Quantcast
Channel: Den Blå Planet
Viewing all 571 articles
Browse latest View live

Sjælden mutantfisk fanget i Øresund

$
0
0

ålekvabbe2

Normalt er de mørkebrune, men den ålekvabbe som en fisker fangede forleden i Øresund var orange som en redningsvest. Se den på Den Blå Planet.

Det var noget af en overraskelse, der mødte fiskeren Jørgen Lauersen, da han fiskede på Øresund. I fangsten sprællede nemlig en ålekvabbe ud over det sædvanlige – den var helt skrig-orange!

”Den orange farve hos ålekvabben er en mutation i fiskens pigment. Det er yderst sjældent, og jeg har aldrig før set en orange ålekvabbe. Det er fantastisk, at den har overlevet til at blive voksen,” siger kurator og chefdyrepasser Lars Skou Olsen.

Mutationer af denne type kaldes Xanthochromisme og kendes hos flere fiskearter. Udover at mutationen er sjælden, så gør den oftest også livet farligere for fisken, fordi den ikke kan camouflere sig så effektivt overfor rovdyr. En voksen mutant er derfor yderst sjælden.

I dette tilfælde har den sjældne ålekvabbe dog haft heldet med sig og kan nu leve resten af sin tilværelse i fred for fjender på Den Blå Planet.

Ålekvabber har en aflang krop med et forholdsvis stort hoved og kan derfor udseendemæssigt godt minde lidt om ålen. De kan blive omkring 25 centimeter lange. Billedet til venstre viser en normalfarvet ålekvabbe, og til højre den orange mutant.

The post Sjælden mutantfisk fanget i Øresund appeared first on www.denblaaplanet.dk.


Vinterferie med havoddere og våd videnskab

$
0
0

Blaa_Noerd_Sara_ fortaeller

Vinterferien (7. til 22. februar) på Den Blå Planet byder på havoddere, fugletræninger og sjove Blå Nørd-shows – samt vilde fortællerbattles og børneteater med hammerhajen HIK

 

IMG_2475

To Be Or Not To Be… A Sea Otter?

De to nuttede havoddere Agnes og Mojoe er faldet rigtig godt til på Den Blå Planet. Begge har taget cirka fem kilo på, og du kan se dem blive fodret og lege med både mad og isterninger, som de sprælske havoddere elsker at lave narrestreger med. Havodderarten har været tæt på at blive udryddet, så vi stiller spørgsmålet ”To Be Or Not To Be…A Sea Otter?” og fortæller om deres vitale betydning for økosystemet.

Blaa_Noerd_Sara_ fortaeller

 

Vand, røg og magi i nyt Blå Nørd-show

Et nyt og spektakulært Blå Nørd-show med flotte farver, vand, røg og magi er blevet nyudviklet. Showet gør dig også klogere på de aktive havoddere. Hvordan det  præcis hænger sammen, er du nødt til at komme på besøg for at få at vide.

Nikolaj_guld_parakit (1)

Træning af guldparakiter

Den Blå Planets dyrepassere har gennem træning fået en særlig kontakt til de smukke og farverige guldparakiter i Regnskoven. Oplev den fantastiske fugl, når den giver dyrepasseren en high five og blive kløet på maven.

Ansigts_maling_vinterferie

Få en havodder i ansigtet

Den Blå Planets fortællere leverer friske ansigtsprydelser i form af kysseklare fisk, bidske hajer, farverige sommerfugle og ikke minst frække havoddere. Ansigtsmaling er for børn i alle aldre og foregår ved koralrevet, lige til venstre, når du kommer ind. Pris: 50 kr. (40 kr. for Blåt Kort). Hver dag kl. 10.00 – 15.00.

Køb billetter her

Et spækket vinterferieprogram

Søforklaringer
Vinterferien byder også på børneteater for de mindste børn og dissekering af blæksprutter for de større børn. Alle, også de voksne, kan have fornøjelsen med at gætte med, når fortællerne kommer med Søforklaringer om havodderne. Hvad er sandt, falsk eller helt i fisk?

Fortællerbattle
De dygtige fortællere går også i duel på viden med hinanden. Hvem kan fortælle den mest utrolige historie om fisk, og hvem får publikum med sig? Duellen sker i en boksering, hvor tilskuerne rigtig kan heppe med på de forskellige historier, inden en vinder bliver udråbt.

Vilde fodringer
Oplev fodringer af hammerhajer, rokker og stimer af frække hestemakreller i den enorme 4,1 mio. liter Oceantank. Se med når de kæmpestore, forhistoriske arapaimaer højlydt og voldsomt spiser deres bytte, og bliv fascineret af de mange, smukke og farverige koralrevsfisk, når de suser rundt efter maden.

Fish & Chips i verdensklasse
I spisestedet ØST står Meyers desuden klar til at fodre både børn og voksne med Fish & Chips og anden lækker mad fra det nordiske køkken.

