag og gør mad klar til de mange munde, der er at mætte på Den Blå Planet.

“Fodring er noget af det vigtigste, vi laver. Jeg tror omkring 20-30% af min dag involverer en fodring”, fortæller dyrepasser Mathias Skov.

Alt fra torsk, muslinger, hummer og blæksprutter bliver skyllet, hakket og klargjort af de mange flittige dyrepassere. Foderet skal ordnes om morgenen, så det ligger klar til de mange dyr, der skal æde det i løbet af dagen.

Det laver dyrepasserne også: Sundhedstjek af kritisk truede krokodiller

Dødens gab

Der er mange særlige dyr, som har hver deres særlige taktik, når det kommer til foder.

“Arapaimaerne spiser jo på en helt fantastisk måde”, siger Mathias med et smil.

Den to meter lange og firs kilo tunge panserfisk fra Amazonfloden har normalt rolige og langsomme bevægelser, men når den bliver sulten, åbner den sin kæmpe mund med en hurtig og kraftig bevægelse, hvilket skaber et undertryk. Måtte der befinde sig noget spiseligt foran arapaimaen, suges det ind – med ringe chancer for at undslippe det sultne gab. Herefter knuser den store fisk byttet med sin ru tunge og sluger det.

Når arapaimaen suger byttet ind, giver det et brag i vandoverfladen, som kan høres i hele Den Blå Planets regnskov.

Sultne kannibaler

Arapaimaernes naboer er en stor flok piratfisk med heftig appetit.

“Piratfiskene er kendt for at være glubske. Når vi fodrer dem, ser det voldsomt ud, og hvis man kigger nærmere, kan man se, at der foregår en hel masse – de er nemlig også kannibaler”, siger Mathias og fortsætter: “Når en piratfisk lugter et bytte og vil æde, er den ligeglad med, om den får en bid af byttet eller af en af de andre piratfisk i flokken.”

Som piratfisk handler det altså om at snuppe en hurtig bid mad, og skynde sig væk, for ikke at blive spist af de andre. Derfor kommer der en masse hastige bevægelser, når flokken spiser, og fodringen ser meget kaotisk ud.

Vil du vide mere om piratfiskene? Læs: 900 kannibalistiske bangebukse

En (ek)statisk ål

Den elektriske ål ser umiddelbart fredelig ud, når den svømmer rundt i sit akvarium, men den har en særlig, skræmmende evne, når det kommer til jagt. Det meste af ålens krop er et batteri-lignende elektrisk organ, som den blandt andet bruger til at give byttedyr stød.

“Den elektriske ål ser dårligt, så den orienterer sig ved at udsende elektriske impulser. Hvis den mærker noget levende i nærheden, kan den afgive et kraftigt angrebsstød, der lammer dens bytte”, forklarer Mathias.

Når byttet er blevet lammet, kan det ikke flygte fra ålen, der hurtigt slubrer det i sig.

På Den Blå Planet spiser den elektriske ål ikke levende fisk, men får blandt andet døde kutlinger – naturligvis serveret på pind, så dyrepasseren ikke bliver zappet.

Umættelige havoddere

Den Blå Planets mest nuttede dyr er også de mest sultne. De to havoddere Agnes og Mojoe får tilsammen otte-ni kilo foder hver dag bestående af både muslinger, rejer, blæksprutter, rødfisk, hummer og meget andet.

“Havodderne er også de dyr, vi bruger allermest tid på at fodre. De skal fodres omkring 6-7 gange dagligt”, fortæller Mathias.

Faktisk spiser de to pelsede havdyr, hvad der svarer til 25 % af deres egen kropsvægt dagligt. Hvis vi mennesker skulle leve op til det, ville en voksen kvinde spise noget i retning af 350 skiver rugbrød om dagen.

Vil du selv prøve at fodre en havodder? Klik her.

Mere end mad

En fodring er ikke blot en fodring – det er også en unik mulighed for dyrepasserne for at komme tæt på dyrene og se, hvordan de har det.

