Oceanet på Den Blå Planet har fået en ny beboer. En undervandsrobot er flyttet ind til hajerne, morænerne og alle de andre dyr i kæmpeakvariet.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

De få som har prøvet at røre huden på en hammerhaj ved, at den er ru som sandpapir. Hajerne er vanedyr og kan godt lide at svømme hen og røre ruden med finnerne. Hver gang de gør det, kommer der en mikroskopisk ridse. Nu har det stået på i cirka fire år, og de har ridset ruden så meget, at den nu skal poleres.

Her har vi fået bestilt en smart undervandsrobot til at klare ærterne for os. Robotten pudser og pudser dagen lang. Resultatet er, at vores gæster nu får et langt bedre kig ind i Oceanet, og man glemmer næsten, at en tonstung akrylrude adskiller os fra dyrene.

Billeder fra fabrikken i Colorado, USA

Stabling af 3 kæmpe rudestykker til Oceanet

Ruden til den store oceantunnel.

Forrige

• 20. jan. - Læderskildpaddes mave var fuld af plastik
• 12. jan. - Vild video: Kæmpefisk på operationsbordet
• 12. jan. - Ildsjæle redder havskildpadder
• 05. jan. - Vildt. Da vi i dag skulle scanne vores flodpigrokke, så gik den pludselig i fødsel!
• 15. nov. - Vi fejrer Mortensaften hos de nye krokodiller

Find flere

Den Blå Planet har stor succes med at opdrætte giftfrøer, og inden længe kan vi begynde at levere til andre zoologiske anlæg.

I Regnskoven på Den Blå Planet har man længe kunnet se farvestrålende frøer hoppe rundt. Gule, røde og mangefarvede frøer hopper rundt mellem de løvgrønne blade og skaber med deres varierede lyde en stemning af at være i en rigtig regnskov, mange tusind kilometer væk.

Ingen af frøerne lever naturligt i Danmark, så da Regnskoven blev etableret, blev der anskaffet et stort antal frøer, og det kunne man i princippet fortsætte med. Men dels er det for Den Blå Planet – ligesom for andre akvarier og zoologiske anlæg – et mål at være selvforsynende med så mange dyr som muligt for at beskytte naturen, og dels koster et par bullseye pilegiftfrøer omkring 7000 kroner.

Hundredevis af haletudser

Derfor har Den Blå Planet gennem et stykke tid arbejdet på selv at opdrætte frøer, og det går rigtig godt. I kælderen under akvarierne er der i øjeblikket hundredevis af haletudser og små frøer af mange forskellige arter, størrelser og farver.

Det drejer sig eksempelvis om anthonyi pilegiftfrøen (Epipedobates anthonyi), stribet giftfrø (Phyllobates vittatus) og den gule pilegiftfrø (Phyllobates terribilis).

Kan dræbe 10 mennesker

Sidstnævnte er den giftigste pilegiftfrø i verden og er 20 gange mere giftig end den næstfarligste. Bare en enkelt frø indeholder i naturen gift nok til at slå cirka 10 voksne mennesker ihjel.

Frøerne, der kan blive op til fem centimeter, danner i naturen gift ved at spise små malakitbiller, men på Den Blå Planet spiser de primært bananfluer, så de er ganske ufarlige.

Heldigvis beholder de den flotte gule farve, der tjener som advarsel til andre dyr, og kan derfor betage gæsterne med deres unikke udseende.

Sundhedstjek af frøerne

Der er så mange nye frøer på vej, at Den Blå Planet inden længe kan begynde at levere frøer til andre akvarier og zoologiske anlæg, men inden skal frøerne have et lille sundhedstjek.

Svampen chytrid er en stor trussel for frøer og padder verden over, og for at sikre, at frøerne er raske, bliver der taget prøver, som sendes til et laboratorium i Tyskland. Hvis alt går efter planen, og undersøgelserne ikke viser tegn på svamp, vil beboerne fra Den Blå Planet derefter myldre ud i Regnskoven – og til andre destinationer!

Find flere

Knivfisken kan ikke se en dyt. Til gengæld har den bakgear.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

For en stor del af gæsterne på Den Blå Planet er de smukke omgivelser et af trækplastrene. Bygningen, der er formet som en hvirvelstrøm, suger gæsterne ned til forunderlige oplevelser i dybden, og når solen viser sit ansigt, glimter ydersidens sølvblanke overflade som hundredevis af juveler.

En, der med sikkerhed er helt ligeglad med den slags, er Den Blå Planets knivfisk, for den er nemlig blind.

Har mistet synet

Det skyldes, at den normalt lever dybt nede i Amazonfloden, som kan blive op til 100 meter dyb. Så dybt nede i vandet er der intet lys, så knivfisken har over tid mistet synsevnen.

Til gengæld har den evnen til at bakke, hvilket eksempelvis hammerhajer ikke har. Langs undersiden har den en gatfinne, som den kan bevæge i enten den ene eller den anden retning og på den måde bevæge sig enten frem eller tilbage.

Myresluger til vands

I videoen kalder Den Blå Planets kurator Lars Skou Olsen den for myresluger-knivfisken, og det skyldes, at dens videnskabelige navn er Orthosternarchus tamandua.

Tamandua betyder nemlig myrespiser på det lokale sprog, og er også slægtsnavnet for de landbaserede myreslugere.

Se mere i videoen herover.

Find flere

To farvevarianter af zebrahajer er udstillet på Den Blå Planet som det første sted i verden.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

I akvarium mini-7 bag koralrevet svømmer der lige nu to verdensnyheder rundt. Der er tale om to zebrahajer, der ikke ligner dem, vi kender.