SE DET FULDE PROGRAM FOR VINTERFERIEN HER

Tid og gæsteflow

Blå: Kun åbent for Blåt Kort. Få Gæster
Grøn: Få gæster
Gul: Moderat antal gæster
Rød: Mange gæster

Skemaet er vejledende og vi tager forbehold for uregelmæssigheder.

Køb billetter her

The post Vinterferie med havoddere og våd videnskab appeared first on www.denblaaplanet.dk.

Slå havkatten af tønden

$
0
0

Fastelavn

Fastelavn, 15. februar, på Den Blå Planet bliver fuld af spas og narrestreger. Alle udklædte børn får en bamse og kan mellem kl. 13 og 14 slå havkatten af tønden sammen med hammerhajen Hik. Tøndeslagningen er delt op i aldersgrupper, og Hik uddeler præmier til havkattekonger og -dronninger. For at gøre det ekstra sjovt er der præmier til bedste udklædning for drenge og piger.

Se det store vinterferie-program med blandt andet et helt nyt Blå Nørd-show her.

Fastelavnspræmier til bedste udklædning

Captain America, Askepot og alle andre udklædte børn op til 12 år har gratis adgang til Den Blå Planet til fastelavn, så længe de er i selskab med en voksen. For at gøre det ekstra sjovt er der præmier til bedste udklædning for drenge og piger. Den Blå Planets venlige maskot, Hammerhajen Hik, fungerer som dommer og er ganske ubestikkelig, men den vil gerne have en krammer.
Spisestedet ØST har på dagen også fastelavns-tema og har kaffe og fastelavnsboller på menuen i Meyers sædvanlige høje kvalitet.

  • Slå havkatten af tønden

Slå havkatten af tønden

  • 30. januar, 2015

Fastelavn, 15. februar, på Den Blå Planet bliver fuld af spas. Hik styrer showet!

The post Slå havkatten af tønden appeared first on www.denblaaplanet.dk.

Masterchef på Den Blå Planet

$
0
0

Masterchef

Masterchef laver mad til Den Blå Planets gæster

Onsdag den 25. februar sender Masterchef TV3 fra Den Blå Planet.

Der er 6 deltagere tilbage i denne indledende uge, og dommerne har i dag hevet dem ud af det vante køkken og budt dem indenfor i Nordeuropas største akvarium, Den Blå Planet. Blandt hammerhajer og rokker skal deltagerne konkurrere om den ene plads videre i programmet. I dagens første udfordring skal de 6 deltagere i hold lave mad med fisk til akvariets gæster – og det er bestemt ikke det samme, som at lave mad til de hårde Masterchefdommere.

Tiarmet blæksprutte på menuen

Det dårligste hold ryger ud i en intens kamp om overlevelse, og her gælder det om at lave en ret med et dyr, som ingen af deltagerne har arbejdet med før: en tiarmet blæksprutte.

The post Masterchef på Den Blå Planet appeared first on www.denblaaplanet.dk.

Kofisken gav design til en bil

$
0
0

Kofisk

Toblerone, Marion Monroe og ko

Kofisken, Lactoria cornuta, kan ikke andet end skabe glæde i fiskehjertet. Ligesom pjaltefisk, ligner kofisken en sammensætning af utallige ting.

Hvordan ser en kofisk ud?

Hvordan skal man beskrive kofisken for én, som aldrig har set den før? Måske sådan: Kofiskens trutmund er uimodståelig, og er ikke set magen siden Marion Monroe. Navnet kofisk skal forstås ud fra de 2 horn, den har i mellem øjnene. Og nej, den er ikke i familie med hornfisk, men med kuffertfisk. Kofisken har en krop, som om den netop har slugt en pakke Toblerone-chokolade og endelig har den skønne farver og blålige prikker. Altså, en fashionfisk af største kaliber. På den måde passer kofisken godt ind i det tropiske koralmiljø, som den naturligt lever i, da mange dyr her er iklædt alle regnbuens farver og alverdens former.

Kofisk blev til Mercedesdesign

KofiskbilUd fra en økonomisk betragtning skulle fiskene i kuffertfamilien have taget copyright på deres designudtryk. Kuffertfiskene er ligesom andre koralfisk blevet “udgivet” som badedyr og legetøj, men på et punkt trumfer kuffertfiskene de fleste andre fisk. Deres form er nemlig blevet benyttet som designinspiration for Mercedes-Benz, da koncernen i 2005 byggede konceptbilen Bionic. Her har den gule kuffertfisk, som ligner kofisken, været den primære inspiration.

Beskriv kofisken med 2 ord

Den Blå Planet spurgte på Facebook, hvordan folk ville beskrive kofisken med 2 ord. Det kom der sjove eksempler ud af:

Følg Den Blå Planet på Facebook og få masser af sjov info fra havet

Kofisk2

The post Kofisken gav design til en bil appeared first on www.denblaaplanet.dk.

