Søndag den 21. oktober blev der afholdt et særevent på Den Blå Planet – en dissektion af en klumpfisk! For en måned siden gik en klumpfisk i en fiskers net i Rødvig, ud for Stevns. Fiskeren kontaktede Den Blå Planet, men desværre døde den inden den kom frem til Den Blå Planet.

Spændende resultater i mavesækken

Særeventet forløb over to timer og blev besøgt af mange nysgerrige gæster. Dyrlæge Mai Mundeling, som stod for dissektionen, var glad for den store interesse fra gæsterne, men også for de resultater, hun kom frem til.

”Rent faktuelt vejede klumpfisken 8,4 kg og var 54 centimeter lang. Jeg undersøgte dens forskellige organer, hvor mavesækken gemte på nogle overraskelser. Klumpfisken havde bl.a. indtaget mindre fisk, såsom tobis og brislinger. Opdagelserne i mavesækken er ret specielle, fordi der er en udbredt tro om, at klumpfisk kun spiser vandmænd” fortæller dyrlæge Mai Mundeling.

LÆS OGSÅ: Hold øje med klumpfisk i danske farvande

Gæster assisterede under dissektionen

Mai Mundeling måtte på et tidspunkt have hjælp fra gæsterne til at holde den lange mave-tarm-kanal, da den skulle måles. Den målte 2,10 meter.

”Under dissektionen fandt jeg yderligere ud af, at klumpfisken havde rundorme i leveren og en fladorm på 1,15 meter i mave-tarm-kanalen,” fortæller dyrlæge Mai Mundeling.

Hvis du er vild med klumpfisk, kan du få stillet din lyst i Oceanet på Den Blå Planet, hvor en lyslevende klumpfisk lever blandt hammerhajer og rokker.​

Første havoddere i Danmark

Nuttetheds-faktoren ryger helt i top, når tre havoddere fra Alaska indtager det nybyggede havodderanlæg med havudsigt over Øresund. Den Blå Planet er det første og eneste sted i Nordeuropa, hvor man kan opleve havoddere. Den fireårige han, Mojoe, har følgeskab af de to unge hunner, Agnes og Laura, og der er godt gang i de pelsklædte havdyr.

”Jeg plejer at beskrive havoddere som bavianer på syre. De er utroligt intelligente og ekstremt aktive dyr, ja de er nærmest hyperaktive, så gæsterne kan godt glæde sig,” siger kurator og chefdyrepasser Lars Skou Olsen, Den Blå Planet.

Havodderne, der alle blev fundet forladt som små unger, trænes flere gange dagligt af dyrepasserne og fodres tit, da deres stofskifte er utroligt højt. Se fodringer kl.. 10.30, 14.00 16.30.

Et nyt madsted er bygget ind i havoddernes nybyggede anlæg, hvorfra der sælges lækre efterårssupper, hotdogs, kager og varme og kolde drikke.

Verdens største undervandsmaleri

Undervandskunstner Jesper Kikkenborg dykker hver dag i efterårsferien ned til bunden af den enorme Oceantank og maler et stort undervandsportræt af ”Havets Moder”.

Mens Jesper Kikkenborg maler omgivet af hammerhajer, rokker og stimer af flotte tropiske fisk, kan man høre om ’Havets Moder’, gudinde for havets frugtbarhed.

Ifølge sagn og myter er det ’Havets Moder’, der fylder havet op med dyr og verden over er fortællingerne om hende blevet brugt til at forklare, hvor dyrene kom fra, og hvorfor fiskenettet nogle gange er tomt og andre gange bugner.

Guinness World Records overvåger naturligvis rekordforsøget. Den tidligere rekord er på 0,8 m2, sat af en ukrainsk kunstner i Det Røde Hav i 2010. Det nye billede bliver over fem gange så stort – hele 4,5 m2.

For kun 200 kr. kan man købe et lod i lodtrækningen om rekordbilledet. Pengene går ubeskåret til Den Blå Planets forskningsindsats.

Jesper Kikkenborg maler dagligt kl. 12.30 – 15.00 (11.-19. oktober).

