Sikkerhed og helbred for vores gæster og ansatte er meget vigtig for Den Blå Planet, Danmarks Akvarium, og vi følger derfor nøje situationen angående Corona/COVID-19-virus. Den Blå Planet følger som minimum de officielle anbefalinger fra sundhedsmyndighederne.

Regeringen har anbefalet, at man for at minimere smittefare aflyser eller udskyder alle arrangementer med mere end 1.000 deltagere i resten af marts 2020, og at man i samme periode gør, hvad man kan, for at minimere smittefare ved arrangementer med færre end 1.000 deltagere.

Den Blå Planet følger naturligvis de offentlige anbefalinger. Den Blå Planet holder åbent, men med reduceret gæstekapacitet, således at der er under 1.000 gæster i akvariet ad gangen. Ligeledes er dagsprogrammet tilpasset med henblik på at undgå, at en stor gruppe gæster er samlet samme sted. Disse foranstaltninger gælder i første omgang frem til 31. marts 2020.

Vi har håndsprit til vores gæster og personale. Plakater og Den Blå Planets personale vil informere om hensigtsmæssig adfærd for at undgå smitterisiko.

Vi fraråder kraftigt besøg fra gæster, der har symptomer på luftvejsinfektion. Vi opfordrer også til, at du ikke besøger os, hvis du inden for de sidste 14 dage har besøgt et land med Corona/COVID-19-smittespredning.

Den Blå Planet er løbende i kontakt med relevante myndigheder og opfordrer i øvrigt vores gæster til at holde sig orienteret om situationen på coronasmitte.dk

Forrige

• 05. mar. - En uSÆDvanlig dag for to kæmperokker
• 27. feb. - Den strandede havskildpadde flytter i større bolig
• 19. feb. - Kvikke havoddere passes af kvikke dyrepassere
• 07. feb. - Sådan arbejder vi med verdens største 8-armede blæksprutteart
• 06. feb. - Vores store havskildpadde er stadig lidt for tyk

Følg os

Ønsker du at blive dyrepasser? Så overvej hvilken dag du bliver færdiguddannet, for det kan betyde en tur i havet, også selv om vandet er iskoldt.

Fredag havde vi en intern festdag, da Camilla og Melanie blev færdiguddannede som dyrepassere.

Traditionen tro blev de fejret af familie og venner og ansatte på Den Blå Planet. Alle kunne nyde lækker mad og bobler fra Tang Bistro og Café – en tale blev det også til.

Hvis det ikke for alvor var gået op for Camilla og Melanie, at de var færdiguddannede dyrepassere, så ville de snart mærke det. På Den Blå Planet har dyrepasserne en tradition eller et overgangsritual om man vil, som markerer skiftet fra elev til at være færdiguddannet dyrepasser. Man bliver simpelthen kylet i havet, også selvom vandet ikke er mere end 6 grader varmt. Man kan selfølgelig sige fra, hvis det står en imod.

Traditionen tro foregår ritualet med lidt kamp, og for første gang i mange år lykkedes det at få en anden dyrepasser med i faldet til en omgang vinterbadning, så selvom der kun var to der blev færdige, var der tre der røg i baljen.

Endnu engang stort tillykke til Camilla og Melanie, som begge har fået varmen.

Forrige

• 11. mar. - Dyrepassere blev kylet i havet
• 05. mar. - En uSÆDvanlig dag for to kæmperokker
• 27. feb. - Den strandede havskildpadde flytter i større bolig
• 19. feb. - Kvikke havoddere passes af kvikke dyrepassere
• 07. feb. - Sådan arbejder vi med verdens største 8-armede blæksprutteart

Følg os

Den 21. marts 2020 er det 7 år siden, at Den Blå Planet blev indviet. Det er også 7 år med stigende fokus på miljø og bæredygtighed.

FN’s verdensmål nr. 14 ’Livet i havet’ rimer på Den Blå Planet. Målet er at bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer. Men hvad betyder det helt konkret, at Den Blå Planet arbejder ud fra FN’s verdensmål? Her er 7 bud på, hvordan Den Blå Planet er aktiv naturambassadør.

1. Rokke eller skrællet mango?

”Akvariet skal i særlig grad være til gavn for undervisning.” Sådan lød ordene, da Danmarks Akvarium åbnede i 1939. Ånden blev ført videre, da Den Blå Planet åbnede i Kastrup i 2013. I løbet af de sidste 7 år har 212.000 elever bl.a. lært, at rokker føles som en som en skrællet mango. Den Blå Planet laver undervisningsforløb til børnehavebørn, folkeskoleelever og gymnasieklasser – målet er, at alle forlader Den Blå Planet som aktive naturambassadører.

2. Fugle og fisk på afveje

Dyr er uforudsigelige, og derfor ved dyreteamet på Den Blå Planet aldrig, hvad arbejdsdagen bringer. De har både fundet en afkræftet lomvie og taget imod en havskildpadde og en stør.
De uventede gæster fik alle den kærlige hånd, de havde brug for.
Agnes, Riggs, Dixon og Mojo, som er vores fire havoddere, er alle reddet af Alaska Sea Life Center.

Se også: Utroligt! En syg lomvie faldt ned fra himlen og landede på Den Blå Planet

3. Teenager som 150-årig – verdens ældste haj

Den Blå Planet støtter op om forskningsprojekter. Heriblandt det flere hundrede år gamle mysterie om grønlandshajens alder. Det var startskuddet på Julius Nielsens ph.d.-projekt. Sammen med et forskerteam fandt han ud af, at den ældste haj i undersøgelserne sandsynligvis var 392 år gammel. Den korrekte biologiske alder kan dog svinge fra 272 år til 512 år. Selv med et forsigtigt bud kan grønlandshajen tage titlen som verdens ældste hvirveldyr. Den Blå Planet støttede projektet med 500.000 kr. over tre år. Haj-fives til Julius Nielsen!

Se også: Rekord: Grønlandshajen kan blive cirka 400 år gammel

4. Havene bliver fyldt med 15 tons plastik i minuttet

Den Blå Planet sætter fokus på, at plastik fylder mere og mere i verdenshavene med temaudstillingen ”Et hav af plastik”. Ting som bæreposer, plastikflasker og mikroplast fra karklude er blandt andet produkter, der skader havene og dermed også dyrene, som lever der. Øresund fik en forårsrengøring til World Clean Up Day, hvor 13 dykkere blandt andet fandt fem bildæk, en hovedpude og øldåser med 30 år på bagen. Der var 18 millioner frivillige til at rydde op verden over.

5. Korallerne stråler… endnu

Over halvdelen er verdens koralrev er forsvundet i løbet af tre årtier. Ved fx at spise mindre kød, flyve mindre og købe genbrug, kan vi reducere CO2-niveauet og dermed give de farvestrålende koralrev længere levetid. Særudstillingen ”Koralrevet – havets sårbare vidunder” er lavet på baggrund af kærlighed for koralrevet. Her kan Den Blå Planets over 500.000 årlige gæster få viden om og se de smukke koraller. Vidste du, at koraller er dyr?