Foredrag om tornekroner

$
0
0

Verdens største koralrev Great Barrier Reef er halveret i størrelse på 30 år. En af de store dræbere er tornekronen, som er en søstjerne, der spiser af koralrevene. Kom og hør mere på Den Blå Planet mandag den 23. marts klokken 19.00.

I 30 år har et hold af forskere fra Australian Institute of Marine Science (AIMS) holdt øje med koralrevets udvikling. Udviklingen har været barsk for koralerne. AIMSs undersøgelser viser, at tornekronen står for 42 pct. af ødelæggelserne på Great Barrier Reef, mens orkanerne står for 48 pct., og koralblegning for de sidste 10 pct. Læs AIMS undersøgelser her (engelsk).

Læs om Den Blå Planets arbejde med videnskab og naturbevarelse

De 3 største trusler mod koralrevene

Procentdel af ødelæggelserne på Great Barrier Reef

0%
Orkaner
0%
Tornekroner
0%
Koralblegning

Forskningssamarbejde for at redde koralrev

Tornekroner er en søstjerneart, der æder koraller, og antallet af tornekroner er nu så stort, at koralrev mange steder i verden er i fare. Sammen med Den Blå Planet har Københavns Universitet derfor indledt et forskningsprojekt for at undersøge tornekronernes synssans og orienteringsevne. Målet er at finde ud af, hvordan tornekronerne finder frem til korallerne og dermed kunne hjælpe indfangningen og bekæmpelsen af tornekroner i truede områder.

”Det er essentielt for os at gøre en forskel for livet i vandet – det er faktisk en af de vigtigste grunde til, at Den Blå Planet er til – så derfor er vi meget glade for at deltage i dette forskningssamarbejde, som kan være med til at redde verdens koralrev,” siger vicedirektør på Den Blå Planet Kai Frydendahl.

Foredrag om tornekroner

Mandag den 23. marts klokken 19.00 er der foredrag på Den Blå Planet om tornekronernes synssans og baggrunden for den pludselige eksplosion i bestanden.

Foredragsholder Ronald Petie er ekspert i synssans og har en ph.d i zoologi fra Lunds Universitet. Petie arbejder på Københavns Universitet og vil fortælle om arbejdet med at undersøge tornekronernes syn og hvilke faktorer, der spiller ind i de voldsomme tornekroneudbrud. Foredraget varer cirka 30 minutter.

”Jeg glæder mig til foredraget og håber, vores gæster både bliver klogere på disse fascinerende dyr, på hvorfor forskningen i deres syn er vigtig – og på vandets forunderlige liv,” siger Kai Frydendahl.

Tornekroner kan opleves i Den Blå Planets udstilling ved  koralrevet.

The post Foredrag om tornekroner appeared first on www.denblaaplanet.dk.

Æg-cellent påske med æggejagt

$
0
0

Påsken (28. marts til 6. april) på Den Blå Planet byder på sjov æggejagt for børn, klippe-klistre-værksted, fugletræning af smukke “påskeparakitter”, vilde fodringer og fortællerbattle, hvor fortællerne dyster hinanden på ægge(h)viden.

 

Æggejagt for alle børn 

På Den Blå Planet går den vilde æggejagt blandt de mange akvarier og dyrearter. Med en flot logbog med feltnoter og spændende fortællinger i hånden er det bare med at hoppe ud i det blå og blive en rigtig ægspert. Det er sjovt og lærerigt for både børn og voksne. Logbogen er gratis og må tages med hjem.

 

Træning af “påskeparakitter” 

Få dyr har så smukke og klare og farver som fiskene i koralrevet. Det skulle da lige være parakitterne i Regnskoven. De lyser som påskesolen, når de flyver hen over piratfiskene og sætter sig på dyrepasserens skulder. Oplev dem i deres træning, hvor de laver sjove numre med dyrepasserne.

Påskeværksted for alle børn

Hver dag kl. 10 – 16 er der klippe-klistre-værksted i auditoriet. Børn i alle aldre kan klippe gækkebreve, lave sin egen fisk af modellersand eller farvelægge dyr med farveblyanter. Rummet er dekoreret med tegninger, der er lavet af de sjove søpapegøjer, som har dyppet fødderne i maling og trippet rundt på papiret.

Fortællerbattle – påskeedition om æg

Oplev Den Blå Planets vittige fiskenørder dyste mod hinanden på skæv og sjov fiskeviden i Fortællerbattle. I påsken får fortællerne det benspænd, at de skal dyste om ægge(h)viden.

Køb billetter her

 

Gæk gæk - se hele påskeprogrammet

Tid og gæsteflow

Blå: Kun åbent for Blåt Kort. Få Gæster
Grøn: Få gæster
Gul: Moderat antal gæster
Rød: Mange gæster

Skemaet er vejledende og vi tager forbehold for uregelmæssigheder.

