De sidste tre år har Den Blå Planet indviet børn og voksne i vandets forunderlige liv. Mandag den 21. marts kan akvariet fejre fødselsdag og gøre status over hammerhajernes jordomrejser, arapaimaernes vokseværk og korallernes alkoholafhængighed.

I dag er det tre år siden, Den Blå Planet slog dørene op, og Danmarks Akvarium fik nye, arkitektoniske rammer ud til Øresund. De tre år er blevet brugt på at fascinere børn som voksne og vække interessen for livet under overfladen. I alt 2,5 mio. gæster, deriblandt H. M. Dronningen, Ban Ki Moon og Colin Pharell, har lagt vejen forbi til fængende fortællinger og finurlige fakta. Og på sin tredje fødselsdag kan Nordeuropas største akvarium passende fejre dagen med ikke så få milepæle fra vandets verden.

Fødselsdagsprogram
Kl. 11.00 Maskotterne Hik og Plaske fejrer Den Blå Planet
Kl. 19.00 Kim H. Nielsen fra det verdensberømte arkitektfirma 3XN fortæller om byggeriet af Den Blå Planets. 

Hammerhajer 15 gange rundt om jorden

De, der har mest grund til at fejre den store dag, er måske Den Blå Planets otte hammerhajer. Mens gæsterne i ro og mag har betragtet rokker, piratfisk og havoddere, har hammerhajerne sammen tilbagelagt, hvad der svarer til mere end 15 ture rundt om jorden.

”Man skulle tro, de efterhånden var blevet trætte, men hammerhajer står faktisk aldrig stille. Heller ikke, når de sover. De skal være i konstant bevægelse for at få ilt fra vandet og kunne ”få luft”. Så de svømmer gerne over 70 km på et døgn,” fortæller Lars Skou Olsen, kurator på Den Blå Planet.

Rensningsanlægget på Den Blå Planet har heller ikke ligget på den lade side. Det renser dagligt stedets 7 mio. liter vand. Skulle man i stedet hælde nyt vand i akvarierne hver dag, skulle man bruge over 5 mia. liter vand – 5.475.000.000 liter for at være helt præcis.

Alkoholafhængige koraller

Siden 2013 er akvariets indbyggere vokset i både antal og størrelse. Blandt dem, der er vokset mest, er hammerhajerne, som er vokset hele 80 cm og nu er ligeså lange som en fuldvoksen mand på 180 cm. Men selv hajer med vokseværk overgås af arapaimaerne. Hele 45 kg – næsten tre gange deres egen vægt – har de taget på siden åbningen. I den anden ende af skalaen er korallerne, som vokser allermindst af alle dyrene på Den Blå Planet. Alligevel har de været centrum for et særligt festligt indslag gennem årene. Ud over de flotte farver og former er de nemlig afhængige af alkohol.

”Koraller kan kun leve i meget rent vand, så vi er nødt til at begrænse de affaldsstoffer, akvariets fisk producerer. Heldig findes der bakterier i vandet, som kan nedbryde affaldsstofferne, og de får deres næring fra sprit. Så vi er faktisk nødt til at hælde alkohol i vandet, for at korallerne kan trives, ” fortæller Lars Skou Olsen.

Det er efterhånden blevet til et par flasker. Faktisk har de tørstige bakterier indtaget hele 140 liter sprit alene det seneste år. Men nu er både bakterier og koraller til gengæld klar til et brag af en fødselsdagsfest!

Flere fødselsdagsfakta fra Den Blå Planet

Den Blå Planet åbnede i 2013, og…

• rokkerne har siden tabt i alt 10 rokkepigge i Oceanet. Heldigvis vokser der altid en ny pig ud.
• den elektriske ål har produceret nok strøm til at få en 5 watts pære til at lyse i 2 minutter. Så ålen bliver næppe en ny kilde til bæredygtig belysning på Den Blå Planet.
• dykkerne har foretaget i alt 456 dyk i det hajfyldte bassin Oceanet og brugt 312 timer på at rense ruden til akvariet.
• alene det sidste år har havodderne Mojoe og Agnes spist 3,5 tons foder. Primært skaldyr og fisk.

Forrige

• 15. mar. - Sådan udvikles hajfostre i et hajæg
• 15. mar. - Hajer med ÆG-FACTOR
• 03. mar. - Fru klovnfisk dominerer fortet
• 18. feb. - Rekord i hajangreb
• 18. feb. - Nu skal vi lytte til havet

Find flere

Af Gitte Seeberg, generalsekretær, WWF Verdensnaturfonden og Lars Skou Olsen, kurator, Den Blå Planet – debatindlægget bragt i Politiken 22. marts

Hvert år er der knap 10 mennesker i verden, der bliver slået ihjel af hajer. Hvert eneste af disse tragiske dødfald er der meget stor fokus på, men rent faktisk er der ca. 100 mio hajer, der bliver slået ihjel af mennesker årligt. Det faktum er der til gengæld meget lidt fokus på.

Hajer og rokker findes også i danske farvande, men det er bestemt ikke en selvfølge.

Langt de fleste haj- og rokkebetsande er nemlig overfiskede. På verdensplan fanges der hvert år ca. 1,4 millioner tons hajer. EU-landene Spanien, Frankrig og England står for tilsammen knap 12% af fiskeriet.

EU-Kommissionen har i flere år anbefalet nul fiskeri af hajer og rokker. Fra januar 2015 blev fiskeriet af en lang række hajer og rokker forbudt på EU-plan.

Det er helt afgørende, at EU-forbuddet af fangst og bifangst af hajer og rokker overholdes, og at overholdelsen af dette forbud håndhæves håndfast og aktivt.