Få en Søforklaring i Metroen

Metroen er en utroligt populær måde at komme til Den Blå Planet på. Og nu starter oplevelsen allerede undervejs.
Hver dag i efterårsferien samler en blåklædt fortæller Den Blå Planets gæster op på Nørreport Station, og underholder med spændende og udfordrende Søforklaringer i Metro-toget.

Læs mere om de legesyge havoddere her.

Det er helt særligt, at Den Blå Planet får havoddere. For på trods af at akvarier og zoos i USA og Asien har havoddere, er det i Europa kun Lissabon Akvarium, som huser havoddere. Hvordan kan det være? En af grundene er, at der i cirka tyve år har været udførselsforbud af havoddere fra USA.

Sådan får du en eksotisk fisk til et akvarium

Når et akvarium ønsker sig en specifik fisk, kan de henvende sig til de store fiskegrossister i Taiwan eller Indonesien, som har tilladelse til at indfange fisk fra verdenshavene. Handlen foregår, som hvis du indkøber hos en dyrehandler – forskellen er blot størrelsen på dyrene og dyrehandlen. Hvis grossisterne ikke ligger inde med den ønskede fisk, så kan akvariet sende en ønskeliste og komme på en venteliste, men ventetiden kan være lang, hvis grossisterne ikke får det rette dyr i nettet.

Truet dyr og udsendelsesforbud fra USA

Med havoddere er sagen en anden. I USA og Asien har mange akvarier og zoos havoddere i fangenskab, men i Europa er det kun Lissabon Akvarium. Hvorfor er der ikke flere akvarier eller zoos i Europas der huser havoddere? Først og fremmest skyldes det, at havoddere er karakteriseret som truet og derudover har der i USA været udførselsforbud i cirka tyve år.

Hvorfor mange akvarier og zoos i USA og Asien har havoddere i fangenskab skyldes, at havodderne lever langs kysterne ved USA (Californien og Alaska), Canada, Japan og Sibirien.

QUIZ: Test din viden om havodderne

Første gang i Danmarkshistorien

Der findes i alt 3 arter af havoddere – og hvor der stadig er udsendelsesforbud af den sydlige havoddere, er der nu åbnet op for udsendelse af den nordlige, som kan findes i Alaska. Den Blå Planet har siden 2011 arbejdet på at få havoddere, så publikum i Europa kan opleve legesyge havoddere på nært hold.

Det er netop den nordlige havodder som Den Blå Planet nu huser i det gamle søløveanlæg. Det bliver første gang i Danmarkshistorien, at publikum får mulighed for at opleve havoddere i fangenskab.

Alaska Sealife Center hjælper bortkomne unger

Alaska Sealife Center (non-profit) er leverandører af Den Blå Planets havoddere. Centeret forsker i havoddere, men passer og plejer også bortkomne havoddere, som er drevet væk fra deres mor. Havodderne er typisk fundet alene på en strand, hvor ansatte fra Alaska Sealife samler dem op og tager sig af dem.

LÆS OGSÅ: Så tæt var havodderen på at uddø

Mange kriterier for at få havoddere

En lang række krav skal opfyldes for at modtage havoddere. Først og fremmest er der en lang række sagsbehandlinger, papirarbejde, ventelister og godkendelser, som tager lang tid.

Så er der de fysiske omstændigheder, for havoddere skal bo på ’first-class’. Siden foråret er der blevet foretaget en stor og spændende ombygning af det gamle søløveanlæg, så det nu er et smukt havodderanlæg. Derudover har Den Blå Planets dyrepassere fra koldt saltvand på skift besøgt Alaska Sealife Center for at lære at håndtere havoddere.

Alt dette har gjort at Den Blå Planet nu er det 2. sted i Europa som huser havoddere – og det første akvarium, udenfor USA, som modtager havoddere efter 20 års udførselsforbud. At Den Blå Planet kan fremvise havoddere til sine gæster er derfor en stor bedrift.

Den Blå Planet glæder sig til at kunne vise de tre havoddere; Mojoe, Laura og Agnes frem til sine gæster fra starten af oktober 2014.

Spørgsmål som ‘hvordan opstår liv?’ har beskæftiget mennesker gennem årtusinder. Hertil kommer tillægsspørgsmål som fx, hvor kommer fiskene fra? Selvom videnskabsfolk forsøger at svare på livets uløste gåder, er der stadig folk, der tyer til de ældgamle og fascinerende myter, der forsøger at besvare de store og dybe spørgsmål.