Se også: 9 ting du bør vide om koralrev

6. Fra Øresund til Oceantanken

Den Blå Planet har Øresund som nabo. Derfor bliver vandet til eksempelvis Oceantanken importeret irekte fra det danske farvand. Det sker gennem et rør, der er 1,2 km. langt. Vi bruger vandet fra Øresund og opsamlet regnvand til at vedligeholde vores akvarier. Vandet bliver renset og senere genudledt i Øresund – på den måde går så lidt vand som muligt til spilde.
Den Blå Planet prioriterer en grøn indkøbspolitik og styrker løbende indkøb af bæredygtige produkter.

7. Bæredygtig mad til dyr og mennesker

Det er vigtigt for Den Blå Planet, at dyrene får en god og varieret kost. Menuen står så vidt muligt på bæredygtigt foder, når dyrene på Den Blå Planet sætter sig til bords, men det er ikke kun fisketænderne, der kan tygge med god samvittighed. Når gæsterne besøger TANG Bistro & Café, kan de nyde en fisk, der er fanget i ansvarlige ordninger eller opdrættet i havbrug.

Forrige

• 12. mar. - Den Blå Planet, Danmarks Akvarium er lukket til og med 13. april 2020
• 11. mar. - Dyrepassere blev kylet i havet
• 05. mar. - En uSÆDvanlig dag for to kæmperokker
• 27. feb. - Den strandede havskildpadde flytter i større bolig
• 19. feb. - Kvikke havoddere passes af kvikke dyrepassere

Følg os

Nu er det over 300 dage siden, af den første zebrahaj kom til verden i Danmark. Den udvikler sig hurtigt. Striberne forsvinder, til gengæld er der kommet prikker.

Dyrepasser Mia Rasmussen kan næsten ikke følge med.

Hun husker det, som var det i går, at en zebrahajunge kom til verden på Den Blå Planet. Der er dog gået over 300 dage, og hajen vokser hurtigt med livets hastighed.

Da den lige var kommet ud af ægget, var den en sort/hvid stribet sag, men nu er striberne ved at forsvinde. Til gengæld er den ved at få sorte prikker, og det er ikke fordi den har fået skoldkopper, nej det er tegn på, at den er ved at blive en voksen haj. Den hvide farve er også skiftet til en mere gul nuance, og med tiden vil den gul/orange farve dominere.

De færreste har rørt en zebrahaj, men de der har kan bekræfte, at huden er grov som sandpapir. Dyrepasser Mia Rasmussen skal da også være opmærksom og huske, at zebrahajen er blevet større, når hun håndterer den. Sidst hun vejede og målte den, gav den hende en hudafskrabning på armen. Hvis hun får større udfordringer med dette, må hun begynde at passe ål i stedet :)

Se også: Sensation: Den Blå Planet er blevet en zebrahaj rigere

Når enden er go’

Halvdelen af zebrahajen er hale. Derfor er den god til at navigere rundt i huller og sprækker, når den er på jagt efter føde, hvilket den typisk gør om natten. Om dagen holder den af at slappe af på havbunden. Nogle hajer skal svømme konstant for at trække vejret – men ikke zebrahajen. Når den ligger på bunden, pumper den vand ind over gællerne gennem det store hul lige bag øjnene.

Se også: Zebrahaj går i trance under træning

Relateret

• 07. feb. 2020 - Sådan arbejder vi med verdens største 8-armede blæksprutteart
• 11. dec. 2019 - De 5 mest sete videoer i 2019
• 04. dec. 2019 - Axel den modige søpapegøje
• 14. okt. 2019 - Dyrepassere bevæbnet med 2000 watts hårtørrere
• 02. okt. 2019 - Zebrahaj går i trance under træning

Følg os

Påsken nærmer sig. Desværre bliver det en påske uden gæster på Den Blå Planet. Men der er alligevel lyspunkter. Vores zebrahajer lægger æg, og det er da god timing, nu hvor det er påske, og alt snart handler om æg.

Zebrahaj-æg er en lækkerbidsken for de fleste dyr i Oceanet. Typisk bliver de spist, før en dykker kan nå at komme i akvariet. Nu har vi for en periode valgt at afskærme to zebrahajhunner, da vi kan se, at de lægger æg. Det har givet porte. For der er kommet nogle æg, og vi har nået at få fat i dem inden ørnerokkerne eller havskildpadden. Ønskescenariet er, at der om cirka 155 dage igen kommer nye zebrahajunger.

Det største hajæg

Efter parring lægger hunnen 17 cm store ægkapsler. Heri håber vi, at der gemmer sig et lille hajfoster, som vokser sig til dobbelt størrelse, inden den lille hajunge bryder ud. Ægget fra zebrahajen er det største i hajverden fra ovipare hajer, altså hajer der lægger æg.

Læs også: En zebrahaj uden striber?

Hvalhajens æg er større end zebrahajens, men den er ovovivipar, hvilket er den mest almindelige form for fosterudvikling hos hajer. Her lægger hunnen æg, som befrugtes, udvikles og klækker inde i moderen. Ungerne fødes som levende unger.

Hos nogle arter, med denne form for udvikling fx sandtiger- og sildehajen, sker der det, at de først-udklækkede unger spiser sine søskende inde i hajen. Disse hajarter føder derfor kun få unger ad gangen.

Se også: Sensation: Den Blå Planet er blevet en zebrahaj rigere

Zebrahajen kan få unger med sig selv

I 2017 kunne man i tidsskriftet Scientific Reports læse, at zebrahaj-hunner kan skifte seksualitet og få unger uden at parre sig med hanner.

Læs også: Zebrahajungen er ved at blive teenager

En australsk hun-zebrahaj ved navn Leonie levede med sin mage i et akvarium fra 1999 til 2012 – sammen fik de flere hajunger. Fra 2012 til nu har hajen Leonie boet alene.

I 2016 fik Leonie pludselig tre unger uden at have parret sig med en anden zebrahaj. Det beviser, at zebrahajen kan få unger med sig selv. Fænomenet hedder partenogenese og er også set hos andre hajarter og andre dyr. Men det er meget sjældent, at et dyr starter med at få unger ved at parre sig med en mage, og så skifter til at kunne få unger med sig selv.

Relateret

• 19. feb. 2020 - Kvikke havoddere passes af kvikke dyrepassere
• 07. feb. 2020 - Sådan arbejder vi med verdens største 8-armede blæksprutteart
• 11. dec. 2019 - De 5 mest sete videoer i 2019
• 04. dec. 2019 - Axel den modige søpapegøje
• 14. okt. 2019 - Dyrepassere bevæbnet med 2000 watts hårtørrere

Følg os

Vores store havskildpadde har været på slankekur i månedsvis, men den har alligevel taget på. Nu skal den på en skrappere kur.

Måske kender du det. Du blev fristet af for meget julesul og skumslik i december, og nu er du mere polstret, end du ønsker.

Du har meldt dig ind i fitnesscentret igen. Du har holdt hvid januar, og du har endda aftalt med en ven, at I ikke må spise slik og kager hele måneden, og du har næsten overholdt løftet.

Alligevel er det som om, at vægten ikke har fuld forståelse for dine håbefulde initiativer.

Lidt på samme måde er det for Den Blå Planets store havskildpadde. Den var stor af sin alder, da vi fik  den fra et akvarium i Frankrig. Siden har den været på smalkost og lightprodukter.