Aktivitetskalender 2015

  • 27. marts, 2015

Programmet for 2015 er nu offentliggjort. 
Se hvad du kan glæde dig til.
Programmet bliver løbende opdateret.

 

The post Æg-cellent påske med æggejagt appeared first on www.denblaaplanet.dk.

Verdens ældste haj

$
0
0

Grønlandshaj

Hajer fra Tordenskjolds tid

Grønlandshajen er en af verdens største hajer. Den kan blive op til seks meter lang og dykke helt ned til to kilometers dybde, men ellers ved man meget lidt om kæmperne fra det kolde vand. Det er ph.d.-studerende Julius Nielsen med støtte fra blandt andet Den Blå Planet ved at lave om på.

”Vi skal, som de første nogensinde, undersøge, hvor gamle grønlandshajer bliver. Vi ved, at de vokser hele livet og fra gamle mærkningsforsøg ved vi, at de vokser meget langsomt. Det er ikke umuligt, at de allerstørste hajer er 300 år gamle, måske ældre. Det vil altså sige, at der måske svømmer hajer rundt ved Grønland som kom til verden, da Tordenskjold kæmpede mod svenskerne i Store Nordiske Krig,” sagde Julius Nielsen sidste sommer, inden han drog til de isfyldte farvande for blandt andet at mærke hajer med satellitovervågning.

Måske endnu ældre end forventet
Siden har Julius Nielsen og holdet fanget en haj, som muligvis er helt op til 510 år gammel. Hvis det passer, vil det sige, at den kom til verden lige efter, at Columbus sejlede til Amerika, og før reformationen kom til Danmark.

Lørdag den 24. april holder han to foredrag – klokken 11 og klokken 14 – om grønlandshajen og arbejdet med at undersøge dens alder og bevægelsesmønstre. Man kan også se et eksemplar af grønlandshajen udstillet.

 

Forskningens Døgn
Foredragene er en del af Forskningens Døgn, som er en landsdækkende festival med foredrag og arrangementer fra den 23. til den 25. april.

Læs mere

The post Verdens ældste haj appeared first on www.denblaaplanet.dk.


Blå Nørd indtager Forum

$
0
0

Blå Nørd i Forum

Blå Nørd indtager Forum

Den Blå Planets medrivende fortællere deltager i Science i Forum med to shows.

Blå Nørd fysik show
Søndag d. 26. April er der Blå Nørd fysik show. For at modstå Alaskas hårde vintre har havoddere verdens tætteste pels. Mennesker har omkring 100.000 hår på hele hovedet – havoddere har det samme antal per kvadratcentimeter, så det er rigtig mange hår. Men fisk har jo ikke hår, så hvordan holder de varmen i Grønlands iskolde vande? Den Blå Planets nørder går eksplosivt til værks, når de udfordrer videnskaben bag de mest ekstreme temperaturer i verden.

Dissektion af en blæksprutte
Mandag d. 27. April møder Den Blå Planet op med skalpeller, stærke maver og smittende nysgerrighed. Man siger, at blæksprutter er klogere end hunde, men hvad er bløddyrets hårde hemmeligheder? Har den virkelig tre hjerter og ni hjerner? Det får vi at se, når en ægte stillehavsblæksprutte med ildhu åbnes og undersøges af en kyndig fortæller.

Læs mere om Science i Forum her.

The post Blå Nørd indtager Forum appeared first on www.denblaaplanet.dk.

Aktivitetskalender 2015

$
0
0

Programmet for 2015 er nu offentliggjort. 
Se hvad du kan glæde dig til.
Programmet bliver løbende opdateret.

Maj

1/5-26/6 Fang hornfisk

14-17/5 Udvidet program til Kristi Himmelfart

15-17/5 Blæksprutte-tema til Copenhagen Ink

22/5 Stjerner i natten

23/5 Karneval

23-25/5 Udvidet program til pinse

25/5 Ekstraordinært fugleshow på fuglens dag

Juni

1/5-26/6 Fang hornfisk

8/6 Foredrag på havets dag

11/6 Jacques Cousteaus fødselsdag

23/6 Sankt Hans aften

27/6-16/8 Stort sommerprogram

27/6-16/8 Sælsafari

27/6-16/8 Kystmarked

Juli

27/6-16/8 Stort sommerprogram

27/6-16/8 Sælsafari

27/6-16/8 Kystmarked

6/7 Jazz på Den Blå Planet

26-31/7 Opera ved flydedebroen

Touchpool_children_DBP_019

August

27/6-16/8 Stort sommerprogram

27/6-16/8 Sælsafari

27/6-16/8 Kystmarked

September

5/7 Piratdag

 

The post Aktivitetskalender 2015 appeared first on www.denblaaplanet.dk.