Her er myten om havets moder central. Myten findes i mange udgaver og variationen er stor alt efter, hvor man er i verden. Én af myterne, en vestafrikansk, handler om Yemaja.

Yemaja: Mor til fiskene

Yemaja er en gudinde, hvis oprindelse spores tilbage til Yoruba-folket i Vestafrika.
Hendes navn er en sammentrækning af sætningen ‘yey omo eja’, som kan oversættes som “mor, hvis børn er fiskene”.

Ifølge denne gamle afrikanske tradition kom alt liv fra havet og dermed fra Yemaja, der begrebsliggøres som havets moder. Hvis man spørger én fra Yorubafolket, hvor hammerhajer og rokker på Den Blå Planet kommer fra, vil de sandsynligvis svare: ‘Yemaja, havets moder’.

Hun menes at være en omsorgsfuld og plejende gudinde, hvis magt øger fertilitet, beskytter børn og våger over rejsende på havet. Det er derfor ikke overraskende, at hendes mest hengivne støtter er sejlere, fiskere og kvinder (især gravide eller dem, der lider af barnløshed).

Den frugtbare og moderlige Yemaja portræteres typisk som en smuk og mørklødet kvinde med en stor barm. Hun er iført blå og sølv farver, som afspejler hendes forbindelse til havet.

Verdens største undervandsmaleri

Undervandskunstner Jesper Kikkenborg dykker hver dag i efterårsferien 2014 ned til bunden af den enorme Oceantank og maler et stort undervandsportræt i fri fortolkning af ”Havets Moder”.
Mens Jesper Kikkenborg maler omgivet af hammerhajer, rokker og stimer af flotte tropiske fisk, kan man høre om ’Havets Moder’, gudinde for havets frugtbarhed.

Den Blå Planets daglige kaptajn, direktør Dorte Gleie, bliver i dag nomineret som modtager af Årets Leder-prisen. Prisen uddeles af organisationen Lederne og gives til en kendt leder, der går foran i det danske lederlandskab og inspirerer ved sit eksempel.

STEM HER

”Jeg er meget stolt over denne ære – men æren går direkte videre til alle Den Blå Planets fantastiske medarbejdere. Ingen kaptajn uden et dedikeret og engageret team. Det er dem og Den Blå Planet, der fortjener ros”, siger en glad Dorte Gleie.

Løftet Danmarks Akvarium til Den Blå Planet

Bestyrelsesformand for Den Blå Planet dr. scient. Flemming Normand Frandsen, professor emeritus fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, siger:
”Det varmer, at ikke kun gæsterne kan se kvaliteterne ved at have et nationalt akvarium af høj kaliber. Personligt er jeg ikke så overrasket over, at erhvervslivet står klar til at hædre Dorte Gleie. Hun er en særdeles dygtig leder, som har forstået at løfte Den Blå Planet, Danmarks Akvarium ind i en ny vision og sammen med den øvrige stab udviklet et nyt koncept”.

”At blive nomineret til Årets Leder ud af så mange dygtige og dedikerede erhvervsfolk i Danmark, er helt ubeskriveligt. På Den Blå Planet har vi alle sammen fokus på at skabe det, du kan kalde Den Gode Arbejdsplads, til gavn for gæsterne og for hinanden, siger Dorte Gleie, der kom til Den Blå Planet fra et lederjob i Tivoli.

Af tidligere modtagere af prisen som Årets Leder kan nævnes Jørgen Vig Knudstorp, LEGO, Nils Smedegaard Andersen, A.P.Møller-Mærsk, Niles Duedahl, SE og oberst Kim Kristensen, ceremonimester for kongehuset.

Giver gæsterne gode oplevelser

”Jeg bliver super glad, når jeg bevæger mig rundt på Den Blå Planet og ser, hvordan medarbejdere giver gæsterne fantastiske oplevelser, der skaber fascination og respekt for den natur, vi er en del af. Det er vores mission at få børn og voksnes hjerter til at banke for vandets forunderlige liv – og når vi lykkes, er det stort.” siger Dorte Gleie.

