Den Blå Planets fortæller Naja Bertolt Jensen har været til World Ocean Summit, og konklusionen er klar: Tiden for snak er ovre. Tiden for handling er nu.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Tiden for snak er ovre. Tiden for handling er nu.

Det var den klare konklusion fra World Ocean Summit 2017, der blev afholdt på Bali i slutningen af februar. Fra Den Blå Planet deltog Naja Bertolt Jensen, der til daglig er fortæller. I videoen kan du se hendes resume af, hvad der skete på konferencen.

Bred interesse for ændringer

World Ocean Summit 2017 blev arrangeret af The Economist og var fjerde i rækken af havkonferencer med deltagelse af ministre fra fiskeriministerier fra store fiskenationer som Indonesien, Portugal og Mexico, repræsentanter fra store økonomiske interesser som Dell og Credit Suisse samt NGO’er fra hele verden.

Læs også: Ildsjæle redder havskildpadder

I år gjaldt det blandt andet Boyan Slat fra The Ocean Cleanup og Adam Grenier, kendt fra serien Entourage, fra The Lonely Whale Foundation, så der er bred interesse for at ændre udviklingen.

Noas ark for koraller

Der var fokus på handling, for problemerne hober sig op. Eksempelvis vil 90 procent af alle verdens koralrev være udryddet allerede i 2050, hvis den nuværende tendens fortsætter – og det er muligvis allerede for sent at gøre noget.

Læs også: Hvorfor er Great Barrier Reef ved at uddø?

Derfor arbejder 50 Reefs Initiative på at finde de 10 procent af koralrevene, vi kan nå at redde for på den måde at skabe en slags Noas Ark for koraller. Derved vil man have mulighed for at genopbygge koralrevene, når vi får vendt udviklingen.

Du kan også gøre en forskel

Tiden er med andre ord ikke på vores side. Det er nu, der skal sættes handling bag ordene.

Læs også: Det kan du selv gøre

Du kan også være med til at gøre en forskel for havet, for som Ove Hoegh-Guldberg sagde det under konferencen:

“Hvis vi gør ingenting, mister vi alting.”

Støt kampen for et hav uden plastik

Follow us

Fuglefjeldet på Den Blå Planet har en helt speciel beboer. Det er ikke et hvilket som helst dyr, men en fugl der er lige så elegant i vand, som den er klodset og kluntet på land. Og så kan den endda veje sig selv.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Lunden er en lille fugl med et næb i en kraftig orange farve. Den vralter rundt med vingerne trukket godt ind til kroppen og kigger sig nysgerrigt omkring. Et par små lundeskridt længere fremme ligger dens yndlingsspise – en masse lækre sild.

Læs også: Søpapegøjer vs. mennesker

Lunden har lært noget, som din kat eller hund ikke kan. Den kan nemlig veje sig selv.
Ved at belønne den, når den træder op på vægten, vil vægten være forbundet med noget positivt.

Dyrenes helbred er vigtigt

Dyrepasserne holder løbende øje med dyrenes helbred, og hos lunden er vægten en god indikator for, hvordan det går. Taber den sig pludseligt, kan det være et tegn på sygdom. Er vægten stabil, og vejer den ca. 400-600 gram, så er alt til gengæld, som det skal være.

Sårbare i naturen

Desværre er lunden kategoriseret som ’sårbar’ på IUCNs liste over truede dyrearter, og de seneste år er der ikke blevet målt fremgang i bestanden.

Lunden lever af sild og brisling, men det gør makreller også.

Makrellerne har ændret vandringsmønster, sandsynligvis grundet klimaforandringerne, og det betyder, at makrellerne spiser lundens føde. Lunden er derfor nødt til at søge længere væk fra reden end tidligere, og dét skaber problemer for bestanden.

At flyve langt væk fra reden og jage sit bytte kræver meget energi. Det kræver faktisk så meget energi, at den ikke kan klare vejen tilbage uden selv at spise undervejs. Desværre betyder det, at der ikke er noget til ungerne, når den kommer træt tilbage til fuglefjeldet efter en meget lang flyvetur.

Som en fisk i vandet

Når lunden lever en stor del af sit liv på det åbne hav, kræver det at den tilpasser sig til omgivelserne. Lunden en rigtig god jæger under vand. Med sine små vinger kan den svømme hurtigt gennem vandet, samt foretage skarpe sving og fange sit føde lynhurtigt.
I videoen kan du se, hvor god den er til at manøvre i vandet – og hvor klodset den er på land.

Follow us

Den Blå Planet kan præsentere en verdenssensation. Verdens største kendte olivengrønne kaktussugemalle er flyttet ind hos os og bor nu i akvarium 17.

Forestil dig, at du går en tur igennem strøget i København, og dem du møder på din vej er nogenlunde lige høje. I vrimlen af mennesker er der én som skiller sig ud. Ikke lidt, men meget. Faktisk så meget, at vedkommende rager næsten tre meter op i luften. Det scenarie svarer til, hvor stor den største olivengrønne kaktussugemalle er i forhold til sine artsfæller.

En malle der er mere end 50 procent større

Når en olivengrøn kaktussugemalle er blevet voksen, er den cirka 30 centimeter lang. Men Den Blå Planets nye beboer er blevet hele 18 centimeter længere – eller hvad der svarer til 62,5 procent. Årsagen til den er blevet så stor er ikke man klar over, men dyrepasseren Peter Petersen, som har ansvaret for sugemallen, har et bud på hvorfor.

“Der kan være mange grunde til, at den er blevet så stor. Men det har sandsynligvis noget at gøre med gode gener, at mallen er blevet passet godt og at den har haft gode forhold,” siger Peter.

Sylespidse pigge og en sugeevne bedre end en støvsuger

Mallen har en stærk kæbe, så den kan bide sig igennem ting, blandt andet dens yndlingsspise som er sneglehuse og muslinger. Men det er ikke kun tænderne som er skarpe på den.

“Da vi flyttede den, krævede det, at vi bar handsker. Når den bliver flyttet, stikker dens små pigge, både på kroppen og finner, som virkelig er skarpe. Den hedder også kaktussugemallen på grund af dens egenskab til at stikke som en kaktus,” siger Peter.

