Søndag den 21. oktober blev der afholdt et særevent på Den Blå Planet – en dissektion af en klumpfisk! For en måned siden gik en klumpfisk i en fiskers net i Rødvig, ud for Stevns. Fiskeren kontaktede Den Blå Planet, men desværre døde den inden den kom frem til Den Blå Planet.
Spændende resultater i mavesækken
Særeventet forløb over to timer og blev besøgt af mange nysgerrige gæster. Dyrlæge Mai Mundeling, som stod for dissektionen, var glad for den store interesse fra gæsterne, men også for de resultater, hun kom frem til.
”Rent faktuelt vejede klumpfisken 8,4 kg og var 54 centimeter lang. Jeg undersøgte dens forskellige organer, hvor mavesækken gemte på nogle overraskelser. Klumpfisken havde bl.a. indtaget mindre fisk, såsom tobis og brislinger. Opdagelserne i mavesækken er ret specielle, fordi der er en udbredt tro om, at klumpfisk kun spiser vandmænd” fortæller dyrlæge Mai Mundeling.
LÆS OGSÅ: Hold øje med klumpfisk i danske farvande
Gæster assisterede under dissektionen
Mai Mundeling måtte på et tidspunkt have hjælp fra gæsterne til at holde den lange mave-tarm-kanal, da den skulle måles. Den målte 2,10 meter.
”Under dissektionen fandt jeg yderligere ud af, at klumpfisken havde rundorme i leveren og en fladorm på 1,15 meter i mave-tarm-kanalen,” fortæller dyrlæge Mai Mundeling.
Hvis du er vild med klumpfisk, kan du få stillet din lyst i Oceanet på Den Blå Planet, hvor en lyslevende klumpfisk lever blandt hammerhajer og rokker.
Efterårsferie: Havodder og verdensrekord
Oplev nuttede havoddere og overvær et forsøg til Guinness World Records
Det gemte sig indeni klumpfisken
”Under dissektionen fandt jeg en fladorm på 1,15 meter i mave-tarm-kanalen”
Sjælden mutantfisk fanget i Øresund
Normalt er de mørkebrune, men den ålekvabbe som en fisker fangede forleden i Øresund var orange som en redningsvest.