Alle kan stemme

Alle kan stemme på de nominerede på Ledernes hjemmeside, lederne.dk, fra den 13.- til den 24. november. Prisen uddeles den 27. november.

Verdens største undervandsmaleri

Undervandskunstner Jesper Kikkenborg dykkede hver dag i efterårsferien 2014 ned til bunden af den enorme Oceantank og malede et stort undervandsportræt af ”Havets Moder”.

Sådan kan maleriet blive dit

For 200 kr. kan du købe et lod i lodtrækningen om rekordmaleriet. Pengene går ubeskåret til Den Blå Planets forskningsindsats. Overfør via Mobile Pay 91 89 16 00. Det er muligt, at købe lodder frem til den 31. december 2014.

Ifølge sagn og myter er det ’Havets Moder’, der fylder havet op med dyr og verden over er fortællingerne om hende blevet brugt til at forklare, hvor dyrene kom fra, og hvorfor fiskenettet nogle gange er tomt og andre gange bugner.

Guinness World Records overvågede naturligvis rekordforsøget. Den tidligere rekord er på 0,8 m2, sat af en ukrainsk kunstner i Det Røde Hav i 2010. Det nye billede er over fem gange så stort – hele 4,5 m2.

Du behøver ikke en PhD i raketvidenskab for at forstå, hvordan stenfisken har fået sit navn. Og nej, det er ikke fordi den hedder Sten, men den ligner til forveksling en sten. Men træd ikke på den eller brug den som smutsten. Et stik fra den kan være den sidste oplevelse, du måtte få.

Undgå stenfiskens dødspigge

Stenfisken er fremragende til at kamuflere sig på koralrev. Faktisk er kamuflagen så god, at den ikke behøver at svømme stærkt for at fange et bytte. Når en stenfisk jager, ligger den bomstille og venter. Den har god tid. På et tidspunkt svømmer en intetanende fisk forbi og stikker sig på én af dens giftpigge. Et enkelt stik lammer fisken lynhurtigt, og snart ligger fisken i den ‘sure smiley’ mund.

Fortvivlende smerte

Normalt er det ikke rart at blive forgiftet, men efter sigende skulle en giftoverførsel fra en stenfisk være det værste af det værste. Fortvivlede ofre for dens stik har tigget og bedt læger om at amputere berøringstedet. Får man ikke behandling kan man forvente chok, lammelse, vævsdød og død. Behandling indenfor 2 timer kan dog forhindre et dødsfald.

Se stenfisken omkring Koralrevet

The post Stenfisk – verdens giftigste fisk appeared first on www.denblaaplanet.dk.

Fotoudpluk fra det blå hav

For nogen er det bedste ved udgangen af året ikke julen, julegaver eller at se familien i helligdagene. Det bedste er National Geographics fotokonkurrence. Det er en tradition, hvor vi ser, hvor fantastisk verden omkring os er.

Disse billeder er ikke engang officielle vindere, alligevel er de forbløffende. National Geographic begynder snart deres udvælgelsesproces, men Den Blå Planet har her plukket et par af vores favoritter fra den blå natur ved havene.

Se flere fotos fra fotokonkurrencen her.

The post Blåt udvalg af National Geographics fotokonkurrence 2014 appeared first on www.denblaaplanet.dk.

(Sepiablæksprutten i “sepia fotofilter”)

Den Blå Planet har både stillehavsblæksprutte og middelhavsblæksprutte, som har otte arme. Men nu kan Den Blå Planet også fremvise den fantastiske, tiarmede sepiablæksprutte. På flere punkter adskiller de sig fra dem, som Den Blå Planet allerede huser – både på det ydre og indre.

Sepiablæksprutte med 10 arme

8-armet blæksprutte

Formen er anderledes på en sepia

Først og fremmest adskiller de sig udseendemæssigt fra de ottearmede blæksprutter ved, at være elipseformet. Rundt på siderne har den brede finner, som kan hjælpe sprutten med at svømme af sted. Sepiablæksprutten har flere arme end den ottearmede blæksprutte – hele ti med gode sugekopper, som den bruger, når den skal fange byttet. To af armene er lange, mens de resterende otte er korte. De er også mindre end de ottearmede, de spænder fra få centimeter lang til max en meter. Derudover er max vægten for sepiablæksprutter cirka 4 kg.