Zebrahajen har fået sit danske navn, fordi den som lille har striber ligesom en zebra. Når den vokser, forvandler striberne sig gradvist til prikker, så den som voksen har et gulligt udseende med massevis af mørke prikker, men de nye beboere ser anderledes ud – de har nemlig hverken striber eller prikker.

Kun 12 kendte eksemplarer i verden

I stedet har de et meleret udseende, der med kurator Lars Skou Olsens ord “nærmest ligner et landkort”.

Der er kun fanget 12 eksemplarer af den sjældne farvevariant i verden, og fordi farven er så anderledes troede vi først, at der var tale om en helt ny art. DNA-prøver har dog vist, at det – desværre – ikke er tilfældet.

Aldrig udstillet før

Fordi farvevarianten er så sjælden har den heller aldrig været udstillet før, så det er en vaskeægte verdensnyhed, gæsterne nu kan se svømme rundt bag koralrevet.

Når dyrlægen har sikret sig, at de ikke er syge eller plaget af parasitter, vil de blive flyttet til den store Oceantank.

Find flere

Masser af små nye axolotler svømmer nu rundt på Den Blå Planet.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Axolotlen ligner med sine udvendige, buskede gæller en vanddrage, men der er tale om en halepadde. Og en spændende en af slagsen.

Axolotlen findes i naturen kun i nogle få søer og vulkanske kratere i udkanten af Mexico City, og fordi byen vokser – og fordi axolotlen i Mexico anses som en delikatesse – er bestanden desværre ved uddø. På IUCNs Red List står den som “kritisk truet”, hvilket er højeste alarmberedskab.

Det er desto mere ærgerligt, da axolotlen ud over sit specielle udseende gemmer på nogle helt særlige egenskaber.

Lever hele livet som larve

Dels lever den hele sit liv som larve i stedet for at gennemgå en metamorfose og gå på land som de fleste andre frøer og salamandre. Af samme grund lever den også hele livet i vand.

Men selv om den altså tilbringer hele livet som larve, kan den formere sig, og det er sket på Den Blå Planet, hvor der i øjeblikket er masser af både æg og små larver.

En axolotl-hun kan lægge mellem 100 og 1000 æg. Så snart hun har lagt dem, kan hun begynde at producere nye og kan således lægge æg flere gange om året.

Æggene klækker efter to-tre uger, og de små larver på cirka en centimeter svømmer ud og er klar til at finde føde.

Hjernekirurgi blandt larver

Ud over den specielle reproduktion er axolotlen også bemærkelsesværdig for sin evne til at regenerere. Hvis den eksempelvis mister et ben, kan den gro et nyt, og så har den som noget helt særligt også evnen til at modtage dele fra andre axolotler og integrere dem i egen krop.

Selv dele af en anden axolotls hjerne kan den fuldt integrere og bruge funktionelt, og det giver nogle meget interessante perspektiver, hvis forskerne kan finde ud, hvor den evne kommer fra.

Kolde kratere

På Den Blå Planet finder du axolotlerne i akvarium 6 i den kolde afdeling, hvilket kan virke underligt, da de i naturen lever i vulkanske kratere.

Det skyldes, kraterne ikke er aktive, og at at vandtemperaturen i akvariet derfor svarer til det, der findes i naturen.

Find flere

Den Blå Planet har i samarbejde med Statens Naturhistoriske Museum været i Kenya for at undersøge en sjælden farvevariant af zebrahajen.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Hos Den Blå Planet kan man opleve en stor artsvariation og diversitet i de forskellige miljøer – helt fra det kolde nord og havodderne via de tropiske varme søer og arapaimaerne til det store Ocean, hvor hammerhajerne fornøjer sig.

Det er muligt, fordi Den Blå Planet samarbejder med en række forskellige institutioner og leverandører. En af dem ligger så langt væk som i Østafrika, nærmere betegnet Kenya, hvor Kenya Tropical SeaLife hører til.

Netop dét samarbejde har gjort det muligt for Den Blå Planet at være det første akvarium i verden til at udstille den nye zebrahaj for offentligheden.

En tur til Østafrika

I sidste måned var kurator Lars Skou Olsen og dyrlæge Kasper Jørgensen på besøg i Kenya for blandt andet at undersøge, om der er andre forskelle på zebrahajerne end farverne. Med på rejsen var også lektor for Statens Naturhistoriske Museum Peter Rask Møller. Den Blå Planet har samarbejdet med ham gennem flere år, og han hjælper blandt andet med at navngive og undersøge eventuelle nye arter.

Et atlas over kroppen

For at finde ud af om der er tale om en ny art eller en kun en farve variation, må man undersøge zebrahajen med en række morformetriske målinger. Det betyder, at man blandt andet måler længden på den, vejer den, ser hvor stor brystfinnen er og laver en beskrivelse af hudtænderne.

Ideen med alle disse undersøgelser er også, at man laver et “kropskort” over den nye zebrahaj. Man følger den, fra den er en lille unge, til den udvikler sig til en voksen zebrahaj. Og undervejs sammenlignes den med den kendte zebrahaj.

“En teori på denne farveforskel kunne være miljømæssig påvirkning. Det kan være, at revet eller havbunden er anderledes i netop det habitat, hvor de er blevet fanget, og den derfor har udviklet en ny form for camouflage,” siger Peter Rask Møller.

Bedre vilkår for dyrene

Da Lars og Kasper var i Kenya hjalp de ikke kun med at undersøge zebrahajen.