Den har netop været på vægten og vejer nu cirka 120 kilo*. Sidst man vejede den i juli 2019, stod der 90-100 kilo på vægten. Vi kunne godt have ønsket os en større effekt af dens slankekur, og vi kan kun gisne om, hvor stor den ville have været, hvis den ikke havde været på kur.

Der er udfordrende at have en havskildpadde på skrump i en kæmpe oceantank, hvor andre dyr også skal have mad. Det store luffede havkrybdyr er god til at finde madrester, som var tiltænkt de andre arter.

Det er lidt ligesom tykke, smånaive og godmodige Obelix, der altid kan finde vildsvinesteg.

Fra naturens side spiser havskildpadder alt, hvad de kan få fat i. De kan spise planter og kød ligesom mennesker. Havskildpadden på Den Blå Planet har dog haft tendens til at vælge bøfferne frem for salaten. Lyder det bekendt?

Se også: Nærkontakt med havskildpadde

Vegetarisk havskildpadde?

Det er positivt, at vi har fået den vejet, også selvom vi havde ønsket et andet resultat. Nu ved vi, at der skal tages skrappere metoder i brug for at stabilisere vægten.

Som andre dyr kan vi styre dens vægt ved at sørge for, at den ikke spiser mere end den forbrænder. Vi vil eksempelvis fokusere på en kost, hvor der er mindre kød.

Det betyder dog ikke, at den bliver vegetar, eller at der bliver langt mellem kød-dagene. For uægte karette-skildpadder har behov for protein fra kød. Men vi kan supplere kosten med lavere energiindhold fx gels lavet på tang.

Endelig vil vi arbejde på, at den forbrænder mere i oceantanken. Fx kan vi skabe noget modstrøm i akvariet eller lave bobler, som den måske vil synes er sjovt at svømme imod og dermed bruge mere energi på.

Se også: 10 ting du (måske) ikke vidste om havskildpadder

*I filmen siges 134 kg, men når nettet fratrækkes lander vi på cirka 120 kg.

Forrige

• 26. mar. - Zebrahajungen er ved at blive teenager
• 05. mar. - En uSÆDvanlig dag for to kæmperokker
• 27. feb. - Den strandede havskildpadde flytter i større bolig
• 19. feb. - Kvikke havoddere passes af kvikke dyrepassere
• 07. feb. - Sådan arbejder vi med verdens største 8-armede blæksprutteart

Følg os

Temperaturen siger endelig sommer, og hvis du mangler en makker til vandkrig, er skyttefisken det oplagte valg.

Temperaturen siger endelig sommer og hvilken anden måde at køle sig ned på end en god omgang vandkrig?

Skyttefisken leger vandkrig hver gang, den skal have noget at spise – helst insekter, som er livretten. Anton, der er fortæller på Den Blå Planet, fortæller om den vilde fisk, når den bruger sin særlige egenskab:

”Skyttefisken tager sigte og åbner sine gæller. Den har en lille fuge oppe i ganen, hvor tungen passer perfekt. Når den har taget sigte, klapper den gællerne i, og så skyder den en vandstråle op og rammer en flue. Så falder den ned i vandet, og skyttefisken kan få et måltid mad.”

Skyttefisken har et virkelig godt boldøje, og den rammer meget præcist indenfor én meters afstand – faktisk kan den ramme insekter på helt op til tre meters afstand, hvilket er imponerende for en fisk, der max bliver 30 centimeter.

Skyttefisken er også mester til gemmeleg

Skyttefisken er ikke kun god til vandkrig. Den er også mester til gemmeleg! Skyttefisk lever i brakvandsområder i Sydøstasien, hvor de holder sammen i stimer. Ryggen på skyttefisken er meget smal, flad og grålig. På den måde kan den gemme sig helt oppe i overfladen uden at bryde vandet. Så undgår den at blive opdaget af den forestående frokost. I området vokser der mangrovetræer med lange rødder nede i vandet. Skyttefiskene matcher rødderne med sine striber langs siden – det gør den endnu sværere at se. Dobbelt-op på blæret gemmeteknik!

Hvis du besøger skyttefiskene ved akvarie 34, skal du ikke være bekymret for at blive ramt af en vandstråle – de leger kun vandkrig med insekterne.

Relateret

• 16. okt. 2019 - Endelig! Nu kan du opleve 4 havoddere på Den Blå Planet
• 09. maj. 2018 - Danmarks Akvarium: En drøm der gik i opfyldelse
• 25. jan. 2018 - Hvorfor ser fisk underlige ud?
• 25. jan. 2018 - Den Blå Planets skjulte skyggeakvarium
• 25. okt. 2017 - Sundhedstjek af kritisk truede krokodiller

Følg os

6-årige Nathalie var taget en tur på Stevns strand med sin familie, hvor hun fandt en død gråsælunge.

Nathalie på seks år var en tur på stranden ved Stevns med sin mor, far og storesøster. Langs vandkanten stødte familien på et usædvanligt syn i Danmark. De fandt en død gråsælunge, som vækkede Nathalies nysgerrighed. Hvorfor var gråsælen død? Nathalie skrev til Kasper Jørgensen, som er dyrlæge på Den Blå Planet.

Sæl-babyboom i Danmark

I Danmark er bestanden af gråsæler opadgående, og flere og flere yngler, forklarer Kasper Jørgensen.

”Myndighederne vil gerne vide en masse grundlæggende ting om gråsæler. Derfor er det rigtig spændende at finde ud af, hvilken bestand ungen kommer fra, og hvorfor den er død.”

Læs også: Sådan ser du forskel på spættet sæl og gråsæl

Fløde til frokost

Når en gråsælunge bliver født, ligger den på land og er meget afhængig af sin mor. ”Gråsælungen får kun føde til sig, når den dier ved sin mor – altså får mælk fra sin mor. Morens mælk har en fedtprocent på omkring 60, så der er rigtig meget power i mælken. Det gør, at ungen vokser rigtig hurtigt,” forklarer Kasper Jørgensen.

Når moren selv skal have føde, efterlader hun ungen og går i vandet. Når Mor Sæl har fundet sig en frokost, vender hun tilbage til sin unge, der igen får lov at die ved moren.

Fluffy pels uden regnjakke

De første uger af gråsælungens liv er pelsen blød og pjusket, men pelsen holder ikke ungen tør. Hvis ungen går i vandet, underafkøler den, og så vil den til sidst dø af kulde. Derfor ligger ungen på land og venter på, at moren kommer tilbage:

”Hvis moren bliver syg, eller mennesker skræmmer hende væk, så hun ikke tør komme hen til ungen, får ungen ikke noget mad, og så dør den,” fortæller Kasper Jørgensen.

Naturstyrelsen har taget gråsælen fra Stevns strand med til deres laboratorium, hvor de forhåbentlig kan fastslå dødsårsagen ved hjælp af DNA-prøver.

Følg os

Den Blå Planet modtog i januar en ny beboer. To tyske turister havde fundet en syg og afkræftet havskildpaddeunge på Blåvand Strand i Vestjylland. Havskildpadden er blevet helbredt og har nu fået permanent adresse hos os.

