Hvad er orange og meget vådt – og det er ikke #rf17? Som en del af dybhavsudstillingen, der åbner lørdag, kan du nu se en japansk kæmpekrabbe.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Hvad er orange og meget vådt – og det er ikke Roskilde Festival?

På dybhavsudstillingen, der åbner lørdag og kan ses frem til den 27. august, kan du få svaret – og vi garanterer også, at du hverken bliver mudret til, får våde fødder eller behøver bekymre dig om teltplads.

Der er tale om den japanske kæmpekrabbe, der lever på op til 500 meters dybde i Stillehavet. Det mest specielle ved krabben er, at den faktisk ikke rigtig ligner en krabbe men derimod en edderkop fra dybet.

Verdens største krabbe

Og så er den japanske kæmpekrabbe – som navnet måske antyder – også den største krabbe i verden. Fra benspids til benspids kan den blive helt op til fire meter og veje cirka 20 kilo. Der findes tungere krabber, men ikke nogen der er større.

Læs også: Spis nu lige slim til

Krabben, vi har fået hjem, er ikke lige så stor, da vi ganske enkelt ikke har plads til så stort et eksemplar.

“Ligesom mange andre dybhavsdyr vokser kæmpekrabber rigtig langsomt. Der er meget begrænset føde i dybhavet, så dyrene har et langsomt stofskifte, og derfor vokser de også langsomt. Så den kæmpekrabbe, vi har fået, kan sagtens være i vores akvarium, og det kan den være i rigtig mange år,” siger Lars Skou Olsen, der er kurator på Den Blå Planet.

Stort dybdespænd

Selv om kæmpekrabberne normalt lever langt nede i dybhavet kan de sagtens klare sig på lavere vand.

“Der jo det med kæmpekrabben – ligesom med andre krebsdyr – at de ikke har luft inden i sig, og det er altid luften, der er problemet for dybhavsdyr. For luft kan man trykke sammen, så det bliver meget mindre, når det kommer under tryk, hvorimod vand kan du ikke trykke sammen,” siger Lars Skou Olsen.

Læs også: Mystiske gæster fra mørket

Faktisk er kæmpekrabber vant til at bevæge sig mellem meget og lidt tryk. De vandrer nemlig op fra det dybe hav og op på 50-70 meters dybde, når de skal formere sig, og når de har ynglet, vandrer de tilbage.

Tilpasning og specialisering

Kæmpekrabber kan blive op til 50 år gamle, og er blot et af de levende dyr i dybhavsudstillingen, hvor du også kan se slimål, spiny king crabs og kæmpeisopoder.

Læs også: Et dovent dyr fra dybet

Derudover er der et væld af konserverede dybhavsdyr i alle former og størrelser, fra en Winteria Telescopa på otte centimeter til en seks meter lang kæmpeblæksprutte, der skyllede op i Skagen i 1965, og netop variationen er et af hovedpunkterne i dybhavet.

“Det bygger jo selvfølgelig på, at de skal tilpasse sig til det liv, de lever nede i dybhavet, som er meget besværligt. Det kræver en helt speciel tilpasning, og der har de allesammen fundet hver deres niche at klare den på. Slimålen kan lave slim, kæmpekrabben har et stor benspænd og kan vandre op ad klipper og langt med sine store ben, så det er forskelligheden, der er interessant,” siger Lars Skou Olsen.

Følg os

En af vores guitarfisk døde i denne uge. Dyrlæge Kasper Jørgensen obducerer den for at finde ud af hvorfor, men undervejs opdager han, at det måske ikke er den art, vi troede.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

En af vores guitarfisk døde i denne uge, uden at vi vidste hvorfor.

Den havde været syg i et par dage og var holdt op med at spise, og selv om vi gav den antibiotika og sondemad, kunne vi ikke redde den.

Dyrlæge Kasper Jørgensen obducerede den for at finde ud af, hvorfor den døde, og undervejs opdagede han, at det måske ikke engang var den art, vi troede.

Angrebet af de andre fisk

Obduktionen gav ikke noget entydigt svar på, hvorfor guitarfisken døde, men dyrlægen fandt en række indicier, der til sammen kan forklare det.

Læs også: Vild video: Kæmpefisk på operationsbordet

Dels havde guitarfisken bidemærker over det meste af kroppen. Dels fandt vi tegn på infektion. Og dels viste det sig, at den faktisk var kønsmoden og producerede æg, hvilket kræver meget energi for fisken.

Kombinationen af at skulle bruge energi på at producere æg, samtidig med at den blev angrebet af andre fisk og skulle kæmpe med en infektion blev desværre for meget.

En helt anden art

Vi fik guitarfisken fra Indonesien for cirka fire år siden sammen med fire andre – en voksen og tre unger – og de var købt som samme art. Planen var at kunne avle på dem, men noget er måske gået galt.

Det er meget svært at se forskel på guitarfisk, når de er små – som den nu afdøde guitarfisk var, da den ankom. De ændrer nemlig udseende – farver, striber, prikker etc. – når de bliver ældre.

I et stykke tid har dyrepasserne derfor haft mistanke om, at der ikke var tale om samme art, og fundet af æg styrker mistanken.

DNA skal afsløre det

Hvis der var tale om den art, vi først troede, ville guitarfisken nemlig ikke kunne være kønsmoden: Den er ganske for lille. Men hvilken art, der så er tale om, står i øjeblikket hen i det uvisse.

Nu får vi taget DNA-prøver af den store hun og en lille han, vi fik samtidig med den nu afdøde guitarfisk.

Prøverne bliver sendt til analyse, og så vil det vise sig, om det er samme art. Hvis det ikke er samme art, findes både den “gamle” og den “nye” art forhåbentlig i databasen – ellers har vi nogle fisk, vi ikke præcis ved, hvad er.

Følg os

Som led i et forskningsprojekt på Zoologisk Museum har Den Blå Planet fået besøg af en række korthalede nursehajer. De er særligt interessante, fordi de er den nærmeste nulevende slægtning til hvalhajen.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Som led i et forskningsprojekt på Zoologisk Museum har Den Blå Planet fået besøg af en række korthalede nursehajer. De er nemlig den nærmeste nulevende slægtning til hvalhajen, og forskningsprojektet skal undersøge, hvornår i udviklingstræet, arterne skilte sig ad.

Derfor vil der blive taget vævsprøver for at få svar på, hvor nært beslægtet de to haj-arter egentlig er. For selv om nursehajen er den nærmeste nulevende slægtning, kan der nemlig godt være meget stor forskel på arterne.

I familie med den kæmpe hvalhaj

Der har været mange andre hajarter igennem tiden, som er nærmere beslægtet med hvalhajen, men de er uddøde. Zebrahajen er også en forholdsvis nær slægtning, men dog ikke så nær som den korthalede nursehaj.

