Det kræver stærke arme og godt samarbejde at flytte to sortplettede pigrokker på henholdsvis 120 og 50 kg. Heldigvis er Den Blå Planet i besiddelse af begge dele.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Alle dyrepassere på arbejde trak i arbejdshandskerne, da det var flyttedag for vores to store sortplettede pigrokker. Og det var ikke småting, der skulle flyttes. De plettede pandekager er i den tunge ende med en kampvægt på 120 kg for den største.

Pigrokkerne skal til et akvarium i Frankrig, men heldigvis skulle de ikke bæres hele vejen. De blev afhentet med særtransport: En lastbil med dertil indrettet akvarium i bag. Selvom dyrepasserne ikke skulle flytte rokkerne hele vejen til Frankrig, var turen fra oceantanken og ud til den franske lastbil nok til at få sved på panden. Rokkerne skal først indfanges, i net, løftes op i en balje, som derefter løftes 10 meter ned med en kran. Alt sammen mens dyrlægen og dyrepasserne sørger for at gøre transporten så behagelig som muligt for de store dyr.

Bøllen og dydsmønsteret

Ligesom hos mennesker, er ingen rokker ens og har også forskellige personligheder. Det kom tydeligt til udtryk, da rokkerne skulle indfanges. Den største af rokkerne fandt lydigt op til dyrepasserne, som den er trænet til. Den mindre rokke derimod havde, som de fleste folkeskoleelever, glemt alt hvad den havde lært hen over sommerferien, og der måtte to dykkere i vandet for at få rokken op. Som man kan se i videoen ovenfor, giver en dyrepasser tegn til dykkerne om, at de har fat i den rigtige.

På fornavn med hajer og rokker

De fleste gæster kan nok kende en hammerhaj fra en rokke, men for det utrænede øje ligner rokkerne alle sammen hinanden. Men ikke for Mia. Mia er dyrepasser på Den Blå Planet og kan med et enkelt blik se, hvem der er hvem i de 4 millioner liter vand. Når man spørger hende hvordan hun skelner dyrene fra hinanden, svarer hun: ”På samme måde som en skolelærer kan kende sine elever fra hinanden.”

Og det er smart, at Mia med et blik kan fortælle dykkerne, om de har fanget den rigtige rokke. Hvis ikke hun kunne det, er den eneste anden måde at scanne en chip i hver enkelt rokke, indtil man finder den rigtige. Med fire sortplettede pigrokker i Oceantanken kunne det hurtigt blive noget bøvl.

Hvorfor flytter vi rokkerne?

Vi har haft fem sortplettede pigrokker – fire hanner og en hun. Da Den Blå Planet åbnede, var to af hannerne små. Men tiden går, og de små hanrokker er nu blevet kønsmodne. Det betyder, at der lige pludselig var fire hanner, der alle sammen var interesserede i at parre sig med den samme hun.

Hvis rokkehannerne kurtiserede den ombejlede dame med blomster og serenader, havde vi nok ikke haft et problem. Men hanrokker har en lidt anden måde at vise deres interesse i det modsatte køn. De bider. Det er der som sådan ikke noget galt i, når man er en hunrokke. Problemet var, at fire hanner der alle vil parre sig med den samme hun betød, at hun fik for mange sår. Interessen fra de fire hanner blev altså for meget for den stakkels dame, og dyrepasserne måtte flytte hende ud af Oceantanken, så hun kunne få fred for de ivrige bejlere.

Derfor sender vi to af hannerne til Frankrig. Det gør vi for at kunne drive Oceantanken videre på en forsvarlig måde og sørge for, at alle dyrene har det godt. Ved at flytte to af hannerne har vores hun nu kun to hanrokker at holde styr på. Og måske har de to fraflyttere bedre held med damerne på fransk.

Læs forhistorien til rokkeflytningen her

Relateret

• 23. jul. 2020 - Ørnerokke går direkte fra børnehave til vild gymnasieklasse
• 05. mar. 2020 - En uSÆDvanlig dag for to kæmperokker
• 21. sep. 2017 - Hvordan flyttes en to meter lang zebrahaj og en sildestime?

Følg os

Træning kræver godbidder – men når man som havskildpadden Gaia er på slankekur, må der andre metoder i brug. Dyrepasserne er derfor begyndt at bruge en kost.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Det er ikke en hovedrengøring af akvariet der er skyld i, at dyrepasserne skrubber havskildpadden Gaia med en kost. Det er derimod et trick, der skal gøre træningen sundere for det luffede dyr.

Sit, skildpadde!

Når vi træner havskildpadden på Den Blå Planet, træner vi ikke ”sit”, ”dæk”, ”rul rundt” eller ”spil død”. Vi træner i stedet skildpadden til at komme op til overfladen, når dyrepasserne sænker en rød plade, også kaldet et target, ned i vandet.

Træningen har budt på masser af godbidder, og havskildpadden ved derfor, at den røde plade betyder frokost og sætter straks kursen mod overfladen, når den røde plade kommer i vandet.

Læs også: Smart trick hjælper havskildpadden med ikke at blive for tyk

Godbidder er effektivt, når man træner – især når man har med en madglad skildpadde at gøre. Men Gaia er stadig på stram slankekur, og dyrepasserne arbejder derfor på at belønne hende med andet end godbidder. Valget er faldet på en kost.

En behåret godbid

Selvom man måske ikke tror det, kan havskildpadder mærke berøring gennem det tykke skjold, og en tur med kosten er derfor lidt ligesom at nusse en hund bag ørene. På den måde kan dyrepasserne altså belønne Gaia ved at skrubbe hende på ryggen i stedet for at give hende en godbid – og det er godt for den slanke linje!

Den tætte kontakt mellem dyr og dyrepasser gør også, at Gaia efterhånden altid kigger forbi, når dyrepasserne befinder sig over Oceantanken. At skildpadden selv kommer op til overfladen, gør det nemmere for dyrepasserne, når de skal holde styr på hendes slankekur, eller hvis dyrlægen skal tilse eller behandle det store dyr.

Nysgerrig og madglad

Om det er nysgerrighed eller madglæde der driver den store padde, er ikke til at sige. Men hun skal altid lige sikre sig, at hun ikke går glip af noget. Det gælder også når kosten er fremme. Selvom kosten ikke ligner typisk skildpaddeføde, stopper det ikke den nysgerrige havskildpadde fra at forsøge sig med en bid – det kunne jo være, den kunne spises.

Relateret

• 19. jun. 2020 - Strandet havskildpaddeunge får permanent adresse på Den Blå Planet
• 27. feb. 2020 - Den strandede havskildpadde flytter i større bolig
• 16. jan. 2020 - Havskildpadden har fået det bedre
• 03. jan. 2020 - Strandet havskildpadde ankommet til Den Blå Planet
• 21. aug. 2019 - Havskildpadden skal hedde…

Følg os

Verdenspopulationen af Slørfinnet Madagaskar-cichlider har længe været kritisk truet, men et avlssamarbejde med Den Blå Planet, Danmarks Akvarium sætter den truede fisk på dagsordenen, og det har givet pote.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Slørfinnet Madagaskar-cichlider (Ptychochromis Insolitus) har længe været kritisk truet, men et nyt avlssamarbejde mellem zoologiske anlæg og Den Blå Planet skaber nyt håb for artens overlevelse, der ellers menes at være uddød i naturen.