Kaktussugemallen lever i floder, hvor der er en stærk strøm og derfor er det praktisk, at den kan suge sig fast på havbunden og sten. Den skaber et vakuum med munden, og så hænger den ellers fast, mens vandet buldrer derud af. Når strømmen er aftagende slipper mallen, og nu kan den svømme videre.

Færre habitater end tidligere

Den olivengrønne kaktussugemalle har en “fætter”, den rødfinnede kaktussugemalle, og begge arter lever i samme type af miljø i Brasilien – dog lever de i hver deres flodsystem.

I Brasilien bliver der bygget flere dæmninger for at overgå til grøn energi. Paradoksalt nok går det udover kaktussugemallen, da dens levesteder forsvinder lidt efter lidt.

Follow us

Piratfisk er kendt for sylespidse tænder og for at spise alt. Paradoksalt nok spiser de også hinanden. Derfor har Den Blå Planet, for første gang i fire år, suppleret med nye piratfisk.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Piratfisk har et stærkt underbid, små spidse trekantede tænder, og de angriber fisk som er større end dem selv og bider en ordentlig luns af. De er heller ikke blege for at spise hinanden, så derfor har vi fået 900 nye piratfisk fra Sydamerika.

Alle fisk som skal bo på Den Blå Planet skal igennem et karantæneforløb, inden de bliver udsluset i akvariet. Derfor befinder de nye piratfisk sig lige nu i et akklimat i kælderen, hvor de kan vokse.

Piratfisk er flodens skraldespand

Piratfisk er en sulten fisk, som spiser hvad som helst. De spiser andre fiskearter, insekter, andre døde dyr og endda deres egen artsfæller. Derfor bliver de også kaldt for “flodens skraldemænd.” Da Lars Skou Olsen, kurator på Den Blå Planet, var på fisketur i Amazonas fik han en piratfisk på krogen.

“Der blev trukket godt til i linjen, derfor troede jeg at der var en stor fisk på krogen. Da jeg fik halet den ind, så viste sig, at det var en lille piratfisk. Efter at den havde bidt på krogen, var de andre fisk simpelthen begyndt at bide og spise den.”

I en fiskestime er det kun de stærkeste som overlever. Opfører en fisk i flokken sig unormalt, eller viser den tegn på at være syg, så vil de andre fisk angribe den. Naturen er indrettet sådan, at de svageste fisk ikke overlever.

Fra sorte pletter til diskofarve

Indavl for fisk er ikke ligeså alvorligt som det er hos pattedyr, men det kan betyde at fiskene i en stime bliver syge, og derved falder antallet af individer. Derfor vælger vi løbende at købe nye piratfisk, så der kommer blodfornyelse i stimen.

Piratfisk skifter farve flere gange gennem livet alt efter, hvilket miljø de lever i, og hvilken fisk de skal kamuflere sig for. De bor nemlig flere forskellige steder igennem livet.

Som små fisk har de masse af sorte pletter på kroppen. Når de bliver en ung fisk, er kroppen blank og meget rød. Og når pensionistalderen kommer, får de en glimmerfarve med mørke nuancer.

Tager andre fisk under deres gæller

Selvom piratfisken ikke er blege for at bide hinanden og endda er kannibaler, så hjælper de faktisk også andre fisk – helt uden de er klar over det. Pacu er en fiskeart som, i de tidlige stadier af livet, minder utrolig meget om en piratfisk. De ligner hinanden så meget, at en pacu kan bevæge sig rundt i flokken som en “outsider”, men uden at den bliver opdaget. Dette gør den, da piratfisk giver bedre beskyttelse end deres egen stime.

På trods af piratfiskens dårlige ry som en kannibal og dens evne til at fortære et måltid meget hurtigt, er den faktisk lidt af en bangebuks. Lige så hurtige som de er til at spise, lige så hurtigt forsvinder de, når vores dykker hopper i vandet for at rense deres akvarium.

Følg os

Flagermus er kendt fra historien som små flyvende blodsugende dyr, og nu er de flyttet ind i Regnskoven. Bare rolig – du bliver ikke bidt, mens du besøger os.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

På Den Blå Planet kan du ikke kun opleve dyr, hvor deres rette element er dybt under vandoverfladen. I Regnskoven kan man røre ved en kæmpe kakerlak, se en tarantel med hår på hele kroppen tæt på eller mærke, hvordan en slange føles. Nu er der flyttet en ny beboer ind, en som aldrig har været udstillet på Den Blå Planet før.

Dyrepasser Nicolai Filskov har, i samarbejde med Randers Regnskov, arbejdet hårdt for, at der er kommet bladnæseflagermus i Regnskoven.

Kolonier i mørke huler

Flagermusen bor i kolonier med 10-100 individer ad gangen, og på Den Blå Planet er der flyttet cirka 15 flagermus ind i den mørke træstamme. Her kan de sove og spise samtidig med, at gæsterne kan se dem på nært hold. Ligesom mange mennesker kan lide at sove længe med deres partner om søndagen, så putter flagermusene sig i små klynger inden i deres huler eller træstammer.

Hver morgen spiser bladnæseflagermusen, og derfor er det et godt tidspunkt at se dem flyve rundt i et stort virvar, hvor det går rigtigt hurtigt, når de dykker ned i frugtskålen og tager et stykke frugt med sig. Flagermusen er glad for næsten al slags frugt, men specielt frugt som er rig på proteiner, såsom granatæble og melon. I naturen er det ikke altid sæson for dens yndlingsspise, og i de perioder vil den supplere med insekter samt nektar og pollen fra blomster. På Den Blå Planet får de dog en ny skål fuld af lækker frugt hver dag.

Samarbejdet i DAZA

Den Blå Planet og Randers Regnskov er medlemmer af DAZA – Danish Assosciation of Zoos and Aquariums. Foreningen giver mulighed for at udveksle dyr blandt medlemmerne. Hvis et dyr er i overskud, f.eks flagermus, så har de øvrige medlemmer mulighed for at få dem i deres udstilling. Samarbejdet har den fordel, at man ikke behøver at fjerne dyrene fra deres naturlige habitat, men kan opdrætte dem i fangenskab – hvis det er nødvendigt.