De var også med til at forbedre vilkårene for de nuværende dyr i Kenya Tropical SeaLife. I sidste ende betyder det, at dyrene får bedre vilkår hos eksportøren, og at rejsen til Danmark bliver en bedre oplevelse.

Og så er der kommet svar fra de forskellige DNA prøver, der er blevet foretaget. Hør i filmen, hvad resultatet blev.

Find flere

Der er kommet seks nye filippinske krokodiller i Regnskoven på Den Blå Planet som led i et avlsprogram for den truede dyreart.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Regnskoven på den Blå Planet har fået seks nye beboere. I akvarium 21 og 22, der normalt bebos af arowanaer, spademaller og flodpigrokker, er der nu også seks filippinske krokodiller.

I naturen er den filippinske krokodille stærkt truet, og i 2011 var det estimeret, at der kun var 250 individer tilbage. Tidligere var handel med krokodilleskind den største trussel, men i dag er det største problem rydning af dens levesteder.

Derfor har de filippinske myndigheder indledt et bevaringsprogram blandt andet i samarbejde med NGO’en Mabuwaya Foundation.

Betaler lokalbefolkningen for at bevare reder

Et af hovedpunkterne i Mabuwaya Foundations arbejde er at sikre krokodillernes levesteder, og det gør de blandt andet ved at betale lokalbefolkningen for at bevare rederne. Hvis en landmand eksempelvis har et stykke jord, hvor der ligger en rede, får han penge for at lade være med at dyrke jorden.

Det har vist sig meget effektivt, så man forsøger ikke at sætte nye krokodiller ud i naturen.

Ambassadører i avlsprogram

Krokodillerne på Den Blå Planet kommer fra Krokodille Zoo på Falster og fra London Zoo, og en af grundene til, at vi kan vise dem frem for gæsterne er, at vi støtter Mabuwaya Foundation økonomisk.

Samtidig deltager vi i et avlsprogram, og krokodillerne – tre hanner og tre hunner – er derfor parret, så vi undgår indavl. Programmet koordineres i Europa fra Kölner Zoo i Tyskland og omfatter alle filippinske krokodiller i zoologiske anlæg, hvor de fungerer som ambassadører for både deres art og for bevaringsprogrammet.

Krokodillerne er også blevet chip-mærket, så man hurtigt kan kende forskel på dem ved at scanne dem, da det ellers kan være svært og omstændeligt at skille dem fra hinanden.

Træning sikrer sundhedstilstanden

Krokodillerne har været på planeten i adskillige måneder – du så måske, da de fik and til Mortensaften – men det er først nu, anlægget er bygget om, så det passer til krokodillerne.

Inden de blev sat ud i akvarierne, blev alle krokodillerne målt og vejet, og dyrepasserne træner løbende krokodillerne til at komme op på land og lægge sig, så vi kan måle og veje dem igen – og flytte dem, hvis det skulle være nødvendigt.

Vægt og størrelse er nemlig en rigtig god indikator for dyrenes sundhedstilstand, så ved kontinuerligt at træne dem, kan vi samtidig sikre, at de har det godt.

Find flere

Ofte kan små ting gøre en stor forskel. Den Blå Planet har med små ændringer givet dyrene i Kenya meget bedre muligheder for fremtiden.

Den Blå Planet har for nylig været i Kenya for at studere den nye farvevariant af zebrahajen, men heldigvis var der også tid til andre ting: Nemlig at hjælpe Kenya Tropical SeaLife Center, så dyrenes livsvilkår bliver forbedret.

Optimering og udvikling gavner dyrene

Kurator Lars Skou Olsen og dyrlæge Kasper Jørgensen gennemgik faciliteterne hos KTSC. Sammen kom de frem til en række forskellige områder, hvor det var muligt at forbedre faciliteterne.

Et af disse områder var, hvordan vandet i akvarierne blev renset. Proceduren blev ændret, så vandkvaliteten blev forbedret, og for dyrene betyder det bedre livsvilkår.

Fodringen blev også optimeret, så de forskellige arter får en mere hensigtsmæssig foder – altså foder som er artsspecifik.

Det er ting, man tager som givet i Danmark, men situationen kan være en anden i Kenya, og ofte er de små ting som gør en stor forskel.

Gør en forskel for lokalmiljøet

En af grundene til, at Den Blå Planet er glad for samarbejdet med KTSC er, at de er med til at gøre en forskel for lokalmiljøet – og for den lokale økonomi i Kenya.

Når KTCS eksempelvis skal fange en ægte kejserfisk skal det ske uden at skade hverken dyret, havbunden ved at dynamitfiske eller ved overfiskeri.

I stedet hjælper KTSC ved oplysning og uddannelse de lokale dykkere til at fange fiskene på den mest hensigtsmæssige måde.

Hvis det er en større opgave, som f.eks. en haj, så erhverver man de lokale fiskere. På den måde støtter man også op om lokalmiljøet og økonomien på én gang.

En månedsløn for én fisk

En af måderne at engagere de lokale fiskere på er, at man tilbyder at købe de fisk som de indfanger. I stedet for at de overfisker, kan de få til opgave at fange en special fisk, som KTSC køber – og det kan være en god forretning for de lokale. De kan nemlig få hele deres månedsløn ved at sælge bare én fisk!

Det betyder, at mange lokale fiskere har specialisereret sig i at fange bestemte arter efter aftale med KTSC.