Skal indeni kroppen

Inden i kappen findes der en stor, hvid skal, som er lavet af kalk. Skallen er aflang og smal. Sepiablæksprutten bruger skallen indeni sig til, at kunne balancere, når den svømmer rundt i vandet. Hvis skallerne fra en død sepiablæksprutten skyller op på land, kan den bruges som foder til burfugle. Kalk er nemlig rigtig godt, når det gælder opbygning af knogler – også hos fugle. Sepiablæksprutten lever ikke i Danmark, her er simpelthen for koldt, i stedet holder de sig især til middelhavskysterne. Men vi kan være heldige engang imellem, at finde skaller fra døde sepiablæksprutte skylle op ved Vesterhavet – og få dem som gæster på en varm sommerdag ved det Nordlige Skagerrak.

Overraskelsesangreb

Sepiablæksprutten bruger en stor portion tid på, at grave sig ned i bunden af havet. At den ligger begravet, er en jagtteknik, hvor den kan overraske byttet ved at springe op ad sandet. Så selvom sepiablæksprutten ligger begravet i sand om dagen, så betyder det ikke, at den dovner den hele dagen. Når de bevæger sig ud om natten for, at finde føde, fx små fisk, rejer og krabber, kan de finde på at ”svæve” gennem vandet og ligne søgræs for at snige sig ind på byttet. De kan nemlig også mestre i at ændre farve, mønstre og form efter omgivelserne.

Sepia – ikke kun et fotofilter

Måske en del kender fotofiltret ”sepia” i emne for billedredigering. Fotofiltret har karakter af, at være have brunetone – og det er faktisk sepiablæksprutten, som har givet navn til dette fotofilter! Sepia referer til den type blæk, de har i deres krop. Blækket kan de bruge til, at forsvare sig med ved at lave en blæksky.

Den Blå Planet er glad for, at kunne fremvise sepiablæksprutter til sit publikum. De kan opleves i den varme saltvandsafdeling, tæt på Koralrevet.

The post Sepiablæksprutten appeared first on www.denblaaplanet.dk.

Træd ind i en speciel juleoplevelse, når Den Blå Planet skruer ned for blåt og op for rødt. ”Den Røde Planet” tændes den 14. november og kan opleves til og med den 6. januar.

Fra blå til rød

Den Blå Planet, Danmarks Akvarium er normalt en verdensomsejling under havet iscenesat i alle nuancer af blå.

Men nu skifter Den Blå Planet farve og byder på en særlig jule-psykedelisk oplevelse.

”Den Røde Planet” er som en krydsning mellem en fremmed planet, med sære organismer i røde oceaner, og et undervands-julelandskab med enorme snefnug og bølgende nordlys.

”Julemarkeder og nisseudsmykninger får vi til overdosis i julemåneden – på Den Røde Planet lægger vi derfor op til en anderledes lysoplevelse med en lidt skæv snert af jul,” siger Mette Broksø Thygesen, kommerciel direktør, Den Blå Planet.

I de mørke timer vil ”Den Røde Planet” lyse op i rødt og kaste et smukt skær ud i mørket. Indenfor er der rødt lys i ca. en fjerdedel af akvarierne – særligt udvalgt for effekt og under hensyn til dyr og planters trivsel.

Meyers juletallerken

Spisestedet Øst byder fra den 14. november og julen ud på Meyers lækre juletallerken med bl.a. julesild, røget laks og flæskesteg, og menuen byder naturligvis også på andre af julens hyggelige klassikere som julegløgg, risalamande og æbleskiver med Meyers dejlige syltetøj.

Åbent hele julen

Den Blå Planet har åbent 365 dage om året. I julen er programmet som altid proppet med fodringer, science show og Søforklaringer og fra begyndelsen af december er der jule-børneteater med Hammerhajen HIK.

The post “Den Røde Planet” appeared first on www.denblaaplanet.dk.

Du har mere til fælles med søpapegøjer, end du tror, især hvad angår parhold og kærlighed! Læs og bliv overrasket!

The post Søpapegøjer vs. mennesker appeared first on www.denblaaplanet.dk.