Følg os

Er du allerede i gang med at planlægge næste skoleår? Nu er der åbnet for booking af undervisning på Den Blå Planet for skoleåret 2017/2018. Skynd dig at sikre bookingen til din klasse!

Booking af skolebesøg på Den Blå Planet i det nye skoleår er nu muligt. Husk at alle skolebesøg skal bookes på forhånd.

Undervisning på Den Blå Planet starter d. 21. august for det nye skoleår 2017/2018. Men allerede fra d. 7. august kan I komme på besøg på egen hånd.

Særlige undervisningsarrangementer i det nye skoleår
– sæt kryds i kalenderen!

• Naturvidenskabsfestival i uge 39 2017
• Matematikkens dag d. 16. november 2017
• Særligt tema i uge 6, 8 og 9 2018 – mere info følger!
• Forskningens Døgn 25. og 26. april 2018

Læs om undervisningsforløbene og book jeres besøg her.

Forrige

• 18. jan. - Forskningens Døgn 2017
• 10. jan. - Matematik i virkeligheden
• 02. jan. - ‘Fisk, fangst og fødenet’ kan bookes igen
• 03. nov. - Sanseforløb for 0. klasser
• 23. aug. - Vind et klassebesøg på Den Blå Planet

Følg os

Støt Den Blå Planet med DKK 100,- og få et MiniCruise til gengæld

Den Blå Planet, Danmarks Akvarium er dybt engageret i videnskab og naturbevarelse. På denne måde støtter du en god sag, når du køber et MiniCruise.

Bestil MiniCruise nu

På et MiniCruise fra København til Oslo har I to nætter om bord på skibet. I tager afsted kl. 16.30 og ankommer til Oslo næste formiddag. Efter en oplevelsesrig dag i Oslo, sejler I tilbage til København og ankommer næste formiddag kl. 9.45.

Støt Den Blå Planet

• Støt Den Blå Planet med 100 kr., og få et MiniCruise til gengæld
• På et MiniCruise har I to overnatninger om bord og en dag i Oslo
• Nyd at have tid til hinanden på skibet

Den Blå Planet arbejder bl.a. for:

• at bevare truede arter og truede naturtyper gennem forskning og avl samt støtte til naturbevarelsesprojekter.
• rejse midler til udvalgte naturbevarelses- og forskningsprojekter blandt erhvervslivet, fonde og gæster.
• engagere sig i havene omkring Danmark og i Norden med fokus på udforskning, ekspeditioner og på at skabe ny viden.
• engagere sig i konkrete naturbevarelsesprojekter.

Læs mere om Den Blå Planet fokus på videnskab og naturbevarelse.

MiniCruise til Oslo

Inklusiv 2 nætter i økonomi eller indvendig Seaways Class kahyt. Pris ved 2,3 eller 4 personer i samme kahyt. Max én kahyt pr. booking. Mulighed for at tilkøbe andre typer af kahytter.

Afrejseperiode: søndag, mandag, tirsdag eller onsdag i oktober, november og december.

Bestillingsfrist: senest 30. april 2017

Bestil MiniCruise nu

DFDS er sponsor for lunden

Langs den norske kyst, lever den truede lunde, også kaldet søpapegøjen. Grundet den øgede temperatur i verdenshavene har lunderne sværere ved at finde føde. Lunden er derfor betegnet som en truet art. Hos DFDS har vi valgt at sponsorere lunden.

Lunden har et meget farvestrålende næb. Næbbets smukke farver er i virkeligheden et parringssignal, for når yngletiden er overstået, skaller næbbets farver af.

Lunden er tilpasset et liv i vandet. Den er både god til at dykke og svømme. Dens kompakte krop, stærke vinger og fødder med svømmehud hjælper den med at dykke og manøvrere under vandet. Lunden sluger sit bytte under vandet, medmindre den har unger, hvor den i stedet fylder sit næb med fisk. En enkelt lunde kan i dette tilfælde bære omkring 30 fisk i sit næb.

Følg os

En kat forbinder man normalt med en dejlig blød pels og knurhår. Havkatten er en helt anden type kat, der hverken er blød eller har ni liv. Til gengæld lever den under havoverfladen.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

På havbunden i havene omkring Danmark og helt ned til det nordlige Middelhav lever en frygtindgydende benfisk, der med sin rynkede hud og store mund, med tilhørende sylespidse fortænder, ikke ligner andre fisk.

En traktor på havets bund

Med en kampvægt på op til 20 kg bevæger havkatten sig ikke særlig hurtigt, og ligesom en traktor bumler den langsomt afsted, og fylder lidt meget i landskabet. Havkattens primære føde er langsomt bevægende dyr som muslinger, konksnegle og skaldyr med hårde skaller for eksempel en krabbe.

Mens havkatten bevæger sig langsomt frem på havbunden, udser den sig et bytte, og når det er inden for rækkevidde, slår havkatten til og bruger sine sylespidse fortænder til at holde byttet fast, mens havkatten møver det ind i munden og knuser skallen med sine stærke kindtænder.

En havkat uden tandlægeskræk

Mennesker skal til tandlægen med jævne mellemrum, men havkatten er, vil nogen sige en heldig fisk, i den situation, at det ikke er nødvendigt. Den taber nemlig tænderne, som bliver slidt ned af dens hårde kost. I vinterperioden taber den alle tænderne, da den ikke spiser så meget på grund af det kolde klima, og når foråret kommer igen, vil den have et nyt gebis klar.

Når det er koldt vil de fleste af os gerne være inde i varmen, eller være pakket godt ind i varmt tøj når den kolde blæst fyger om ørene på os. Havkatten har en helt anden fordel: Den har “antifryseproteiner” i blodet, hvilket er en slags kølervæske, som en bil normalt har. Det gør, at den kan leve i det kolde klima og ikke har brug for varmt tøj til at holde varmen.

Det er det indre, og ikke det ydre som tæller

I fiskenes verden foregår befrugtningen normalt i vandet, altså en ekstern befrugtning. Men det kan havkatten ikke, for dens sædceller er “dårlige svømmere”, så hvis de bliver skudt ud i vandet, dør de simpelthen. Derfor dyrker havkatten – ligesom mennesker – sex, hvor intern befrugtning sker, uden at sædcellerne kommer i kontakt med et andet miljø i processen. Det er en af de få fisk som formere sig på denne måde.