Lugten af nytårskrudt havde knapt lagt sig, da den lille havskildpadde blev fundet på den jyske vestkyst. Den stærkt afkølede havskildpadde blev transporteret til os på Den Blå Planet, hvor vi tog den i behandling. Den nye beboer pådrog sig en slem lungebetændelse i det iskolde havvand, men den reagerede fint på sin antibiotiske behandling og er nu helt rask.

Skildpaddens fremtidsudsigter har indtil nu har været uklare.

”Hvis et dyr bliver fundet langt fra sine naturlige omgivelser, og chancerne for overlevelse i naturen derfor er små, kan man få dispensation til at beholde dyret. Den dispensation har vi nu fået af Naturstyrelsen,” fortæller Lars Skou Olsen, chefdyrepasser på Den Blå Planet.

Se også: Strandet havskildpadde ankommet til Den Blå Planet

Kuk i skildpadde-GPS’en

Havskildpadder bruger jordens magnetiske felter til at navigere efter. Klodens store havstrømme fungerer som undersøiske transportbælter for havskildpadderne. De svømmer med havstrømmene, ligesom vi mennesker suser med toget. På den måde sparer havskildpadderne på energien. De lange rejser kan strække sig over flere tusind kilometer årligt.

”Vi er glade for, at skildpadden har fået adresse hos os. Dyret er sandsynligvis faret vild på turen fra Azorerne, hvor Golfstrømmen har ført den til Europa. Herfra sørgede Jyllandsstrømmen for, at den blev skyllet i land på Blåvand Strand. Havskildpadden giver os endnu større viden om arten – blandt andet deres fantastiske vandringsmønstre, og hvad der kan gå galt, hvis der går kuk i deres indbyggede GPS,” forklarer Lars Skou Olsen.

Læs også:Havskildpadder og den indbyggede GPS

Personlige assistenter skal rense skildpaddeskjoldet

Fremover skal havskildpadden vokse sig stor og stærk. Den skal bo på Den Blå Planet, så længe vi kan have den. På sigt flytter den nye beboer i Oceantanken, der rummer fire millioner liter vand. Inden skildpadden er stor nok til at flytte, får den sig nogle nye eksotiske værelseskammerater.

Snegle og muslinger bliver en del af kollektivet, men også tropiske fisk flytter ind hos havskildpadden – blandt andet kirurgfisk, der spiser alger fra skildpaddens skjold. Det sker også i naturligt i verdenshavene.

Den nye beboer på akvariet giver os endnu større viden og bedre mulighed for at formidle om de trusler, dens artsfæller står overfor. F.eks. stigende havtemperaturer, plastikforurening og utilsigtet fangst.

Relateret

• 16. jan. 2020 - Havskildpadden har fået det bedre
• 03. jan. 2020 - Strandet havskildpadde ankommet til Den Blå Planet
• 21. aug. 2019 - Havskildpadden skal hedde…
• 05. jul. 2019 - Havskildpadde til røntgen og ultralyd
• 23. maj. 2019 - Hvad skal havskildpadden hedde?

Følg os

Vi har desværre mistet en af vores hammerhajer. På trods af dyrlægens og dyrepassernes store indsats for at redde den, var det ikke muligt, men obduktionen af hajen har givet os masser af ny viden, der kommer alle de andre hajer til gode.

Den 2. juni mistede vi desværre en af vores hammerhajer. Dyrlæge Kasper Jørgensen og dyrepasserne på Den Blå Planet bemærkede, at hajen havde ændret sit svømmemønster og stoppede med at spise. Normalt er hajerne meget aktive, når de skal have mad, men madglæden forsvandt for den ene haj.
Hammerhajer er pelagiske – det vil sige, at de svømmer hele tiden og konstant bruger energi. Men uden mad og drikke duer helten ikke. Uden energi fra maden blev det hårdere at svømme, hvilket resulterede i, at hajen blev tyndere end normalt.

”Vi satte mere fokus på dens træning for at sikre os, at den kom op for at få noget at spise, eller at den hvert fald havde muligheden,” siger Kasper Jørgensen.

Læs også: Hvorfor angriber hammerhajerne ikke dykkerne i Oceantanken?

Hajen blev dog ved med at tabe sig, så derfor tog dyrlægen en beslutning om, at hajen skulle undersøges grundigt. En af vores erfarne dyrepassere og erhvervsdykkere trak i våddragten og fik ansvaret for at bedøve hajen nede i Oceantanken. Da den faldt til ro, fik dyreteamet mulighed for at komme helt tæt på. Med en ultralydsmaskine var det tydeligt at se, at der ikke var ét eneste gram mad i maven. Der var forberedt en laksesmoothie, som hammerhajen fik med en sonde, så der kunne komme nogle kalorier på kontoen.

Fra bunden af Oceantanken til obduktionsbordet

På trods af den store indsats for at helbrede hajen, var det desværre ikke nok. Den blev ved med at tabe sig, og en lille uge senere tog hammerhajen sine sidste svømmetag i den store tank.
”Hvis ikke hajen har det bedre i dag, skal den aflives. For så er vi ude, hvor vi har gjort alt, hvad vi kunne for den,” siger Kasper Jørgensen om beslutningen.

Inden vores dyrlæge nåede ind på Den Blå Planet, lå hammerhajen i det gule grus på bunden af Oceantanken. Lige så snart en hammerhaj ikke bevæger sig, begynder organerne langsomt at lukke ned. En efter en.

Hammerhajen kom hurtigt på obduktionsbordet, fordi det giver de bedste resultater på prøverne fra organerne. Hjerne, hjerte, lever, mavesæk, hammerhoved, alt. For at være på den sikre side blev der taget prøver fra samtlige organer. Da Kasper Jørgensen holdt tæt om hammerhovedet kom gult og slimet væske ud. Betændelse. Med en lang vatpind blev der samlet rigeligt materiale sammen, der blev sendt videre til laboratoriet i Tyskland, som skulle analysere prøverne.

Stor viden og erfaring hjælper andre hammerhajer i verden

Et par uger senere kom svarene, der kunne afklare dødårsagen. En svampe- og bakterieinfektion havde spredt sig i hammerhovedet som formodet. Selv om det er rigtig ærgerligt, hver gang vi mister en af vores naturambassadører, er hammerhajens liv ikke spildt.

”Vi er blevet bedre og bedre til at håndtere hammerhajerne. Det vil komme de hammerhajer, der evt. vil blive syge i fremtiden, til gavn, at vi er blevet ret gode til at håndtere dem og bedøve dem uden, at de skader sig,” siger Den Blå Planets dyrlæge.

Dyreteamet har opbygget en stor bank af viden om sygdommen, som de har delt med kollegaer fra akvarier i resten af verden.

Relateret

• 05. mar. 2020 - En uSÆDvanlig dag for to kæmperokker
• 27. jan. 2020 - Den Blå Planets hemmelige dyr
• 16. okt. 2019 - Endelig! Nu kan du opleve 4 havoddere på Den Blå Planet
• 14. okt. 2019 - Dyrepassere bevæbnet med 2000 watts hårtørrere
• 05. jul. 2019 - Havskildpadde til røntgen og ultralyd

Følg os

På Den Blå Planet er vi meget taknemlige over de mere end 11.000 donationer, vi har fået. Vi vil gerne vise jer, hvad donationerne blandt andet bliver brugt på.