Effektiv dræber maser sit bytte

Den grønne anakonda lever i Sydamerikas floder og sumpe. Dens øjne og næsebor er anbragt højt på hovedet, og derfor kan hele kroppen være skjult under vand, når den lydløst svømmer rundt på jagt efter bytte.

Se anakondaen i Regnskoven på Den Blå Planet.

Bare rolig, anakondaen er ikke giftig

Det har den nemlig ikke brug for, når den dræber. De største anakondaer er stærke nok til at presse med 6 kg per kvadratcentimeter. Det vil sige, at ikke alene presses luften ud af lungerne på byttet, men blodtrykket i offeret påvirkes også så meget, at hjertet går i stå.

Anakondaer tygger ikke maden

Anakondaen er ubetinget verdens største og stærkeste slange. Den kan blive over ni meter lang, være tykkere end en tønde og veje op til 250 kg. I længde kan den overgås en lille smule af netpytonen i Asien, men anakondaen er klart både stærkere og tungere.

Efter parringen kan hunnen af og til finde på at æde hannen.

Anakondaer har ikke en bordskik, hvor de skal tygge maden 30 gange for hvert bid. Tværtimod sluger Anakondaen byttet i én kæmpestor mundfuld. Dens kæber sidder ikke sammen bagtil som hos os, og derfor kan den spile munden enormt op. En anakonda kan sluge et dyr, der er lige så tykt, som det tykkeste sted på slangens egen krop. Selv så store dyr som flodsvin, hjorte, tapirer, alligatorer og selv jaguarer står på anakondaens spiseseddel. Der er sjældne, men sandfærdige  beretninger om, at anakondaer også kan fange og spise et menneske.

Efter et godt måltid kan der gå flere måneder før anakondaen bliver sulten igen. Den kan faktisk overleve i helt op til to år uden at spise.

Film: Sådan fanger du en anakonda

Hunnen kan æde hannen

Når anakondahunnen er parat til at blive parret, udsender hun en bestemt duft, der tiltrækker hanner fra lang afstand. Hannerne og hunnen snor sig rundt om hinanden til en stor, rodet knude, en slags brydekamp i slowmotion. Det er hunnens måde at se hannerne an på. Brydekampen slutter, når hunnen beslutter sig for, hvilken af hannerne, hun vil parre sig med. Efter parringen kan hunnen af og til finde på at æde hannen. Nu kan hun bruge ham som føde, så hun har noget at tære på, når hun nu skal til at producere unger. Måske er det forklaringen på, at hunnen er større end hannen hos den grønne anakonda.

Anakondahunnen lægger ikke æg som de fleste andre slanger, men beholder æggene inde i kroppen, lige til de klækker. Omkring et halvt år efter parringen, føder hun op til 100 babyslanger, der er omkring 60 cm lange. Ungerne skal klare sig selv straks efter fødslen.

The post Bare rolig, anakondaen er ikke giftig appeared first on www.denblaaplanet.dk.

Et øje på hver arm

Søstjerner er noget helt for sig. De har fem arme, ingen ben, masser af fødder og nå ja hovedet mangler. For enden af hver arm sidder et synsorgan, et primitivt øje.

Munden peger nedad, mens gattet (røven) vender opad og sidder lige i “bullseye” af søstjernen. Udtrykket: “hovedet op og benene ned” gir slet ingen mening, når man taler om søstjerner.

Indlagt vand og sugefødder

Søstjerner har indvendigt et netværk af vandfyldte kanaler, et hydralisk vandkanalsystem. Dette særprægede kanalsysten munder ud i utallige sugefødder.
Sugefødderne er meget fleksible. Søstjerner bevæger sig ved at strække sugefødderne ud og fæstne dem til underlaget, hvorved søstjernen kan trække sig frem. Søstjerner kan bevæge sig i alle retninger til en hver tid.

Sugefødderne bliver desuden også anvendt til fødeoptagelse. Langs sugefødderne findes en fødekanal, der sørger for, at maden bliver transporteret frem til munden.

Gi den en arm til

Ligesom firbenet kan søstjerner gendanne en tabt legemsdel. Det er således ikke fatalt for en søstjerne at miste en arm.
Faktisk kan søstjerner som en forsvarsmekanisme afsnøre en arm, hvis der er behov for det. Senere vokser en ny arm ud, der er ligeså god som den gamle.