“Som dyrepassere, ser vi både på, hvordan dyrene bevæger sig, og om de har en god appetit, fordi begge dele siger meget om dyrenes sundhed”, fortæller Mathias og slår fast: “Vi må være skarpe og opmærksomme, når vi fodrer, så vi kan opdage, hvis der er noget galt og sikre os at dyrene får det de har brug for.”

Forrige

• 21. dec. - De 5 mest sete film i 2017
• 21. dec. - Havets superhelt: Sepiablæksprutten
• 19. dec. - Dyrepasser sætter “tyggegummi” på korallerne
• 07. dec. - Vidste du, at Den Blå Planet har en vuggestue?
• 04. dec. - Kender du blækspruttens frække arm?

Følg os

Hvis du synes, at dit liv er kedeligt, så sammenlign det med en alligatorskildpadde. Livet vil straks virke muntert.

Er du en sløv banan med lange negle? Så mød din overmand på Den Blå Planet. Her bor alligatorskildpadden, som ikke just er kendt for sin aktive livstil. Umiddelbart ser det heller ikke ud til, at det er en art, som har behov for selvrealisering. Den foretrækker at gå i et med tapetet og gemme sig i et hjørne. En gang i timen skal den have en mundfuld luft, men så stopper aktivitetsniveauet efterfølgende. Sådan lever den. Time efter time. Dag efter dag. År ud og år ind.

Den Blå Planets alligatorskildpadde er et af de mange dyr, som blev flyttet fra det gamle Danmarks Akvarium, hvor den kom til i 1993. Siden har den levet et kedeligt liv i ferskvand, hvilket den foretrækker. Og det kan fortsætte i årtier.

Sløvsind er en overlevelsesstrategi

Der er en mening med dens sløvsind. Faktisk er det en smart egenskab. Skildpadder er kendt for, at kunne blive meget gamle. Hemmeligheden ligger i deres skjold og lave stofskifte. Ved at bruge så lidt energi som muligt, laver skildpaddens krop ikke så mange affaldsstoffer, der ellers ælder den. Det hårde skjold sørger for, at de overlever længere. Hvis du synes, at det lyder inspirerende med et afslappet liv, fx foran fjernsynet sammen med sofaen, så kan overlevelsesstrategien desværre ikke overføres til mennesker. Vi har brug for bevægelse og adspredning.

Jager som en mussefælde

På trods af at alligatorskildpaddens har en lille forbrænding, så skal den skaffe føde en gang imellem. En kampvægt på op til 100 kg for hanner kræver energi udefra. Her har den udviklet en jagtteknik, som naturligvis kræver mindst mulig aktivitet.
Når alligatorskildpadden jager, ligger den helt stille med åben mund. Det eneste der bevæger sig er dens tunge, der ligner en orm. Det er lige som en mussefælde. Når fisken lader sig lokke helt ind i gabet af den falske orm, klapper fælden.

Forrige

• 11. jan. - Frokost til kannibaler, jægere og grovædere
• 21. dec. - De 5 mest sete film i 2017
• 21. dec. - Havets superhelt: Sepiablæksprutten
• 19. dec. - Dyrepasser sætter “tyggegummi” på korallerne
• 07. dec. - Vidste du, at Den Blå Planet har en vuggestue?

Følg os

Den Blå Planets skoletjeneste holder workshop under Big Bang konferencen i Odense i april.

Hvordan inddrages matematik i de resterende naturfag som led i biologiske observationer? På Den Blå Planet lægges der vægt på fagene i praksis og tilgangen er altid hands on-arbejde.

I workshoppen kommer du til at arbejde med blæksprutter, samtidig med at tilgange og overvejelser om undervisning på Den Blå Planet beskrives og perspektiveres.

Mød Skoletjenesten fra Den Blå Planet til workshop i sporet “Samarbejde og overgange” torsdag d. 5. april 2018 kl. 11:15 til 12:00.