Den Blå Planet er lige nu økonomisk i knæ. Vi risikerer desværre stadig at gå konkurs – og dermed at dreje nøglen om til det store akvarium, der rummer mere end 18.000 dyr. Det vil vi for alt i verden undgå, så vi også i fremtiden kan drive et akvarium i verdensklasse, der får børn og voksnes hjerter til at banke for vandets forunderlige liv.

På Den Blå Planet er vi meget ydmyge over den massive støtte, vi har modtaget, men vi er desværre stadig langt fra målet. Chefdyrepasser, Lars Skou Olsen, forklarer, hvad de foreløbige donationer blandt andet bliver brugt på.

Stor havodder-madpakke

Havodderne smelter de flestes hjerter med deres gavtyveblik og bløde pels. Men selv om de ser nuttede ud, så er det havdyr med masser af energi – og uden mad og drikke duer helten ikke. De fire havoddere står for den største del af foderudgiften på Den Blå Planet, der lyder på 100.000 kr. om måneden. Havodderne spiser nemlig 25% af deres kropsvægt hver dag. Hvis vi mennesker skulle hamle op med havoddernes store appetit, skulle vi guffe cirka 350 skiver rugbrød i os – hver dag. Stik den!

Elregning på 8.000.000 kr.

Elmåleren på Den Blå Planet lyser og blinker i døgndrift. Sidst på dagen, når gæsterne er gået hjem, og personalet slukker udstillingslyset, løber elforbruget stadig derudad – og det løber stærkt! Når den årlige elregning dumper ind ad døren, lyder beløbet på 8 mio. kr. I runde tal svarer det til 22.000 kr. i strøm – hver dag. Året rundt. De helt store strømslugere er akvariets vand- og filtreringspumper, der hjælper med at holde dyrenes boliger rene og sygdomme nede. Alt vandet i den fire millioner liter Oceantank med majestætiske hammerhajer kan filtreres på bare én time. Eller med andre ord: 66.000 liter vand pr. minut!

Dyrt salt hjælper korallerne

Hvert år køber vi salt til koralrevsakvariet for 6-700.000 kr. Selvom vores nabo er Øresundet, der indeholder masser af salt, kommer farvandet desværre ikke koralrevet til gode. Saltet i Øresund er ganske enkelt ikke rent nok til de skrøbelige koraller. De er nemlig ekstremt sårbare og sarte overfor udsving i vandkvaliteten, så derfor er kun det bedste salt, der er egnet til koralrevsakvariet. Selvom du drysser dyrt og lækkert Himalayasalt på dit blødkogte æg om morgenen, er det altså ikke noget, korallerne vil bryde sig om.

Læs også: Den Blå Planet opdrætter selv koraller

Hvis du vil støtte dyrene på Den Blå Planet, modtages ethvert bidrag med stor tak:

MobilePay: 435576, noter gerne ”Støt dyrene”

https://denblaaplanet.dk/stoet-dyrene/

Relateret

• 27. feb. 2020 - Den strandede havskildpadde flytter i større bolig
• 19. feb. 2020 - Kvikke havoddere passes af kvikke dyrepassere
• 23. jan. 2020 - Jamie reddede havodderen Agnes liv
• 16. jan. 2020 - Havskildpadden har fået det bedre
• 03. jan. 2020 - Strandet havskildpadde ankommet til Den Blå Planet

Følg os

Den helt nye Junglesti lader dig komme helt tæt på farverige frøer og smukke sommerfugle i Regnskoven

Det summer af liv i Regnskoven på Den Blå Planet, og nu har den tropiske afdeling på akvariet fået endnu mere at byde på. Når du træder ind i Regnskovens varme og fugtige klima, kan den nyåbnede Junglesti tage dig helt tæt på tropiske planter og dyrearter. Du kan blandt andet opleve smukke og mangefarvede sommerfugle baske omkring ørene på dig. Måske er du også heldig at se hornfrøer, der sluger deres bytte på et splitsekund? Haps!

Junglestien er en helt ny gangsti, der snor sig blandt grønne blade og farverige frøer. Stien er afgrænset med et lille hegn, der ikke stjæler de gode waow-oplevelser. Du kan med andre ord stå ansigt til ansigt med et af Regnskovens mange dyr – blandt andet tusindben. Har de mon virkelig 1.000 ben? Du kan komme så tæt på, at du kan tælle efter.

Til gavn for dyrene

Til sammen skaber dyr og planter et indtryk af at være i en rigtig regnskov mange tusind kilometer væk, men det er ikke kun for at glæde vores gæster. Det naturtro indtryk er også nødvendigt for at give dyrene så optimale og naturlige forhold som muligt.

“Vi er glade for, at vi kan bringe vores gæster og dyr endnu tættere sammen i Regnskoven. Junglestien gør det muligt at lade sig fascinere af de eksotiske dyr, der holder til blandt træer og nedfaldne blade. Når vi lader vores gæster komme helt tæt på, er dyrenes ve og vel stadig vores førsteprioritet,” forklarer chefdyrepasser på Den Blå Planet, Lars Skou Olsen. Han uddyber og understreger vigtigheden af Junglestiens eneste regel: Du må ikke røre ved nogen af dyrene – overhovedet.

Læs også: Kæmpe fisk med skudsikker vest i Regnskoven

Junglestien er åben hver dag på Den Blå Planet, og den er en del af entrébilletten.

Forrige

• 03. jul. - Sådan bruger vi donationerne på Den Blå Planet
• 26. jun. - Syg hammerhaj kunne ikke reddes
• 19. jun. - Strandet havskildpaddeunge får permanent adresse på Den Blå Planet
• 11. jun. - Særsyn på Stevns: død babysæl i strandkanten
• 04. jun. - Skyttefisk har indbyggede vandpistoler!

Følg os

En helt almindelig sommerdag på Amager Strand endte med seks måneder i koma og tre års genoptræning for Cawo Hassan Hirsi. Nu vil hun inspirere andre til at se deres frygt i øjnene, efter hun selv gjorde det på Den Blå Planet.

”Jeg ved ikke, hvordan jeg kunne ligge der i så lang tid og stadig sidder her den dag i dag, men mirakler sker,” fortæller hun om dagen, der forandrede hendes liv.

Cawo svæver mellem liv og død, da hun bliver fundet af en kvindelig strandgæst. Hun bliver trukket i land af strandens livredder.

”Der kom en ambulance susende. De kunne desværre ikke få liv i mig, og de kunne ikke sætte gang i mit hjerte, fordi der var for meget vand i mine lunger,” fortæller Cawo.

Herefter er der sort i lang tid. Hun ligger i koma i et halvt år.

Da hun vågner igen, starter hendes liv forfra. Et mirakel. Men intet er som før. Hun skal lære at synke. Og blinke, tale, gå, børste sine tænder. Alt. Det hele foregår på Rigshospitalet, som samtidig bliver hendes faste adresse de kommende tre år.

”Jeg fandt ud af, hvor stærk jeg i virkeligheden er,” fortæller hun om tiden på hospitalet, hvor intens genoptræning blev hendes nye hverdag.