Den Blå Planet med i rumforskningsprojekt

$
0
0

19_Koral_DBP (2)

Den Blå Planet er med i et ambitiøst rumforskningsprogram

Siden Den Blå Planet slog dørene op for gæster i 2013 har én dør været lukket, låst og sjældent åbnet. Bag døren til lokale 29 i Den Blå Planets kælder har videnskabsmænd sammen med Den Blå Planet forsket i fiskeernæring til astronauter. Forskningen er sket om natten for at ingen, heller ikke ansatte på Den Blå Planet, skulle få nys om det tophemmelige forskningsprojekt.

Hemmeligt fiskeopdræt i Den Blå Planets kælder

Den Blå Planet deltager i et ambitiøst rumforskningsprogram. Her har forskere sammen med Den Blå Planet udviklet et totalt lukket fiske- og skaldyrs-opdræts-anlæg. Planen er at fiskeopdrætsanlægget skal opstilles på den amerikanske rumstation i 2020 og fremadrettet forsyne astronauter med friske fisk og skaldyr.

Astronaut: Frisk fisk giver bedre psyke i rummet

Hidtil har måltidet på en rumstation ikke været nogen gourmetoplevelse og undersøgelse fra astronauter viser, at det påvirker dem negativt på en lang række områder. Derfor vækker de nye resultater begejstring i astronautkredse.

Forskningen viser nemlig, at astronauterne får det fysisk og psykisk bedre, når de spiser friske havdyr i rummet. Det er den velkendte omega-3-fedtsyre fra fisk, som har en ekstrem positiv virkning i musklerne og ikke mindst i hjernen. Flere amerikanske astronauter beretter om, at de har været markant gladere og i fysisk bedre form under testene. Kurator Lars Skou Olsen fra Den Blå Planet fortæller begejstret, at “kunsten for forskerne har været at finde en fisk, som har positiv effekt for astronauternes sundhed og som samtidig er mulig at opdrætte under ekstreme forhold i rummet”. Her har danske torsk vist sig at være ideelle . Så der ligger måske en spændende eksportmulighed til det amerikanske rumprogram her.

Gæk gæk – se hvad der sker i påsken på Den Blå Planet

Fisk vokser hurtigt i vægtløs tilstand

Et biprodukt af forskningsresultaterne er, at fisk ser ud til at vokse hurtigere i vægtløs tilstand. Kurator Lars Skou Olsen siger: “samtidig med astronautforsøget skal vi undersøge de udokumenterede påstande om, at fisk vokser dobbelt så hurtigt i vægtløs tilstand. Hvis det kan dokumenteres, at fisk har en så høj vækstrate i rummet, vil Den Blå Planet på sigt kunne starte intergalaktiske fiskefarme og forvente et stort overskud”.

Den Blå Planet fremlægger til sommer alle sine resultater på en international rumforskningskonference i Washington D.C. i USA.

The post Den Blå Planet med i rumforskningsprojekt appeared first on www.denblaaplanet.dk.

Den Blå Planet er nomineret til arkitekturprisen, Architizer A+ Award.

$
0
0

Den Blå Planet

Den Blå Planets smukke og særprægede arkitektur har givet genlyd over hele verden – og nu er Den Blå Planet igen nomineret til en prestigefuld arkitekturpris, Architizer A+ Award.

Dansk arkitektur skiller sig ud i museumskategorien
Det er Den Blå Planet i København, tegnet af 3XN, Moesgaard Museum, tegnet af Henning Larsen Architects samt Porsgrunn Maritime Museum i Norge, tegnet af Cobe, der udgør det danske islæt i kategorien. Kategorien tæller desuden Aspen Art Museum og Centro de Artes Nadir Afonso i Portugal.

Den Blå Planet har vundet før

Den Blå Planet har tidligere vundet prisen for ’bedste bygning’ i den prestigefyldte arkitektkonkurrence World Architecture Festival, hvor dommerne især var begejstrede over Den Blå Planets skulpturelle form, og den måde som bygningen udtrykker inspirationen fra naturens hvirvelformer, som f.eks. vandets strømninger og fiskestimernes bevægelser.

Stem på de nominerede

The post Den Blå Planet er nomineret til arkitekturprisen, Architizer A+ Award. appeared first on www.denblaaplanet.dk.

Søstjernen: Fem arme og ingen ben

$
0
0

Søstjerne

Et øje på hver arm

Søstjerner er noget helt for sig. De har fem arme, ingen ben, masser af fødder og nå ja hovedet mangler. For enden af hver arm sidder et synsorgan, et primitivt øje.

Munden peger nedad, mens gattet (røven) vender opad og sidder lige i “bullseye” af søstjernen. Udtrykket: “hovedet op og benene ned” gi’r slet ingen mening, når man taler om søstjerner.