Vi anbefaler, at der udvikles fiskeredskaber, der selekterer hajer og rokker fra. De redskaber, der fortsat bifanger hajer og rokker, bør forbydes.

Al bifangst af hajer og rokker bør registreres, og helst genudsættes, hvis de kan overleve.

Vi foreslår et totalforbud af salg af hajer og rokker fra truede bestande. I dag er der smuthuller, der gør, at man eksempelvis stadig kan købe sildehaj rundt om i Danmark, bl.a. hos en fiskehandler i Torvehallerne i København City – på trods af at sildehajen har været fredet siden 2010!

Vi kan som forbrugere gøre vores til at verdens bestande af hajer og rokker ikke udryddes.

Vi skal lade være med at bestille hajfinnesuppe på eksotiske restauranter herhjemme og rundt om i verden, men kun gå efter MSC-certificerede fisk. Som turister skal vi afholde os fra at købe haj-kæber med hjem som souvenirs.

Overfiskeri af hajer udgør et grundlæggende økologisk problem.

Hajer hører til havets top-prædatorer, der primært går efter døde og sårede fisk og smådyr. Det er almindeligt anerkendt, at en god indikator på et velfungerende marint økosystem – især i troperne og subtroperne – er en god forekomst af hajer. Der er adskillige eksempler på, at det økologiske netværk på koralrev hvor hajerne er fisket op, stort set er kollapset. Med de lave reproduktionsrater som både rokker og hajer har, kan flere af bestandene – også i nordiske farvande – været nået ned på grænsen til artens overlevelse, og dermed vil vi kunne miste nogle af havets allervigtigste ’skraldemænd’.

I februar i år har der under FN-systemet været afholdt en international konference i Costa Rica, bl.a. med repræsentanter for WWF, hvor man for første gang er blevet enige om en global redningsplan for hajer og rokker.

Det er meget positivt, men det er helt afgørende, at redningsplanen bliver implementeret og overholdt. For ellers kan det betyde et farvel til mange af verdenshavenes mest fascinerende og effektive jægere.

Forrige

• 18. mar. - Tre års jordomrejser under havets overflade
• 15. mar. - Sådan udvikles hajfostre i et hajæg
• 15. mar. - Hajer med ÆG-FACTOR
• 03. mar. - Fru klovnfisk dominerer fortet
• 18. feb. - Rekord i hajangreb

Find flere

I januar strandede 29 kaskelothvaler på en kyst i Slesvig-Holsten. Obduktionen viser massive stykker plast i deres maver.

I januar 2016 strandede 29 kaskelothvaler, Physeter macrocephalus, på en kyst nær byen Tønning i Slesvig-Holsten. Obduktionen viser desværre ikke en lækker kaskelothvalfrokost bestående af blæksprutter og andet godt fra havet. Nej dyrenes maver er fyldt med plastikaffald. I maverne har forskere blandt andet fundet et 13 meter langt fiskegarn, et 70 cm stykke plastik fra en bil og andre stykker af plastik, som hvalerne sandsynligvis har indtaget i den tro, at det var mad. På Twitter kan man se energi og miljøminister i Schleswig-Holstein Robert Habeck vise nogle af de plastikstykker frem, som har været inde i maverne.

https://twitter.com/heckm42/status/712669040708349952
Obduktionerne er et resultat af menneskets enorme brug af plast. I dette tilfælde er det store plaststykker, som er endt i hvalens mave, men vi kender også alt for godt til, hvordan plastik i havet bliver kværnet ned til mikroplast og kan ende i maven på de fleste væsner.

Video: Hvad sker der, når plastik ender i havet?

Kedelig fællesnævner for kaskelothvaler og albatrosser

Det er desværre ikke første gang, at man finder store forekomster af plast i hvalers maver. I 2011 blev en ung død kaskelothval fundet flydende ved den græske ø Mykonos. Da de obducerede dens fire maver fandt de næsten 100 plasticposer og andre stykker af vragrester.

Et andet eksempel er albatrosserne på Midway Island, hvor fotograf Chris Jordan har dokumenteret, hvordan de fejlagtigt har forvekslet skruelåg og lightere som mad.

https://twitter.com/wolf_birds/status/527937081415200770

Vidste du

• I Danmark strander kaskelothvalerne af og til ved de flade kyster, senest på Henne Strand i 2014.
• Kaskelothvalen er verdens største tandhval. Kaskelotten findes ved og udenfor kontinentalsoklen i de fleste have over hele verden. Hannerne kan blive op til 20 m og veje op til ca. 55 ton. Hunnerne bliver kun op til 13 m og vejer op til 20 ton.
• Kaskelotter hører til blandt de dybest dykkende hvaler, og dykketider på over 1 time og dybder på 1000 meter eller mere er ikke usædvanligt for hannerne.
• At ambra er et sekret, der udskilles i kaskelothvalens tarm. Det blev tidligere anvendt til parfume. Sekretet fremstilles nu kunstigt. Ambra er en uigennemsigtig substans, som dannes i tarmen hos kaskelothvaler. Disse “tarmsten” dannes i klumper på op til 400 kg og ofte omkring rester af blæksprutter. Ambra har en sødlig lugt og har været brugt bl.a. som afrodisiakum, i madlavningen og til parfumer.
• Hvalfangst efter kaskelotter ophørte i 1987, da den blev totalfredet.