Frem med maven

Søstjerner er rovdyr, og de lever blandt andet af muslinger. Muslingerne åbnes ved hjælp af et tålmodigt sejt træk med sugefødderne, mens søstjernen står på armspidserne i en karakteristisk stilling.

Når muslingen udmattet åbner skallerne en lille smule på klem, krænger søstjernen sin mavesæk ud og fører den ind i muslingen. Herefter udskiller den mavesaft som nedbryder muslingen, hvorefter den opsuges og fortæres.

The post Søstjernen: Fem arme og ingen ben appeared first on www.denblaaplanet.dk.

Denne jul kan du få et helt særligt og krammeblødt tilbud på Blåt Kort. Køb eller forny Blåt Kort og få en ekstra julegave i form af et plys-havdyr. Vælg mellem en nuttet havodder (værdi 140 kr.) og en sej hammerhaj (værdi 70 kr).

Der er en klækkelig rabat på Blåt Kort, og giver du Blåt Kort i gave, får du en gratis gaveæske til at lægge under træet.

Som Tårnby-borger får du den vanlige Tårnby-rabat, og frit valg mellem de to plys-havdyr.

Julegaven, der glæder hele året

Blåt Kort er 365 dage med 20.000 dyr og masser af spændende fordele.

Læs også: 9 gode grunde til at vælge Blåt Kort.

2015 bliver et spændende år på Den Blå Planet. En ny udstilling, fyldt med viden og sjov, åbner i akvariet og på din egen smartphone. Der er en overraskelse på vej på kysten ned til Øresund, og der bliver skruet op for tilbud og arrangementer for Blåt Kort. Vi glæder os også til at løfte sløret for et par gode dyrenyheder.

Tilbuddet gælder indtil 6. januar 2015 og kun ved besøg eller køb i Indgangen på Den Blå Planet.

Priser

The post Juletilbud på Blåt kort appeared first on www.denblaaplanet.dk.

Lørdag den 3. januar 2015 kl. 09.00 bydes alle med Blåt Kort velkommen til en unik dissektion, nemlig af marsvinet, som er den eneste hvalart, der yngler i indre danske farvande.

Dissektionen foretages af en erfaren dyrelæge, som tager prøver, der sendes til diverse forskningsinstitutioner.

Sammen med dyrelægen står én af Den Blå Planets engagerede fortællere, som guider gennem hele arrangementet.

Se også: Nye afsnit af ‘Sebastian på dybt vand’

Bemærk: Der er ingen tilmelding til arrangementet. Pladserne fås ved personligt fremmøde på Den Blå Planet efter først-til-mølle-princippet.

The post Hvad er der inde i et marsvin? appeared first on www.denblaaplanet.dk.

Sebastian har været på dybt vand igen. Sammen med chefdyrepasser Lars S. Olsen har han hentet havoddere fra Alaska til Den Blå Planet. Det er der kommet 2 fantastiske film ud af, som du kan se på DR Ultra tirsdag den 27. januar 2015.

Chefdyrepasser byder velkommen til snigpremiere

Som noget særligt byder chefdyrepasser Lars S. Olsen alle med Blåt Kort velkommen til snigpremiere på de nye afsnit af ‘Sebastian på dybt vand’.

Lørdag den 10. januar kl. 12.00 varmer han op til filmen ved at fortælle røverhistorier fra Alaska, og efter filmene vil han svare på spørgsmål fra børn og barnlige sjæle.

Bemærk: Der er ingen tilmelding til arrangementet. Pladserne fås ved personligt fremmøde på Den Blå Planet efter først-til-mølle-princippet.

Se de gamle afsnit af ‘Sebastian på dybt vand’ her.

Program den 10. januar 2015

12.00 Velkomst ved chefdyrepasser Lars S. Olsen

12.10 Visning af de to nye afsnit af ‘Sebastian på dybt vand’

13.00 Chefdyrepasser Lars S. Olsen svarer på spørgsmål

The post Nye afsnit af Sebastian på dybt vand appeared first on www.denblaaplanet.dk.