Hos fiskehandleren går havkatten under et helt andet navn – nemlig “koteletfisken.” Da havkatten ikke er kendt for sit smukke ydre, flår fiskehandleren fisken og hugger hovedet af, således den ser mere appetitlig ud. Måske har I spist havkat, men har kendt det som en koteletfisk. Næste gang I står hos fiskehandleren, så prøv at spørge, om de har en havkat – og har du ikke smagt det, kan det anbefales.

I videoen kan du se, hvordan det ser ud, når en havkat bliver fodret med en levende krabbe. Det gør vi for at stimulere havkatten, så den også bliver udfordret med sit foder. Og hvis du tør, kan den danske havkat opleves i Fuglefjeldet, hvor den svømmer rundt på bunden

Følg os

I Oceantanken finder man den største artsdiversitet blandt alle beboerne på Den Blå Planet. Lige fra de små pudsefisk til de store hammerhajer.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Står du på bunden, vil der være otte meter op til kanten, en kæmperude at kigge ud igennem som vejer cirka 70 ton, og cirka fire millioner vand omslutter dig. Alt vandet bliver oven i købet renset i et kompliceret pumpe- og filtersystem – hver dag.

Det handler om at tænke langsigtet

Dyrene bliver trænet jævnligt, og nogle af dem er blevet trænet dagligt gennem flere år, hvilket gør det lettere at fodre dem men også at inspicere dyrenes helbred.

Mennesker er vant til at spise i andres selskab, men for den buemundede guitarfisk kan det være en anderledes og utryg oplevelse, og derfor startede dyrepasser Mathias Skov med at stå i nærheden af guitarfisken. Efterhånden blev den tryg ved mennesker og forbandt Mathias’ tilstedeværelse med noget positivt. Som tiden gik, blev guitarfisken mere og mere tryg, og næste skridt var at lære den at spise, mens der var en “targetpind” i vandet. Det er en pind, som fisken kan genkende, så den ved, hvor den skal svømme hen i forbindelse med en fodring.

Guitarfisken startede i et mindre akvarium og blev efterfølgende flyttet over i Oceantanken, hvor træningen virkelig viste sin værd. Når Mathias sætter en overdimensioneret “targetpind” på hele otte meter i vandet, ved den buemundede guitarfisk straks, at der er mad, og at den skal svømme op langs pinden, hvor Mathias er klar. Det, at dyrene har lært, hvornår og hvor de skal fodres gør, at det er nemmere at komme tæt på dyrene, hvis man skal give dem et helbredstjek.

Vi tager ansvar

Den Blå Planet er ansvarlig for et fælleseuropæisk moniteringsprogram, hvor man holder styr på, hvor mange hammerhajer der er, og hvordan deres sundhedsstatus er. Alle akvarierne i Europa udgør tilsammen et godt og stærkt netværk i programmet. Har et akvarium spørgsmål om hammerhajer, vil de typisk rette henvendelse til os for at få en afklaring. Samtidig holder vi os opdateret på den nuværende status på hajerne i Europa ved jævnligt at indhente data fra alle medlemmerne i programmet.

Den Blå Planet er ansvarlig for programmet, fordi vi har haft hammerhajer siden 2013, og fordi vi har flest hammerhajer i Europa – tre hunner og fem hanner.

I moniteringsprogrammet har vi fokus på transporten af hammerhajer, så vi kan optimere processen under transport. På sigt ønsker vi at opdrætte hammerhajer i fangenskab, så vi ikke skal fjerne dem fra deres naturlige habitat, men før vi kan gøre det, skal vi forbedre vilkårene under transporten fra et akvarie til et andet.

Følg os

Vi klapper i finnerne af glæde, hvis du vil nominere os til Børn i byen prisen. Samtidig har du mulighed for at vinde fede præmier.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Nu sker det igen! Børn i byen Prisen 2017 uddeles til dem, som giver børnefamilierne de fedeste oplevelser. Sidste år vandt Den Blå Planet prisen som byens bedste museum for børn, og det vil vi rigtig gerne gøre igen – men det kræver, at du hjælper os.

Læs også: Den Blå Planet kåret som Københavns bedste museum for børn

Det er nemlig brugerne, der 100 procent afgør, hvem der bliver nomineret – og i sidste ende vinder.

Hik er forvirret

Den sidste del har vores maskot Hik ikke helt forstået, som du kan se i videoen ovenfor.

Hik er god til rigtig mange ting og kan som den eneste kendte hammerhaj både synge, danse og trække vejret over vandet, men ydmyghed har han ikke helt lært endnu.

Heldigvis holder Plaske ham i gællerne, så han ikke kommer helt ud af kontrol, selv om det er hårdt – og til tider tydeligvis frustrerende – arbejde.

Sådan stemmer du

Vi vil klappe i finnerne af glæde, hvis du vil nominere Hik (og Den Blå Planet). Det tager kun to minutter, og samtidig har du chancen for at vinde flotte præmier.

Nominer Hik (og Den Blå Planet)

Nomineringsperioden lukker den 23. juni, og afstemningen starter den 16. august 2017. Du kan se alle kategorierne og de flotte præmier på Børn i byens hjemmeside.

Prisoverrækkelsen finder sted den 5. november 2017 ved en stor prisfest, der afholdes i samarbejde med Arbejdermuseet.

Følg os

På Den Blå Planet er det snart muligt at opleve en stor og flot kongeboa. Føles den mon slimet? Er den varm eller kold? Er den overhovedet farlig?

Kan du ikke se videoen?Klik her!

På Den Blå Planet oplever man ikke kun havdyr. Vi har sydamerikanske dværgænder, filippinske krokodiller, og snart kan man opleve kongeboaer – alt sammen i Regnskoven.

Kongeboaerne Bo og Preben er nemlig ved at blive gjort til “klappeslanger”.

Slangetæmmere på Den Blå Planet

Dyrepasserne træner begge slanger, så de bliver trygge i nærheden af mennesker. Det sker ved, at en dyrepasser, med meget erfaring inden for slanger, “håndterer slangerne”. De bliver løftet, og man går rundt med dem, uden de lider overlast.