Hvis man kigger på hajerne, skulle man heller ikke tro, at de var beslægtet. Den korthalede nursehaj kan blive op til 75 centimeter, mens hvalhajen kan blive helt op til 12-13 meter. Der er altså en smule forskel i størrelsen på familiemedlemmerne – helt op til 16 ganges forskel.

Lever kun ud for Østafrika

De korthalede nursehajer er også interessante fordi, de er forholdsvis sjældne. Det skyldes, at de kun lever i et ret lille område ud for Afrikas østkyst omkring Kenya og Madagaskar.

I det område er den korthalede nursehaj ganske almindelig, men på verdensplan er den sjælden, da den af uvisse årsager har et meget lille udbredelsesområde.

Den lever blandt andet af bundlevende dyr, døde fisk, krebsdyr og muslinger.

Den sovende haj

I Afrika bliver den også kaldt ”den sovende haj,” da den bruger det meste af tiden på at ligge stille. Den er mest aktiv om natten, hvor den fanger føde. Det er ikke en haj, der svømmer frit oppe i overfladen. I stedet ligger den fast på bunden.

Det kan den gøre, fordi den i modsætning til visse andre hajer – eksempelvis hvalhajen – kan bevæge sine gællelåg. Det betyder, at den ikke er nødt til at bevæge sig for at få vand, og dermed ilt, gennem gællerne, og derfor kan trække vejret, selv om den ligger stille.

Følg os

Trekantsdrama i Regnskoven endte i tragedie, da vores lori hakkede honningsugerens unger ihjel.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Regnskoven på Den Blå Planet er normalt er fredfyldt og idyllisk sted. Gule og røde frøer hopper rundt, og mangefarvede sommerfugle flakser rundt mellem de løvgrønne blade. I vandet svømmer meterlange arapaimaer dovent rundt, mens fuglene kvidrer og skaber en stemning af at være i en rigtig regnskov, mange tusind kilometer væk.

Men i sidste uge ødelagde et trekantsdrama idyllen.

Vores rødflankede prydlori hakkede nemlig den sorthovedet honningsugers unger ihjel og angreb også moderen, der senere døde af sine kvæstelser.

Svært at få dem til at yngle

Sorthovedet honningsugere (Chlorophanes spiza) er forholdsvis sjældne, og det er svært at få dem til at yngle. Derfor var glæden også rigtig stor, da vi fandt ud af, at de havde lagt æg.

Mens hunnen rugede på æggene begyndte honningsuger-hannen dog at danne par med den rødflankede prydlori (Charmosyna placentis), og det skulle vise sig at være en rigtig dårlig ide.

Vi vidste godt, at lorier kan være nogle banditter, men vi havde ikke forestillet os, at det skulle gå så galt.

Dræbte både mor og unger

Da æggene klækkede, vendte honningsuger-hannen tilbage og begyndte at fodre sine unger sammen med hunnen, og det ville lorien ikke finde sig i, så den skubbede ungerne ud af reden.

Derfor flyttede vi ungerne til et bur, så de ikke skulle komme til skade. Honningsugerne var stadig nødt til at have adgang for at kunne fodre dem, så vi lod en lem stå åben.

Det udnyttede lorien, og så blev glæden over nye fugleunger vendt til sorg og ærgrelse.

Lorien fløj nemlig ind i buret og gik til angreb på både honningsuger-hunnen og ungerne, der blev hakket ihjel. Moderen overlevede men blev senere angrebet igen og døde efterfølgende af sine kvæstelser.

På udkig efter nye mager

“Havde vi kunnet forudse det, havde vi selvfølgelig gjort noget ved det. Vi ved godt, at lorier kan være nogle banditter, men vi havde virkelig ikke forudset, at det skulle ende sådan,” siger Kasper Jørgensen, der er dyrlæge på Den Blå Planet

For at undgå lignende situationer i fremtiden er vi derfor på udkig efter både en ny honningsuger-hun og en lori-hun. Lorien var nemlig den eneste af sin slags i Regnskoven, så håbet er at den – hvis den får en mage – vil opføre sig ordentligt.

Hvis det ikke kan lade sig at gøre, vil den blive flyttet til en anden zoologisk have, der har en hun, den kan gå sammen med.

Følg os

Vores zebrahaj-han har måske dårlige svømmere. Derfor har vi lige fået en ny fra Sverige.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

I lang tid har vi forsøgt at få unger af vores zebrahajer, men selv om hannen har parret sig med hunnerne i Oceantanken, er det endnu ikke lykkedes. Hver gang har æggene – trods ihærdig indsats fra hannen – vist sig at være ubefrugtede.

Derfor har mistanken naturligt nok været, at zebrahaj-hannen har dårlige svømmere, så da muligheden i sidste uge viste sig for at få en ny han, slog vi til.

Akvarier og zoologiske haver verden over deler jævnligt overskudsdyr med hinanden, og det eneste man skal betale for, er transporten.

Haj-ekspressen på tur

Haj-ekspressen drog derfor til Göteborg og hentede en to meter lang zebrahaj-han hos Universeum. Efter en kort køretur og en hurtig vejning blev zebrahajen sat ud i vores 40.000 liter store akklimatiseringsakvarium, hvor den skal vænne sig til sine nye omgivelser, inden den bliver sat ud i Oceantanken.

Læs også: Sjælden zebrahaj udstillet på Den Blå Planet

“Vi vil jo rigtig gerne have nogle zebrahaj-unger, som vi kan dele ud til de andre akvarier, der kan udstille dem og fortælle om, hvor fantastiske dyr det er,” siger kurator Lars Skou Olsen.

Går til damerne

Den nye zebrahaj, der i øvrigt vejede 38 kilo, er faldet fint til i sine nye omgivelser, men hvornår den bliver sat ud i Oceantanken, er stadig for tidligt at sige.

Læs også: En zebrahaj uden striber?

“Han skal lære at spise noget af det mad, vi tilbyder, og vænne sig til den måde, vi passer ham på. Og når han så er klar, lukker vi ham ud i vores Oceantank, og der kommer han så til at møde de andre zebrahajer, og så må vi se, om han går til damerne på den rigtige måde,” siger Lars Skou Olsen.

Relateret

• 15. feb. 2017 - Sjælden zebrahaj udstillet på Den Blå Planet

Følg os

En af vores havslanger har en bule i panden. Derfor tager dyrlæge Kasper Jørgensen en prøve, så vi kan finde ud af, om den fejler noget.

En af vores olivenbrune havslanger har fået en bule i panden. Derfor er den blevet isoleret i kælderen, indtil vi finder ud af, hvad den fejler – eller om den overhovedet fejler noget.

I sidste uge tog dyrlæge Kasper Jørgensen derfor prøver af bulen.