Forrige

• 24. mar. - Hajer og rokker findes også i danske farvande – lad os passe godt på dem
• 18. mar. - Tre års jordomrejser under havets overflade
• 15. mar. - Sådan udvikles hajfostre i et hajæg
• 15. mar. - Hajer med ÆG-FACTOR
• 03. mar. - Fru klovnfisk dominerer fortet

Find flere

Stå på ved Hovedbanegården eller Københavns lufthavn

Nu kan du tage bussen gratis til Den Blå Planet – en fascinerende verden med tusindvis af dyr, syv mio. liter vand og en spektakulær arkitektur direkte ud til Øresund. Med Den Blå Planets rutebus bliver du kørt lige til døren med afgang fra Hovedbanegården og Københavns Lufthavn. Du kan tage rutebussen hver dag mellem kl. 10.30 og 16 frem til den 30. september 2016. Du også købe din adgangsbillet til Den Blå Planet ombord på bussen og finde brochurer om vores akvarier og aktuelle udstillinger.
Velkommen til en forunderlig verden i dybet!

Rute
Hovedbanegården – Den Blå Planet – Københavns Lufthavn
Københavns Lufthavn – Den Blå Planet – Hovedbanegården

Afgangstider

Pris
Det er gratis at tage bussen, så brug den, så ofte du vil.

Oplevelsen begynder på bussen
Du kan købe din billet til Den Blå Planet ombord på bussen. Her finder du også brochurer om vores faciliteter og aktuelle udstillinger.

Forrige

• 26. apr. - Tag bussen gratis til Den Blå Planet
• 07. apr. - Strandede kaskelothvalers maver er fulde af plastik
• 24. mar. - Hajer og rokker findes også i danske farvande – lad os passe godt på dem
• 18. mar. - Tre års jordomrejser under havets overflade
• 15. mar. - Sådan udvikles hajfostre i et hajæg

Find flere

Skal hele skolen eller en stor del af eleverne på en udflugt med et fagligt indhold? Hvis I er mellem 100-250 elever, kan I som noget nyt booke en særlig fodring af fiskene i Den Blå Planets oceanakvarium, inden akvariet åbner for andre gæster.

Hvad kan I opleve på et akvarium? Hvilke observationer kan I lave i akvarierne? Hvordan kan I arbejde med videnskabelig metode under et besøg på egen hånd på Den Blå Planet? Med udgangspunkt i fodringen af fiskene i oceanakvariet, bliver eleverne introduceret til, hvordan man kan bruge observationer af dyrene på Den Blå Planet som videnskabelig metode.

Fodringen har et fagligt fokus og lægger op til at eleverne arbejder videre med det gratis undervisningsmateriale, som ligger på hjemmesiden. Materialet henvender sig til 1.-10. klasser og I vælger selv, hvilket materiale I vil arbejde med. Læs mere her.

Målgruppe: 1.-10. klasse
Tidspunkt: kl. 9.30
Varighed: 30 minutter
Periode: Tirsdag, onsdag, torsdag eller fredag
Deltagerantal: Min. 100 elever, maks. 250 elever

Hvordan booker I?

BEMÆRK! Tilmelding til denne aktivitet kan ikke foretages gennem bookingportalen! Send i stedet for en mail til skoletjenesten@denblaaplanet.dk.
Her skal du oplyse:

• Ønsket dato og tidspunkt for besøget
• Navn og postadresse på skolen
• Lærerens navn og mobiltelefonnummer
• Klassetrin/årgang
• Specialklasse (?)
• Antal elever og lærere

Forrige

• 16. mar. - Forskningens Døgn på Den Blå Planet
• 16. mar. - Skoletjenestens hajer har fået unger!
• 21. jan. - Bliv ambassadør-lærer på Den Blå Planet
• 01. nov. - Nye gymnasieforløb
• 15. okt. - Last minute booking

Find flere

De nordiske miljøministre er blevet enige om at sætte fokus på plastaffald og mikroplast i havene.

Plasticposer, gamle sodavandsflasker og andet plastaffald havner i havene i store mængder, og mikroplast ender i fisk og andre havdyr. En rapport fra World Economic Forum og Ellen MacArthur Foundation forudsiger på baggrund af en række data om den stigende efterspørgsel på plastik, at vi hvert eneste minut tømmer, hvad der svarer til en skraldebil fyldt med plastik i havet. I 2050 vil 20 procent af vores olieforbrug gå til at producere plastik, og mængden af plastik i verdenshavene vil vægtmæssigt overstige mængden af fisk.

Støt kampen for et hav uden plastik

Plastproblemet skal løses internationalt

Den enorme plastikforurening i verdenshavene er et miljøproblem, som de nordiske landes miljøministre har givet håndslag på at arbejde sammen om. I en pressemedelelse siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen:

– Plast i havet er et kæmpe globalt problem uden nemme løsninger, og det kræver internationalt samarbejde. Derfor går vi nu sammen med de andre nordiske lande om at sætte fokus på problemet. Blandt andet vil vi gøre en fælles indsats for at løfte dagsordenen på FN’s store miljømøde i maj, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

FN’s miljømøde UNEA-2 løber af staben i Nairobi, Kanya, d. 23.-27. maj.

De nordiske lande vil også arbejde for, at der kommer en stærk europæisk indsats mod plast i havene.
– Det er en del af dagsordenen om cirkulær økonomi, som vi allerede støtter. EU arbejder med en cirkulær økonomipakke, og vi vil nu skrive et fælles brev fra de nordiske lande til Kommissionen for at understrege, hvor vigtigt det er, at pakken bidrager til at løse plastproblemet. Det betyder ikke, at vi ikke selv skal gøre noget. Vi arbejder aktivt med løsninger her i Danmark, hvor vi blandt andet har støttet forsøg med at rense spildevand for mikroplast, siger Esben Lunde Larsen.

På Den Blå Planet følger vi arbejdet med at fjerne plast i verdenshavene tæt.

Læs om Den Blå Planets samarbejde med Plastic Change.