Cawo er en fighter. Hun gør alt hun kan dag og nat i tre år, til hun langt om længe kan forlade hospitalet igen.

Udflugt til Den Blå Planet 

Efter at Cawo bliver udskrevet, starter hun på Incitaskolen, og en dag lyder meldingen: ”Vi skal på Den Blå Planet.” Det er ikke ligefrem den form for skoleudflugt, der står øverst på ønskelisten. En hel dag omringet af vand – nej, ellers tak.

”Du kommer til at græde – du kommer til at bryde sammen,” tænker hun om og om igen, imens hun sidder i bilen på vej til akvariet og fortryder, at hun ikke tog en pjækkedag.

Med stor støtte fra veninden Naia tager de sammen de første skridt ind på Den Blå Planet. Første barriere er brudt. Og langsomt går det op for Cawo, at hun er i færd med at overskride den størst tænkelige grænse, hun kan forestille sig. Hun er omgivet af vand i tunelen gennem Oceantanken – sin største frygt.

“Jeg blev fortryllet af, hvordan det hele er på Den Blå Planet,” fortæller Cawo og siger, at hun glemte alt om sin angst for store mængder vand. Den rolige atmosfære på akvariet og trygheden fra klassekammeraterne får hende til at slappe mere af. Mens de sammen går og nyder synet af de farverige fisk, falder samtalerne på de samme emner som i klasselokalet på skolen. At være rolig nok til at kunne nyde så store mængder vand er ikke noget, hun troede skulle ske i nærmeste fremtid. Men det skete dén dag – på Den Blå Planet.

Cawo er klar til at bryde endnu en barriere. Ved det tropiske rørebassin plasker små rokker rundt. Bevægelserne er langsomme og elegante, og hun kan ikke lade være. Hun stikker hånden ned til dem, og de møder hendes interesse. Rokkerne er henne og hilse på hendes hånd. Igen. Og én gang til.

I takt med at angsten forsvinder, stiger interessen for de legesyge havoddere. Hun er udenfor, hvor den friske luft får hende til at slappe mere af, mens hun får sig en lille sludder med en venlig dyrepasser, der fortæller om, hvad dyrene får at spise og hvilken natur, de lever i.

Endnu en gang ændrer hendes liv sig – hun har udfordret sin største frygt. Iveren er vakt nu, og Cawo ser frem til at kunne besøge Den Blå Planet igen. Måske stadig med lidt nervøsitet, men også med glæde og spænding. 

”Jeg er stadig lidt nervøs for vand, men oplevelsen på Den Blå Planet har vist mig, at det er vigtigt at udfordre sin angst,” siger Cawo og er glad for, at hun overskred sin største grænse den dag.   

I dag lever Cawo med epilepsi og daglige rystelser. Men én ting er sikkert – hendes humør og livslyst er fuldt intakte.

Følg os

De fire friske havoddere stod op til et helt nyt legeland. Inde i legetøjet var der gemt lækre rejer, som de fik snitterne i.

Vores fire havoddere Agnes, Mojoe, Riggs og Dixon, vågnede op til et legeland uden lige. Dyrepasserne havde sørget for en masse legetøj, som de kunne hygge sig med hele dagen. Inde i legetøjet var der gemt lækre rejer, som de skulle få ud.
De fire vildbasser er nogle pilfingre, der elsker at rode med alt, hvad de kan komme i nærheden af.

Iskold sommer

”Sommeren” er over os, og selvom vi mennesker nok godt kunne bruge 10 grader ekstra oven i hatten, er det modsat for havodderne. For dem kan det slet ikke blive koldt nok og de elsker at rulle sig i isterninger. Heldigvis for dem er de udstyret med dyrerigets tykkeste pels, så de kan sagtens holde varmen.

Læs også: Havoddere viser store evner med påskeæg

De har optil 165.000 hår per kvadratcentimeter, hvor mennesket til sammenligning har 80.000 – 150.000 hår på hele kroppen. De har brug for hvert eneste hår, fordi de er det eneste marine pattedyr, der ikke har et særligt fedtlag som isolering mod det frysende havvand.

Leg, der er godt for krop og sjæl

”Havoddere er nogle kloge dyr, og vi skal hele tiden finde på nye måder at aktivere dem på. Det gør vi eksempelvis ved at gemme mad i noget is, som de skal have fat på. Det er spændende for gæsterne at se på, men det er også vigtigt for havoddernes sundhedstilstand,” siger Kasper Jørgensen, som er dyrlæge på Den Blå Planet.

Læs også: Halloween hos havodderne

Når de leger rundt med legetøjet i vandet er det meget lig deres opførsel ude i naturen. For at skaffe mad i naturen dykker havoddere i lavvandede kystområder og indsamler bl.a. byttedyr med hårde skaller, fx søpindsvin, muslinger og snegle. Da nogle skaller er særligt svære at åbne, benytter havodderen nogle gange sten til at bryde dem op. Det er samme teknik de bruger, når der er mad gemt i noget legetøj. Og de får øvet sig nogle gange, for der skal meget føde til at gøre en havoddermave glad.

Relateret

• 26. jun. 2020 - Syg hammerhaj kunne ikke reddes
• 04. jun. 2020 - Skyttefisk har indbyggede vandpistoler!
• 19. feb. 2020 - Kvikke havoddere passes af kvikke dyrepassere
• 27. jan. 2020 - Den Blå Planets hemmelige dyr
• 23. jan. 2020 - Jamie reddede havodderen Agnes liv

Følg os

I november sidste år ankom en ny ørnerokke til Den Blå Planet. Den er blevet trænet og hygget om i et mindre akvarie bag koralrevet inden store flyttedag til Oceantanken.

I november fik vi en ny ørnerokke til Den Blå Planet. Den var for lille til at kunne komme direkte ud i Oceantanken sammen med de andre ørnerokker. Erfaring fra andre ørnerokker viser nemlig, at de skal have en vis størrelse for at trives bedst mulig i en stor tank, hvor der er masser af andre dyr. Den er blevet passet og plejet i et lille bassin bag koralrevet, hvor man også kunne få et lille smugkig af ørnerokken.

Men hvordan træner man egentlig en ørnerokke og forbereder den på at skulle flytte?

Vores dyrepassere tog en lang stang og placerede en tennisbold på spidsen sammen med en godbid – i daglig tale bliver dette kaldt en target. Ørnerokken kan genkende formen og farven og det giver en vis form for tryghed. Den har altså lært at gul tennisbold er lig med mad.

Hver gang ørnerokken skulle fodres, var det fra stangen. Når den kommer op til overfladen for at få mad, giver det også dyrepasserne mulighed for at kunne komme helt tæt på den og tjekke, hvordan den har det.

Se også: Rokkeromantik i Oceantanken 

I forbindelse med, at ørnerokken skulle flyttes, lavede dyrepasserne et sundhedstjek på den. Alle større dyr er udstyret med en chip med et identifikationsnummer, så dyrepasserne er sikre på, at de har fat i den rigtige. Sundhedstjekket bliver gjort ved alle dyr på Den Blå Planet i forbindelse med en flytning. Sidder chippen, hvor den skal? Tjek. Hvor meget vejer den? 8,90 kg. Tjek. Vingefang? 79 cm. Tjek!