Indlagt vand og sugefødder

Søstjerner har indvendigt et netværk af vandfyldte kanaler, et hydralisk vandkanalsystem. Dette særprægede kanalsysten munder ud i utallige sugefødder.
Sugefødderne er meget fleksible. Søstjerner bevæger sig ved at strække sugefødderne ud og fæstne dem til underlaget, hvorved søstjernen kan trække sig frem. Søstjerner kan bevæge sig i alle retninger til en hver tid.

Sugefødderne bliver desuden også anvendt til fødeoptagelse. Langs sugefødderne findes en fødekanal, der sørger for, at maden bliver transporteret frem til munden.

Gi den en arm til

Ligesom firbenet kan søstjerner gendanne en tabt legemsdel. Det er således ikke fatalt for en søstjerne at miste en arm.
Faktisk kan søstjerner som en forsvarsmekanisme afsnøre en arm, hvis der er behov for det. Senere vokser en ny arm ud, der er ligeså god som den gamle.

Frem med maven

Søstjerner er rovdyr, og de lever blandt andet af muslinger. Muslingerne åbnes ved hjælp af et tålmodigt sejt træk med sugefødderne, mens søstjernen står på armspidserne i en karakteristisk stilling.

Når muslingen udmattet åbner skallerne en lille smule på klem, krænger søstjernen sin mavesæk ud og fører den ind i muslingen. Herefter udskiller den mavesaft som nedbryder muslingen, hvorefter den opsuges og fortæres.

 

Aktivitetskalender 2015

  • 27. marts, 2015

Programmet for 2015 er nu offentliggjort.
Se hvad du kan glæde dig til.
Programmet bliver løbende opdateret.

 

The post Søstjernen: Fem arme og ingen ben appeared first on www.denblaaplanet.dk.

Fang hornfisk

$
0
0

Hornfiskeri

Kom, maj, du søde milde – og tag hornfisken med!

Maj måned er højsæson for hornfisk i Danmark. De trækker ind fra åbent hav for at æde langs kysterne. Således også ud for Den Blå Planets kystanlæg, hvor vi stiller udstyr til rådighed, så du kan fange din egen lækre forårsmiddag.

Vi bruger silkekroge, så børn i alle aldre kan prøve kræfter med den slanke fighter – uden risiko for blodig tommeltot. Og er man så dygtig at hale fisken i lang, bistår Den Blå Planets fortællere med filetering og posepakning. Samt med historien om hornfiskens mystiske grønne ben.

Hornfisk med persille og smør
Mangler man inspiration til en opskrift, anbefaler vi hornfisk med persille, smør og nye kartofler.

Hornfisk til fire personer:
4 hornfisk
1 citron
1 bundt persille
Smør
Nye kartofler
Salt og peber

Steg hornfisken sammen med udskårne citronskiver i cirka 10 minutter på grill eller pande.
Hak persillen og drys over den stegte fisk.
Server sammen med kogte, nye kartofler og koldt smør.

Velbekomme!

The post Fang hornfisk appeared first on www.denblaaplanet.dk.

Nye oplevelser på vej

$
0
0

Ny udstiling

Ny formidlingsudstilling står klar denne sommer

Til sommer vil en ny ambitiøs formidlingsudstilling stå klar på Den Blå Planet. Alle gamle formidlingsdele erstattes af nye spændende elementer, der sætter læring og oplevelser i centrum. Fiskene og akvarierne pilles der ikke ved.

Tysk indholdsdesign skal fortælle historier

Udstillingen laves på idéoplæg fra det prisvindende tyske design- og udstillingsbureau Atelier Brückner. Her er der 80 ansatte med 25 nationaliteter, som udelukkende beskæftiger sig med indholdsdesign. Atelier Brückner står blandt andet bag BMW-museet i München og det nye nationalmuseum i Saudi-Arabien.

Alt indhold på din mobil – quadratisch praktisch gut

Den nye formidlingsudstilling består af nye interaktive enheder, touchskærme og den seneste mobilteknologi. En ny app tager den nye ibeaconteknologi i brug, sådan at dit mobilindhold afspejler, hvad du ser. Altså, når du beundrer Koralrevet, så viser din mobil spændende og lærerigt indhold om livet i koralrevet. Går du så hen og ser på de ekstremt giftige havslanger, så viser din mobil automatisk giftigt indhold om havslangerne. Appen kan naturligvis også benyttes derhjemme, sådan at du på kort tid kan blive husets klogeåge indenfor maritimt videnskab.

Det bliver nemmere at finde rundt

Den nye udstilling har også fokus på ‘way-finding’, altså hvordan du som gæst finder rundt og ser akvarierne i en bedre og mere logisk rækkefølge. Den nye way-finding gør det også mere tydeligt, om de dyr du oplever stammer fra kolde salte verdenshave eller fra varme ferskevandsfloder mv.