Forrige

• 26. apr. - Tag bussen gratis til Den Blå Planet
• 07. apr. - Strandede kaskelothvalers maver er fulde af plastik
• 24. mar. - Hajer og rokker findes også i danske farvande – lad os passe godt på dem
• 18. mar. - Tre års jordomrejser under havets overflade
• 15. mar. - Sådan udvikles hajfostre i et hajæg

Find flere

Tilmeld dig Skoletjenestens nye nyhedsbrev når du booker klassebesøg.

Nyhedsbrevet udkommer ca. 4 gange om året. Her har du mulighed for at blive opdateret på, hvad der sker i Skoletjenesten, hvornår vi har særlige arrangementer, når der kommer nye undervisningsforløb osv.

Når du booker et besøg på Den Blå Planet for din klasse, kan du nu tilmelde dig Skoletjenestens nyhedsbrev. Blot marker, at du gerne vil modtage nyhedsbrevet, inden du trykker “Tilmeld”.

Hvis du ikke lige står og skal booke et besøg til din klasse, men alligevel gerne vil modtage nyhedsbrevet, kan du sende en mail til skoletjenesten@denblaaplanet.dk og angive følgende oplysninger:

• Dit navn, mobilnummer og mailadresse
• Navn og postadresse på den skole, hvor du er ansat

Mærk mailen med “Tilmelding til nyhedsbrev”.

Forrige

• 27. apr. - Tag hele skolen med på Den Blå Planet
• 16. mar. - Forskningens Døgn på Den Blå Planet
• 16. mar. - Skoletjenestens hajer har fået unger!
• 21. jan. - Bliv ambassadør-lærer på Den Blå Planet
• 01. nov. - Nye gymnasieforløb

Find flere

Danmark opfordrer EU til forbud mod mikroplast i kosmetiske produkter. I USA har man allerede lavet et forbud.

Når mikroplast fra blandt andet kosmetiske produkter og andet plastmateriale finder vej til vandmiljøet og til sidst ender i fødekæden, er der en risiko for, at plasten ophobes i dyr og mennesker. Derfor har Den Blå Planet i samarbejde med Plastic Change sat fokus på den udfordring, der er med plastik i havene. Det er derfor positivt, at, miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen udtaler, at han vil gå til EU-Kommissionen med en opfordring til et forbud mod brugen af mikroplast i kosmetiske produkter.

– Mikroplast hører på ingen måde hjemme i naturen, og vi skal begrænse spredningen af mikroplast, så det ikke ender i vandmiljøet og fødekæden. Der er ingen grund til at bruge mikroplast i kosmetik – især ikke når der findes alternativer, og der samtidig er tvivl om effekterne i miljøet af svært nedbrydelige plastikstykker. Derfor har jeg netop taget kontakt til EU-Kommissionen med en opfordring til et forbud mod brugen af mikroplast i kosmetiske produkter, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Se også: Støt kampen for et hav uden plastik

USA har for nylig forbudt brugen af mikroplast i kosmetik som tandpasta og cremer. Forbuddet træder i kraft i 2017. I Danmark og resten af EU udfaser kosmetikindustrien frivilligt plaststykkerne, men har ingen deadline for endelig udfasning.

Flere kilder til mikroplast

99 procent af den mikroplast, der udledes fra landjorden til vandmiljøet, stammer fra andet end kosmetik. Det viser en rapport fra Miljøstyrelsen, hvor procentsatserne er vist nedenfor.

Langt det meste kommer eksempelvis fra slid på bildæk og skosåler, tøjvask og rester fra maling, som blandt andet transporteres med spildevandet og ender i vandløb og hav.

Derfor er der brug for viden om, hvordan rensningsanlæggene håndterer mikroplast, og hvor meget der ender i miljøet, så der kan igangsættes indsatser, der begrænser spredningen fra disse kilder. Miljø- og Fødevareministeriet har lige nu to projekter i gang, der ser på rensning af mikroplast i spildevand.

– Vi er godt i gang med at undersøge, hvordan vi kan begrænse spredningen af mikroplast, for eksempel ved at rense vores spildevand. Men mikroplast er ikke et problem, som Danmark kan løse alene. Derfor har vi undersøgelser i gang – både nationalt og i regi af EU, der skal gøre os klogere på problemstillingen, så vi kan træffe de rigtige beslutninger om, hvordan og hvor der kan og skal sættes yderligere ind, siger Esben Lunde Larsen.

Kun 0,1 pct. af den mikroplast, der i Danmark udledes i vandmiljøet, stammer fra kosmetik. Selvom kosmetikkens procentmæssige andel er lille, kan der være hele 500.000 stykker plast i en enkelt bodyscrub, som kan være et problem for fisk og fugle, når stykkerne ender i vandmiljøet.

Relateret

• 19. nov. 2015 - Rapport: Bildæk er den store mikroplast-synder i Danmark

Find flere

Nu er der åbnet for booking af undervisning på Den Blå Planet for skoleåret 2016/2017. Skynd dig at sikre bookingen til din klasse!

Planlægningen af det kommende skoleår er gået i gang og derfor kan du booke jeres besøg med undervisning eller på egen hånd allerede nu.

Husk at bestille jeres besøg med undervisning i god tid, så I kan få undervisning på lige præcis det tidspunkt, som I gerne vil. Undervisningen kan bookes på nettet op til 14 dage før besøget. Hvis I ikke har været ude i så god tid, kan I kontakte Skoletjenesten for at høre om ledige tider på telefonnummer 44 22 22 44 på hverdage mellem kl. 13.00-15.00, dog ikke i ferier eller på helligdage.