Læs også: Ekstremt giftige havslanger indtager Den Blå Planet

“Den har sandsynligvis fået en lille rift eller noget andet, der er blevet så dybt, at der er gået betændelse i. For at finde ud af, hvad den bule er, er man nødt til at prikke et lille hul i bulen og suge det ud, der er derinde,” siger Kasper Jørgensen

Bakterier eller ej

Det ser voldsomt ud, men slangen kommer ikke til skade af det.

Prøverne blev sendt til dyrkning i et laboratorium, og den første prøve viste ikke tegn på bakterier, hvilket kan skyldes to ting.

Enten har der aldrig været bakterier. Eller også har bulen repareret sig selv igen, hvorefter den er blevet til arvæv, der er sterilt.

Blodprøver sendt til analyse

Nu venter vi svar på den anden prøve for at være helt sikre på, at slangen ikke fejler noget. Samtidig blev der taget blodprøver, så vi kan overvåge slangernes generelle sundhedstilstand.

Læs også: Giftig forskning i havslanger

En af de ting, der bliver tjekket, er slangens niveau af d-vitamin. Ligesom mennesker danner slanger nemlig d-vitamin, når de får ultraviolet lys, så det er en god indikator for deres generelle sundhed, hvis de har et normalt niveau af d-vitamin.

Når vi er sikre på, at alt er i orden, bliver slangen sat tilbage i akvariet til de to andre havslanger.

Billigere behandling redder menneskeliv

Slangerne er på Den Blå Planet som led i et større forskningsprojekt, der har som mål at udvikle syntetisk modgift.

Op mod 90.000 mennesker dør årligt af slangebid verden over, og med en syntetisk modgift vil en stor del kunne reddes.

Læs også: Tapning af giftige havslanger har båret frugt

“Hvis man bliver bidt af en havslange lige nu, bliver man behandlet med antiserum, og det er virkelig dyrt. Det koster omkring 50.000 kroner for en behandling, og det har man ikke råd til, hvis man er fisker i et tredjeverdensland. Derfor går det her forskningsprojekt ud på at lave en syntetisk modgift, der kan betales for mellem 5 og 50 kroner. Det er et længere perspektiv, men det er noget, der vil gavne fiskerne, for så har de råd til at blive behandlet, hvis de skulle blive bidt,” siger Kasper Jørgensen.

Forskningen sker i samarbejde med Arne Redsted Rasmussen fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole, Tobias Vang fra Århus Universitet, Brian Lohse fra SUND, Københavns Universitet samt Kate Sanders fra Adelaide Universitet.

Følg os

Regnskoven på Den Blå Planet sprudler af liv. Senest har vi fået unger af vores trupialer – måske som de første i verden.

Regnskoven på Den Blå Planet sprudler af liv. Mangefarvede sommerfugle flakser rundt i den fugtige varme, filippinske krokodiller glider dovent gennem vandet, og små giftfrøer hopper frit rundt blandt fødderne på gæsterne.

Læs også: Nye krokodiller i Regnskoven

Til sammen skaber dyr og planter et indtryk af at være i en rigtig regnskov mange tusind kilometer væk, men det er ikke kun for at glæde gæsterne. Det naturtro indtryk er også nødvendigt for at give dyrene så gode forhold som muligt – og det virker.

Usædvanlig hurtigt

Efter det tragiske trekantsdrama med honningsugeren og lorien er der nemlig gode nyheder: Vores gulnakkede trupialer (Icterus chrysocephalus) har fået unger, og det er sket meget hurtigt.

Vi har nemlig kun haft trupialerne i tre-fire måneder men har allerede fået unger, og det er ret usædvanligt. Og et tegn på at vores kunstigt skabte regnskov fungerer rigtig godt.

“Grunden til, at det er gået så stærkt, er, at vores fugleekspert, Nikolai Filskov, har fået dem i superform ved at kæle for dem og fodre rigtig lækkert,” siger Lars Skou Olsen, der er kurator på Den Blå Planet.

Måske første opdræt i verden

Det er sandsynligvis første gang i Danmark, trupialerne bliver opdrættet i fangenskab og muligvis endda første gang i verden.

“Der er nogle lister, hvor man registrerer den slags, og dem, der holder styr på de lister, skal have en indberetning om, at vi har et opdræt. Det skal verificeres ved fotodokumentation, og når de har fået det, gennemgår de alle listerne og ser, om der er andre, der har meldt opdræt ind. Hvis der ikke er det får vi et fint diplom, hvor der står, at Den Blå Planet har førstegangsopdræt på de her fugle,” siger Lars Skou Olsen.

Vi har selv undersøgt sagen, og endnu er vi ikke stødt på andre, der har haft held til at opdrætte trupialer, men nu sender vi en indberetning af sted, og så får vi forhåbentlig en officiel bekræftelse senere.

Kommer andre til gavn

Da opdræt af trupialer – som minimum – er meget sjældent i fangenskab, har vi heller ikke kunnet skaffe vores trupialer fra en opdrætter, og de er derfor fanget i naturen. Det er vi normalt ikke ret meget for, men i dette tilfælde var der intet andet valg, og det gør glæden over opdrættet desto større.

I sin tid fik vi én han og to hunner, så vi kan ikke beholde ungerne selv, da vi risikerer, at de begynder at danne par igen, og så får vi indavl. Til gengæld kan de komme andre zoologiske haver til gavn, så vi på lidt længere sigt kan få skabt en fangenskabsbestand.

“Når nu vores unger er store og veludvoksede, så bliver de fanget ind, og så tilbyder vi dem til de andre zoologiske haver, så de kan have glæde af dem og vise gæsterne denne fantastiske, sydamerikanske fugl,” siger Lars Skou Olsen.

Følg os

Vi har “fængslet” to fisk, der er udrydningstruede i naturen. Det gør vi for at sikre deres gener, så vi engang – måske først om mange hundrede år – kan sætte dem ud igen.

Den Blå Planet er dybt involveret i videnskab og naturbevarelse, og vores interesse strækker sig fra de kolde, atlantiske have til de varme, tropiske floder.

Som Danmarks nationale akvarium er det faktisk en af de vigtigste grunde til, at vi overhovedet er til, og vores indsats kan beskrives med en enkelt sætning: ”Vi gør en forskel for livet i vand, vi øger vores viden om livet i vand, og vi udbreder kendskabet til livet i vand”.

Læs mere: Videnskab og naturbevarelse på Den Blå Planet

Det kan både være forskningsprojekter om eksempelvis grønlandshajen eller arbejdet for at udvikle en kunstig modgift mod havslangernes gift, men det kan også være at “fængsle” fisk, der af den ene eller anden årsag er truede i naturen.

Spist af en invasiv art

Det gælder eksempelvis viktoriacichliden (Pundamilia nyererei) og madagaskarcichliden (Paretroplus menarambo).

Begge er på IUCN Red List, og madagaskarcichliden er opført som kritisk truet, hvilket er højeste alarmberedskab. Næste skridt er nemlig, at den er udryddet i naturen.