Dyrlægen på Den Blå Planet, Kasper Jørgensen, holder løbende øje med med alle dyrene for at sikre sig, at de er sunde og raske.

”Man kan mærke, at det er et stærkt dyr som har noget ’power.’ Samtidig er det et dyr, som kræver, at man er er fokuseret og forholder sig roligt. På den måde skaber det en ro hos gæsterne og dyrepasserne,” fortæller Kasper.

Alle sanser skal i brug

Der er ikke mange ting, der vækker en følelse i os mennesker, som en slange kan. Får man mulighed for at bruge sine sanser, skaber det en bedre forståelse for en kongeboa. Hvordan føles dens slangeskind? Hvorfor hvæser den? I sidste ende skal gæsterne have den oplevelse, at en kongeboa slet ikke er så farlig som dens rygte gør den til, og det sker ved at se og røre den.

Kan en hanslange være drægtig?

Når slangerne bruges til formidling, kræver det et godt helbred hos dem. Kongeboaerne får løbende et sundhedstjek, hvor de blandt andet bliver vejet, får undersøgt lunger og hjerte. I starten er det svært kønsbestemme en slange, og inden Bo og Preben var kønsbestemt, fik de navne. Preben efter en af Den Blå Planets ansatte, og Bo som i “kongeBOa”. Efterfølgende fandt vi ud af, at det ene navn ikke helt passer – Bo er nemlig en pige.

På det seneste har en af dyrepasserne haft en mistanke om, at hun var drægtig, derfor blev hun scannet, ligesom når en kvinde får en ultralydsscanning i forbindelse med en graviditet.

”Vi skal være sikker på, hvad slangens sundhedsstatus er, inden den kommer op i udstillingen. Vi måler hjerterytmen og vejrtrækningen. Er den aggressiv i forhold til tidligere, så tyder det på, at den kan fejle noget. Og så må en slange ikke være drægtig, hvis den skal være med i udstillingen, ” siger Kasper.

Og Bo? Efter en grundig undersøgelse med ultralydsskanninger, fandt vi ud af, at hun ikke var drægtig, så hun er snart en “klappeslange”.

Følg os

Koralrevet er levested for en lang række fisk, men fanefiskene prøver at gøre de andre fisk hjemløse. Den spiser nemlig deres huse.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Hvad ville du gøre, hvis din nabo pludselig væltede ind ad døren og begyndte at gnaske løs af mursten, træværk og mørtel? Det problem er opstået i koralrevet på Den Blå Planet.

Koralrevet er delt op i tre sektioner, og den ene sektion var oprindeligt sat af til fisk, der spiser de små koraldyr – kaldet polypper – der får revet til at vokse, men nu skal det laves om, så vi får koraller i hele akvariet.

Læs også: Koralrevet vokser

Derfor er vi som et fiske-FN nødt til at skille fiskene ad, så den ene slags fisk ikke spiser de andre fisks huse. Det kræver, at vi kan fange dem, og det er ikke altid lige let.

Fælde for fanefiskene

“Koralrevsfisk er ekstremt gode til at gemme sig, og der er masser af gemmesteder i avkariet, så vi kan ikke fange dem i net. Derfor sætter vi en ruse op med noget mad, og så er fisk ikke klogere end at de svømmer ind i rusen, og så kan de ikke komme ud igen. Problemet er, at det gør alle de andre fisk også, så vi skal holde øje med rusen, så fiskene ikke er der for længe. Så tager vi rusen op og sorterer fanefiskene fra,” siger Lars Skou Olsen, der er kurator og chef for dyreafdelingen på Den Blå Planet.

De hus-spisende fisk hedder fanefisk, og når vi har fanget dem, bliver de sat ind i akklimatiseringsafdelingen, hvor vi vi har fisk gående, som enten ikke lige er i udstillingen, eller som er blevet syge.

Ny kostplan for fiskene

Når vi er sikre på, at de ikke har fået skader af at blive fanget, bliver de sat ud i et nyt akvarie – eksempelvis Oceantanken.

Der kan deres spisevaner nemlig gøre gavn i stedet for skade, for fanefiskene spiser også søanemoner.

“Vi bruger fanefiskene til at spise skadelige søanemoner, som vi har i Oceantanken. Der har vi nogle søanemoner, som formerer sig så meget, at de brænder de andre fisk, og der lukker vi sommerfuglefisk eller fanefisk ud, og så spiser de søanemonerne,” siger kurator Lars Skou Olsen.

Alt for dyr mad

Det har taget mange år at få koralrevet på Den Blå Planet til at vokse, og koraller vokser så langsomt, at selv ganske få fisk ville kunne gøre uoprettelig skade på revet.

Derfor flytter vi løbende fanefiskene, og vi har efterhånden fået fat i de fleste.

“Vi kan ikke have dem, hvor der er levende koraller – det er simpelthen for dyr mad,” siger Lars Skou Olsen.

Følg os

Axolotl-ungerne på Den Blå Planet æder og æder og vokser og vokser.

Otte centimeter er en rigtig fin størrelse. I hvert fald hvis man er en kun tre måneder gammel axolotl-unge.

I februar fik Den Blå Planet en masse små axolotl-unger, og de har siden opholdt sig i to forskellige akvarier, hvilket vi allerede nu kan se på størrelsen.

Læs også: Masser af nye vanddrager på Den Blå Planet

Den ene gruppe er nemlig vokset meget mere end den anden.

Masser af mad

Begge grupper har fået det samme foder som mysis, dafnier, saltsørejer og regnorme, men den ene gruppe har også haft masser af levende mad i akvariet i form af haletudser, og dem har de spist løs af, så de er vokset markant mere end gruppen uden haletudser.

Samtidig har der også været forskel på vandtemperaturen, der i det ene akvarium har været næsten 10 grader højere end det andet, og det kan også have haft betydning for vækstraten.

En del af axolotl-ungerne er nu flyttet ud i udstillingen, hvor du kan se dem i akvarie 1 og 6.

Flittigt brugt i forskning

Axolotler ser meget specielle ud, da de har udvendige, buskede gæller, og ud over det anderledes udseende, er de også bemærkelsesværdige på flere andre punkter.