Nye krav til gavn for dyrene

I slutningen af 2016 udgav den europæiske organisation for akvarier, EUAC, nye retningslinjer for, hvilken hensyn man skal tage, når man importere et havdyr.

Retningslinjerne er lavet, så man tager mest muligt hensyn til dyrene, men Den Blå Planet er heldigvis på forkant med anbefalingerne. Inden de blev offentliggjort, tog vi selv initiativ til at udvide og forbedre samarbejdet med Kenya Tropical SeaLife Center.

Det har medført nye procedurer, der kommer dyrene til gode, og vi har hver uge kontakt til centeret i Kenya for at følge op og vurdere, om der er andre ting, der skal ændres.

Find flere

Blæksprutter er innovative jægere, der kan løse indviklede problemer. Se videoen, hvor Den Blå Planets middelhavsblæksprutte fanger en krabbe i en glaskolbe.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Blæksprutter er kendt for at kunne sprøjte blæk mod angribende fjender og stikke af, mens fjenden er forvirret, men blæksprutter er også rigtig dygtige jægere. Det gælder eksempelvis for middelhavsblæksprutten, Octopus vulgaris.

Dels har middelhavsblæksprutter et rigtig godt syn. Faktisk ser de lige så godt som en kat. De kan dog ikke se farver men opfatter verden i sort/hvid.

Innovativt bløddyr

Dels er de kloge og meget lærenemme. De er således i stand til at genkende symboler, finde vej gennem labyrinter og åbne syltetøjsglas.

Og dels er de bløddyr ligesom muslinger og snegle, så de er meget fleksible og kan klemme sig gennem selv små åbninger.

Læs også: Verdens blæksprutte bestand vokser

Kombinationen af de evner bruger vi på Den Blå Planet til at aktivere vores blæksprutter. De får jævnligt “serveret” levende krabber i glaskolber, og de skal så finde en måde at nå frem til maden på.

Efterligner naturen

Det er for at holde blæksprutterne sunde og for at efterligne deres opførsel i naturen mest muligt.

“Når blæksprutten går på jagt, løfter den sten og søger ind i huler for at lede efter byttedyr. Ude i naturen er der alle de her udfordringer, og dem har vi ikke så mange af her, så derfor aktiverer vi den ved at fodre den med krabber nede i en glaskolbe,” siger Den Blå Planets kurator Lars Skou Olsen.

Når blæksprutten får fat i krabben bruger den sine stærke sugekopper til at trække den ud ad kolben.

Læs også: Hvor mange sugekopper har en blæksprutte

Blæksprutter har et meget hårdt næb, som den slår krabben ihjel med, så den kan spise i ro og mag. Krabben lider således ikke men dør øjeblikkeligt.

Levende krabber fungerer bedst

Grunden til, at vi fodrer med levende krabber, er, at de frosne mister en masse næringsstoffer, som blæksprutterne skal bruge for at vokse og udvikle sig rigtigt.

Desuden har en død krabbe ganske enkelt ikke den samme appel på en blæksprutte som en levende krabbe, så blæksprutten bliver slet ikke lige så aktiveret i jagten, hvis krabben er død.

Find flere

En stor læderskildpadde ankom til et redningscenter for havskildpadder. Desværre overlevede den ikke. I videoen kan du se, hvor meget plastik, den havde i maven.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Naja Bertolt Jensen, der til daglig er fortæller på Den Blå Planet, tog i efteråret til Lampedusa i Italien, hvor hun besøgte Lampedusa Turtle Rescue, der – som navnet antyder – redder havskildpadder.

Naja kom helt tæt på konsekvenserne af menneskets plastikforbrug, da hun så obduktions-resultaterne af en stor læderskildpadde.

Læderskildpaddens mave var fuld af store stykker plastik. Da havskildpadder primært lever af gopler, associerer den plastikposer med gopler, hvilket har katastrofale konsekvenser.

Video: Hvad sker der, når plastik ender i havet?

Læderskildpadden er en “ensom” art

Læderskildpadde tilhører en forhistorisk familie af havskildpadder, som har været på jorden i mindst 110 millioner år. Dermed har den også overlevet den store masseuddøen for 65 millioner år siden, hvor dinosaurerne uddøede. I dag er den den sidste overlevende af en forhistorisk familie af havskildpadder. På IUCNs Red List står den som en truet dyreart.

Vidste du

• Læderskildpadden Dermochelys coriacea, er den største af alle nulevende havskildpadder.
• Den kan let skelnes fra andre havskildpadder, da den ikke har et exoskelet. I stedet er dens rygskjold dækket af hud og fedtet kød.
• Selvom vandmænd består af cirka 98% vand, er de en vigtig del af føden hos mange havskildpadder.
• Læderskildpadden findes i tropiske og varmt tempererede have i hele verden, og er også truffet få gange i Danmark.
• Som andre skildpaddearter lægger også havlæderskildpaddens hun sine æg i sandet på en strand, hvorefter hun tildækker dem og forlader dem. De nyklækkede skildpaddeunger klækkes således alene, ligesom de vokser op på egen hånd.

Støt havet

Den 23. januar 2017 holder Henrik Beha Pedersen, der har stiftet Plastic Change, foredrag på Den Blå Planet. Foredraget er gratis, når du har købt entre.

Den Blå Planet støtter en lang række forsknings- og naturbevarelsesprojekter, men vi har brug for din hjælp.

Når du giver et bidrag, støtter du en sårbar natur i Danmark og i verden. Du hjælper trængte koralrev og dyr, som lider under al den plastik, der er endt i verdenshavene. Du støtter også forskning, som gør os klogere på det forunderlige liv i havet. Tak for din støtte.