Viktoriacichliden lever i Victoriasøen i Afrika men er truet af nilaborren, som er en invasiv art. Den er blevet sat ud i Victoriasøen af mennesker og har siden spist en stor del af viktoriacichliderne.

Næsten helt udryddet

Madagaskarcichliden er endemisk, hvilket betyder, at den kun lever på Madagaskar og ingen andre steder i verden. Der er den blevet truet, fordi dens habitat løbende er forsvundet.

Vandløb er blevet omledt på grund af landbrug, og skovarealer er blevet fældet, så madagaskarcichliden næsten er helt udryddet i naturen.

Heldigvis er der en sund bestand i akvarier og zoologiske anlæg – blandt andet på Den Blå Planet – og det er rigtig godt nyt. Specielt på lang sigt.

Hjælpeløse pattedyr

For pattedyr er det nemlig svært at sætte fangede dyr ud i naturen igen, da pattedyr skal opdrages af forældrene og tilegne sig en masse egenskaber, før de kan klare sig.

Vi mennesker er eksempelvis helt hjælpeløse som nyfødte, hvis vi ikke har forældre, der hjælper, og løver skal lære at jage af deres forældre, hvis de skal kunne overleve i naturen. Men for fisk er det anderledes.

De har nemlig en slags medfødt intelligens.

Fisk kan klare sig selv

“De får ikke overleveret noget fra deres forældre. De kommer ud af ægget, og bum! – så kan de klare sig selv,” siger Lars Skou Olsen, der er kurator på Den Blå Planet.

Det gør det selvsagt noget lettere at sætte fiskene tilbage i deres naturlige miljø, den dag miljøet er til det.

For det kræver, at vandløb og floder bliver genoprettet, og naturen bliver beskyttet, før det kan ske. Men når det er på plads, står vi klar og sender madagaskarcichliderne tilbage, og så vil de klare sig, som om intet var hændt.

Sætter tiden i stå

I den sammenhæng betyder det ikke noget, om det sker i morgen eller om 300 år – vi har så at sige sat tiden i stå.

“Det er ikke noget problem, så længe vi i de offentlige akvarier sørger for at pleje de gener, vi har fået stillet til rådighed, så der hele tiden er friske unger. Så er der ingen begrænsning i, hvor lang tid det må tage. Set ud fra de her arters synspunkt er tiden uinteressant – vi har sikret arten som sådan,” siger Lars Skou Olsen.

Følg os

Vi klapper i finnerne af glæde, hvis du vil stemme på os til Børn i byen prisen. Samtidig har du mulighed for at vinde fede præmier.

Nu sker det igen! Børn i byen Prisen 2017 uddeles til dem, som giver børnefamilierne de fedeste oplevelser. Sidste år vandt Den Blå Planet prisen som byens bedste museum for børn, og det vil vi rigtig gerne gøre igen – men det kræver, at du hjælper os.

Læs også: Den Blå Planet kåret som Københavns bedste museum for børn

Det er nemlig brugerne, der 100 procent afgør, hvem der bliver nomineret – og i sidste ende vinder.

Stem på Den Blå Planet

Hik er forvirret

Den sidste del har vores maskot Hik stadig ikke helt forstået, som du kan se i videoen ovenfor.

Hik er god til rigtig mange ting og kan som den eneste kendte hammerhaj både synge, danse og trække vejret over vandet, men ydmyghed har han ikke helt lært endnu.

Heldigvis holder Plaske ham i gællerne, så han ikke kommer helt ud af kontrol, selv om det er hårdt – og til tider tydeligvis frustrerende – arbejde.

Sådan stemmer du

Vi vil klappe i finnerne af glæde, hvis du vil stemme på Den Blå Planet (og Hik selvfølgelig). Det tager kun et øjeblik, og samtidig har du chancen for at vinde flotte præmier.

Afstemningen er åben frem til den 25. oktober. Du kan se alle kategorierne og de flotte præmier på Børn i byens hjemmeside.

Prisoverrækkelsen finder sted den 5. november 2017 ved en stor prisfest, der afholdes i samarbejde med Arbejdermuseet.

Forrige

• 16. aug. - Fisk i fangelejr redder arten
• 10. aug. - Regnskoven sprudler af liv
• 02. aug. - Havslangen har slået hovedet
• 27. jul. - En haj med dårlige svømmere
• 20. jul. - Trekantsdrama endte i tragedie

Følg os

Vind undervisning og forskningstogt til din klasse på Den Blå Planet.

Tre klasser har chancen for en unik oplevelse på Øresund og lære om dyrene i farvandet.

I samarbejde med hav-formidlingsprojektet ”Hovedet i havet”, udlodder Skoletjenesten på Den Blå Planet en konkurrence med mulighed for at vinde entré og undervisning på Den Blå Planet samt et togt med forskningsskibet Aurora, hvor eleverne får lov at arbejde med de redskaber forskerne bruger.

Besøgsdato: d. 24. eller 25. oktober 2017.

Konkurrencen er forbeholdt 7.-9. klasser.

Sådan deltager du

Send en mail til skoletjenesten@denblaaplanet.dk, mærket i emnefeltet med ”Konkurrence: Hovedet i havet”, hvor du svarer på følgende spørgsmål:

Hvilket naturfænomen er Aurora?

1. Nordlys
2. Tidevand
3. Solformørkelse

Under hvilket andet navn kendes planeten jorden?

1. Den røde planet
2. Den grønne planet
3. Den blå planet

Hvor mange procent er jordens overflade er dækket af vand?

1. ca. 60%
2. ca. 70%
3. ca. 80%

Oplys følgende informationer i mailen:

• Lærers navn
• Lærers tlf.nr.
• Skolens navn
• Klasse
• Antal personer (elever + lærere)

Svaret skal indsendes senest d. 24. september 2017

Konkurrencebetingelser

De tre vinderklasser vil blive kontaktet i løbet af uge 39.
Maks. 1 svar pr. deltagende klasse.
Konkurrencen er for 7.-9. klasser.
Besøgene ligger enten d. 24. oktober med starttid kl. 9.00 eller 12.00, samt d. 25. oktober med starttid kl. 9.00.

Præmien indeholder

• Gratis entre på Den Blå Planet for klasse inkl. lærere på op til 34 personer (grundet begrænset kapacitet på forskningsskibet Aurora, vil klasser over 17 personer blive delt i to grupper)
• 1 times undervisning på Den Blå Planet i forløbet ”En klasse for sig”
• 1 times togt med forskningsskibet Aurora
• Samlet varighed 2,5 time
• Der vil desuden være mulighed for at opleve Den Blå Planet på egen hånd

Forrige

• 25. jun. - Naturvidenskabsfestival 2017
• 24. jun. - Nyt udendørs undervisningsforløb til 3.-7. klasser
• 23. jun. - Skoletjenesten holder sommerferie
• 18. apr. - Book undervisning til skoleåret 2017/2018
• 18. jan. - Forskningens Døgn 2017

Følg os

For første gang nogensinde fik vi i sidste uge unger af vores giftige havslanger.