Babyboom: fra 100 til 1.206 individer på to år

Man skal ikke bladre mange kalenderår tilbage, før populationen af Slørfinnet Madagaskar-cichlider var så langt nede, at tallet for tilbageværende individer var tæt på 100 – på verdensplan vel at mærke. Arten har ingen kommerciel værdi, og derfor er den heller ikke udbredt som akvariefisk blandt private akvarister.

Udsigten til overlevelse for cichlide-arten så mildest talt ud til at være banket helt i bund, men et avlssamarbejde mellem tre forskellige zoologiske anlæg – heriblandt Den Blå Planet – har givet artens overlevelseschancer et nyt boost:

“Tilbage i 2018 var der kun registeret omkring 100 individer i fangenskab på verdensplan. Samarbejdet mellem Den Blå Planet og andre zoologiske anlæg har medført, at vi i fællesskab har avlet os op til 1.206 individer (pr. 26/8-20) på verdensplan,” fortæller en glad Peter Petersen, dyrepasser på Den Blå Planet.

Da projektet startede, indgik tre institutioner i samarbejdet: Toronto Zoo, London Zoo og Den Blå Planet. I dag kæmper 12 akvarier og zoologiske haver for artens overlevelse – juhu!

Læs også: Skal vi redde de kedelige grå fisk fra udryddelse?

Ungerne på Den Blå Planet er efterhånden blevet to cm. lange

Ud med fisk, ind med ris

I naturen lever den Slørfinnet Madagaskar-cichlide i et meget lille udbredelsesområde i Madagaskar øst for Afrikas kyst. Arten menes stort set at være uddød her som følge af menneskeskabte forandringer.

“Befolkningstilvæksten i Madagaskar stiger, og derfor skal der produceres mad til flere mennesker. Indbyggerne dræner vandet fra floderne, hvor fisken lever. Vandet ledes ud til store, flade arealer, hvor befolkningen kan dyrke ris. Rismarkerne har et stort overfladeareal, og derfor fordamper vandet til rismarkerne hurtigere. Befolkningen tilføjer derfor endnu mere vand fra floderne, og cichlidens levested er dermed forsvundet,” forklarer Peter Petersen.

Kan måske gøre comeback i naturen

Den Blå Planet er dybt involveret i videnskab og naturbevarelse, og vores interesse strækker sig fra de kolde atlantiske have til de varme tropiske floder. Vores videnskabs- og naturbevaringsindsats kan beskrives med en enkelt sætning:
”Vi gør en forskel for livet i vand, vi øger vores viden om livet i vand, og vi udbreder kendskabet til livet i vand”.

Derfor er det også ekstra glædeligt, når en naturbevaringsindsats bærer frugt, og resultatet er mærkbart. Indsatsen og avlssamarbejdet kan på sigt hjælpe arten tilbage til dens naturlige levested, fordi bestanden er eksploderet indenfor de seneste to år:

“Hvis artens naturlige habitat en dag bliver genetableret, har vi mulighed for at introducere dem tilbage i naturen, hvor de hører til,” forklarer Peter Petersen.

Relateret

• 23. nov. 2017 - Havskildpadden i knibe
• 16. aug. 2017 - Fisk i fangelejr redder arten

Følg os

Dyrepassereleven Sofie har trænet pindsvinefisken til at svømme ind i en kasse. Her kan den få madro fra sine frokoststjælende værelseskammerater.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Pindsvinefisk er nuttede med deres store klare øjne, runde krop og små fine finner. Hurtige er de dog ikke. Når der fodres i koralrevet på Den Blå Planet, er der mange sultne fisk, der er klar til at tage for sig. Og her er det smart at være hurtig.

Når man så er en langsom kugleformet pindsvinefisk, er maden ofte spist, når fisken når frem. Og får pindsvinefisken endelig fat i en godbid, sker det, at de andre fisk simpelthen stjæler maden ud af munden på den stakkels pindsvinefisk.

Se også: Mød havets lama

Der fodres ofte i koralrevet, så den manglende fart plejer ikke at være noget problem. Men på det sidste, var pindsvinefisken begyndt at se lidt tynd ud, så for at løse problemet har dyrepassereleven Sofie trænet pindsvinefisken til at svømme ind i en kasse, hvor den kan få madro.

Langsom tilvænning gav pote

Sofie startede med at fodre pindsvinefisken nær kassen. For hver dag der gik, fodrede hun tættere og tættere på kassens åbning, indtil fisken en dag svømmede indenfor.

Nu kommer pindsvinefisken som kaldet, når Sofie sætter kassen i vandet. Hun lukker lågen bag den, så andre fisk ikke smutter med indenfor. Inde i kassen kan dyrepasserne give pindsvinefisken mad, og den kan spise i fred fra sine frokoststjælende værelseskammerater. Dyrepasserne kan også give fisken medicin, da de kan sikre, det ikke bliver spist af andre. Når fisken har spist, lukkes den roligt ud igen – mæt og glad.

Det lyder simpelt, men kassen og madroen har betydet, at pindsvinefisken har fået nok at spise og nu igen er sund, rask og rund.

Fart er ikke svaret på alt

Selvom pindsvinefiskens langsommelighed kan skabe problemer i frokostpausen, er det dog ikke noget problem, når det handler om at undgå at blive spist. Her har pindsvinefisk udviklet en anden forsvarsmetode end at stikke halen mellem benene og svømme hurtigt væk. Den suger i stedet vand ind og bliver som en stor, pigget ballon – ikke noget der er særlig nemt at sætte tænderne i.

Se også: Vild video: Se kuglefisken oppustet

Relateret

• 28. sep. 2018 - Hvorfor er Great Barrier Reef ved at uddø?
• 15. nov. 2017 - Vild video: Se kuglefisken oppustet
• 18. maj. 2017 - Min nabo spiser mit hus
• 16. mar. 2017 - Koralrevet vokser
• 04. feb. 2016 - Danmarks giftigste akvarium

Følg os

Den Blå Planet har vundet prisen “Travelers’ Choice 2020”.

Vi er stolte af at kunne fortælle, at Den Blå Planet har vundet prisen “Travelers’ Choice 2020”.

Hvad er Travelers’ Choice?

TripAdvisor overrækker Travelers’ Choice-prisen til overnatningssteder, seværdigheder og restauranter, der konsekvent får fantastiske anmeldelser fra rejsende og er blandt de bedste 10 % på TripAdvisor.

TAK!

Da prisen er uddelt på baggrund af gæsteanmeldelser, skal der lyde et stort TAK til alle vores gæster, der gennem tiden har delt deres oplevelser på Den Blå Planet med andre – om det så er på Google, Facebook eller TripAdvisor.

Del din oplevelse

Du kan læse gæsteanmeldelser af Den Blå Planet eller dele din egen lige her

Følg os

Spørgsmål

Hej Den Blå Planet

En af mine venner har netop krydset Biskay’en i sin sejlbåd og beretter om opkald fra sejlbåde på nødkanalen i området vedrørende noget, der ligner “koordinerede” angreb af spækhuggere på bådene, hvor de svømmer ind i bådene med stor kraft og derved beskadiger nogle af bådene. Nogle af angrebene varede i op til 50 min. Hvad sker der? Det har man vel ikke rigtigt set før?

Mvh
John

Svar

Hej John.

Ja det er rigtigt, at der har været gentagne angreb på lystbåde af spækhuggere. Jeg har aldrig hørt om det før. Jeg forestiller mig, at det er en leg for spækhuggerne, at de simpelthen finder det sjovt/interessant at skubbe, puffe og bide i bådene. Det er lidt interessant, at det tilsyneladende kun er lystbåde, der bliver angrebet og ikke fiskerbåde.