Den Blå Planet ser frem til at byde dig velkommen til den nye udstilling fyldt med oplevelser.

 

 

 

The post Nye oplevelser på vej appeared first on www.denblaaplanet.dk.


Bare rolig, anakondaen er ikke giftig

$
0
0

Effektiv dræber maser sit bytte

Den grønne anakonda lever i Sydamerikas floder og sumpe. Dens øjne og næsebor er anbragt højt på hovedet, og derfor kan hele kroppen være skjult under vand, når den lydløst svømmer rundt på jagt efter bytte.

Se anakondaen i Regnskoven på Den Blå Planet.

Anakonda

Bare rolig, anakondaen er ikke giftig

Det har den nemlig ikke brug for, når den dræber. De største anakondaer er stærke nok til at presse med 6 kg per kvadratcentimeter. Det vil sige, at ikke alene presses luften ud af lungerne på byttet, men blodtrykket i offeret påvirkes også så meget, at hjertet går i stå.

Anakondaer tygger ikke maden

Anakondaen er ubetinget verdens største og stærkeste slange. Den kan blive over ni meter lang, være tykkere end en tønde og veje op til 250 kg. I længde kan den overgås en lille smule af netpytonen i Asien, men anakondaen er klart både stærkere og tungere.

Efter parringen kan hunnen af og til finde på at æde hannen.

Anakondaer har ikke en bordskik, hvor de skal tygge maden 30 gange for hvert bid. Tværtimod sluger Anakondaen byttet i én kæmpestor mundfuld. Dens kæber sidder ikke sammen bagtil som hos os, og derfor kan den spile munden enormt op. En anakonda kan sluge et dyr, der er lige så tykt, som det tykkeste sted på slangens egen krop. Selv så store dyr som flodsvin, hjorte, tapirer, alligatorer og selv jaguarer står på anakondaens spiseseddel. Der er sjældne, men sandfærdige  beretninger om, at anakondaer også kan fange og spise et menneske.

Efter et godt måltid kan der gå flere måneder før anakondaen bliver sulten igen. Den kan faktisk overleve i helt op til to år uden at spise.

Film: Sådan fanger du en anakonda

Hunnen kan æde hannen

Når anakondahunnen er parat til at blive parret, udsender hun en bestemt duft, der tiltrækker hanner fra lang afstand. Hannerne og hunnen snor sig rundt om hinanden til en stor, rodet knude, en slags brydekamp i slowmotion. Det er hunnens måde at se hannerne an på. Brydekampen slutter, når hunnen beslutter sig for, hvilken af hannerne, hun vil parre sig med. Efter parringen kan hunnen af og til finde på at æde hannen. Nu kan hun bruge ham som føde, så hun har noget at tære på, når hun nu skal til at producere unger. Måske er det forklaringen på, at hunnen er større end hannen hos den grønne anakonda.

Anakondahunnen lægger ikke æg som de fleste andre slanger, men beholder æggene inde i kroppen, lige til de klækker. Omkring et halvt år efter parringen, føder hun op til 100 babyslanger, der er omkring 60 cm lange. Ungerne skal klare sig selv straks efter fødslen.

  • Fang hornfisk

Fang hornfisk

  • 14. april, 2015

Kom, maj, du søde milde – og tag hornfisken med!
Maj måned er højsæson for hornfisk i Danmark. De trækker ind fra åbent hav for at æde langs kysterne. Således også ud for Den Blå […]

The post Bare rolig, anakondaen er ikke giftig appeared first on www.denblaaplanet.dk.

Verdens mindste krokodille

$
0
0

Dværgkrokodille

Dværgkrokodillen er lille
…og levende

Prøv næste gang du besøger Den Blå Planet at høre, hvad der bliver sagt af sjove ting ved Afrikas søer, hvor dværgkrokodillen bor. Mange tror den er “kopi-dille”. Engang var der endda et barn, som sagde, at den var en dårlig kopi. Omtalen er forståelig, fordi dværgkrokodillen sjældent bevæger sig og kan se forstenet ud i timevis. Det er bare sjovt at høre, når man ved, at den er lyslevende og kan bevæge sig lynhurtigt.

Hellere lille og vågen

På verdensplan findes der 23 arter af krokodiller. Den vestafrikanske dværgkrokodille har rekorden i at være mindst blandt krokodiller. Det er verdens allermindste krokodille.
Man skal dog ikke spøge med dværgkrokodiller, bare fordi de er små. Kæberne med de mange tænder kan lynsnart klappe sammen om byttet, og får den først fat, slipper den ikke igen.

Centralvarme indbygget

Hos dværgkrokodillen bygger hunnen en rede, der består af rådnede planter. Her lægger hun op til 20 æg. I takt med at de rådnende blade nedbrydes, frigives varme, og det hjælper med til at udruge æggene.

