Der er ingen tvivl om, at frygten for hajer er en ægte og til tider alvorlig lidelse. Men er vores frygt for hajer rationel?

Når man tænker på, hvor lidt tid mennesker tilbringer i havet og de få hajangreb, der sker årligt, skal svaret på, hvorfor der er udbredt hajfrygt, nok findes hos medier og kulturinstitutioner. Få overskrifter sælger flere aviser end “Mand spist af haj”. Nyheder om flerdobbelt mord, bilulykker og andre skrækkelige hændelser, henvises hurtigt til side 3 i kølvandet på et hajangreb.

Læs også: Rekord i hajangreb

Galeofobi – frygt for hajer

Galeofobi beskriver en overdreven frygt for hajer. Udtrykket galeofobi stammer fra det græske ord galeos (haj) og phobos (frygt). Mange mennesker lider af en mild frygt for hajer, men for nogen er det en sygdom, som kræver behandling.

Læs også: Særudstilling på Den Blå Planet ‘Planet Shark‘

Tilfælde af galeofobi er steget dramatisk i løbet af de sidste par årtier, men det er langt fra noget nyt. Hajer har indgået i næsten alle kystcivilisationers kulturer i en eller anden form. Arkæologer i Italien har fundet afbildninger på lertøj af hajangreb så langt tilbage som 725 f. Kr. Den græske historiker Herodotus er berømt for at have skildret et “havmonster”, som angreb søfolk i 492 f. Kr. I mange kulturer blev hajen set op til som en gud, men de europæiske opdagelsesrejsende, som koloniserede verden, fordrev hurtigt denne tro.

Watson og hajen

Det engelske ord for haj – shark, stammer sandsynligvis fra det tyske ord schurk, som betyder skurk eller slyngel, hvilket antyder, at disse dyr altid er blevet frygtet som monstre.

 Foto: Watson and the Shark. Wiki Commons.

I 1778 præsenterede den amerikanske maler John Singleton Copley sit maleri “Watson og hajen” på Londons Royal Academy. Maleriet viser en nøgen ung mand, som rækker ud efter hjælp, mens en enorm haj nærmer sig gennem bølgerne. Billeder som disse underbygger vores fortsatte frygt for hajer.

Dødens gab – Jaws

Intet kunne have forberedt hajen på effekten af Steven Spielbergs “Dødens gab” (Jaws). Dr. Robert Hueter (direktør for Motes hajforskningscenter) udtalte, at “bogen var effektiv, men filmen underbyggede en dybt forankret frygt, fordi den visualiserede, hvordan det må være at blive angrebet af en haj”.
Filmen fra 1975, som slog alle rekorder, var baseret på Peter Benchleys bog af samme navn, som igen var baseret på hajangreb på kysten ved New Jersey i 1916. Filmen indtjente næsten 1 milliard kroner alene i USA. Det er uden sidestykke den værste omtale hajer nogensinde har fået. En fiktiv historie havde gjort hajer til menneskehedens fjende nummer et og medført til en global stigning i turneringer, hvor man dræber hajer, samt fritids skeri efter hajer.

Golden Days Festival om 70’erne fejres på Den Blå Planet med debat og visning af Steven Spielbergs legendariske skrækfilm Dødens gab. Ved at se filmen får du indtryk af, hvad der har skabt massiv hajfrygt i årtier. Læs mere.

Find flere

16,4 millioner års hajhistorie på 2 minutter

16,4 millioner år siden
Oprindelsen af de moderne hajer. Mange er allerede fuldt udviklede, mens andre er ved at undergå deres sidste udviklingsforløb frem mod de hajer, som vi kender i dag.

1,6 millioner år siden

Megalodon forsvinder pludseligt fra de fossile optegnelser.

0,8 millioner år siden
Den moderne istid er på sit højeste og havets over ade er 121 meter lavere end i dag. Gletsjere strækker sig ned til 3-4 kilometers dybde.