Fredag fik vi en kæmpe overraskelse.

Vores olivenbrune havslange fødte unger, og det er aldrig sket før. Faktisk er det, så vidt vi ved, kun anden gang i verden, at det sker. Første gang var i Reef HQ i Townsville i Australien, og det var i april måned i år.

Slangerne er på Den Blå Planet som led i et større forskningsprojekt, der har som mål at udvikle syntetisk modgift.

Kan sænke prisen med faktor 1000

Ifølge et studie i The Lancet dør omkring 125.000 mennesker årligt af slangebid verden over, men tallet er behæftet med stor usikkerhed, da slangebid oftest sker i lande med dårlig rapportering af slangebid. Uanset antallet vil en en syntetisk modgift kunne redde langt flere end i dag.

I øjeblikket koster en modgift mod eksempelvis vores havslanger nemlig omkring 50.000 kroner, og ligesom mælk har modgift også en udløbsdato. Derfor skal man købe en ny cirka hvert tredje år, og det har langt de fleste ikke råd til – særligt ikke i fattige lande.

Læs også: Tapning af giftige havslanger har båret frugt

Hvis det lykkes at lave en syntetisk modgift, vil prisen kunne sænkes til mellem 5 og 50 kroner, og så bliver det pludselig overkommeligt selv for fattige fiskere.

54 centimeter og 65 gram

Vi fik to – og måske endda tre – unger, men vi har ikke set den tredje siden fødslen, så enten så vi forkert, eller også er ungen sandsynligvis død.

En anden unge var meget medtaget ved fødslen, og selv om det kortvarigt lykkedes dyrepasserne at få liv i slangen, døde den desværre.

Den overlevende slange-unge var ved fødslen 54 centimeter lang og vejede 65 gram. Den er nu sat i et akvarium for sig selv, hvor den gerne skulle begynde at spise inden for de næste par dage.

Venter på prøvesvar

For nylig slog en af de andre havslanger hovedet, og den blev derfor sat i karantæne, så vi kunne undersøge den.

Der blev taget prøver af en bule, den havde i panden, så vi kunne se, om det var en infektion. Prøverne blev blev sendt til undersøgelse sammen med en blodprøve, så vi kan få et billede af slangens niveau af d-vitamin, da det er en indikator for slangens generelle helbredstilstand.

Første prøve viste ikke tegn på infektion, men vi har endnu ikke fået svar på hverken den anden prøve eller på blodprøven endnu. Dem venter vi i løbet af de næste uger.

Relateret

• 24. maj. 2017 - Forslugne vanddrager vokser voldsomt
• 10. sep. 2015 - Tapning af giftige havslanger har båret frugt

Følg os

Én art piratfisk har, indtil nu, domineret vandene på Den Blå Planet. I disse dage bliver arten udfordret af hele to andre arter, der også kæmper om en plads i akvariet i Regnskoven.

Nogle piratfisk lever alene, mens andre er flokdyr, der jager, spiser og lever i stimer. I Amazonas bevogter stimen et område af floden, og der er risiko for at udefrakommende får stimen på nakken, hvis de føler sig trygge i territoriet.

Netop derfor kan det også være problematisk, når dyrepasserne på Den Blå Planet forsøger at få to nye arter til at enes med den oprindelige art piratfisk. For at vise gæsterne at der findes mange forskellige arter af piratfisk, igangsætter dyrepasserne en proces der, selvom den er simpel, kræver tålmodighed, masser af torsk og en sprællende dykker.

Ungfiskene mødes

Først skal de to nye arter sættes sammen. Det foregår i kælderen under Den Blå Planet, mens piratfiskene er helt unge. En lille smule stress eller forvirring hjælper faktisk piratfiskene til at finde sammen, da de kun angriber hvis de er trygge. Før fiskene har lært hinanden at kende, er det vigtigt også at introducere den art, der i forvejen går i akvariet på Den Blå Planet. På den måde kan 900 piratfisk af tre forskellige arter trives i én stime.

Læs mere: Livet som kannibalistisk bangebuks

Næste skridt er at vente – og spise. Piratfiskeungerne skal vokse sig store nok til at kunne gå i udstillingsakvariet med de større fisk. Derfor er der to kilo torsk på menuen – hver dag – og jo større piratfiskene bliver, des mere foder skal der til, så fodermængden stiger løbende.

Røre i piratfiskedammen

Når fiskene har den rette størrelse, kommer de i udstillingsakvariet og går med de andre fisk, men også her kan det være en udfordring at sætte de to stimer sammen. Igen er det en fordel at aflede fiskenes opmærksomhed, så de ikke angriber hinanden – nøjagtigt som med ungfiskene. Derfor hopper en dykker i akvariet, og skaber uro og røre i bassinet. Samtidig sættes den nye stime ud, og i forvirringen glemmer fiskene helt at angribe. Derefter vil stimerne gå adskilt i et par uger, og til sidst vil de langsomt smelte sammen til én stime, med tre forskellige arter.

På den måde vil gæsterne på Den Blå Planet kunne se, at der findes forskellige arter af piratfisk, og at de endda, hvis man er omhyggelig, sagtens kan leve sammen.

Følg os

I forbindelse med Matematikkens Dag 2017 tilbyder Skoletjenesten på Den Blå Planet et særligt undervisningsforløb med udgangspunkt i statistik og rummelig matematik til 5. og 6. klasser.

Dine elever vil få fingrene i blæksprutter, hvor de systematisk undersøger dem på kryds og tværs, efterfølgende skal eleverne arbejde med måling og geometri ved den store oceantank.

Kom ud op oplev matematikken i dybden på Den Blå Planet d. 15. og 16. november 2017.

Læs mere om forløbet her og se hvilke kompetencemål forløbet understøtter.

Booking af forløbet forgår på Skoletjenestens bookingportal. Booking åbner d. 1. september 2017.

Forrige

• 17. aug. - Konkurrence!
• 25. jun. - Naturvidenskabsfestival 2017
• 24. jun. - Nyt udendørs undervisningsforløb til 3.-7. klasser
• 23. jun. - Skoletjenesten holder sommerferie
• 18. apr. - Book undervisning til skoleåret 2017/2018

Følg os

Den Blå Planet er fyldt med æstetiske oplevelser – smukke fisk i vandets rolige bevægelser, hvirvlende arkitektur og farvestrålende koraller. Men hvordan er det at besøge så smukt et akvarie, hvis man ikke kan se klovnefiskens kontraster eller blækspruttens camouflage? Hvordan er et besøg på Den Blå Planet, hvis man er blind?

Det satte en gruppe fra Skåne sig for at undersøge, da de bookede en grupperundvisning på Den Blå Planet. Halvdelen af gruppen var svagsynede og blinde, mens den anden halvdel var ledsagere. Det viste sig, at der alligevel var et hav af store oplevelser i vente.