Forrige

• 10. maj. - Modtag nyhedsbrev fra Skoletjenesten
• 27. apr. - Tag hele skolen med på Den Blå Planet
• 16. mar. - Forskningens Døgn på Den Blå Planet
• 16. mar. - Skoletjenestens hajer har fået unger!
• 21. jan. - Bliv ambassadør-lærer på Den Blå Planet

Find flere

Frugten af Greenpeace plakatkonkurrence om Arktis udstilles på Den Blå Planet

Isen smelter i Arktis. Havområder der før var beskyttet af is er nu tilgængelige blandt andet for fiskefartøjer, der kan påvirke det unikke havmiljø med bundtrawl.

Miljøorganisationen Greenpeace forsøger at påvirke politikere mv. for at sikre den unikke natur, og nu har de også taget en ny og kreativ mulighed i brug for at skabe opmærksomhed om kampen for Arktis. Greenpeace har inviteret mennesker fra hele verden til at tegne, male eller designe en plakat med deres drøm for Arktis.
Mere end 2000 mennesker fra 77 lande har været kreative, og der er nu fundet vindere. I Danmark har dommerduoen Kim Fupz Aakeson og Bolatta Silis-Høegh udvalgt de i deres øjne bedste plakater blandt de 120 danske bidrag fra børn, unge og voksne. Kim Fupz Aakeson fortæller om initiativet og udvælgelsen:

“Alt i alt vidner plakaterne om en stor kærlighed til et stykke natur, der er helt sit eget. Der har været en meget rig biodiversitet i bidragene, men alle med en omsorg for et særligt stykke af vores fantastiske klode. Vi er gået meget efter, at man kunne mærke mennesket bag, da vi valgte vinderne. Samtidig har vi valgt nogle bidrag, vi gerne selv vil have hængene på væggen”. Kim Fupz Aakeson

Plakaterne skal nu udstilles i Den Blå Planets picnic-rum i perioden 23 maj – 3. juni.

Forrige

• 19. maj. - Plakatudstilling om Arktis
• 13. maj. - Danmark arbejder for kosmetik uden plast
• 03. maj. - Norden har fået mere fokus på plastik i havene
• 26. apr. - Tag bussen gratis til Den Blå Planet
• 07. apr. - Strandede kaskelothvalers maver er fulde af plastik

Find flere

Den Blå Planet vinder en Graphite Pencil (sølv) i kategorien ”Exhibition Design” sammen med tyske Atelier Brückner til eftertragtet prisuddeling i London.

Britiske D&AD står bag prisuddelingen, der blev uddelt for første gang i 1962, og vi taler den absolutte superliga inden for design. Mellem 20.000-25.000 håbefulde cases fra hele verden bliver årligt sendt af sted – så en pris hos D&AD – udformet som en overdimensioneret blyant – er en af de kreative konkurrencer på internationalt niveau, som er sværest at hive priser med hjem fra.

Derfor er glæden også ekstra stor hos Den Blå Planet. Tyske Atelier Brückner står sammen med Den Blå Planet bag den faste digitale udstilling, som nu altså officielt er hædret for dets kreative og digitale løsninger, bedre navigation og informationsniveau.

”Vi har nu officielt fået bekræftet, at Den Blå Planets faste udstilling er i international klasse. Det er vi meget stolte af, og det er i høj grad Atelier Brückners fortjeneste. 98% af vores gæster er tilfredse eller meget tilfredse med deres besøg – det tyder på, at gæsterne er enige i, at udstillingen i høj grad har forbedret besøgsoplevelsen på akvariet,” siger Dorte Gleie, adm. direktør, Den Blå Planet .

Udover Den Blå Planet vandt de danske brands Lego og Lurpak priser, og to danske bureauer hev også blyanter med hjem til Danmark: UncleGrey og Designit.

Forrige

• 19. maj. - Plakatudstilling om Arktis
• 13. maj. - Danmark arbejder for kosmetik uden plast
• 03. maj. - Norden har fået mere fokus på plastik i havene
• 26. apr. - Tag bussen gratis til Den Blå Planet
• 07. apr. - Strandede kaskelothvalers maver er fulde af plastik

Find flere

Børn i Byen-prisen skal atter uddeltes til de attraktioner, som yder et kæmpestort arbejde for børnefamilierne.

Prisen er stiftet og uddeles af Børn i Byen, som er en stor onlineguide pakket med gode tilbud til børnefamilier i København og Aarhus.

Nominer og vind

Nomineringsheatet er skudt i gang. Hvis du synes, at Den Blå Planet gør et rigtig godt stykke arbejde, så kan du nominere os i kategorien “Bedste Museum”. Det ville vi sætte stor pris på! Og du kan endda vinde lækre præmier, hvis du bidrager med nomineringer. Du kan nominere frem til den 23. juni. Det er 100% forbrugerne, som afgør hvem der vinder prisen. Stem her

Datoer

Nomineringsperioden lukker den 23. juni 2016
Afstemningen i de 13 kategorier starter den 16. august 2016
Prisoverrækkelsen finder sted den 13. november 2016

Forrige

• 26. maj. - Er vi dine børns favoritattraktion? – nominer os til Børn i Byen-prisen 2016
• 20. maj. - Den Blå Planet vinder eftertragtet sølvpris i London for sit udstillingsdesign
• 19. maj. - Plakatudstilling om Arktis
• 13. maj. - Danmark arbejder for kosmetik uden plast
• 03. maj. - Norden har fået mere fokus på plastik i havene

Find flere

I verdenshavene skaber overfiskeri og klimaudfordringer tilbagegang for mange dyrearter, men den generelle blækspruttebestand vokser.