0,2 millioner år siden
Kæmpeplanter begynder at forsvinde, da klodens nye superrovdyr – mennesket, begynder at kolonisere planeten. Mennesket spreder sig ved, at benytte landbroerne skabt af det sænkede havniveau.

0
Jordens moderne kalender begynder.

1580
Det første hajangreb på et menneske registreres, da en sømand falder overbord på en rejse fra Portugal til Indien.

1760
Den menneskeskabte masseudryddelse indledes med den industrielle revolution. Denne hændelse anses for den hurtigste masseudryddelse i planetens historie.

1916
Den amerikanske regering forhøjer hajen til samfundets fjender nummer et. Dette sker efter en række hajangreb, fra hvad der viste sig at være en enkelt tyrehaj i Matawan-bugten i New Jersey, USA. Galeofobi – en unaturlig frygt for hajer, leder til en national massenedslagtning af uskyldige hajer.

1975
Begyndelsen af mediernes “angreb” på hajer. Filmen “Dødens gab” (Jaws), får premiere i biograferne og en bølge af hajfrygt opsluger verden. Resultatet er et hidtil uset skeritryk på hajbestande verden over.

1990
Mens den menneskelige population eksploderer i antal, fra 1 milliard til 6,8 milliarder på bare 200 år, anerkendes hajer endeligt for værende truede. Det forventes at 50 % af alle kendte dyrearter på kloden, er uddøde inden for de næste 200 år – svarende til at ca. re arter forsvinder i timen.

1997
I samarbejde med 24 andre bevaringsorganisationer, opnår det amerikanske havbevaringscenter – Centre for Marine Conservation, fredning af den hvide haj i Californien.

1998
Filippinerne freder hvalhajen efter at have indset, at indtægterne fra dykning med hvalhajer og sightseeing, overstiger værdien af dens kød på skemarkedet.

I dag
Antallet af hajer falder hastigt på globalt plan, og mere end 60 hajarter er allerede på den internationale union for naturbevarelses (IUCN) liste over truede dyrearter. Det er begyndelsen på hajernes endeligt – medmindre skeriet reduceres drastisk. Planet Shark: Predator or Prey, skabes som svar på et voksende behov for at informere verden om hajernes tilstand. Hajernes overlevelse hviler nu i vores hænder.

Find flere

Historien om hajfinnesuppe – en værdiløs delikatesse uden smag og næring, der kan skabe ubalance i vores økosystem.

Miljøorganisationer og forskere mener, at mere en halvdelen af verdens hajarter er truede. Det er et af de største naturproblemer, vi står overfor i dag. Frygten for hajer har desværre gjort, at overfiskeriet af dem ikke har fået den opmærksomhed, den fortjener. På få årtier er hajer gået fra at være rovdyr til byttedyr. Konsekvenserne af hajernes katastrofale nedgang, kendes ikke endnu.

Læs også: Særudstilling Planet Shark på Den Blå Planet

I dag fiskes hajer op over hele verden i et stadigt stigende antal. Produktet, som driver denne efterspørgsel, er hajfinnesuppe – en værdiløs delikatesse uden smag og næring. Fritidsfiskeri har også spillet en rolle i hajernes nedgang. Et stort antal hajer, inkl. hvidhajer blev fanget og dræbt i 1960’erne og 1970’erne, fordi fiskere over hele verden, så dem som det ultimative “trofædyr”. I Sydaustralien blev der fisket voldsomt efter hvidhajer, før de blev beskyttet i 1997.

Hajfinnefiskeri

Fra tørrede finner til færdige hajprodukter, som sælges på de asiatiske markeder – hajfinnner er mange penge værd.