Læs om rundvisninger på Den Blå Planet

Selvom gæsterne hverken kunne se akvarier eller fisk, var rundvisningen en stor oplevelse for gruppen. May Britt Malme var med på rundvisningen, og fortæller, at rundvisningen gav mulighed for at mindes: ”Jeg har jo kunnet se en gang. Jeg mistede synet for tredive år siden, men elsker dyr og natur! Rundvisningen mindede mig netop om alle de ting der findes. Vi har allerede snakket om at komme tilbage!”

Nok røre, ikke se

Rundvisningen var spritny og bestod af en kombination af elementer fra eksisterende rundvisninger. Emilie Hernes Vereide var fortæller: ”Rundvisningen var tilpasset netop denne gruppe, så vi satte fokus på sanserne, og sørgede for, at der var meget at dufte, lytte til og røre ved.”
På rundvisningen var Emilie opmærksom på, hvordan hun formidlede sin viden om det forunderlige liv under overfladen. Oftest, handler det om at forklare hvorfor fiskene ser ud, som de gør, men denne gang var det også vigtigt at forklare, præcis hvad hun så. Emilie forsøgte derfor hele tiden at formidle så levende som muligt.

Ifølge May Britt bragte Emilie liv i fortællingerne: ”Vi havde jo en fantastisk guide, som gav os virkelig god information. Alle var begejstrede – fra den ældste til den yngste!” siger hun.
Gæsternes oplevelse viser, at Den Blå Planet kan tilbyde store oplevelser til alle. Med engagerede fortællere og hands-on-oplevelser, får Den Blå Planet hjertet til at banke for vandets forunderlige liv – blind eller ej. Emilie fortæller: ”Vi er et kæmpe team, med rundvisninger til alle behov. Det er vigtigt, at alle kan komme på Den Blå Planet og få den her slags oplevelser”.

Første stop: Sildetanken. Et godt sted at starte fortællingen om fisk og deres sanser er ved den hvirvlende sildestime. Sild har som andre fisk en sidelinjesans, der giver dem den fordel, at de kan mærke vibrationer og bevægelser i vandet omkring dem.

Læs historien om sildeprutterne, der skabte diplomatisk krise her

Emilie førte gruppen i kælderen, og gav gæsterne oplevelsen af akvariet bag glasset. Blandt akklimatiseringsakvarier og pumper fortalte hun om krabberne, der smager, ikke af men med, fødderne.
”Når mennesker har mad i munden, så smager vi med vores tunge. Krabben derimod – den smager med fødderne,” fortalte Emilie og viste gæsterne hvordan krabben kun reagerede på føde, når det kom i kontakt med fødderne.

Gruppens næstsidste stop var ved Den Blå Planets største akvarium, som hedder Oceanet. Her skulle gruppen fodre hurtige hestemakreller, rolige rokker og hidsige hammerhajer. Under fodringen fortalte Emilie om hajernes elektroreceptoriske sans, Lorenziniampullerne, der gør dem i stand til at opfange de svage elektriske spændinger, som alt levende udsender.

Læs mere om hajernes syv sanser her

Rundvisningens finale fandt sted i Regnskoven, hvor gæsterne kom helt tæt på én af Amazonas største kæmper, nemlig de kolossale arapaimaer. Gæsterne fik lov at høre og føle det enorme undertryk, som arapaimaerne skaber, når de indfanger sin føde, til stor begejstring for gæsterne.

Følg os

Søndag den 10. september deltog Den Blå Planet i Amager Fælled Festival for at råbe politikerne op, så vi kan bevare den gamle strandeng i hjertet af København.

Det er skæbneår for den vilde natur på Amager. På Amager Fælled Festival var Den Blå Planets kurator og chefdyrepasser Lars Skou Olsen programsat sammen med bl.a. Nikolaj Kirk og Simon Jul.

I fællesskab med Amager Fælleds Venner ønsker Den Blå Planet at råbe vagt i gevær, da den gamle strandeng, hvor rødlistede arter bor, er truet af byggeplaner.

Den Blå Planet er dybt engageret i videnskab og naturbevarelse, og det er faktisk en af de vigtigste grunde til, at vi blev sat i verden tilbage i 1939. Derfor er det helt naturligt for os at engagere os i debatten og kampen om Amager Fælled – som ligger lige her i vores baghave.

Uagtet forhistorien er vores støtte til Amager Fælled baseret på, hvad vi ved nu og ikke, hvad man vidste, da man vedtog loven. Enhver tvivl må og skal komme naturen til gode. Det er nu, vi har muligheden for at ændre på en forkert beslutning og bevare denne her 7000 år gammel strandeng og den sidste rest oprindelige natur i Københavns Kommune. For Den Blå Planet er det ikke et enten eller – men et både og.

Politikerne i Københavns Kommune bør arbejde benhårdt på at få lovændringen gennemført, så vi kan passe på nationale og internationalt fredede arter, som fortjener at blive bevaret og beskyttet, som fx frøarter, tudsearter, vandsalamander, snoge mv. Når disse arter først er væk, kommer de aldrig igen.
Det planlagte byggeri vil sætte naturen under voldsomt pres; et pres, den ikke kan holde til. Og både naturen og eftertiden fortjener, at vi griber ind.

Se Lars Skou Olsens tale ovenfor.

Følg os

På Den Blå Planet er der cirka 50 akvarier. I diskosfiskakvariet kan man, som et af de få steder i huset finde kulturformer – altså fremavlede fisk, der ikke lever i naturen. Diskosfiskene er særligt farvestrålende i forhold til deres fritlevende naturlige slægtninge, som du også kan se i akvariet.

Diskosfisken er en yndling i akvariemiljøet. Den farvestrålende fisk er særlig på mange måder, ikke mindst fordi den giver en slags ”modermælk” til sine unger og går i jacuzzi.

”Modermælk” og ”fadermælk”

I modsætning til pattedyr giver fisk ikke mælk til sine unger. Det er der bare ingen, der har fortalt diskosfiskene, som har en praksis, der minder om pattedyrenes. Når diskosæggene klækkes og ynglen ikke længere kan leve af blommesækken, begynder diskosforældrene at udskille et sekret af kulhydrater og fedt. Det bliver ungfiskenes primære næringskilde for de næste 4 uger, hvor man vil se ynglen gå på siden af diskosfisken og græsse. Både mor og far ”giver die” og skiftes om opgaven. Netop denne slags yngelpleje er unik under overfladen og ses kun ved diskosfisken og enkelte andre cichlidearter

Se de forskellige diskosarter i akvariet her

Fisk i jacuzzi

Udover den særlige yngelpleje, skiller diskosfisken sig ud fra andre fisk på endnu en egenskab. Ind i mellem omdannes diskosakvariet til en slags jacuzzi, når der skrues lidt ekstra op for varmen. Fiskene går normalt i vand mellem 24 og 30 grader, men for at behandle diskosfisken for hexamita, også kendt som hulsyge, er det nødvendigt med en varmekur. I løbet af en uge hæves temperaturen til 35 grader, hvilket er for varmt for de fleste planter og fisk. Derfor går diskosfiskene i et akvarium med død beplantning, og eventuelt levende planter fjernes fra akvariet, før varmekuren. Fiskene går i det varme vand i en uges tid, før temperaturen langsomt sænkes igen, så fiskene igen går i de vante 24 til 30 grader. I naturen plejer diskosfisken at selvbehandle imod sygdommen ved at svømme ind på lavt vand, hvor vandet opvarmes af solen.
Behandlingen er nødvendig for at holde diskosfisk. En diskosfisk, der er syg med hexamita, vil smitte andre fisk, før den dør af sygdommen. For at forhindre sygdommen i akvariet udføres den økologiske sygdomsbehandling én gang hvert halve år.