Støt med 200 kr.

Find flere

Oceanet på Den Blå Planet har fået en ny beboer. En undervandsrobot er flyttet ind til hajerne, morænerne og alle de andre dyr i kæmpeakvariet.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

De få som har prøvet at røre huden på en hammerhaj ved, at den er ru som sandpapir. Hajerne er vanedyr og kan godt lide at svømme hen og røre ruden med finnerne. Hver gang de gør det, kommer der en mikroskopisk ridse. Nu har det stået på i cirka fire år, og de har ridset ruden så meget, at den nu skal poleres.

Her har vi fået bestilt en smart undervandsrobot til at klare ærterne for os. Robotten pudser og pudser dagen lang. Resultatet er, at vores gæster nu får et langt bedre kig ind i Oceanet, og man glemmer næsten, at en tonstung akrylrude adskiller os fra dyrene.

Billeder fra fabrikken i Colorado, USA

Stabling af 3 kæmpe rudestykker til Oceanet

Ruden til den store oceantunnel.

Forrige

• 01. mar. - Nye krokodiller i Regnskoven
• 23. feb. - En zebrahaj uden striber?
• 16. feb. - Mange nye vanddrager
• 15. feb. - Sjælden zebrahaj udstillet på Den Blå Planet
• 08. feb. - Blind fisk med bakgear

Find flere

Den Blå Planet har stor succes med at opdrætte giftfrøer, og inden længe kan vi begynde at levere til andre zoologiske anlæg.

I Regnskoven på Den Blå Planet har man længe kunnet se farvestrålende frøer hoppe rundt. Gule, røde og mangefarvede frøer hopper rundt mellem de løvgrønne blade og skaber med deres varierede lyde en stemning af at være i en rigtig regnskov, mange tusind kilometer væk.

Ingen af frøerne lever naturligt i Danmark, så da Regnskoven blev etableret, blev der anskaffet et stort antal frøer, og det kunne man i princippet fortsætte med. Men dels er det for Den Blå Planet – ligesom for andre akvarier og zoologiske anlæg – et mål at være selvforsynende med så mange dyr som muligt for at beskytte naturen, og dels koster et par bullseye pilegiftfrøer omkring 7000 kroner.

Hundredevis af haletudser

Derfor har Den Blå Planet gennem et stykke tid arbejdet på selv at opdrætte frøer, og det går rigtig godt. I kælderen under akvarierne er der i øjeblikket hundredevis af haletudser og små frøer af mange forskellige arter, størrelser og farver.

Det drejer sig eksempelvis om anthonyi pilegiftfrøen (Epipedobates anthonyi), stribet giftfrø (Phyllobates vittatus) og den gule pilegiftfrø (Phyllobates terribilis).

Kan dræbe 10 mennesker

Sidstnævnte er den giftigste pilegiftfrø i verden og er 20 gange mere giftig end den næstfarligste. Bare en enkelt frø indeholder i naturen gift nok til at slå cirka 10 voksne mennesker ihjel.

Frøerne, der kan blive op til fem centimeter, danner i naturen gift ved at spise små malakitbiller, men på Den Blå Planet spiser de primært bananfluer, så de er ganske ufarlige.

Heldigvis beholder de den flotte gule farve, der tjener som advarsel til andre dyr, og kan derfor betage gæsterne med deres unikke udseende.

Sundhedstjek af frøerne

Der er så mange nye frøer på vej, at Den Blå Planet inden længe kan begynde at levere frøer til andre akvarier og zoologiske anlæg, men inden skal frøerne have et lille sundhedstjek.

Svampen chytrid er en stor trussel for frøer og padder verden over, og for at sikre, at frøerne er raske, bliver der taget prøver, som sendes til et laboratorium i Tyskland. Hvis alt går efter planen, og undersøgelserne ikke viser tegn på svamp, vil beboerne fra Den Blå Planet derefter myldre ud i Regnskoven – og til andre destinationer!

Find flere

Knivfisken kan ikke se en dyt. Til gengæld har den bakgear.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

For en stor del af gæsterne på Den Blå Planet er de smukke omgivelser et af trækplastrene. Bygningen, der er formet som en hvirvelstrøm, suger gæsterne ned til forunderlige oplevelser i dybden, og når solen viser sit ansigt, glimter ydersidens sølvblanke overflade som hundredevis af juveler.

En, der med sikkerhed er helt ligeglad med den slags, er Den Blå Planets knivfisk, for den er nemlig blind.

Har mistet synet

Det skyldes, at den normalt lever dybt nede i Amazonfloden, som kan blive op til 100 meter dyb. Så dybt nede i vandet er der intet lys, så knivfisken har over tid mistet synsevnen.

Til gengæld har den evnen til at bakke, hvilket eksempelvis hammerhajer ikke har. Langs undersiden har den en gatfinne, som den kan bevæge i enten den ene eller den anden retning og på den måde bevæge sig enten frem eller tilbage.

Myresluger til vands

I videoen kalder Den Blå Planets kurator Lars Skou Olsen den for myresluger-knivfisken, og det skyldes, at dens videnskabelige navn er Orthosternarchus tamandua.

Tamandua betyder nemlig myrespiser på det lokale sprog, og er også slægtsnavnet for de landbaserede myreslugere.

Se mere i videoen herover.

Find flere

To farvevarianter af zebrahajer er udstillet på Den Blå Planet som det første sted i verden.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

I akvarium mini-7 bag koralrevet svømmer der lige nu to verdensnyheder rundt. Der er tale om to zebrahajer, der ikke ligner dem, vi kender.