Spækhuggere lever i grupper, så det kunne tyde på, at det er en gruppe, der har fundet på det og så fortsætter med legen – sikkert så længe, de syntes det er sjovt. Det bliver endnu mere problematisk, hvis andre flokke også lære at angribe både. Det må ikke være sjovt at blive angrebet af op til 9 ton tunge spækhuggere på åbent hav.

Det bliver spændende at følge det fremover. Da spækhuggere er udbredt i alle have, kan det gå hen og blive et stort problem.

Venlig hilsen

Lars Skou Olsen

Kurator og chef for forskning og naturbevarelse, Den Blå Planet

Måske går du også og undrer dig over fiskenes liv, hvad de kan, og hvordan de fungerer. Her kan du stille spørgsmål om alt til Den Blå Planets eksperter. Spørgsmål og svar kan offentliggøres her på siden. Send dit spørgsmål til: brevkassen@denblaaplanet.dk.

Forrige

• 13. aug. - Gyder alle ål i Sargassohavet?
• 13. aug. - Hvordan laver hvaler lyde?
• 08. jul. - Hvordan vil det påvirke verden, hvis der ikke var vandmænd?
• 07. jan. - Hvad sker der, hvis én af blækspruttens tre hjerter stopper med at slå?
• 04. jan. - Hvor stor er en nyfødt brugdeunge?

Følg os

Den første afdeling du møder, når du træder ind på Den Blå Planet, er ’Nordlige søer og have’. Ved første øjekast er mange af fiskene helt almindelige grå fiskefisk, men der er god grund til at stoppe op og bruge lidt ekstra tid ved akvarierne. Alle dyrene gemmer på en skæg eller finurlig historie.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Støren er ikke bare gammel. Den er oldgammel! Faktisk levede arten sammen med dinosaurerne for 200 mio. år siden, og den har ikke ændret sig siden. Støren ældes med ynde og nu bliver det dyrt! Kaviar består af rogn fra fiskearten støren. Der findes 17 forskellige arter af fisken, men kun rognen fra fem af dem bliver solgt, som det man kender som kaviar. Alle har forskellig kvalitet, smag og pris. Arten med de dyreste rogn hedder Beluga, og her kan det koste op mod 150.000 kr/kg, hvilket næsten er den samme pris for 1 kilo 18 karat guld. Det må man kalde en fisk, der er guld værd.

En kæmpe prut!

Alle dyr har hver sin måde at kommunikere på. Dog skiller sildene sig gevaldigt ud. Man mener, at sild bruger prutter som en form for indbyrdes kommunikation, men højst sandsynligt også for at forvirre rovdyr. Sild holder sammen i stimer, og ved hjælp af deres sanser kan de svømme meget tæt uden at støde ind i hinanden. Forestil dig så, når der er flere tusinde sild samlet sammen om hinanden og de alle sammen vil ”sige noget” på samme tid. Kæmpe brag!

Se også: Sådan skabte sildeprutter diplomatisk krise

Hold ikke snitterne for dig selv

På Den Blå Planet er der rig mulighed for at røre nogle af dyrene. I det kolde rørebassin kan du få fingrene i bl.a. søstjerner, krabber og rødspætter. Specielt søstjernen er en sjov fætter! De har fem arme, ingen ben, masser af fødder – og nå ja, hovedet mangler. For enden af hver arm sidder et synsorgan, et primitivt øje. Faktisk kan søstjerner som en forsvarsmekanisme smide en arm, hvis der er behov for det. Senere vokser en ny arm ud, der er ligeså god som den gamle.
Når du rører en søstjerne føles den som en blanding af en skumfidus og en ru kattetunge. Hvis du ikke har tænkt over det tidligere, kommer du helt sikkert til at gøre det fra nu af.

Se også: Søstjernen: Fem arme og ingen ben

Relateret

• 27. jun. 2019 - Det tropiske rørebassin er åbnet
• 13. jun. 2019 - Invitation til åbning af Den Blå Planets nye tropiske rørebassin
• 23. aug. 2018 - Fisken der lægger guldæg

Følg os

Måske ikke det, du tror.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Hvis du tror, at lyden, der kommer ud af havoddernes mund, er lige så nuttet som havodderne selv, tager du fejl.

Står man ved havodderanlægget på Den Blå Planet og hører en skinger lyd, kan man nemt tro, at det er måger, der skriger. Men det er såmænd bare havodderne, du kan høre. Havodderes skrig kan bedst beskrives som en fugls skingre kald eller lyden fra en stukken gris.

Hvorfor skriger havoddere?

Havoddere skriger som små for at kalde på sin mor. På Den Blå Planet er det derfor et udtryk for, at de forbinder dyrepasserne med mad, og lyden kommer oftest, når de pelsede pattedyr ikke synes, maden kommer helt hurtigt nok.

Ingen kære mor

Havodderne på Den Blå Planet er alle fundet som forældreløse unger i naturen i Alaska, hvor de ikke kunne klare sig uden hjælp. De er opfostret på Alaska Sea Life Center, der tager sig af syge dyr og efterladte unger.

Se også: Havoddernes første tid i Alaska 

Vores havodder Agnes som lille i Alaska

At havodderne blev opfostret af mennesker og ikke af en havoddermor betyder, at havodderne har knyttet sig til mennesker da de var små, og det er derfor ikke unaturligt, at de skriger efter dyrepasserne, ligesom unger i naturen skriger efter sin mor. Som små i Alaska har havodderne sikkert oplevet, at dyrepasserne kom og gav dem mad, når de skreg. Havoddere er kloge dyr, og har man fundet et trick der virker, så holder man fast i det.

Se også: Kvikke havoddere passes af kvikke dyrepassere

Kan vi få lidt madro?

Men skrigeriet er en dårlig vane. Dyrepasser Louise sammenligner det med en hund, der tigger (selvom hundeøjne nok er at foretrække over de skingre skrig, vores havoddere tigger med). Som man kan høre i videoen ovenfor, er skrigene ikke ligefrem en behagelig lyd. Derfor prøver dyrepasserne at vænne dem af med vanen. Det gør man på samme måde, som hvis man har en hund, der tigger – man belønner først, når havodderen ikke skriger.

Relateret

• 11. dec. 2019 - De 5 mest sete videoer i 2019
• 20. nov. 2019 - Den ukendte historie om havoddernes første tid i Alaska
• 10. okt. 2019 - Behårede VIP-gæster ankommer med privatfly til Den Blå Planet
• 01. okt. 2019 - Så tæt var havodderen på at uddø
• 25. sep. 2019 - Havoddernes første tid i Alaska

Følg os

Vi er helt vilde med havoddere her på Den Blå Planet. Verden over sættes der fokus på Sea Otter Awareness Week den sidste uge i september. I den anledning zoomer dyrepasser Louise ind på Den Blå Planets fire herlige havoddere og deres finurlige personligheder.