Dels lever de hele livet som larver i stedet for at gennemgå en metamorfose og gå på land som de fleste andre frøer og salamandre.

Og dels er de flittigt brugt i forskning på grund af deres evne til at regenerere, hvilket eksempelvis gør dem i stand til at gro et nyt ben, hvis de skulle miste et. Man kan også tage dele fra én axolotls hjerne og putte over i en anden axolotl, som så kan bruge den ”nye” hjerne.

Kritisk truet

Mens axolotlerne på Den Blå Planet har det godt og vokser hurtigt, ser det anderledes dystert ud i naturen, hvor axolotlerne er kritisk truede.

Det skyldes primært, at de kun lever inden for et ganske lille område – anslået til mindre end 10 kvadratkilometer – i udkanten af Mexico City, som lidt efter lidt vokser hen over deres levesteder. Det er meget bekymrende, men opdræt på blandt andet Den Blå Planet er et lille lys i mørket.

”Axolotlen er udrydningstruet, men set fra et bevarelsessynspunkt er der ro på, fordi axolotler opdrættes rigtig meget i fangenskab. Selv om det skulle gå så galt, at vi helt mister dem i naturen, så kunne man tænke sig, at man kunne sætte dem tilbage igen, men som det er i øjeblikket, så er der en solid fangenskabspopulation, som har det rigtig godt,” siger Lars Skou Olsen, der er kurator og chef for dyreafdelingen på Den Blå Planet.

Følg os

Vi øver bevidst hærværk i koralrevet. Ruderne, der deler akvariet i tre, skal nemlig fjernes, og det gør man med en stor hammer og rigtig meget vold.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Der har været hærværk på Den Blå Planet. Ruderne, der deler koralrevet i tre, er blevet hamret, savet og hakket i stykker af målrettede vandaler. Der er tydeligvis tale om en bevidst handling.

Heldigvis kender vi gerningsmændene, og de har allerede fået ros for deres gode arbejde.

Læs også: Min nabo spiser mit hus

Da koralrevet blev bygget var planen, blev det delt op i tre mindre dele. Planen var, at der skulle være koraller i en del og koralspisende fisk i en anden, men det fungerede aldrig efter hensigten, så vi er i gang med at lave det om, så der er koraller i hele akvariet.

Rigtig meget vold

Når vi har koraller i hele akvariet, giver det ikke længere nogen mening at have en adskillelse, og da den samtidig er meget tids- og mandskabskrævende at rengøre, besluttede vi at lave koralrevet til ét stort akvarium.

Læs også: Koralrevet vokser

Altså skulle ruderne fjernes, og det gør man med værktøj og rigtig meget vold. i videoen herover kan du se, hvordan hamre, brækjern, save, vinkelslibere og god gammeldags muskelkraft bliver taget i brug for at få de genstridige ruder fjernet.

Arret i akvariet

Ruderne er nemlig lavet af plastik og er flere centimeter tykke, så man kan ikke bare slå dem i stykker som en almindelig vinduesrude.

Derfor havde vi også forventet, at det ville tage lang tid at få fjernet ruderne, der sad fast i nogle dybe riller. Faktisk var der sat en hel dag af per rude, men det tog kun en halv, så da dagen var omme, var begge ruder oppe.

Nu begynder oprydningsarbejdet, og dyrepasser Thomas er gået i gang med at lave en slags reoler med døde koraller, som kan skjule arret i akvariet.

Fiskene lærer hurtigt

Når de er klar, bliver de sænket ned, så det ser ud som om, der er én, kontinuerlig bagvæg af koraller, og det vil samtidig skabe flere små grotter, som Nemo, Dory og alle de andre koralrevsfisk kan gemme sig i.

Og fiskene har også allerede lært, at der nu er tale om ét stort akvarium i stedet for tre små. I begyndelsen standsede de stadig op, selv om der ikke var en rude, men allerede efter en dags tid havde de lært, at der var fri adgang til resten af akvariet.

Når oprydningsarbejdet er færdigt, skal der også sættes en bølgemaskine op, så der kommer kunstig strøm i akvariet. Det skaber nemlig endnu bedre og mere naturtro forhold for koraller og fisk, men det ligger lidt længere ude i fremtiden.

Følg os

Der er kommet underlige gæster fra Japan hertil. Mystiske krabber, der normalt lever langt under havets overflade i bælgmørke, kulde og højt tryk, er kommet op til overfladen for at besøge Den Blå Planet.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Den Blå Planet har fået underlige gæster fra Japan, der normalt lever i mørke, kulde og under et højt tryk i den næsten ukendte del af havet kaldet dybhavet. I dybhavet er der langt mellem alting, det er ikke nemt at finde mad, og livet er generelt mere barskt end på lavere dybder.

Den verden er de piggede spiny king crabs tilpasset til. Normalt lever de i Japan, ud for klippekysten i Tokyo, på op til 400 meters dybde, men er nu kommet for at besøge os på Den Blå Planet som en del af særudstillingen om dybhavet der åbner 1. juli.

Den næsten ukendte verden

Kun tre mennesker har med en ubåd været på bunden af det enorme dybhav, og kun fem procent af dybhavet er undersøgt. Derfor er lige denne krabbe ret speciel, da det er et glimt af den næsten ukendte, uudforskede, mørke og barske verden i dybet.

Man troede før i tiden, at der ikke var nogen levende væsner i dybhavet pga. det hårde miljø, men man har siden fundet ud af, at der faktisk er ret meget fascinerende liv at finde.

Ikke alle dybhavsdyr kan leve længere oppe i havet, da de er vant til et meget højt tryk og lave temperaturer.

”Det, mange dybhavsdyr har tilfælles er, at de ser vilde, underlige og fascinerende ud, og så er mange dybhavsdyr ret store,” siger kurator Lars Skou Olsen.

Det gælder dog ikke spiny king crabs, og det er en fordel, for størrelsen betyder – sammen med deres mange pigge – at de ikke er interessante at spise, så krabben har ikke ret mange naturlige fjender.

Flere måneder mellem frokost

Dybhavsdyr spiser for det meste nemlig meget ad gangen, da det er svært at finde mad i dybet. Derfor mæsker de sig eksempelvis, hvis en hval er død og faldet ned på bunden, da der kan gå flere måneder imellem indtagelse af føde. Af samme grund er mange dybhavsdyr store, da de sparer på energien ved at have en vis størrelse.