I modsætning til de faldende bestande af mange fiskearter, er antallet af blæksprutter steget i verdenshavene igennem de sidste 60 år viser en ny undersøgelse fra University of Adelaide.

– Vores analyser viser, at udbredelsen af bløddyr er steget siden 1950’erne, et resultat der var bemærkelsesværdigt konsekvent over tre distinkte grupper, siger Dr Zoë Doubleday fra Adelaide University i en pressemeddelelse.

– Blæksprutterne bliver ofte kaldt havets ukrudt, fordi de har en række unikke biologiske træk, som hurtig vækst, kort levetid og fleksibel udvikling. Det gør dem i stand til at tilpasse sig forandringer i deres miljø, som fx temperaturændringer, hurtigere end mange andre havdyr, forklarer hun.

– Og det tyder på, at de måske drager fordel af et havmiljø under forandring.

Blæksprutternes korte levealder betyder altså, at generationerne er korte, så nye unge blæksprutter hurtigt har tilpasset sig forandringerne.

Overfiskeri og global opvarmning kan være skyld i flere blæksprutter

Forskerne søger nu at finde årsagen til stigningen i blæksprutter:

– Vi undersøger i øjeblikket, hvad der har fået dem til at formere sig, og global opvarmning og overfiskning af visse fiskearter, er to teorier. Det er et svært, men meget vigtigt, spørgsmål at besvare, da det måske fortæller en endnu større historie om, hvordan menneskelig aktivitet påvirker havet.

På Den Blå Planet kan du blandt andet opleve den kloge stillehavsblæksprutte (billede).

Find flere

Forbered dine elever til den fællesfaglige naturfagsprøve med det nye undervisningsforløb ’Fra Øresund til Oceantank’, hvor vi går i dybden med både biologi, geografi og fysik/kemi.

Hvor får vi vandet fra, når et nyt akvarium skal fyldes på Den Blå Planet? Hvordan renses vandet, så det er rent for fiskene og pænt for gæsterne? Hvordan sikrer vi den rigtige salinitet til havdyrene?

Med udgangspunkt i Øresund skal eleverne selv lave et akvarium til en dansk saltvandsfisk. Eleverne skal i grupper tage vandprøver, konstruere vandrensningsfiltre, lave forsøg med springlag samt justere saliniteten i vandet. De særlige forhold ved Øresund, et af verdens største brakvandsområder, gennemgås med en biologisk og geografisk vinkel, mens fysik/kemi anvendes i det praktiske arbejde. Forsøgene perspektiveres til de daglige arbejdsgange på Den Blå Planet med Oceantanken som eksempel.

Før, under og efter
Det er en fordel, men ikke afgørende, hvis klassen har arbejdet med emnerne inden besøget på Den Blå Planet. Under besøget opfordres eleverne til at dokumentere deres forsøg, så de kan arbejde videre med det hjemme på skolen. Efter besøget kan eleverne arbejde projektorienteret med de 7 opgaver (findes under beskrivelse af forløbet her), hvor der sættes fokus på udvalgte emner, som bliver bragt op i ”Fra Øresund til Oceantank”. Eleverne kan enten arbejde med opgaverne som et emne eller som en problemstilling.

Forløbet er udviklet af Skoletjenesten på Den Blå Planet i samarbejde med lærere fra Frederiksberg Kommune.

Læringsmål

• At eleverne får kendskab til de biologiske, fysiske, kemiske og geografiske forhold i Øresund og Den Blå Planets brug af beliggenheden.
• At eleverne får erfaring med at gennemføre forsøg i forbindelse med vandrensning og salinitet.
• At eleverne arbejder med fagene biologi, fysik/kemi og geografi som anvendte i arbejdsgange på Den Blå Planet.
  

Målgruppe: 7. – 10. kl.
Varighed: 3 timer
Periode: alle dage
Maks. deltagerantal: 28 elever

Gå til bookingportalen.

Eller læs om andre udskolingstilbud her.

Forrige

• 19. maj. - Book undervisning til skoleåret 2016/2017
• 10. maj. - Modtag nyhedsbrev fra Skoletjenesten
• 27. apr. - Tag hele skolen med på Den Blå Planet
• 16. mar. - Forskningens Døgn på Den Blå Planet
• 16. mar. - Skoletjenestens hajer har fået unger!

Find flere

Prøv at lukke øjnene og tænk på havet. Hvilke billeder og stemninger dukker op til overfladen af din bevidsthed?

Er det sådan her, at du tænker havet er?

Eller sådan?

Nu må du gerne åbne øjnene igen, hvilket du nok allerede har gjort, hvis du læser dette. Måske har du tænkt på Vesterhavet, Amager Strand eller en snorkletur i syden.

Vores oplevelser af havet præges af vores brug og tilgang til det, fx når vi bader, sejler, fisker og dykker.

Sandheden er at ingen af disse billeder giver et reelt billede af, hvordan havet primært ser ud.

Sådan ser havet ud:

Havet er sort som kul. I hvert fald langt størstedelen af det. De fleste steder i havet er der sort skærm dag og nat.

Dybhavet er en verden uden lys. Det begynder i 200 meters dybde og forsætter ned til verdens dybeste sted – Marianergraven som er 11 kilometer dyb, nok til at skjule verdens højeste bjerg.

Det meste af jordens overflade er dækket af dybhavet. Hvis man måler dybhavets overflade, hvor havene er mindst 1.000 meter dybe så ser man, at dybhavet dækker et areal på lidt over 60 % af klodens overflade.

I det ensomme dybhav er der intet planteliv, så fødekæden er afhængig af næring, der synker ned fra overfladen. Temperaturen er stabil på cirka 1-2 graders varme, her er ingen havstrømme, intet tidevand, ingen lyde og saltindholdet er konstant.