Zebrahajen har fået sit danske navn, fordi den som lille har striber ligesom en zebra. Når den vokser, forvandler striberne sig gradvist til prikker, så den som voksen har et gulligt udseende med massevis af mørke prikker, men de nye beboere ser anderledes ud – de har nemlig hverken striber eller prikker.

Kun 12 kendte eksemplarer i verden

I stedet har de et meleret udseende, der med kurator Lars Skou Olsens ord “nærmest ligner et landkort”.

Der er kun fanget 12 eksemplarer af den sjældne farvevariant i verden, og fordi farven er så anderledes troede vi først, at der var tale om en helt ny art. DNA-prøver har dog vist, at det – desværre – ikke er tilfældet.

Aldrig udstillet før

Fordi farvevarianten er så sjælden har den heller aldrig været udstillet før, så det er en vaskeægte verdensnyhed, gæsterne nu kan se svømme rundt bag koralrevet.

Når dyrlægen har sikret sig, at de ikke er syge eller plaget af parasitter, vil de blive flyttet til den store Oceantank.

Find flere

Masser af små nye axolotler svømmer nu rundt på Den Blå Planet.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Axolotlen ligner med sine udvendige, buskede gæller en vanddrage, men der er tale om en halepadde. Og en spændende en af slagsen.

Axolotlen findes i naturen kun i nogle få søer og vulkanske kratere i udkanten af Mexico City, og fordi byen vokser – og fordi axolotlen i Mexico anses som en delikatesse – er bestanden desværre ved uddø. På IUCNs Red List står den som “kritisk truet”, hvilket er højeste alarmberedskab.

Det er desto mere ærgerligt, da axolotlen ud over sit specielle udseende gemmer på nogle helt særlige egenskaber.

Lever hele livet som larve

Dels lever den hele sit liv som larve i stedet for at gennemgå en metamorfose og gå på land som de fleste andre frøer og salamandre. Af samme grund lever den også hele livet i vand.

Men selv om den altså tilbringer hele livet som larve, kan den formere sig, og det er sket på Den Blå Planet, hvor der i øjeblikket er masser af både æg og små larver.

En axolotl-hun kan lægge mellem 100 og 1000 æg. Så snart hun har lagt dem, kan hun begynde at producere nye og kan således lægge æg flere gange om året.

Æggene klækker efter to-tre uger, og de små larver på cirka en centimeter svømmer ud og er klar til at finde føde.

Hjernekirurgi blandt larver

Ud over den specielle reproduktion er axolotlen også bemærkelsesværdig for sin evne til at regenerere. Hvis den eksempelvis mister et ben, kan den gro et nyt, og så har den som noget helt særligt også evnen til at modtage dele fra andre axolotler og integrere dem i egen krop.

Selv dele af en anden axolotls hjerne kan den fuldt integrere og bruge funktionelt, og det giver nogle meget interessante perspektiver, hvis forskerne kan finde ud, hvor den evne kommer fra.

Kolde kratere

På Den Blå Planet finder du axolotlerne i akvarium 6 i den kolde afdeling, hvilket kan virke underligt, da de i naturen lever i vulkanske kratere.

Det skyldes, kraterne ikke er aktive, og at at vandtemperaturen i akvariet derfor svarer til det, der findes i naturen.

Find flere

Den Blå Planet har i samarbejde med Statens Naturhistoriske Museum været i Kenya for at undersøge en sjælden farvevariant af zebrahajen.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Hos Den Blå Planet kan man opleve en stor artsvariation og diversitet i de forskellige miljøer – helt fra det kolde nord og havodderne via de tropiske varme søer og arapaimaerne til det store Ocean, hvor hammerhajerne fornøjer sig.

Det er muligt, fordi Den Blå Planet samarbejder med en række forskellige institutioner og leverandører. En af dem ligger så langt væk som i Østafrika, nærmere betegnet Kenya, hvor Kenya Tropical SeaLife hører til.

Netop dét samarbejde har gjort det muligt for Den Blå Planet at være det første akvarium i verden til at udstille den nye zebrahaj for offentligheden.

En tur til Østafrika

I sidste måned var kurator Lars Skou Olsen og dyrlæge Kasper Jørgensen på besøg i Kenya for blandt andet at undersøge, om der er andre forskelle på zebrahajerne end farverne. Med på rejsen var også lektor for Statens Naturhistoriske Museum Peter Rask Møller. Den Blå Planet har samarbejdet med ham gennem flere år, og han hjælper blandt andet med at navngive og undersøge eventuelle nye arter.

Et atlas over kroppen

For at finde ud af om der er tale om en ny art eller en kun en farve variation, må man undersøge zebrahajen med en række morformetriske målinger. Det betyder, at man blandt andet måler længden på den, vejer den, ser hvor stor brystfinnen er og laver en beskrivelse af hudtænderne.

Ideen med alle disse undersøgelser er også, at man laver et “kropskort” over den nye zebrahaj. Man følger den, fra den er en lille unge, til den udvikler sig til en voksen zebrahaj. Og undervejs sammenlignes den med den kendte zebrahaj.

“En teori på denne farveforskel kunne være miljømæssig påvirkning. Det kan være, at revet eller havbunden er anderledes i netop det habitat, hvor de er blevet fanget, og den derfor har udviklet en ny form for camouflage,” siger Peter Rask Møller.

Bedre vilkår for dyrene

Da Lars og Kasper var i Kenya hjalp de ikke kun med at undersøge zebrahajen.