Læs om Big Bang Konferencen her.

Forrige

• 18. jan. - Mød Den Blå Planet til Big Bang konferencen
• 04. jan. - Hvorfor vælge undervisning på Den Blå Planet?
• 03. jan. - Flyt undervisningen ud i det blå
• 07. sep. - Fisk på menuen
• 31. aug. - Matematik i dybden på Den Blå Planet

Følg os

Snart kan du tage dine indskolingselever og specialklasseelever med til Forskningens Døgn på Den Blå Planet.

Bliver man klogere af at spise fisk? Hvilke fisk skal man spise? Hvad er fed fisk og mager fisk?

Dette og meget mere forsøger vi at finde svar på under Forskningens Døgn på Den Blå Planet, når vi sætter fokus på fisk som spise og fisks indflydelse på vores hukommelse. Eleverne kan finde ud af, hvad fisk gør ved vores helbred samt tilberede virtuelle fisk i udstillingen ”Det levende køkken”, som er en del af forskningsprojektet Projekt FiSK.

Som del af det faste daglige program kan eleverne også opleve et nyt børneteater.
I ”Hiks hovedbrud” forsøger hammerhajen Hik sig som forsker og laver eksperimenter sammen med en Blå Nørd. Men måske egner Hik sig bedre sig som forsøgsdyr?

I Skoletjenestens lokaler er der workshop, hvor eleverne selv laver hukommelsesforsøg.

Tilmeld dig og din klasse til workshoppen eller deltag i Forskningens Døgn på egen hånd i udstillingen (husk at booke jeres skolebesøg i begge tilfælde).

Workshop: Guldfisk og grublerier

Kan fisk huske? Kan fisk lære nye ting? Er du god til at huske?

I Skoletjenestens lokaler arbejder eleverne med deres hukommelse og sammenligner sig selv med fisks evne til at huske. Underviseren viser hukommelsesforsøg med fisk og gennem praktisk arbejde gør eleverne sig erfaringer med deres egen hukommelse.

Forbered jer til Forskningens Døgn på Den Blå Planet
(undervisningsforløbet er målrettet til mellemtrin, men videoen kan ses af alle elever).

Dato: d. 23. – 26. april 2018
Målgruppe: 0. – 3. klasse samt specialklasser 0. – 6. klasse
Understøtter følgende Forenklede Fælles Mål:
– Natur/Teknologi efter 2. klasse – Forskningens Døgn 2018
– Natur/Teknologi efter 4. klasse – Forskningens Døgn 2018

Workshop

Tidspunkt : kl. 9.30, 10.15 og 11.00
Varighed: 30 minutter
Maks. deltagerantal: 28 elever

Børneteater

Tidspunkt (børneteater): kl. 10.30 og ??? (kommer snart)
Varighed: 30 minutter
Maks. deltagerantal: 150 elever

TILMELDING til workshoppen foretages gennem bookingportalen.
Booking åbnes mandag d. 29. januar.

Forrige

• 18. jan. - Mød Den Blå Planet til Big Bang konferencen
• 04. jan. - Hvorfor vælge undervisning på Den Blå Planet?
• 03. jan. - Flyt undervisningen ud i det blå
• 07. sep. - Fisk på menuen
• 31. aug. - Matematik i dybden på Den Blå Planet

Følg os

Mød Den Blå Planet til science-messen.

OBS: Eventet afholdes i Forum og ikke på Den Blå Planet. Gratis adgang.

D. 23. april kl. 09:20 – 09:45

Forum,
Julius Thomsens Pl. 1,
1925 Frederiksberg C

Læs mere her.

Forrige

• 22. jan. - Dissektion af stillehavsblæksprutte til Science i Forum
• 18. jan. - Mød Den Blå Planet til Big Bang konferencen
• 04. jan. - Hvorfor vælge undervisning på Den Blå Planet?
• 03. jan. - Flyt undervisningen ud i det blå
• 07. sep. - Fisk på menuen

Følg os