12 i studenterhuen

Efter at ørnerokken er flyttet til Oceantanken er det en kæmpe fordel for den, at den er den eneste, der bliver trænet med den skriggule farve. Vores store havskildpadde Gaia bliver trænet med en rød plastikklods, og guitarfiskene bliver trænet med en rød bold. Derfor skiller tennisbolden sig også ekstra meget ud blandt de andre targets og gør det nemmere for rokken.

”Vi kunne ret hurtigt se, at vores træning bar frugt,” siger Mia Rasmussen, der er dyrepasseren, som har nusset om ørnerokken siden den flyttede ind på Den Blå Planet. Den kommer fra, hvad der svarer til en børnehave, og er rykket direkte op i en vild gymnasieklasse.

”Han har klaret det rigtig godt og de andre har taget godt imod ham. Så han har ret hurtigt fået studenterhuen på,” siger Mia Rasmussen, mens hun fodrer rokkerne i Oceantanken.

Relateret

• 26. jun. 2020 - Syg hammerhaj kunne ikke reddes
• 04. jun. 2020 - Skyttefisk har indbyggede vandpistoler!
• 01. apr. 2020 - Zebrahajerne lægger påskeæg
• 26. mar. 2020 - Zebrahajungen er ved at blive teenager
• 19. feb. 2020 - Kvikke havoddere passes af kvikke dyrepassere

Følg os

Selvom dragefisken ikke spyr ild, skal man ikke løbe om hjørner med den. Dragefiskens gift kan give lokale lammelser i flere dage hos mennesker. I sjældne tilfælde kan den også ende med at koste mennesker livet.

På Den Blå Planet, Danmarks Akvarium har vi mange forskellige dyr. Faktisk mere end 20.000 af slagsen. Nogle er store, andre er små. Nogle svømmer i stimer for ikke at blive spist af fjender. Og så er der fisk, der er så giftige, at næsten ingen tør at sætte fisketænderne i dem.

På Den Blå Planet har vi to akvarier med giftige fisk, hvor du blandt andet kan se dragefisken. Vores modige dyrepassere passer naturligvis ekstra godt på, når det er frokosttid for akvariets beboere.

Læs også: Danmarks giftigste akvarium

“Jeg er giftig – hold dig væk!”

Dragefisken har uden tvivl meget pompøse farver. Sorte og orange striber snor sig langs kroppen, og man kan nemt blive fortryllet af de farverige finner, der vifter frem og tilbage i vandet. Men dragefiskens heftige udstråling er mere end bare en fryd for øjet. Når det kommer til fiskens fjender i Det Indiske Ocean og Stillehavet, sender dragefisken et meget klart og tydeligt signal: Jeg er giftig – hold dig væk!

Hvert år bliver uheldige dykkere stukket af fisken i forsøget på at få det allerbedste billede. Det er bestemt ikke uden risiko at blive stukket af en dragefisk. I sjældne tilfælde kan det medføre døden, selvom det sker yderst sjældent. De alvorlige og akutte symptomer er svimmelhed, åndedrætsbesvær, lammelser, kramper og besvimelse.

Forvirrede fjender skåner dragefisken

For det meste virker dragefiskens gift-taktik efter hensigten. Alligevel har nogle arter i dragefiskens naturlige omgivelser – blandt andet hajer og barser – lært at adskille de giftige pigge fra den spiselige del. Fjenderne kan dermed sætte tænderne i det lyse fiskekød uden at frygte for livet.

Det snedige trick er endnu ikke kommet til dyrelivet i Det Caribiske Hav af én simpel årsag: dragefiskens fjender ved ganske enkelt ikke, hvordan man gør endnu.

Dragefisk i Det Caribiske Hav kan altså ånde lettet op for en kort stund, inden hajerne har tager deres svendeprøveeksamen i ‘sådan-skal-den-dragefisk-barberes’.

Læs også: Stenfisken – verdens giftigste fisk

If you can’t beat them, eat them

Fiskens flotte udseende er ikke noget, der er gået akvaristers næser forbi. Tværtimod. I naturen lever fisken i Stillehavet og Det Indiske Ocean. Her har de naturligt hjemme, men de er blevet fanget og fragtet rundt i hele verden – blandt andet til USA, hvor folk med saltvandsakvarier har haft glæde af dem. Når dragefisken har vokset sig for stor til sit akvarie, lukker akvaristerne fisken ud i havet fra de tropiske strande, og det er bestemt ikke uden konsekvenser.

Populationen af dragefisk i Det Caribiske Hav er med andre ord gået op, men det har spisestederne og befolkningen i Florida fundet en super smart løsning på:

If you can’t beat them, eat them.

Når bestanden af dragefisk ikke kan holdes naturligt nede af andre fisk og havdyr, må man i stedet ty til andre metoder: spis den! Heldigvis kan dragefiskens giftige finner skæres af, og så er den ganske ufarlig at sætte tænderne i – og det skulle efter sigende smage herligt. Velbekomme.

Forrige

• 23. jul. - Ørnerokke går direkte fra børnehave til vild gymnasieklasse
• 17. jul. - Legeland i havodderhuset
• 11. jul. - Drukneulykke forandrede Cawo Hassan Hirsis liv: ”Jeg vil for fanden godt mit liv”
• 09. jul. - Ny Junglesti på Den Blå Planet
• 03. jul. - Sådan bruger vi donationerne på Den Blå Planet

Følg os

I resten af august holder vores flydebro i Øresund åben. Her kan du fange krabber med hjemmelavede fiskestænger.

Plop og plask. Så er det bare med at vente til der er bid, men vent ikke for længe med at forsøge. Ellers når krabberne at hapse det sidste madding i sig. Flydebroen på Den Blå Planet, hvorfra du har mulighed for at fange krabber, holder åbent til og med 31. august. De lugter gennem deres følehorn, der sidder mellem øjnene. Krabbernes gode lugtesans hjælper dem med at snuse sig frem til aftensmaden, som består af døde dyr. Deraf kælenavnet – havets skraldemænd.

Se også: Strandkrabber putter fødderne i maden

Se forskel på hanner og hunner

Når der er bid, kan du tage krabben op i et kar og kigge nærmere på den. Et godt trick er at holde fat om den med pege- og tommelfinger. Så er kloen længst væk fra din hånd. Det er ret nemt at se, om du har fat i en dreng eller en pige. Alle krabber har en trekant på maven som faktisk er deres haler. Hvis trekanten er helt spids er det en han, og hvis trekanten har bløde former og mere rund, er det en hun.

Krabber er kamæleoner

Modsat mennesker, sidder krabbers skelet udenpå kroppen, og den udvider sig ikke i takt med at krabben vokser. Når det er tid til at gå en størrelse op, smider de skallen og puster sig op. Så snart den gamle skal er væk, sidder den næste allerede klar og bliver hurtigt hård. Under skallen er de helt bløde. Krabberne skifter farve alt efter, hvad de får at spise og hvor de befinder sig. Det er ret smart, fordi de så kan gemme sig i tang, der har den samme farve som dem selv.

Når du er færdig med at kigge på krabber, skal de tilbage, hvor de kom fra – Øresund.