Søndag den 21. oktober blev der afholdt et særevent på Den Blå Planet – en dissektion af en klumpfisk! For en måned siden gik en klumpfisk i en fiskers net i Rødvig, ud for Stevns. Fiskeren kontaktede Den Blå Planet, men desværre døde den inden den kom frem til Den Blå Planet.

Spændende resultater i mavesækken

Særeventet forløb over to timer og blev besøgt af mange nysgerrige gæster. Dyrlæge Mai Mundeling, som stod for dissektionen, var glad for den store interesse fra gæsterne, men også for de resultater, hun kom frem til.

”Rent faktuelt vejede klumpfisken 8,4 kg og var 54 centimeter lang. Jeg undersøgte dens forskellige organer, hvor mavesækken gemte på nogle overraskelser. Klumpfisken havde bl.a. indtaget mindre fisk, såsom tobis og brislinger. Opdagelserne i mavesækken er ret specielle, fordi der er en udbredt tro om, at klumpfisk kun spiser vandmænd” fortæller dyrlæge Mai Mundeling.

LÆS OGSÅ: Hold øje med klumpfisk i danske farvande

Gæster assisterede under dissektionen

Mai Mundeling måtte på et tidspunkt have hjælp fra gæsterne til at holde den lange mave-tarm-kanal, da den skulle måles. Den målte 2,10 meter.

”Under dissektionen fandt jeg yderligere ud af, at klumpfisken havde rundorme i leveren og en fladorm på 1,15 meter i mave-tarm-kanalen,” fortæller dyrlæge Mai Mundeling.

Hvis du er vild med klumpfisk, kan du få stillet din lyst i Oceanet på Den Blå Planet, hvor en lyslevende klumpfisk lever blandt hammerhajer og rokker.​

The post Det gemte sig indeni klumpfisken appeared first on www.denblaaplanet.dk.

Verdens største undervandsmaleri

Undervandskunstner Jesper Kikkenborg dykkede hver dag i efterårsferien 2014 ned til bunden af den enorme Oceantank og malede et stort undervandsportræt af ”Havets Moder”.

Sådan kan maleriet blive dit

For 200 kr. kan du købe et lod i lodtrækningen om rekordmaleriet. Pengene går ubeskåret til Den Blå Planets forskningsindsats. Overfør via Mobile Pay 91 89 16 00. Det er muligt, at købe lodder frem til den 31. december 2014.

Ifølge sagn og myter er det ’Havets Moder’, der fylder havet op med dyr og verden over er fortællingerne om hende blevet brugt til at forklare, hvor dyrene kom fra, og hvorfor fiskenettet nogle gange er tomt og andre gange bugner.

Guinness World Records overvågede naturligvis rekordforsøget. Den tidligere rekord er på 0,8 m2, sat af en ukrainsk kunstner i Det Røde Hav i 2010. Det nye billede er over fem gange så stort – hele 4,5 m2.

The post Skal verdensrekordmaleriet hænge i din stue? appeared first on www.denblaaplanet.dk.

Du behøver ikke en PhD i raketvidenskab for at forstå, hvordan stenfisken har fået sit navn. Den ligner til forveksling en sten, men træd ikke på den eller brug den som smutsten. Et stik fra den kan være den sidste oplevelse, du måtte få.

Undgå stenfiskens dødspigge

Stenfisken er fremragende til at kamuflere sig på koralrev. Faktisk er kamuflagen så god, at den ikke behøver at svømme stærkt for at fange et bytte. Når en stenfisk jager, ligger den bomstille og venter. Den har god tid. På et tidspunkt svømmer en intetanende fisk forbi og stikker sig på én af dens giftpigge. Et enkelt stik lammer fisken lynhurtigt, og snart ligger fisken i den ‘sure smiley’ mund.

Fortvivlende smerte

Normalt er det ikke rart at blive forgiftet, men efter sigende skulle en giftoverførsel fra en stenfisk være det værste af det værste. Fortvivlede ofre for dens stik har tigget og bedt læger om at amputere berøringstedet. Får man ikke behandling kan man forvente chok, lammelse, vævsdød og død. Behandling indenfor 2 timer kan dog forhindre et dødsfald.

Se stenfisken omkring Koralrevet

The post Stenfisk – verdens giftigste fisk appeared first on www.denblaaplanet.dk.