Louise er dyrepasser på Den Blå Planet, og hun har arbejdet med akvariets havoddere siden de ankom til Den Blå Planet. Hun kender de fire vildbasser bedre end sin egen bukselomme, og med hendes hjælp har vi udfyldt havoddernes blå bog:

Mojoe

Alder: 10 år
Kælenavn: Mogens
Kendetegn: gruppens største, vejer ca. 30 kg., og er meget blond i hovedet
Livret: muslinger
God vane: hjælper dyrepassere og dykkere med at holde anlægget rent. I løbet af natten samler han ofte små skaller eller sten, som han lægger i en bunke foran døren til anlægget
Dårlig vane: kan ikke lide fisk

Selv da Mojoe var en ung havodder, var han en gammel sjæl. Han er rolig, fornuftig, besindig og tålmodig. Af og til leger han med Riggs – lidt som en løvefar, der tillader ungerne at tumle rundt på ham. Han gider sjældent at lege med sit legetøj eller aktivering, men han kan godt lide at svømme rundt med redskaberne og skaller for at trille dem i poterne – lidt som en Rubiks professorterning.

Agnes

Alder: 7 år
Kendetegn: med årene er Agnes’ hoved blevet mere lyst og fladt. Hun er også en smule skeløjet
Livret: alt godt fra havet – især skaldyr
God vane: nysgerrig og ingen frygt. Lynhurtig til at lære nye øvelser
Dårlig vane: ikke nogen direkte dårlige vaner, men hun elsker at ødelægge, banke, flænse og hive i ting – præcis som en sund havodder. Det skaber dog et oprydningsarbejde uden lige, men heldigvis er Mojoe glad for at rydde op efter hende.

Agnes er anlæggets eneste hun og diva med stort D. Hun svømmer ofte sammen med Dixon, men Agnes bestemmer, hvor han må svømme rundt. Enhver diva elsker også at stå i rampelyset, og Agnes er ingen undtagelse. Hun ligger ofte i isbadet og nyder at kigge på publikum – eller at publikum kigger på hende. Hvem ved…
Som ung og teenager var hun slem til at skrige og tigge mad, men hun er vokset godt fra det. Agnes gør, hvad der passer hende, og har ofte godt styr på hannerne i anlægget.

Riggs

Alder: 1,5 år
Kendetegn: ligner Dixon, men Rigss har lidt lysere kinder
Livret: er ikke kræsen
God vane: er meget tålmodig med mennesker, og han gør gerne, hvad dyrepasserne beder om
Dårlig vane: skriger for at få opmærksomhed eller mad. Når maden bliver serveret, kan han godt lide at smadre skallerne til atomer

Rigss er gruppens lillebror, der er svær ikke at holde af. Han hænger ofte ud sammen med Mojoe, men Rigss holder også meget af at være i sit eget selskab. Han tøffer ofte rundt i sin egen verden i, men når dyrepasserne kigger forbi, bliver han altid meget nysgerrig.
Han er glad for menneskelig kontakt, og dyrepasserne siger ofte “nåååårh”, når han forsøger at bruge sin havodder-charme på dem.

Dixon

Alder: 1,5 år
Kælenavn: Hyperbaby
Kendetegn: Dixon og Riggs ligner hinanden utroligt meget, men Dixons kinder er lidt mørkere. Begge havoddere vejer 19-20 kg.
Livret: alt mad og gerne meget. Han er altid meget hyper, når det er spisetid
God vane: han har lyst til at lære, og han er meget træningsvillig
Dårlig vane: lærer alle de ting fra Agnes, han ikke må

Dixon følges ofte med Agnes, man han er heller ikke bange for at tage en legebrydekamp med Riggs, hvor de begge slå kolbøtter til den helt store guldmedalje. Brydekampene er dog ikke altid nok for at få aggressionerne ud – Dixon er nemlig en meget utålmodig havodder, og han kan finde på at lave udfald mod trænerne, hvis tålmodigheden bliver testet i træningssituationer.

Hvad er Sea Otter Awareness Week?

Sea Otter Awareness Week giver os muligheden for, på internationalt plan, at sætte fokus på havets mindste pattedyr – de nuttede havoddere. De var engang tæt på udryddelse, men har gjort et fantastisk comeback.

Peace, love og havoddere

Bestanden af havoddere på verdensplan har været noget af en rutsjebanetur. Populationen var næsten udryddet pga. pelsjægernes store interesse for dyret. De glubske pelsjægere dræbte næsten 1.000.000 havoddere, men heldigvis blev der i 1911 indført en fredningsaftale mellem Canada, USA og Rusland, der skulle beskytte de sårbare havoddere. Det var på et hængende havodderhår, for der kun var cirka 1.500 havoddere tilbage på verdensplan. Havodderens fredning gav pote, og populationen voksede igen med succes.

Hang med halen i olieskorpen

Selvom bestanden af havoddere voksede, skulle der ikke gå mange årtier, før den var gal igen: miljøkatastrofen, der indtraf i 1989 i Alaska. Supertankeren Exxon Valdez stødte på grund ud fra Alaskas kyst, og den lækkede omkring 42.000.000 liter råolie. Udslippet aflivede langsomt mange dyr, og katastrofen skriver sig ind i historien som en af de værste olieforureningskatastrofer nogensinde. Olieudslippet var også en katastrofe for havodderne. Deres tætte pelse blev plasket ind i den fedtede råolie, hvilket er havoddernes værste mareridt. Heldigvis er bestanden af havoddere igen på et fornuftigt niveau.

Relateret

• 17. jul. 2020 - Legeland i havodderhuset
• 11. dec. 2019 - De 5 mest sete videoer i 2019
• 20. nov. 2019 - Den ukendte historie om havoddernes første tid i Alaska
• 10. okt. 2019 - Behårede VIP-gæster ankommer med privatfly til Den Blå Planet
• 01. okt. 2019 - Så tæt var havodderen på at uddø

Følg os

Nu har vi i Skoletjenesten på Den Blå Planet åbnet for booking af besøg med undervisning og besøg på egen hånd fra uge 43 og frem til jul.

Nu er det muligt at booke skolebesøg på Den Blå Planet frem til jul. Af hensyn til corona-situationen har vi i dette skoleår valgt at opdele vores perioder med mulighed for booking, da vi vil væres sikre på, at vi altid lever op til myndighedernes retningslinjer for hygiejne og afstand mellem elever og undervisere i et undervisningsrum.

Tilpasninger i undervisningen

Denne opdeling i perioder betyder, at vi løbende kan tilpasse vores tilbud til retningslinjerne, hvis vi kun åbner for en periode ad gangen. Det betyder også, at i øjeblikket varer vores forløb oftest kun 1 time, da de er tilpasset den nye situation, dvs. dem der i portalen er angivet til 1,5 time. Vores lange undervisningsforløb på 3-3,5 timer er af samme varighed som altid, da vi i disse ikke tidligere har benyttet udstillingen. Konkret i undervisningen betyder det, at vi lægger stor vægt på hygiejne og afstand, hvilket kan opleves ved, at vores undervisere sørger for, at alle får sprittet hænder flere gange i løbet af forløbet, samt de holder god afstand til eleverne.

Åbning for booking fra januar

Vi forventer at åbne for booking i perioden januar og frem til påske på et tidspunkt i november. Hvornår det bliver vil blive annonceret her på siden.

Læs mere og book her

Forrige

• 11. jun. - Nyt længerevarende undervisningsforløb
• 27. apr. - Nye skolekort og gymnasiekort
• 12. apr. - Øresund under overfladen
• 21. mar. - Book undervisning til det nye skoleår 2019/2020
• 21. mar. - Den Blå Planet er med i Kend dit land

Følg os

Og hvor stor er den?

Spørgsmål

Hej Den Blå Planet

Er blåhvalen verdens største dyr? Og hvor stor er den?