Selvom de er tilpasset livet i koldt og dybt vand, kan krabberne godt leve på Den Blå Planet. Det skyldes dels, at de ikke har nogen svømmeblære og derfor er mindre påvirkede af trykændringer, og dels at temperaturen i deres akvarier er ret lav. Hvis temperaturen kommer over 14 grader, vil krabben nemlig dø, da temperaturforskellen fra dybhavet bliver for stor.

Et eksempel på en fisk med en svømmeblære, som både kan leve i dybhavet og på lavere dybder, er torsken. Det kræver dog en meget langsom tilvænning og opstigning fra dybet, lidt ligesom når en dykker skal op til overfladen igen uden at blive ramt af dykkersyge.

Følg os

Var det noget med en omgang blødkogt slim? Slimålen er ikke blot en koreansk delikatesse, den har også et helt specielt forsvarssystem.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Fra omeletter til marengs, som blødkogte eller hårdkogte, i souffle eller salat. Æg er en fast del af europæisk madkultur.

Men hvad nu, hvis fromagen ikke var lavet med æggehvider men i stedet med slim fra en ådselsæder, der lever på bunden af havet og mæsker sig i døde dyr? Var det så lige så appetitligt?

Det synes man i Korea. På de kanter er slimålen en delikatesse i sig selv, og man bruger også slimen, ligesom vi bruger æggehvider.

Kvæler angribende fisk

Slimen er nemlig hverken giftig eller farlig og er et protein, der – når det kommer i forbindelse med saltvand – danner en tyk slim, der er faktisk er en del tykkere end æggehvide.

Slimålen producerer proteinet i en række kirtler langs siden, og den kan lave rigtig meget af det rigtig hurtigt. Det er meget praktisk i naturen, hvor slimålen blandt andet bruger det som forsvarssystem.

“Kommer der eksempelvis en stor rovfisk og tager fat i slimålen, producerer den lynhurtigt en masse slim, som faktisk kvæler den store rovfisk, hvis den ikke spytter slimålen ud og prøver at komme af med slimen igen,” siger kurator Lars Skou Olsen.

God lugtesans

Slimål lever på bunden af havet på op til en kilometers dybde og bor i huler i den bløde mudderbund, hvor de desuden bruger slimen til at stive gangene af, så de ikke styrter sammen.

Ligesom pindsvindekrabben – også kaldet spiny king crab – er slimål ådselsædere, og de har en utrolig god lugtesans. På bunden af havet, hvor der er mørkt, koldt og langt mellem maden er det nemlig vigtigt at holde sig til, når der dukker et måltid op.

Læs også: Mystiske gæster fra mørket

“Når slimålen så ligger der, og vandstrømmen fører duften af et ådsel forbi, så kommer de ud af deres huler og drager mod ådslerne i store flokke,” siger Lars Skou Olsen

Spiser sig vej gennem ådslet

Når de kommer frem til ådslet, slikker de hul i det med deres raspetunge, der er besat med små tænder, og så gnasker de løs inden i det døde dyr, indtil de kommer ud på den anden side.

På den måde kan de faktisk æde næsten hele deres egen vægt og holde sig i flere måneder – op til halve år – uden at spise igen.

Slimålene er en del af særudstillingen om dybhavet, der åbner den 1. juli og varer til 27. august, og hvis du skulle have lyst til en omgang blødkogt slim eller grillet slimål, er du desværre nødt til at tage en tur til Østen. Til gengæld kan du i ØST få suppe, salat og diverse andre retter, der er mere almindelige på disse breddegrader.

Følg os

Den Blå Planet sætter fokus på “Sund fisk med god samvittighed” som årets tema til Naturvidenskabsfestival 2017.
Undervisningen er for 4.-6. klasse.

Hvorfor skal vi spise fisk? Hvilke fisk skal man spise? Er der forskel på fed fisk og mager fisk?

Dette og meget mere forsøger vi at finde svar på under Naturvidenskabsfestivallen på Den Blå Planet, når vi sætter fokus på fisk som spise og bæredygtigt fiskeri. Eleverne kan gå på skattejagt ”Fiskejagten”, opleve dissektion af nogle af de mest almindelige spisefisk i Danmark og høre hvad fisk gør ved vores helbred som en del af det daglige program.

I Skoletjenestens lokaler er der undervisning, hvor eleverne selv laver forsøg med bæredygtigt fiskeri.

Tilmeld dig og din klasse til undervisningen eller deltag i Naturvidenskabsfestivallen på egen hånd i udstillingen – husk at booke jeres besøg uanset.

Undervisning: Fang den!

Hvad er bæredygtigt fiskeri? Har netstørrelse og fangsttid indflydelse på fangstudbyttet? Hvor effektiv kan fangsten blive? Hvad kan man gøre for at undgå overfiskeri?

I Skoletjenestens bassiner arbejder eleverne med stimevis af guppyer. Gennem praktiske forsøg gør eleverne sig erfaringer med, hvilken indflydelse netstørrelse og fangsttid har på fangstudbyttet og fiskebestanden. Sammen diskuterer vi de biologiske og samfundsmæssige dilemmaer.

Praktisk info

Dato: d. 25.-29. september 2017
Starttidspunkt for undervisning: kl. 9.00, 10.15, 11.30 og 13.00
Målgruppe for undervisning: 4.-6. klasse
Varighed: undervisningen varer 1 time, “Fiskejagten” samt andre aktiviteter i udstillingen varer ligeledes ca. 1 time
Understøtter følgende Forenklede Fælles Mål:
– Natur/Teknologi efter 4. klasse – Sund fisk med god samvittighed
– Natur/Teknologi efter 6. klasse – Sund fisk med god samvittighed

Print lærervejledning

TILMELDING: fra d. 1. juli kan undervisning bookes på bookeportalen.
”Fiskejagten” kan bruges af alle. Husk besøg på egen hånd også skal bookes på forhånd!