Små lys i mørket

De dyr som lever i dybet kan ikke leve ved havets overflade – eller omvendt. Dyrene har ekstreme tilpasninger for at kunne overleve. En velkendt funktion er at 90% af dyrene kan lyse. Det er ikke for at se, men dels til at lokke bytte med, dels som kamuflage. De lysende organer virker på samme måde som hos ildfluer. Lyset fremkommer ved en kemisk reaktion, og processen foregår næsten uden varmeenergi. Derfor taler man om koldt lys.

Èn af de lysende fisk er Melanocetus johnsonii en tudsefisk, som for første gang blev filmet levende i 2014 (se film nederst). Dybhavsfisken har et særligt parringsritual. Når hannen har fundet en hun, vokser den bare fast på hendes krop som en slags parasit. Og når han sidder der, går de indre organer i opløsning, indtil han stort set ikke er andet end en lille sæk af sæd.

https://www.youtube.com/watch?v=VqPMP9X-89o

Forrige

• 26. maj. - Verdens blækspruttebestand vokser
• 26. maj. - Er vi dine børns favoritattraktion? – nominer os til Børn i Byen-prisen 2016
• 20. maj. - Den Blå Planet vinder eftertragtet sølvpris i London for sit udstillingsdesign
• 19. maj. - Plakatudstilling om Arktis
• 13. maj. - Danmark arbejder for kosmetik uden plast

Find flere

I ‘Fisk, fangst og fødenet’ tilbringer eleverne tre timer udendørs med undersøgelser af habitater i Øresund ved hjælp af forskellige fangstredskaber. Forløbet henvender sig til udskoling og 1. år på STX/HF, HTX og HHX.

I det nye undervisningsforløb ‘Fisk, fangst og fødenet’ kommer eleverne udendørs på den nye flydebro på Den Blå Planet. Her skal de selv anvende forskellige fiskeredskaber og undersøge, hvad de enkelte redskaber fanger. Eleverne arbejder videre med deres indsamlede dyr, hvor de skal artsbestemme og argumentere for dyrets levested ud fra fangstredskab. Gennem undervisningsforløbet bliver eleverne bekendte med, hvad et fødenet er og hvordan alle deres indsamlede organismer passer ind i dette net.

Undervisningsforløbet er vejrafhængigt og er tilgængeligt fra d. 22. august – 23. september.

Læs mere og book forløbet her.

Forrige

• 27. maj. - Nyt fællesfagligt undervisningsforløb på Den Blå Planet
• 19. maj. - Book undervisning til skoleåret 2016/2017
• 10. maj. - Modtag nyhedsbrev fra Skoletjenesten
• 27. apr. - Tag hele skolen med på Den Blå Planet
• 16. mar. - Forskningens Døgn på Den Blå Planet

Find flere

Snart er det sommerferie og i Skoletjenesten på Den Blå Planet bruger vi tiden til at gøre os klar til at tage imod de mange glade skoleelever i det nye skoleår 2016/2017.

Om en uge starter skolernes sommerferie. Skoletjenesten på Den Blå Planet holder lukket, når skolerne holder ferie. Det betyder, at fra d. 24. juni – 7 august 2016 er det ikke muligt at bestille skolebilletter. I kan naturligvis stadig besøge Den Blå Planet dog kun til almindelig entrépriser.

Skoletjenestens telefon er lukket fra d. 9. – 31. juli. Er der spørgsmål kan man stadig kontakte Den Blå Planets reception på 44 22 22 44. Man kan også sende en mail til skoletjenesten@denblaaplanet.dk og så svarer vi hurtigst muligt.

Fra d. 8. august kan I bestille skolebilletter til besøg på egen hånd og fra d. 22. august kan I igen booke undervisning.

Bookingen er allerede åben, så skynd jer at sikre jer jeres undervisningsforløb!

Læs om undervisningsforløbene her.

Eller gå direkte til bookeportalen her.

Skoletjenesten siger tak for dette skoleår og ønsker alle en god sommer.
På gensyn i skoleåret 2016/2017!

Forrige

• 17. jun. - Sommerferien står for døren!
• 10. jun. - Nyt udendørs undervisningsforløb til udskoling og gymnasier
• 27. maj. - Nyt fællesfagligt undervisningsforløb på Den Blå Planet
• 19. maj. - Book undervisning til skoleåret 2016/2017
• 10. maj. - Modtag nyhedsbrev fra Skoletjenesten

Find flere

Som om vi ikke har fisk på hjernen i forvejen, men i uge 39 afholdes “Fisk på hjernen – Hjernen i fisk” på Den Blå Planet som en del af årets Naturvidenskabsfestival.

• Hvilken form har en blækspruttehjerne?
• Kan zebrafisk tælle?
• Hvordan kommer vi i hjerneform?

Form

Fisk på hjernen – Hjernen i fisk er en todelt læringsoplevelse, der tager jer på en rejse ind i hjernen hos dyr og mennesker.

I Skoletjenesten undersøger eleverne sammen med Den Blå Planets undervisere hjernens og hjerternes udseende og placering i en 10-armet blæksprutte. Bliv også klogere på hvordan to fiskearter bruger deres hjerner, når de er i nærheden af artsfæller – Kan de kende deres egen slags og kan de tælle? Eleverne får selv lov at lave adfærdsundersøgelser med zebrafisk og guppyer.

I vil også blive kastet ud i den hjernevridende ”Hjernejagt” i udstillingen på Den Blå Planet, hvor I skal løse sproglige, matematiske og kreative opgaver og finder ud af, hvorfor det er sundt for menneske- men også fiskehjerner at spise fisk.