Følg os

Fiskeflytninger er slet ikke lette. På Den Blå Planet kræver det omhu, hast og muskelkraft at flytte fisk mellem akvarier.

Der er omkring 50 akvarier i udstillingen på Den Blå Planet og omtrent ligeså mange bag kulisserne. Bag Koralrevet findes et akvarie, som for nogle saltvandsfisk er sidste stop før den store Oceantank. Men hvad skal der til, for at flytte store fisk fra den ene ende af huset til den anden?

Dyrepassere som flyttemænd

Når der skal flyttes fisk agerer dyrepasserne flyttemænd, og en mindre beholder eller båre er flyttebil. Det lyder simpelt, men det er det ikke. Faktisk er fiskeflytning en videnskab for sig. Er der tale om korte strækninger, hvor fisk bare ’flytter lidt længere ned af gaden’, er der brug for muskelkraft og hast.

Når en 2 meter lange zebrahaj skal flyttes til en mere rummelig bolig foregår det på båre. Hajen lægges på båren, og et hold dyrepassere løber med hajen igennem udstillingen til Oceantanken.Før hajen bliver lukket indenfor i sit nye hjem, gøres et kort pit-stop, for at indsætte en chip i hajen, så den kan identificeres og følges. Nøglerne overdrages og zebrahajen kan træde indenfor i sit nye hjem: en lækker lys villa med centralvarme i et mangfoldigt kvarter på 4.000.000 liter vand.

Læs også historien om zebrahajen uden striber

Da zebrahajen flyttede fra akvariet bag Koralrevet til Oceantanken, var TV2 Lorry på besøg for at filme flytningen og få en snak med Kurator Lars Olsen om at flytte fisk. Se indslaget og læs artiklen her.

Sildene er på spanden

Zebrahajen er bundlevende og ikke sart overfor berøring. Men for pelagiske fiskearter, dvs. fisk som lever i åbent hav væk fra bund og kyster, er en flytning en anden sag. Sild, der lever på åbent hav, kommer sjældent i kontakt med noget, og er derfor ikke modstandsdygtige overfor berøring som en zebrahaj. Men flyttes skal de, når dyrepasserne på Den Blå Planet vil give sildenes bolig en større make-over. De sarte fisk pakkes i spande og flyttes så skånsomt som muligt, ellers risikerer man, at de taber skællene.

Læs også historien om sildeprutterne, der skabte diplomatisk krise

Da det kan blive til mange gåture med fyldte sildespande for to dyrepassere, bliver der hentet forstærkning fra alle ledige medarbejdere, så sildene flyttes hurtigt og effektivt. Kontoret står nærmest tomt, når økonomiafdelingen, teknik, skoletjenesten og alle de andre løber gennem gangene med sild i spande.

Når små hajer skal flyttes, er det mere ligetil. Hajerne kan fanges op med et fiskenet og bæres et par stykker af gangen i en mindre beholder med vand. Selvom flytninger kan stresse fiskene, finder de sig godt til rette kort tid efter ankomsten, og pådrager sig ikke traumer eller varige mén.

Relateret

• 11. sep. 2017 - Bevar Amager Fælled
• 27. jul. 2017 - En haj med dårlige svømmere
• 23. feb. 2017 - En zebrahaj uden striber?
• 15. feb. 2017 - Sjælden zebrahaj udstillet på Den Blå Planet
• 12. nov. 2015 - Sådan skabte sildeprutter diplomatisk krise

Følg os

For første gang nogensinde har en havodder været til en CT-scanning i Danmark.

Havodderen Mojoe har været på dyrehospital i Karlslunde, efter at Den Blå Planets opmærksomme dyrepasser havde lagt mærke til, at dens ene øje var begyndt at bule lidt mere ud end normalt. Derfor ønskede dyrlæge Kasper Jørgensen, at få en grundig undersøgelse af havodderne, hvilket bl.a. resulterede i en CT-scanning.

Se også: Pjaltefisk behandles for “dykkersyge”

Sundhedstjek på dyrehospital

Havodderen Mojoe blev derfor bedøvet og kørt til Evidensia Karlslunde Dyrehospital, hvor den blev CT-scannet og efterfølgende fik kikkert-undersøgt sin næsehule, tjekket øjnene og taget blodprøver.

Sammen med dyrlæger fra Københavns Zoologiske Have og eksperter fra dyrehospitalet blev der holdt skarpt øje med, at Mojoe sov fint i sin bedøvelse.

Se også: Vild video: Kæmpefisk på operationsbordet

Biopsier fra næsehulen viste tegn på en kronisk irritationstilstand, som dyrehospitalet i samråd med dyrlæge Kasper Jørgensen besluttede at symptombehandle. Mojoes bule ved øjet mistænker vi var forårsaget af lidt hævelse bag øjet pga. irritationstilstanden. Mojoe var og er heldigvis ikke påvirket af dette.

Se også: Nærkontakt med havoddere

Mojoe er nu tilbage i sit anlæg, der er specialbygget til havoddere. Dens appetit på mad og narrestreger er uændret efter undersøgelsen.

Vidste du:

Havoddere har den tætteste pels af alle pattedyr
Havodderens pels har op til 155.000 hår pr. kvadratcentimeter. Til sammenligning har et menneskehoved ca. 100.000 hår i alt. Havoddere har ikke noget spæklag som andre havpattedyr. Dens eneste isolering mod det kolde vand er luften mellem hårene i pelsen.

Det er livsvigtigt for oddere, at deres pels er ren
Havoddere bruger fire til seks timer om dagen på at ordne deres pels og fjerne madrester, skidt eller olie med deres poter og kløer. Hvis pelsen ikke er fuldstændig ren, mister den de vandafvisende egenskaber, der holder havodderens krop varm og tør.

Moren vikler tang om sin unge, når hun skal ud at finde mad
Tangen forhindrer ungen i at drive væk. Havoddere samler deres mad – fx søpindsvin, krabber og skaldyr – på havbunden. De lever langs kysten, hvor vandet sjældent er dybere end 30 meter.