Relateret

• 17. jul. 2020 - Legeland i havodderhuset
• 26. jun. 2020 - Syg hammerhaj kunne ikke reddes
• 04. jun. 2020 - Skyttefisk har indbyggede vandpistoler!
• 27. jan. 2020 - Den Blå Planets hemmelige dyr
• 16. okt. 2019 - Endelig! Nu kan du opleve 4 havoddere på Den Blå Planet

Følg os

Den sortplettede kuglefisk forvandler sig til en tyk sumobryder på ganske få sekunder, hvis den føler sig truet. I Japan er den en delikatesse, men du er kugleskør, hvis du spiser den. Måske er det dit sidste måltid.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Den sortplettede kuglefisk har et temperament vildere end de fleste. Du kender sikkert godt følelsen af at blive så hidsig, at du tager en dyb indånding inden det vælter ud med ord. Lidt ligesom en arrig sumobryder inden kamp. Det er præcis samme taktik kuglefisken bruger, hvis den føler sig truet. I løbet af 10-15 små indåndinger med vand bliver den kuglerund i tre gange dens størrelse, og ser meget frygtindgydende ud for f.eks. hajer, der måske havde udset sig sin frokost. Hvis hajen er fornuftig, og tager truslen om den store mundfuld seriøst, er det bedst for den selv. Kuglefisken er nemlig fyldt med en nervegift i huden, leveren og musklerne. Giften er så potent, at der er nok til at slå hele 30 personer ihjel.

Se også: Vild video: Se kuglefisken oppustet

Til eksamen i liv eller død

Selvom man godt ved, hvor giftig kuglefisken er, stopper det ikke alle i at sætte tænderne i den solgule fisk. I Japan er det en delikatesse at få serveret en omgang gul, giftig fisk – på japansk hedder retten fugu. Dog skal allerede færdiguddannede sushikokke igennem en ekstra uddannelse på tre år, før de kan kalde sig certificerede fugukokke. Til eksamen er der ikke tale om den klassiske karakterskala. Det er i stedet bestået eller ikke-bestået. Med andre ord: liv eller død. Den håbefulde fugukok skal nemlig selv spise den første portion af den tilberedte fisk. Hvis kokken ikke bliver syg, kommer til skade eller i værste tilfælde dør, så er eksamenen bestået.

Kuglefisken har 200 kollegaer

Der findes ca. 200 forskellige slags kuglefisk. På Den Blå Planet kan du finde otte forskellige slags – bl.a. Congo-kuglefisken og pindsvinefisken. Alle kuglefisk puster sig op, hvis de føler sig truet, men de har også deres tandsæt tilfælles. De har to tænder i overmunden og to i undermunden, der er vokset sammen, så de er dobbelt så stærke som én enkelt. Deres stærke bid gør dem i stand til at knuse hårde ting som muslinger og koraller. Så er der serveret.

Relateret

• 04. feb. 2016 - Danmarks giftigste akvarium

Følg os

På den Blå Planet er det ikke kun fiskene, der svømmer. De atlantiske lunder giver gerne en opvisning i brystsvømning for fugle.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Selvom lunden er en fugl og ikke en fisk, stopper det ikke de farveriger søpapegøjer fra at undersøge vandet under overfladen. Lunderne er nemlig dygtige jægere under vand og kan dykke helt ned til 60 meters dybde i jagten på småfisk.

Bobler som våddragt

Når lunderne dykker, kan de godt se lidt sjove ud. De er nærmest sølvglinsende og efterlader en strøm af bobler efter sig. Det er lundens ”våddragt” du kan se. Lunden bruger luft til at isolere sig, når den dykker, ligesom vi mennesker bruger våddragt. På den måde kan fuglen holde varmen i det kolde vand i det nordlige Atlanterhav, hvor den kommer fra.

Se også: Lunden der vejer sig selv

En haj til brystsvømning

Lunden bruger samme teknik, når den svømmer under vandet, som når den flyver. Den bruger sine stærke brystmuskler til at drive sig fremad som en anden elitesvømmer. Så når det ligner, at lunderne flyver under vandet, så er det stort set også det, de gør. Deres store fødder, der gør dem kluntede på land kommer her til sin ret. De bruges til at styre sikkert frem til det næste måltid.

Se også: Søpapegøjer vs. mennesker

Søpapegøje – ikke pingvin

Lunder, der i folkemunde ofte kaldes søpapegøjer, bliver tit forvekslet med pingviner. Men selvom de to fugle godt kan ligne hinanden, er de ikke ens. Pingviner har luffer og kan dermed ikke flyve som lunden, der har vinger. Pingviner lever desuden på den sydlige halvkugle, hvor lunderne lever på den nordlige halvkugle. Skulle du være så heldig at se en lunde i naturen, kan du derfor være ret sikker på, at det er en lunde og ikke en pingvin, hvis du befinder dig på de nordlige breddegrader.

Lunde

Pingvin

Relateret

• 23. aug. 2018 - Nyd lige vores lille lundeunge, der viser et vingefang på over 10 cm
• 09. aug. 2018 - Stor nyhed på 44 gram

Følg os

En af vores ørnerokker har været en hurtig tur på operationsbordet for at blive syet.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Den uheldige ørnerokke blev fundet med et sår på næsen, der var for stort til at hele af sig selv. Det er højest sandsynligt en haj, der har haft fat i den, så rokken måtte syes. Vores egen dyrlæge var på ferie, men heldigvis trådte København Zoo til med en hjælpende hånd.

Ligesom i naturen, kan det gå galt en gang i mellem, når en rokke kommer på tværs af en haj, og det er nok det, der er sket for en af vores ørnerokker. Det sker desværre en sjælden gang i mellem, men vi er meget opmærksomme på, at dyrene får den hjælp, de har brug for. Og hjælp skulle der til.

Hjælp fra Zoologisk Have

Den Blå Planet har sin egen dyrlæge, men da han også skal have lov at holde ferie en gang i mellem, kan det ske, at vi står uden dyrlæge, når uheldet er ude. Heldigvis har vi et godt samarbejde med Zoologisk Have i København, hvis dyrlæge var så sød at skifte løver og giraffer ud med en ørnerokke for et par timer for give en hjælpende hånd.

I trygge hænder

Som de fleste børn, der har prøvet at blive syet ved, så er det rart at holde mor i hånden imens. Om rokken havde det på samme måde, ved vi ikke, men den lå trygt og godt i hænderne på en af vores dyrepassere mens dyrlægen fik lukket såret under lokalbedøvelse. Rokken var klar til at svømme videre med det samme, og både spiser og svømmer uden problemer. Vores egen dyrlæge holder nu et skarpt øje med, at såret heler som det skal, men det ser ud til at rokken har det godt.

Relateret

• 26. jun. 2020 - Syg hammerhaj kunne ikke reddes
• 05. mar. 2020 - En uSÆDvanlig dag for to kæmperokker
• 14. okt. 2019 - Dyrepassere bevæbnet med 2000 watts hårtørrere
• 05. jul. 2019 - Havskildpadde til røntgen og ultralyd
• 28. mar. 2019 - Dyrlæge fjerner luft i hr. søhests rugepose

Følg os