De var også med til at forbedre vilkårene for de nuværende dyr i Kenya Tropical SeaLife. I sidste ende betyder det, at dyrene får bedre vilkår hos eksportøren, og at rejsen til Danmark bliver en bedre oplevelse.

Og så er der kommet svar fra de forskellige DNA prøver, der er blevet foretaget. Hør i filmen, hvad resultatet blev.

Relateret

• 15. feb. 2017 - Sjælden zebrahaj udstillet på Den Blå Planet

Find flere

Der er kommet seks nye filippinske krokodiller i Regnskoven på Den Blå Planet som led i et avlsprogram for den truede dyreart.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Regnskoven på den Blå Planet har fået seks nye beboere. I akvarium 21 og 22, der normalt bebos af arowanaer, spademaller og flodpigrokker, er der nu også seks filippinske krokodiller.

I naturen er den filippinske krokodille stærkt truet, og i 2011 var det estimeret, at der kun var 250 individer tilbage. Tidligere var handel med krokodilleskind den største trussel, men i dag er det største problem rydning af dens levesteder.

Derfor har de filippinske myndigheder indledt et bevaringsprogram blandt andet i samarbejde med NGO’en Mabuwaya Foundation.

Betaler lokalbefolkningen for at bevare reder

Et af hovedpunkterne i Mabuwaya Foundations arbejde er at sikre krokodillernes levesteder, og det gør de blandt andet ved at betale lokalbefolkningen for at bevare rederne. Hvis en landmand eksempelvis har et stykke jord, hvor der ligger en rede, får han penge for at lade være med at dyrke jorden.

Det har vist sig meget effektivt, så man forsøger ikke at sætte nye krokodiller ud i naturen.

Ambassadører i avlsprogram

Krokodillerne på Den Blå Planet kommer fra Krokodille Zoo på Falster og fra London Zoo, og en af grundene til, at vi kan vise dem frem for gæsterne er, at vi støtter Mabuwaya Foundation økonomisk.

Samtidig deltager vi i et avlsprogram, og krokodillerne – tre hanner og tre hunner – er derfor parret, så vi undgår indavl. Programmet koordineres i Europa fra Kölner Zoo i Tyskland og omfatter alle filippinske krokodiller i zoologiske anlæg, hvor de fungerer som ambassadører for både deres art og for bevaringsprogrammet.

Krokodillerne er også blevet chip-mærket, så man hurtigt kan kende forskel på dem ved at scanne dem, da det ellers kan være svært og omstændeligt at skille dem fra hinanden.

Træning sikrer sundhedstilstanden

Krokodillerne har været på planeten i adskillige måneder – du så måske, da de fik and til Mortensaften – men det er først nu, anlægget er bygget om, så det passer til krokodillerne.

Inden de blev sat ud i akvarierne, blev alle krokodillerne målt og vejet, og dyrepasserne træner løbende krokodillerne til at komme op på land og lægge sig, så vi kan måle og veje dem igen – og flytte dem, hvis det skulle være nødvendigt.

Vægt og størrelse er nemlig en rigtig god indikator for dyrenes sundhedstilstand, så ved kontinuerligt at træne dem, kan vi samtidig sikre, at de har det godt.

Find flere

Ofte kan små ting gøre en stor forskel. Den Blå Planet har med små ændringer givet dyrene i Kenya meget bedre muligheder for fremtiden.

Den Blå Planet har for nylig været i Kenya for at studere den nye farvevariant af zebrahajen, men heldigvis var der også tid til andre ting: Nemlig at hjælpe Kenya Tropical SeaLife Center, så dyrenes livsvilkår bliver forbedret.

Optimering og udvikling gavner dyrene

Kurator Lars Skou Olsen og dyrlæge Kasper Jørgensen gennemgik faciliteterne hos KTSC. Sammen kom de frem til en række forskellige områder, hvor det var muligt at forbedre faciliteterne.

Et af disse områder var, hvordan vandet i akvarierne blev renset. Proceduren blev ændret, så vandkvaliteten blev forbedret, og for dyrene betyder det bedre livsvilkår.

Fodringen blev også optimeret, så de forskellige arter får en mere hensigtsmæssig foder – altså foder som er artsspecifik.

Det er ting, man tager som givet i Danmark, men situationen kan være en anden i Kenya, og ofte er de små ting som gør en stor forskel.

Gør en forskel for lokalmiljøet

En af grundene til, at Den Blå Planet er glad for samarbejdet med KTSC er, at de er med til at gøre en forskel for lokalmiljøet – og for den lokale økonomi i Kenya.

Når KTCS eksempelvis skal fange en ægte kejserfisk skal det ske uden at skade hverken dyret, havbunden ved at dynamitfiske eller ved overfiskeri.

I stedet hjælper KTSC ved oplysning og uddannelse de lokale dykkere til at fange fiskene på den mest hensigtsmæssige måde.

Hvis det er en større opgave, som f.eks. en haj, så erhverver man de lokale fiskere. På den måde støtter man også op om lokalmiljøet og økonomien på én gang.

En månedsløn for én fisk

En af måderne at engagere de lokale fiskere på er, at man tilbyder at købe de fisk som de indfanger. I stedet for at de overfisker, kan de få til opgave at fange en special fisk, som KTSC køber – og det kan være en god forretning for de lokale. De kan nemlig få hele deres månedsløn ved at sælge bare én fisk!

Det betyder, at mange lokale fiskere har specialisereret sig i at fange bestemte arter efter aftale med KTSC.