Relateret

• 08. dec. 2015 - Så tæt var havodderen på at uddø
• 24. jun. 2015 - Havodderen Plaske er landet på Den Blå Planet
• 23. jun. 2015 - Nyhed: Nærkontakt med hajer og havoddere

Følg os

Kapitel 1 i mange biologibøger handler om økosystemer og fødekæden. Heldigvis er principperne i fødekæden lette at forstå. De mindst dyr bliver spist af nogle større, og sådan fortsætter det. Men hvad med store og stærke dyr som fx hammerhajen – hvem spiser den? Få svaret til sidst.

Livet i havet begynder med vores runde gule sol. Uden solen vil der ikke være fisk eller liv i det hele taget. Solens energi går direkte i det encellede planteplankton og danner biologisk grundlag for alle havets fødekæder. Planteplankton er den ene af to hovedtyper plankton.

Se også: Bliv hav-detektiv og løs mysterier i efterårsferien

Planteplankton ender i en hammerhaj

Et nærmest uendeligt antal planteplankton forsyner havet med organisk stof, energi og ilt, som alle andre havlevende organismer labber i sig. I sidste ende er det produktionen af planteplankton, der bestemmer, hvor stor produktionen af fisk kan blive. Undervejs kan der dog ske meget.

Planteplankton er mikroskopiske alger, der bliver ædt af den anden hovedtype af plankton, dyreplankton, der er smådyr, som svæver frit i havet. Dyreplanktonet bliver ædt af småfisk, som så igen fortæres af større fisk og endelig kan det være en hammerhaj, der tager sidste bid. En sådan række af organismer, der æder hinanden, kaldes en fødekæde:

Planteplankton —> dyreplankton —> småfisk —> rovfisk

Hammerhaj ender som dagens ret

Der er ikke mange havdyr, som vil bide skeer med en fuldvoksen hammerhaj. Den får lov at være i fred og skal ikke se sig over skulderen, hvis den altså havde en skulder. Den lever roligt uden at frygte større rovdyr. Men når den dør, bliver den hurtigt transformeret til dagens ret i den store ocean-bistro.

Når en død hammerhaj falder i frit fald mod den mørke havbund, kan det være, at der er en anden sulten haj, som når at få en luns kød med i farten. Og med mindre der er større dyr som får fat i den, så kan det næste angreb komme fra nogle af havets mindste organismer: bakterierne.

Bakterier “elsker” hammerhaj og alt andet organisk materiale, som kan nedbrydes og fordøjes. Så på den måde bliver en af havets mest berygtede rovdyr spist af anonyme og mikrosmå skabninger, som dog er uhyre vigtige for økosystemet.

Bakterierne er de vigtigste organismer, når organisk stof skal nedbrydes. Der findes mange forskellige slags, der hver især har specialiseret sig i hver sin type af nedbrydningen

Never ending story

Også begynder historien forefra. Bakterierne danner næring til algerne, som så ædes af vandlopper, og så går det derudaf. Mindre dyr bliver spist af større dyr og en dag kan det være, at endnu et dyr ender i gabet på en sulten hammerhaj.

Følg os

Den 1. oktober 2017 satte Bjarne Klausen sig som ny mand i direktørstolen på Den Blå Planet. Han står nu i spidsen for Nordeuropas største akvarium. Men hvem er han, og hvad laver han, når han ikke skal have styr på 100 ansatte, tusindvis af fisk og havdyr og syv millioner liter vand?

51-årige Bjarne Klausen kommer fra en stilling som direktør i Kattegatcentret i Grenå. Han er uddannet biolog, har en MBA i ledelse og har i sin karriere opbygget en stærk ledelseserfaring. Han har tidligere været vicedirektør i Odense Zoo og siden 2013 stået i spidsen for Kattegatcentret.
Og for at det ikke skal være løgn, så er Bjarne Klausen også formand for DAZA – foreningen af danske zoologiske haver og akvarier, der arbejder for etiske dyrehold, forskning og bevaring.

Langbuen forlanger koncentration. Det samme gør mit job.

Hvad laver du, når du holder fri?
– Jeg holder meget af at skyde med langbue.

Hvad er en langbue ud over at være en lang bue?
– Det er et uhyre spændende våben, som kan skyde langt, hårdt og præcis. Det er blevet brugt til jagt i flere tusinde år. Man mener, at verdens ældste langbue er fundet i Holmegårds mose på Sjælland i 1944.

Så du er altså jæger?
– Nej.

Hvad bruger du så langbuen til?
– Faktisk har jeg jagttegn til langbue, men jeg bruger kun langbuen i konkurrencesammenhænge. Her skyder jeg naturtro efterligninger af jagtdyr, der stilles op i naturlige omgivelser.

Hvor ofte øver du?
– Så tit jeg kan komme til det. Hver eller hver anden dag.

Kan bueskydning give dig noget, som du kan bruge i dit arbejde, som direktør på Den Blå Planet?
– Ja. Jeg lærer at koncentrere mig, fokusere og lukke støj ude. Hvis jeg ikke gør det i sporten, så rammer jeg ikke. Sådan er det også i mit nye job.

200 kg flydende velvære

Laver du andet, når du holder fri?
– Jeg er biavler og laver honning.

Hvorfor?
– Fordi jeg elsker honning.

Det er et godt svar.
– Men det er også et rigtigt svar. Bier skal passes ligesom husdyr, og det kræver viden at passe dem godt. Det er sjovt.

Kan du få et kick af at passe bier?
– Ja. En gang om året skal bistaderne tømmes for honning, og det er vildt. Sidst fik jeg og min biavler-makker næsten 200 kg ravfarvet honning. Forstil dig det. Næsten 200 kg flydende velvære. Det giver et kick!

Det er jo alt sammen godt nok med de bier, men interesserer du dig slet ikke for fisk?
– Jo. Jeg er grundlæggende et naturmenneske, og det er ikke tilfældigt, at jeg har læst biologi. Siden jeg var dreng, har jeg været optaget af fisk. Som 10-årig var jeg en flittig gæst i akvariebutikken i Hillerød. Her stod jeg længe med næsen trykket fladt op ad akvarieruderne og beundrede fiskene. Jeg havde 5 akvarier på mit værelse og nød det. Så er have Nordens største akvarium som arbejdsplads er en drengedrøm, der er gået i opfyldelse, og jeg ser frem til at bruge mine lederevner og min erfaring her.

Forrige

• 05. okt. - Hvem har ædt hammerhajen?
• 27. sep. - Havodder til CT-scanning
• 21. sep. - Hvordan flyttes en to meter lang zebrahaj og en sildestime?
• 14. sep. - Mød diskosfisken der får ”modermælk” og går i jacuzzi.
• 11. sep. - Bevar Amager Fælled

Følg os