Forrige

• 18. apr. - Book undervisning til skoleåret 2017/2018
• 18. jan. - Forskningens Døgn 2017
• 10. jan. - Matematik i virkeligheden
• 02. jan. - ‘Fisk, fangst og fødenet’ kan bookes igen
• 03. nov. - Sanseforløb for 0. klasser

Følg os

Kæmpeisopoder, der ligner enorme bænkebidere taget direkte ud af en science fiction film, kan snart ses på Den Blå Planet. De lever normalt langt nede i dybhavet, hvor de bruger det meste af tiden på at slå mave.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

De ligner kæmpe bænkebidere fra en science fiction film eller en alien fra det ydre rum, men det er en kæmpeisopod, som rent faktisk lever på jorden. De lever normalt dybt nede i det mørke og kolde dybhav, og er endnu et eksemplar på, hvor underlige og uhyggelige dybhavsdyr kan se ud.

Kæmpeisopoder lever på bunden af havet på op til 2,5 kilometers dybde, hvor der er iskoldt og bælgmørkt. De kan blive helt op til 75 centimeter lange, hvilket er 150 gange større end den mindste isopod. Det lyder måske ikke af meget, men det svarer til, at mennesker eksempelvis var mellem halvanden og 225 meter høje.

Mad en gang om året

De bruger det meste af tiden på at sidde stille og vente på, at deres mad falder ned. De bevæger sig kun når de endelig skal spise, hvilket er meget sjældent.

Læs også: Spis nu lige slim til

Faktisk kan de klare sig uden mad i et år, og i et japansk akvarium overlevede en kæmpeisopod uden føde i fem år. Den nægtede simpelthen at spise, hvilket kan være svært for os mennesker at begribe. Det var dog under akvarieforhold, men det beviser alligevel, at de kan holde utrolig længe uden mad.

Spiser til de ikke kan bevæge sig

”Når de finder et ådsel nede på bunden, så går de virkelig til den og æder, til de ikke kan bevæge sig. De ligger praktisk talt med benene strittende ud til alle sider og fordøjer maden, derfor kan de holde sig rigtig længe uden mad,” siger kurator Lars Skou Olsen.

Læs også: Mystiske gæster fra mørket

Som de fleste andre dybhavsdyr er kæmpeisopoderne nemlig ådselædere, så når der dumper en død hval ned på bunden, mæsker de sig. Det gør de ved at bide hul i huden på den, kravle ind i hvalen, og spise af den indefra – ligesom slimålen gør. Derefter bruger de meget lang tid på at slå mave og dovne sig nede på bunden.

Livet i dybet

Da der er bælgmørkt, hvor de fleste kæmpeisopoder lever, kan de ikke se deres bytte. De bruger derfor deres lugtesans og følesans, i form af deres ”antenner”, til at finde frem til et ådsel, som de kan gnaske i.

Vi har været så heldige at få den allerstørste art af kæmpeisopoden til Den Blå Planet. Der findes hele 20 forskellige arter af kæmpeisopoden og ca. 10.000 forskellige arter af isopoden, hvoraf den mest kendte er bænkebideren.

Ligesom spiny king crabs og slimålene er kæmpeisopoderne en del af særudstillingen om dybhavet, der åbner den 1. juli og varer til 27. august. I videoen herover kan du se de fascinerende og dovne kæmpeisopoder.

Følg os

I ‘Det vilde vandhul’ fanger eleverne dyr i Den Blå Planets vandhul ved hjælp af forskellige fangstredskaber, bestemmer fangsten og lærer om dyrenes habitater. Forløbet henvender sig til 3.-7. klasse.

I det nye udendørs undervisningsforløb ‘Det vilde vandhul’ skal eleverne selv fange dyr i Den Blå Planets vandhul. De bruger et udvalg af fangstredskaber for at undersøge hvilke dyr, der lever i de forskellige habitater. Efter fangsten bestemmes dyrene ud fra nøgleredskaber og deres tilpasninger til habitaterne diskuteres.

I udstillingen perspektiveres og sammenlignes vandhullets habitater, når eleverne skal undersøge ‘Det færøske fuglefjeld’ og identificere akvariets habitater.

‘Det vilde vandhul’ foregår primært udendørs, så husk praktisk tøj og sko.

Forløbet kan bookes i perioderne d. 21. august – 13. oktober 2017 samt d. 3. april – 28. juni 2018.

Læs mere og book forløbet her.

Forrige

• 23. jun. - Nyt udendørs undervisningsforløb til 3.-7. klasser
• 21. jun. - Naturvidenskabsfestival 2017
• 18. apr. - Book undervisning til skoleåret 2017/2018
• 18. jan. - Forskningens Døgn 2017
• 10. jan. - Matematik i virkeligheden

Følg os

Om lidt starter skolernes sommerferie og i Skoletjenesten på Den Blå Planet bruger vi tiden til at gøre os klar til at tage imod de mange glade skoleelever i det nye skoleår 2017/2018.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Senere i dag starter skolernes sommerferie. Skoletjenesten på Den Blå Planet holder lukket, når skolerne holder ferie. Det betyder, at fra d. 23. juni – 9. august 2017 er det ikke muligt at bestille skolebilletter. I kan naturligvis stadig besøge Den Blå Planet dog kun til almindelig entrépriser.

Telefontid
Skoletjenestens telefon er lukket fra d. 15. juli – 6. august. Er der spørgsmål kan man stadig kontakte Den Blå Planets reception på 44 22 22 44. Man kan også sende en mail til skoletjenesten@denblaaplanet.dk, som vi vil besvare efter d. 6. august.

Booking i det nye skoleår
Fra d. 9. august kan I bestille skolebilletter til besøg på egen hånd og fra d. 21. august kan I igen booke undervisning.

Bookingen er allerede åben, så skynd jer at sikre jer jeres undervisningsforløb!

Læs om undervisningsforløbene her.

Eller gå direkte til bookeportalen her.

Skoletjenesten siger tak for dette skoleår og ønsker alle en god sommer.
På gensyn i skoleåret 2017/2018!

Forrige

• 23. jun. - Nyt udendørs undervisningsforløb til 3.-7. klasser
• 21. jun. - Naturvidenskabsfestival 2017
• 18. apr. - Book undervisning til skoleåret 2017/2018
• 18. jan. - Forskningens Døgn 2017
• 10. jan. - Matematik i virkeligheden

Følg os