Hilsen Emil 6 år

Svar

Hej Emil

Det korte svar er, at blåhvalen er STØRST! Den kan blive ca. 30 meter lang og veje omkring 150 tons. Det er, så vidt vi ved, det største dyr som nogensinde har levet her på jorden. Vi kender ikke engang til nogle dinosaurusser, der var større. Her vil de mange dinosauruskyndige unge mennesker nok tænke, ”Hvad med Argentinosaurus, den var da ca. 40 meter lang”, og det er rigtigt, men man regner med, at den vejede ca. 100 tons. Man er i biologiens verden blevet enige om, at præmien for største dyr måles i vægt. Derfor er den afrikanske elefant det største nulevende landdyr, fordi den vejer mest, hvis man målte `størst´ i længde eller højde, så var det nærmere giraffer eller pytonslanger.

Så hvor stor er den blåhval egentlig?

Den vejer det samme som 20 afrikanske elefanter. Hjertet på en blåhval bliver ofte beskrevet som værende lige så stort som en bil. Dette kommer lidt an på, hvordan man ser det. Blåhvalens hjerte vejer lige under 200 kg og en lille bil vejer noget mere. Hjertet har dog en størrelse på et par kubikmeter, så man ville sikkert kunne presse 4 personer derind, som man jo gør i biler.

Stort dyr, store mængder mad

Blåhvalen er ca. lige så lang, som Rundetårn er højt (hvis man ikke tæller observationstårnet med).

Når man er så stor, skal man også have meget at spise. Blåhvalen spiser nogle små rejer, som man kalder krill. Man regner med, at en blåhval spiser omkring 3600kg krill om dagen.

Festlige prutter

Hvis vi skal regne den vægt om til noget, som vi kan forholde os til, så svarer det til ca. 16.000 hamburgere om dagen! Men hvis du en dag får en blåhval som kæledyr, så vil jeg klart anbefale, at du fodrer den med krill. For det første så er det blåhvalens naturlige føde og dermed sundest for den, men som bonus så er det også meget mere festligt at have en blåhval som er fodret med krill. Krill har nemlig et farvestof i sig som gør, at blåhvalens prutter bliver helt orange – og det er da festligt!

Forrige

• 16. sep. - Hvorfor angriber spækhuggere både?
• 13. aug. - Gyder alle ål i Sargassohavet?
• 13. aug. - Hvordan laver hvaler lyde?
• 08. jul. - Hvordan vil det påvirke verden, hvis der ikke var vandmænd?
• 07. jan. - Hvad sker der, hvis én af blækspruttens tre hjerter stopper med at slå?

Følg os

Daglig træning af den nye beboer på Den Blå Planet har båret frugt, og selvom der er langt igen, er dyrepasser Mia Rasmussen stolt af den lille havskildpadde.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

I januar strandede en havskildpadde ved Jyllands kyst, som efterfølgende har fået fast bolig på Den Blå Planet.

Læs mere: Strandet havskildpaddeunge får permanent adresse på Den Blå Planet

Siden den strandede havskildpadde flyttede ind, har dyrepasser Mia Rasmussen arbejdet på at skabe tillid mellem hende og det lille dyr. Det går så godt, at hun har kunne træne den. Og selvom træningen går fremad, er det en lang proces.

I skildpaddetempo

Da havskildpadden kom til Den Blå Planet, var den meget sky og forsigtig. Træningen er derfor gået – ja i skildpaddetempo, om man vil. Og som ordsproget siger: ”slow and steady wins the race”. At gå for hurtigt frem havde ikke virket, men den langsomme træning har været effektiv, og skildpadden er nået langt på få måneder.

Træning step by step

Første step i træningen var, at skildpadden skulle lære, at når dyrepasserne plasker i overfladen, så er det spisetid. Forsigtigt begyndte dyrepasserne så at håndfodre den med en pincet, og da skildpadden var tryg ved det, satte de en platform i vandet. Ideen var, at skildpadden skulle svømme op på platformen og få mad. Men det tog lidt tid, før skildpadden var helt med på den ide.

”Der gik rigtig lang tid, hvor den var meget, meget bange for platformen. Og målet var faktisk, den bare skulle spise i nærheden af platformen. Men lige pludselig sagde det klik, og så forstod den hvad det gik ud på,” fortæller dyrepasser Mia Rasmussen.

I dag svømmer skildpadden målrettet mod platformen, når Mia plasker i vandet og lokker med en godbid. Den har dog stadig ikke helt styr på, hvilken vej det er nemmest at komme op på platformen – men øvelse gør mester.

Cool med berøring

En anden del af træningen er at vænne skildpadden til berøring. Formålet er ikke at gøre den tam men at sørge for, at skildpadden ikke forbinder berøring med noget farligt. Forhåbentlig vil det betyde, at dyrepasserne kan løfte skildpadden ud af akvariet for at veje den, uden at skildpadden bliver stresset. Det ultimative mål, som Mia kalder det, ville være, at dyrlægen på sigt kan tage en blodprøve på skildpadden, mens den ligger roligt på platformen. Af den grund forsøger Mia at røre skildpadden så meget som muligt for at give den en masse gode oplevelser med berøring. Og det virker.

”Første gang blev den meget forskrækket. Men nu er den ret cool, når vi rører ved den,” fortæller Mia.

En anden fordel ved at vænne skildpadden til berøring er, at samvær med dyrepassere kan gøres hyggeligt. Fx ved at skrubbe den med en børste. På den måde kan berøring også introduceres som belønning.

Læs også: Rygmassage til havskildpadden

Tiden værd

At træne en havskildpadde er altså nærmere en maraton end en sprint. Men det er tiden værd, fortæller Mia. Træningen skal sikre, at skildpadden kan få et godt og roligt liv på Den Blå Planet. Når skildpadden kommer op til overfladen på kommando, undgår man at skulle indfange den med net, som er stressende for dyret. Træningen er derfor ikke for at gøre dyrepassernes arbejde nemmere, men i stedet for at sikre de bedst mulige vilkår for dyrene.

”Det ville tage mig to sekunder at fange den med et net – men det ville være stressende for skildpadden” fortæller Mia.

Så selvom træningen er tidskrævende, er det det hele værd.

Plads at vokse på

Den lille nye skildpaddebeboer er ikke den eneste havskildpadde på Den Blå Planet. I Oceantankens fire millioner liter vand kan man se havskildpadden Gaia. De to skildpadder er af samme art (uægte karetteskildpadde), men adskiller sig fra hinanden med en vægtforskel på 120 kg! Den lille havskildpadde vejer nu kun to kg, og når den bliver større, håber vi på, at den skal gøre Gaia selvskab i Oceantanken.

Relateret

• 03. jul. 2020 - Sådan bruger vi donationerne på Den Blå Planet
• 19. jun. 2020 - Strandet havskildpaddeunge får permanent adresse på Den Blå Planet
• 27. feb. 2020 - Den strandede havskildpadde flytter i større bolig
• 16. jan. 2020 - Havskildpadden har fået det bedre
• 03. jan. 2020 - Strandet havskildpadde ankommet til Den Blå Planet

Følg os

Syv rider er flyttet ind på Den Blå Planet. Riderne kommer fra et engelsk akvarium, der desværre er gået konkurs som konsekvens af corona. Fuglene får nu et nyt hjem hos os, men inden de kunne slutte sig til deres nye værelseskammerater, stod den på sundhedstjek af vinger, fødder og næb.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Hvis du tænker, at riderne ligner noget, du har set før, er det ikke så underligt. Rider en mågeart og ser af den grund også meget måge-agtige ud. Men selvom det er den mest almindelige mågeart i verden, har du nok aldrig set den før. Rider lever nemlig størstedelen af deres liv til havs og bygger reder på stejle klipper. Så selvom du har set masser af måger, når de stjæler dine pomfritter eller har hovedet begravet i byens skraldespande, har det højest sandsynligt ikke været en ride.