Nye krav til gavn for dyrene

I slutningen af 2016 udgav den europæiske organisation for akvarier, EUAC, nye retningslinjer for, hvilken hensyn man skal tage, når man importere et havdyr.

Retningslinjerne er lavet, så man tager mest muligt hensyn til dyrene, men Den Blå Planet er heldigvis på forkant med anbefalingerne. Inden de blev offentliggjort, tog vi selv initiativ til at udvide og forbedre samarbejdet med Kenya Tropical SeaLife Center.

Det har medført nye procedurer, der kommer dyrene til gode, og vi har hver uge kontakt til centeret i Kenya for at følge op og vurdere, om der er andre ting, der skal ændres.

Find flere

Blæksprutter er innovative jægere, der kan løse indviklede problemer. Se videoen, hvor Den Blå Planets middelhavsblæksprutte fanger en krabbe i en glaskolbe.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Blæksprutter er kendt for at kunne sprøjte blæk mod angribende fjender og stikke af, mens fjenden er forvirret, men blæksprutter er også rigtig dygtige jægere. Det gælder eksempelvis for middelhavsblæksprutten, Octopus vulgaris.

Dels har middelhavsblæksprutter et rigtig godt syn. Faktisk ser de lige så godt som en kat. De kan dog ikke se farver men opfatter verden i sort/hvid.

Innovativt bløddyr

Dels er de kloge og meget lærenemme. De er således i stand til at genkende symboler, finde vej gennem labyrinter og åbne syltetøjsglas.

Og dels er de bløddyr ligesom muslinger og snegle, så de er meget fleksible og kan klemme sig gennem selv små åbninger.

Læs også: Verdens blæksprutte bestand vokser

Kombinationen af de evner bruger vi på Den Blå Planet til at aktivere vores blæksprutter. De får jævnligt “serveret” levende krabber i glaskolber, og de skal så finde en måde at nå frem til maden på.

Efterligner naturen

Det er for at holde blæksprutterne sunde og for at efterligne deres opførsel i naturen mest muligt.

“Når blæksprutten går på jagt, løfter den sten og søger ind i huler for at lede efter byttedyr. Ude i naturen er der alle de her udfordringer, og dem har vi ikke så mange af her, så derfor aktiverer vi den ved at fodre den med krabber nede i en glaskolbe,” siger Den Blå Planets kurator Lars Skou Olsen.

Når blæksprutten får fat i krabben bruger den sine stærke sugekopper til at trække den ud ad kolben.

Læs også: Hvor mange sugekopper har en blæksprutte

Blæksprutter har et meget hårdt næb, som den slår krabben ihjel med, så den kan spise i ro og mag. Krabben lider således ikke men dør øjeblikkeligt.

Levende krabber fungerer bedst

Grunden til, at vi fodrer med levende krabber, er, at de frosne mister en masse næringsstoffer, som blæksprutterne skal bruge for at vokse og udvikle sig rigtigt.

Desuden har en død krabbe ganske enkelt ikke den samme appel på en blæksprutte som en levende krabbe, så blæksprutten bliver slet ikke lige så aktiveret i jagten, hvis krabben er død.

Find flere

Efter mange års forgæves forsøg vokser korallerne nu på Den Blå Planet.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Koralrevet på Den Blå Planet har været lidt af et smertensbarn. Siden åbningen i marts 2013 har vi forsøgt alt hvad vi kunne, men uanset hvad vi gjorde, ville korallerne ikke leve i akvariet. Nu er det heldigvis lykkedes, og vi er gået i gang med at “plante” nye koraller blandt de farverige koralrevsfisk som klovnfisken og paletkirurgfisken, som nogle måske kender fra Disney-filmene Find Nemo og Find Dory.

Læs også: Det vrimler med Dory’er

“Vi har en mistanke om, at glasfiber-belægningen, som betonen er belagt med, har phthalater i sig, som har gjort, at korallerne ikke kunne leve der. Vi har ikke kunnet se det i vores målinger, men vi formoder, at den nu er blevet fortyndet så meget, at korallerne begynder at gro,” siger kurator Lars Skou Olsen

Meget skrøbelige skabninger

Koraller er nemlig meget skrøbelige og kan kun leve i ekstremt rent vand. Det har altså taget næsten fire år at få det til at lykkes på Amager, men nu trives de.

Kurator Lars Skou Olsen tager hver anden uge billeder af en kontrol-koral for at måle udviklingen, og den er vokset en hel centimeter den seneste måned, hvilket måske ikke lyder af meget men faktisk er ekstremt meget for koraller, der vokser meget langsomt.

Støt koralrevene

Oprindelig kom de fleste af Den Blå Planet koraller fra Bali, hvor der er en masse undervands “gartnerier” hvor korallerne bliver opdrættet.

For at få lov til at importere dem skal man have en såkaldt CITES-tilladelse. En del af den aftale er, at 10 procent af de opdrættede koraller skal sættes ud i naturen igen, så når du besøger Den Blå Planet er du med din billet indirekte med til at støtte verdens koralrev.

Et virvar af farver

Det er der også brug for, for koralrevene er verden over under massivt pres fra blandt andet global opvarmning, forurening og turisme.

Læs også: Tornekroner – koralrevenes piggede fjende

På sigt regner vi med, at koralrevet på den Blå Planet bliver et virar af farvestrålende koraller.

“Der vil gå en del år, før det er fuldstændig dækket, men der er håb forude,” siger Lars Skou Olsen, der også regner med, at Den Blå Planet til den tid kan begynde at sende koraller til andre akvarier.

Find flere