IMG_1576 - Version 2Hunnen vogter opmærksomt redden i de 3 lange måneder det tager at udruge æggene. Når de omsider klækker er hun lidt en “hønemor”. Hun tager dem forsigtigt op i munden og bærer dem ned til floden.

Ungerne holder sig tæt ved deres mor de første uger. Derefter må de klare sig selv.

Tasker og sko

Hudproblemer er sjældent sjovt, men dværgkrokodillens ubrugelige skind har reddet den i forhold til mange andre krokodiller.

Huden er fyldt med benplader og derfor er den uegnet til sko og tasker, men bliver dog jaget af lokale, der spiser den. Alligevel regnes dværgkrokodillen ikke for at være truet.

The post Verdens mindste krokodille appeared first on www.denblaaplanet.dk.

Sådan lever du evigt

$
0
0

Gople

Uddødelig vandmand

Den gode nyhed er, at du kan leve evigt.
Den dårlige nyhed er, at du skal være et vandmandslignende væsen. Nærmere bestemt en Turritopsis dohrnii.

Nøglen til evigt liv

Drop jagten på at brygge en eliksir, der kan give evig ungdom. Turritopsis synes at have fundet nøglen til evigt liv. I stedet for at blive gammel og dø bliver goplen yngre og yngre. I teorien kan den leve evigt. I praksis bliver polypdyret ofte spist af større dyr i vandet.
Turritopsis dohrnii er kendt som det eneste udødelige væsen. Nøglen til evigt liv, er ikke bare at leve laaaaaaaaang tid. Det handler om modenhed, eller rettere, mangel på samme.

Som en kylling, der bliver til et æg

Når den udødelige vandmand har formeret sig, ‘vælger’ den herefter ikke at blive gammel og dø. I stedet vender den udødelige vandmand tilbage til en tidlig polypfase. Populært sagt er det lidt ligesom, hvis en kylling bliver til et æg og så til en kylling igen og så til et æg osv. osv. osv.

Når processen sker for goplen, begynder dens fangarme at trække sig tilbage, kroppen skrumper, og den synker til bunds og begynde cyklussen forfra. Laboratorieprøver viser, at voksne Turritopsis gennemgår denne forandring regelmæssig. Og ikke bare én gang: de kan gøre det igen og igen.

Goplen kan dog dø. For eksempel hvis de bliver spist af en fisk eller hvis sygdom rammer geléen.

Der er stadig mange mysterier omkring turritopsis dohrnii. Mens processen med at vende tilbage fra sin voksen-fase til en polyp gentagende gange er observeret i laboratorier, er fænomenet endnu ikke blevet observeret i naturen.

The post Sådan lever du evigt appeared first on www.denblaaplanet.dk.

Årsberetning 2014

$
0
0

aarsberetning

Du kan nu læse Den Blå Planets årsberetning for 2014. Årsberetningen beskriver, hvad der er sket på Den Blå Planet inden for en lang række områder:

Dyrehold
Videnskab og naturbevarelse
Veterinære forhold
Teknisk afdeling
Brand og gæstetilfredshed
Billet og service
Program og event
Marketing og kommunikation
Skoletjenesten
Salg og booking
HR
Miljø
Socialt ansvar

Læs årsberetningen her

The post Årsberetning 2014 appeared first on www.denblaaplanet.dk.

God nyhed: Flere tun i Middelhavet

$
0
0

Tun

Chefdyrepasser Lars Olsen kom lige forbi og sagde: “Kan du ikke fortælle alle den gode nyhed om, at der er kommet flere tun i Middelhavet?”

Det må jeg så hermed prøve.

Det handler om, at der for første gang siden etableringen af ​​genopretningsplanen for almindelig tun i 2006, er sket en markant stigning i fiskekvoten. Der må nu fiskes over 9372 tons, hvilket er en stigning på 20%.

Og her kommer så den gode nyhed.

Den større fiskekvote skyldes, at arbejdet med at genoprette tun-bestanden har båret frugt, så der nu er langt flere tun i havet end der har været længe.

Karmenu Vella, som er EU-kommissær for miljø, maritime anliggender og fiskeri siger:
“Den almindelig tun har antalsmæssigt været nær et kollaps, men den er nu vendt tilbage til livet. For første gang i næsten et årti, kan vores fiskere få lov at fiske mere. Bæredygtighed og god ledelse betaler sig. Vi må fortsætte dette arbejde”.

Hermed fik han rost sig selv godt til sidst, men det er også fint, så længe der kommer flere tun i Middelhavet.

EU har levet op til sine forpligtelser i forhold til at gennemføre international kontrol af tun og har med inspektionsprogrammer forhindret overfiskeri.

The post God nyhed: Flere tun i Middelhavet appeared first on www.denblaaplanet.dk.

Viewing all 571 articles
Browse latest View live