Hjemløse fugle

Disse rider har en helt særlig historie. De kommer fra et akvarium i England, der desværre er gået konkurs som konsekvens af coronanedlukningen. Når et akvarium går konkurs, er der både en masse mennesker, der mister deres job og en masse dyr, der står uden hjem. Vi tilbød derfor at tage imod akvariets rider, da de kan få et godt hjem på Den Blå Planet.

Sundhedstjek som det første

Vinger, fødder, næb og mave. Det hele tjekkes grundigt af dyrlæge og dyrepassere efter den lange tur med lastbil fra England. Når det indledende sundhedstjek er overstået, mangler der bare en vejning. Det foregår stille og roligt i et håndklæde, der forsigtigt foldes om fuglen. Håndklædet får dem til at falde til ro og gør, at de kan vejes uden at komme til skade, hvis de basker med vingerne. Vægten er vigtig at holde øje med, så vi kan se, hvordan riderne trives. Det er normalt, at dyr taber sig efter en transport, så derfor holder vi øje med, at de tager på igen, som de skal.

Efter et veloverstået sundhedstjek kunne riderne flytte ind i deres nye hjem i akvariets fuglefjeld. Her blev de mødt af akvariets lunder, som efter indledende skepsis har taget pænt imod de nye beboere. Riderne har siden indflytning indtaget fuglefjeldets stejle skrænter og er allerede trygge nok til, at dyrepasserne kan håndfodre dem.

Her fanget på video af dyrepasser Mathias dagen efter ankomst:

Kan du ikke se videoen?Klik her!

En for sig selv

Hvis man kigger nærmere, når man står foran fuglefjeldet, kan man se, at en af riderne er noget helt for sig selv. Hun er nemlig en rødbenet ride, og hun er nem at kende fra de sortbenede rider. Foruden den åbenlyse forskel på benfarven, har den rødbenede ride også større øjne, større hoved og kortere ben. Spotter du den rødbenede ride, kigger du desuden på den ældste måge-madamme i anlægget. Den rødbenede dame er nemlig hele 20 år gammel.

Følg os

Når vi kan røre ved havodderne, kan vi holde øje med eventuelle sår og skader uden bedøvelse. Derfor træner vi odderne til at blive rørt ved, og hos Mojoe kan dyrepasserne både tjekke tænder og røre ved poter, luffer, mave og hoved.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Havodderne har verdens tætteste pels, og selvom den er fantastisk smart til at holde odderne varme i det kolde vand, gør den det svært for dyrepasserne og dyrlægen at se, hvis odderne skulle få små sår eller skader. Træning med berøring er derfor et nyttigt redskab i det daglige arbejde med dyrene og gør, at odderne kan tilses ofte og uden stress. Det har tidligere været en stor hjælp, da Mojoe havde problemer med øjet.

Den historie kan du læse her: Havodder til CT-scanning

Tålmodighed og tillid

Mojoe er akvariets ældste og mest tålmodige havodder, og af den grund er han også den, der er længst i sin træning med berøring. Riggs gør hvad han kan for at gøre den gamle herre kunsten efter, men der er lang vej endnu, før han ligesom Mojoe kan åbne munden på kommando eller give pote.

Træningen er ikke helt ufarlig, da havoddere har et utroligt kraftigt bid. Derfor kræver det meget tillid mellem dyr og dyrepassere at lave disse øvelser. Og det tager tid – og godbidder.

Positiv forstærkning

På Den Blå Planet bruger vi positiv forstærkning. Det betyder, at hver gang dyret gør det rigtige, bliver det belønnet med en godbid. Samme metode bruges, når der trænes berøring. Derfor er der meget mad involveret, for det handler om at give havodderne en positiv oplevelse med berøring. Og for de madglade pattedyr er rejer og muslinger en stor motivation.

Se også: Kvikke havoddere passes af kvikke dyrepassere

Træning er en stor del af det at have havoddere, da de kloge dyr skal stimuleres for at have det godt. Træningen med berøring er derfor med til at give ekstra afveksling i hverdagen for de pelsede pilfingre.

Relateret

• 24. sep. 2020 - Havoddernes blå bog
• 17. sep. 2020 - Hvad siger en havodder?
• 17. jul. 2020 - Legeland i havodderhuset
• 11. dec. 2019 - De 5 mest sete videoer i 2019
• 20. nov. 2019 - Den ukendte historie om havoddernes første tid i Alaska

Følg os

I august sendte vi to rokker til Frankrig, og dette er næste kapitel i historien om de plettede pandekager. Det handler om en flytning, en lidt for nysgerrig havskildpadde og en afbrudt romance.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

En sortplettet pigrokkehun er flyttet tilbage til Oceantanken, hvor hun blev taget godt imod af akvariets to hanner. De viste straks interesse, og vi krydsede fingre for en snarlig parring. Men det fik havskildpadden Gaia forpurret. Gaia var nemlig også nysgerrig og formåede at afbryde, hvad der end var i gang mellem rokkerne ved at placere sig midt i det hele.

Første kapitel

Vi havde fem sortplettede pigrokker – fire hanner og en hun, og alle fire hanner var interesserede i at parre sig med hunnen. Det går lidt voldsomt for sig blandt rokker, og den store interesse betød, at hunnen fik for mange sår. Hunnen blev derfor flyttet ud af Oceantanken, så hun kunne få fred for de ivrige bejlere, og to af hannerne blev sendt til Frankrig.

Læs mere om første kapitel eller Se hvad det Franske akvarium skriver om rokkerne (på fransk)

Nu var tiden så kommet til at flytte hunnen tilbage i Oceantanken, men det var lettere sagt end gjort.

Flytningen der lykkedes i andet forsøg

I sin tid blev hunrokken flyttet til et akvarie bagved koralrevet, hvor hun har været, indtil vi kunne finde et nyt hjem til to af de fire hanrokker. Det er dog ikke noget, man gør fra den ene dag til den anden, så det tog noget tid. I mellemtiden har hunrokken haft det godt – måske lidt for godt. Hun har taget så meget på, siden hun blev flyttet væk fra Oceantanken, at da vi i første omgang var klar til at flytte hende tilbage, kunne dyrepasserne simpelthen ikke få hende op af vandet.

Flytningen måtte derfor udskydes, indtil der var installeret et hejsesystem i loftet, der kunne bære rokkens vægt.

Men endelig kom dagen, hvor hunrokken kunne flyttes tilbage til Oceantanken. Her stod det klart, hvorfor dyrepasserne måtte give op i første omgang. Selv med hejsesystem installeret i loftet, krævede det syv dyrepassere at flytte den tunge dame på over 120 kg gennem akvariet.

Skildpadde i skammekrogen

Efter en veloverstået flytning, kunne rokken tage sine første svømmetag i Oceanets fire millioner liter vand, og hun blev taget godt imod. Man skulle næsten tro, at hannerne havde savnet hende, for der gik ikke længe, inden begge hanner viste stor interesse. Vi nåede næsten at krydse fingre for en snarlig parring, men ind kom havskildpadden Gaia. Gaia var også meget interesseret i den nyankomne rokke – så meget, at hun fik jaget hannerne væk og begyndte at bide i hunrokken.