Undervisningen og Hjernejagten understøtter flere forenklede Fælles Mål for Natur og Teknologi efter 4. og 6. klasse. Præcis hvilke kan læses på lærervejledningen til dette forløb.

Tidsforbrug

Minimum 1 time når man vælger undervisningsforløbene. Til ”Hjernejagten” anbefales også min. 1 time.  Sammenlagt ca. 2 timer.

Tilmelding

Tilmelding sker gennem bookingportalen. Der åbnes for tilmelding til Naturvidenskabsfestivallen d. 15. august 2016.

Forrige

• 17. jun. - Sommerferien står for døren!
• 10. jun. - Nyt udendørs undervisningsforløb til udskoling og gymnasier
• 27. maj. - Nyt fællesfagligt undervisningsforløb på Den Blå Planet
• 19. maj. - Book undervisning til skoleåret 2016/2017
• 10. maj. - Modtag nyhedsbrev fra Skoletjenesten

Find flere

Hajer er dygtige svømmere. Hvis de måtte deltage i De Olympiske Lege, så havde svømmeren Michael Phelps aldrig vundet en eneste af sine 18 OL-guldmedaljer, for hajer er modsat mennesker bygget til fart i havet. Se, hvilke der særligt kan få fart under finnerne.

En top 4 liste over hurtigste hajer skal laves med forsigtighed, da det er svært at måle hastigheden af frit svømmende hajer og teknologien ikke er perfekt. Top 4-listen skal altså tages med et gran salt og som en kombination af gennemsnitshastighed og topfart. En ting er dog sikkert, der er fart over feltet hos de 4 hajer.

Blåhajen

Blåhajen (foto ovenfor) er målt med hastigheder på omkring 40 km/t. Med en kegleformet snude og en torpedo-formet krop har blåhajen på grund af sin strømlining været til inspiration for designere af flyvemaskiner.

Blåhajer kan blive op til 4 meter lange og blive op til 20 år gamle. Thor Heyerdahl har i bogen om Kon-Tiki-ekspeditionen rapporteret observation af en blåhaj på over 5 meter. Blåhajen findes over det meste af verden.

Vild med hajer – oplev særudstillingen Planet Shark

3. Hvidhajen

Den store hvidhaj, Carcharodon carcharias lever over hele verden i vande på 12-14⁰ og er kendt for at migrere over lange distancer. De er stærke svømmere, der som regel bevæger sig med en hastighed på 24 km/t. Hvidhajen er kendt for at brydde overfladen lidt i samme stil som delfiner og hvaler. Denne teknik bruges fx ved sæljagt, især i Sydafrika. Her kan hajen opnå en fart på 56 km/t, før den bryder overfladen og kan springe op til 2-3 meter over overfladen. Måske du ikke synes, at det lyder hurtigt, men det er syv gange hurtigere end den hurtigste olympiske svømmer og sandsynligvis ti gange hurtigere end du eller jeg kan svømme.

2. Stilllehavssildehaj

Foto: Wikicommons
Nogle stillehavssildehajer kan svømme fra varme farvande til det iskolde Alaska, og på kun få uger spise op mod 25 procent af alle laksene i Prince William-sundet hvert år. Stillehavssildehajen er den eneste store, adrætte hajart, der kan klare at opholde sig i Alaskas iskolde farvande.

Stillehavssildehajen menes at kunne nå en tophastighed på 70-80 km/t.

1. Makrelhaj

Makrelhajen, Isurus oxyrinchus, er et af de hurtigste rovdyr i havet og kan nå en hastighed på cirka 74 km/t takket være en strømlignet figur og en række tandlignende skæl, der sidder bag hajens gæller.

Det er den slags skæl, der gør huden ru på hajer og rokker.

Det er også samme princip, som mennesker bruger for at mindske luftmodstanden ved at give golfbolde fordybninger i overfladen og gør tennisbolde behårede.

Læs mere om, hvorfor makrelhajen kan skyde sådan en fart.

Kilde: Biology of sharks and rays

Forrige

• 02. jun. - Havet ser ikke ud, som du tror
• 26. maj. - Verdens blækspruttebestand vokser
• 26. maj. - Er vi dine børns favoritattraktion? – nominer os til Børn i Byen-prisen 2016
• 20. maj. - Den Blå Planet vinder eftertragtet sølvpris i London for sit udstillingsdesign
• 19. maj. - Plakatudstilling om Arktis

Find flere

Et gammelt, men populært, undervisningsforløb er blevet taget op igen og tilpasset de nye forhold på Den Blå Planet og til de forenklede Fælles Mål. Nu kan det påny bookes fra det nye skoleår 2016/2017.

Undervisningsforløbet “Form og fart” har ligget på hylden i nogen tid, men kan nu igen bookes til 0.-2. klasser.

I forløbet ser vi nærmere på, hvordan vand opfører sig, når man svømmer i det, hvilken form der skal til for at fiskene kan svømme hurtigt og hvilken hale der laver det bedste afsæt i vand. Hvem der er hurtigst – en kuglefisk eller en sværdfisk?

Eleverne får praktisk erfaring med begrebet vandmodstand og opnår kendskab til sammenhængen mellem fiskenes kropsform, finnestørrelse og fiskens bevægelser i vand.

Læs om forløbet og book det her.

Forrige

• 22. jun. - Fisk på hjernen – Hjernen i fisk
• 17. jun. - Sommerferien står for døren!
• 10. jun. - Nyt udendørs undervisningsforløb til udskoling og gymnasier
• 27. maj. - Nyt fællesfagligt undervisningsforløb på Den Blå Planet
• 19. maj. - Book undervisning til skoleåret 2016/2017

Find flere