Dyrepasserne forsøgte længe at kalde Gaia op til overfladen for at give rokkerne fred, men den ellers velopdragne skildpadde var alt for interesseret i rokkerne til at gøre, hvad der blev sagt. Ikke engang rejer kunne lokke den madglade skildpadde væk fra løjerne, og selvom rokkerne flyttede sig, fulgte Gaia efter. Til sidst lykkedes det dog dyrepasserne at få lokket den store skildpadde op i et lille aflukket akvarie, hvor hun blev natten over. Og det virkede – for heldigvis havde Gaia mistet interessen næste morgen.

Alpha-hun

De sortplettede pigrokker på Den Blå Planet er opkaldt efter bogstaver i det fonetiske alfabet: Alpha, Bravo, Charlie, Delta og Ekko. Og det er ikke for sjov, at hunrokken hedder Alpha. Det er nemlig hende, der bestemmer, og hun er nem at genkende, da hun er næsten dobbelt så stor som Charlie og Ekko.

Nu hvor der er ro på akvariet igen, kan vi kun krydse fingre for en fremtidig parring uden indblanding fra nysgerrige havskildpadder, og forhåbentlig kan vi se frem til små rokkeunger inden alt for længe.

Relateret

• 02. sep. 2020 - Rygmassage til havskildpadden
• 03. jul. 2020 - Sådan bruger vi donationerne på Den Blå Planet
• 19. jun. 2020 - Strandet havskildpaddeunge får permanent adresse på Den Blå Planet
• 27. feb. 2020 - Den strandede havskildpadde flytter i større bolig
• 16. jan. 2020 - Havskildpadden har fået det bedre

Følg os

Og det nye koralrev har det godt modsat mange af verdens andre koralrev.

Der er en grund til, at der ikke findes så mange opdagelsesrejsende i dag som på Christopher Columbus’ tid – alt på landjorden er efterhånden opdaget ved hjælp af moderne teknologi som satellitovervågning og droner.

Men under havoverfladen er det stadig muligt at finde uopdagede områder. Og det er netop sket i havene omkring Australien, hvor et forskerteam har opdaget et helt nyt koralrev. Det skriver australske BBC News.

At finde et nyt koralrev er ikke noget, der sker hver dag, og opdagelsen glæder Lars Skou Olsen, kurator på Den Blå Planet.

“Det viser, at havet er kæmpestort. Vi aner ikke, hvad der befinder sig dernede. Jeg synes, det er herligt, at der i denne gennem-dokumenterede verden stadig er nye ting at opdage,” fortæller han til DR.

Koralrev på dybt vand

Revet ligger dybere end de store kendte koralrev, og kan derfor ikke ses fra luften. Det er omkring 1,5 km langt og strækker sig fra 40 til 500 meters dybde. At koralrevet ikke ligger tæt ved overfladen, har gjort det svært at finde. Men det betyder også, at korallerne i dybet har skulle tilpasse sig til et liv uden så meget lys.

”De tropiske koralrev, som ligger tæt ved overfladen, er meget farverige, fordi korallerne får en stor del af deres energi fra solen. Men sådan er det ikke nede i dybet ved det nye rev,” siger Lars Skou Olsen

Jo længere man begiver sig ned under havets overflade, jo mørkere bliver der. Korallerne på de dybe dele af det nye rev lever derfor ikke af fotosyntese, men får i stedet energi af at fange plankton.

Revet er skønt

Koralrev verden over er truet af klimaforandringer, der påvirker de alger, som giver korallerne energi. Når det sker, mister korallerne sine farver, og man taler om koralblegning. Men det nye rev er ikke påvirket på samme måde, og forskerne bag fundet vurderer, at der er masser af liv på revet – og at det trives.

”Når både koraller, fisk og bløddyr trives, så skyldes det nok, at revet ligger så dybt under havoverfladen. Vandtemperaturen bliver nok ikke lige så høj dernede som ved de tropiske rev som eksempelvis Great Barrier Reef, der ligger tæt på overfladen. Revet er derfor ikke på samme måde letpåvirkeligt af klimaforandringerne”, vurderer Lars Skou Olsen.

Flere fund i fremtiden?

Ny teknologi som fx undervandsrobotter gør det både billigere og mere sikkert at udforske havene, som tidligere har været en bekostelig affære. Lars Skou Olsen mener derfor, at det nye rev nok ikke er den eneste nye opdagelse, vi kommer til at se i fremtiden. Han siger:

”Det vil ikke undre mig, hvis der dukker flere koralrev op i fremtiden, som vi intet kendte til.”

Forrige

• 03. jul. - Sådan bruger vi donationerne på Den Blå Planet
• 25. okt. - 9 ting du bør vide om koralrev
• 22. okt. - Koraløernes skønhed
• 18. okt. - Koraller laver vildt comeback efter atomprøvesprængning
• 11. okt. - #MakeCoralsColourfulAgain

Følg os

Trådnæsede muræner kan nu opleves på Den Blå Planet – og de er noget helt særligt. Foruden deres smukke ydre adskiller de sig fra andre muræner ved at skifte både farve og køn gennem livet.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Den trådnæsede muræne, Rhinomuraena quaesita, er fantastisk at se på, når den snor sig gennem vandet og fører tankerne hen på de kinesiske drager med deres lange buede kroppe. Men den har også en ret utrolig biologi. Alle trådnæsede muræner bliver nemlig automatisk født som hanner.

Hvor er alle hunnerne så henne?

Det kommer vi til. Som unger er murænerne helt sorte, og med tiden udvikler de en gul rygfinne og skifter farve til blå. Men murænen er ikke færdig med at skifte farve – eller køn. De voksne hanner kan nemlig skifte køn og blive til hunner, og så skifter de farve igen – denne gang til gul.

Farveskiftet gør det altså nemt at identificere både alder og køn på en trådnæset muræne. Er den sort, er det en ung han. Er den blå, er det en voksen han. Er den gul, er det en voksen hun.

Ung han

Voksen han

Voksen hun

Ikke helt så unormalt

Hverken farve- eller kønsskiftet er helt unormalt i fiskenes verden. Zebrahajer fødes med sorte og hvide striber, men med tiden bliver de brunlige og får prikker. Det samme ser man hos bambushajer, som fødes sort/hvide men bliver brune med alderen. Klovnfisk kommer også alle ind i denne verden som hanner og kan skifte køn til hunner, hvis der mangler en hun i flokken. Og også i danske farvande har vi eksempler på kønsskifte, hvor rødnæb kan skifte fra køn hun til han og blive til en blåstak. Men den trådnæsede muræne er den eneste muræneart, der skifter farve i forbindelse med et kønsskifte.

Sig appelsiiiiin

Muræner ses stort set altid med munden på vid gab, og det gælder også den trådnæsede muræne. Men det er hverken for at smile til kameraet, bede dig tjekke for spinat mellem tænderne eller for at se farlig ud. Muræner stikker ofte hovedet ud af deres hule med åben mund for at kunne få frisk vand ind til gællerne og dermed trække vejret. Det har fået nogle dykkere til at tro, at murænen er aggressiv når den viser tænder, men den er ganske fredelig.

Kær fisk har mange navne

Den trådnæsede muræne har fået sit danske navn, fordi den har store rørformede næsebor og tre tråde på hagen, den bruger til at mærke efter vibrationer fra byttedyr og fjender. På engelsk hedder murænen en ”Ribbon eel”, altså en båndmuræne. Og er man så heldig at se murænen svømme, kan man godt se, hvor den har sit engelske navn fra. Når murænen svømmer, ligner den nemlig det yndige bånd, gymnaster bruger.

Relateret

• 19. apr. 2018 - Den piv-uhyggelige muræne

Følg os

Man skal passe på både kløer og fingre, når man flytter akvariets største og ældste hummer.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Dyrepasserne i den kolde afdeling har flyttet Den Blå Planets største amerikanske hummer til nye omgivelser i akvarie 16, hvor den får selskab fra rødfisk og mindre artsfæller. Når man flytter så stor en hummer, er det vigtigt at passe på fingrene, men også på hummerens kløer.

Man skal ikke græde over en tabt klo

Det er nemlig ikke kun dyrepasserne, der kan komme til skade, hvis de ikke er opmærksomme. Hummere er ikke vant til vægten af sine store kløer over vand, og hvis man ikke passer på, kan de knække helt af. Men skulle det ske, at hummeren mister et ben eller en klo, kan den gro en ny. Det sker ved næste skjoldskifte, og den nye klo vil over tid vokse i størrelsen og vil til sidst kunne erstatte den klo, der er tabt.

Lille stor hummer

Hummeren blev også vejet, da vi havde den oppe af vandet, og den vejede 5,8 kg. Det er altså en ordentlig krabat af en hummer, men ikke når man sammenligner den med de største amerikanske hummere, man har fanget. De kan nemlig veje helt op til 20 kg, og er altså over tre gange så store som vores største hummer.

Evig ungdom

Nogle mener, at hummere kan blive over 100 år gamle og ikke kan dø af alderdom. Om det er rigtigt, ved vi ikke. Men uanset hvad, så kan hummere blive meget gamle og vokser hele livet uden at blive svagere med alderen. Det skyldes, at deres celler fungerer anderledes end pattedyrs, og de derfor ældes anderledes, end vi gør. Det gør det også svært at aldersbestemme hummere, da de ikke ligesom mennesker udviser alderstegn som grå hår, ondt i ryggen og øget behov for en middagslur. Et forsigtigt skøn på den store hummers alder er derfor 20-30 år.

Hej nabo!

Den store hummer skal ikke bo alene i sit nye hjem, men skal dele bolig med både rødfisk, søanemoner og to mindre amerikanske hummere. Hummere ser dårligt, og bruger i stedet deres antenner til at udforske omgivelserne. Hvis hummere så godt, havde de to små hummere nok vidst, at den nye beboer var meget større end dem. Men det gør de ikke, og begge de små hummere var derfor nede og hilse på den store. Når hummere hilser på hinanden, hvis vi kan tillade os at kalde det det, mærker de med kløer og antenner, hvem der er størst, og som man kan se sidst i videoen, så opdager de små hummere hurtigt, at de har mødt sin overmand og bakker tilbage, hvor de kom fra.

Relateret

• 23. jul. 2020 - Ørnerokke går direkte fra børnehave til vild gymnasieklasse
• 21. sep. 2017 - Hvordan flyttes en to meter lang zebrahaj og en sildestime?

Følg os

Halloween byder på græskar, uhygge og ikke mindst gode gys. Den uhyggelige tradition har set en smule anderledes ud i år grundet coronavirus, men Den Blå Planets dyrepassere syntes ikke, at akvariets fire havoddere skulle snydes for lidt spøg og skæmt.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Halloween blev afviklet i en mere corona-venlig udgave hos de fleste, og derfor kunne Den Blå Planet desværre ikke samle et publikum til halloween. Havodderne har naturligvis ingen interesse i halloween, men de har til gengæld stor interesse i de lækre fisk og skaldyr, der er gemt inde i rekvisitterne.

De fire havoddere fik en lidt anderledes start på dagen, end de ellers er vant til. Henover morgenen havde dyrepassere dekoreret anlægget med græskar og gravsten, der naturligvis indeholdt lækre snacks og udsøgte delikatesser til glæde for havodderne.

Havoddere er legesyge sjæle

Dekorationerne aktiverer dyrene, så de kan bruge hoved og poter, og det er godt for havoddernes ve og vel.
“Havoddere er kloge dyr, så vi aktiverer dem ofte. Hvis ikke de kan bruge deres store nysgerrighed, kommer de til at kede sig, og det går ud over deres trivsel,” fortæller dyrepasser Louise B. Walther, der har passet, plejet og trænet havodderne i mere end syv år.

Læs også: 10 vilde facts om havodderne

En uhyggeligt god snack

Der gik ikke længe, før havodderne opdagede de uhyggelige dekorationer lavet af græskar, gravsten og afhuggede fingre.

“Vi gemmer mad og snacks inde i alle dekorationerne, som havodderne skal have fat på. Maden giver dem motivation til at bruge deres poter og få stillet deres nysgerrighed,” forklarer Louise og uddyber:
“Hvis ikke vi giver dem en belønning i aktiviteten, vil de slet ikke røre det. De store gravsten indeholder bittersød muslinger, mens de afhuggede fingre og hænder er lavet af vand og rejer. Begge dele giver dyrene lyst til at sætte tænderne i det, så det er ren win-win.”

Læs også: Havoddere bruger redskaber, og det er noget helt særligt

Relateret

• 14. okt. 2020 - Havoddertræning der giver pote
• 24. sep. 2020 - Havoddernes blå bog
• 17. sep. 2020 - Hvad siger en havodder?
• 17. jul. 2020 - Legeland i havodderhuset
• 11. dec. 2019 - De 5 mest sete videoer i 2019

Følg os

Berigelse bliver ikke altid taget imod, som dyrepasserne havde forestillet sig. Det var tilfældet, da vores fire pilfingre blev introduceret for en speciallavet havoddergynge.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Havoddere er kloge dyr, og dyrepasserne arbejder derfor hele tiden på at finde på nye måder at aktivere de pelsede krudtugler, så de ikke kommer til at kede sig. Da havoddere har brug for en varieret træning for at trives, er de derfor den art på Den Blå Planet, dyrepasserne bruger mest tid på at passe, aktivere og fodre.

Se også: Kvikke havoddere passes af kvikke dyrepassere

En måde at give havodderne en varieret hverdag på er ved jævnligt at præsentere dem for nye ting. Det kan være nye fodermetoder, nyt legetøj eller anderledes mad, men denne gang stod berigelsen på en speciallavet havoddergynge stor nok til alle fire oddere.

Fra ide til virkelighed

Gyngen er lavet af gamle brandslanger, som et par dyrepassere brugte flere dage på at få flettet sammen til en gynge, der er havoddere værdig. Håbet var, at odderne ville bruge gyngen til at slænge og slappe af på, som vi mennesker nyder en solseng ved middelhavskysten.

Men de fire ballademagere var ikke helt med på den ide. De var i stedet mere interesserede i at prøve at splitte gyngen ad, dykke igennem den og undersøge, om den kunne spises.

Uanset om gyngen bruges, som dyrepasserne havde troet eller ej, så er den stadig et nyt element havodderne skal forholde sig til og kan udforske – og det er hele ideen med berigelse.

Relateret

• 14. okt. 2020 - Havoddertræning der giver pote
• 24. sep. 2020 - Havoddernes blå bog
• 17. sep. 2020 - Hvad siger en havodder?
• 17. jul. 2020 - Legeland i havodderhuset
• 19. feb. 2020 - Kvikke havoddere passes af kvikke dyrepassere

Følg os