Hajfinnesuppe var engang en delikatesse, som kun blev serveret ved særlige lejligheder – et symbol på rigdom og prestige i kinesisk kultur. I dag dræbes der op mod 73 millioner hajer om året, for at forsyne efterspørgslen efter finnerne. Dette tal er fra en undersøgelse udført i 2006 af forskeren Shelley Clarke, hvor han også medregnede illegale fangster. Derfor var det tre gange større end de of officielle fangststatistikker, der blev rapporteret til FN samme år. Undersøgelser i den Mexicanske Golf tegner et endnu mere dystert billede, da den viser, at bestanden af den hvidtippede haj, er blevet reduceret med hele 99 procent. Forskere har en formodning om, at mange andre hajarter er i en lignende situation.

Læs også: En historie om frygt for hajer

Størstedelen af hajerne får skåret finnerne af, mens de stadig er i live, hvorefter de bliver smidt tilbage i havet. Her venter en langsom og smertefuld død. Statistikkerne
er gruopvækkende, men for fattige fiskere, er hajfinner en værdifuld fangst. I Asien kan fiskere få op til 3.600 kroner pr. kg hajfinner, der videresælges på markeder for så meget som 30.000 kroner pr. kg. Resten af hajens krop indbringer kun 25 – 100 kroner pr. kg.

Løsningen er at mindske efterspørgslen på hajer, ved at informere og uddanne forbrugerne bedre. Hvis vi stopper med at spise hajfinner, som er smags- og næringsfattigt, kan det være, at vi kan rede hajerne. Hvad sker det med vores verdenshave, hvis vi ikke gør det? Et økosystem uden hajer kan ende katastrofalt. Uden hajer vil fiskesygdomme stige. Nogle dyrebestande vil vokse voldsomt og føre til en ubalance i vores økosystem. Det er en stor pris at betale for en skål hajfinnesuppe.

Kinesiske kampagner imod hajfinnesuppe

I Kina er der de senere år kommet et større fokus på hajfinnesuppe. Et eksempel er en kampagne med den tidligere basket ball-stjerne Yao Ming. Kampagner som disse har båret frugt og i følge WildAid er handlen med hajfinner i Kina reduceret med over 50 %. Her skal det tages in mente, at det er samme organisation, som har lavet kampagnen, som fortæller, hvor godt den virker.
https://www.youtube.com/watch?v=mJG7RaLX-DM
Det er en katestrofe at millioner år gamle hajarter, på få årtier er gået fra at være rovdyr i havet til primært at være et byttedyr, som er ofre for menneskers fangster. Det er positivt, at der er laves hajkampagner – det store spørgsmål er, om det er nok, og om det er for sent.

Forrige

• 13. jul. - Megalodonhajen – nogle kalder den Shark-zilla
• 07. jul. - Hajen: rovdyr eller byttedyr?
• 07. jul. - De moderne hajers oprindelse
• 07. jul. - En historie om frygt for hajer
• 30. jun. - Top 4: Hurtigste hajer

Find flere

Den største haj, der nogensinde har levet spiste hvaler

For nogle millioner år siden, længe før homo sapiens opstod som art, levede giganthajen megalodon i verdenshavene – den største kødædende fisk, der nogensinde har svømmet rundt i vores verdenshave. Megalodon, som formentlig var tre gange større end hvidhajen, var specialiseret i at spise hvaler og andre store havdyr. Gennem årene har  forskere fundet forstenede hvalknogler med bidemærker fra 10-15 cm lange dolketænder, der kun matcher megalodonen. Når en megalodon først bid var det vel og mærke med det største bidtryk, man kender til – også sammenlignet med en tyrannosaurus rex.

Det store megalodongab, som vises i Planet Shark udstillingen viser gennemsnitstørrelsen af kæben på en Carchardonmegalodon.

Fossiler viser, at megalodonen sandsynligvis var en større version af den moderne hvidhaj; men videnskabsfolk er splittede med hensyn til dens nøjagtige klassifikation. Megalodon spiste hvaler, fisk og andre hajer. De store savtakkede trekantede tænder var skabt til at angribe og skære lunser af kød af dyr, som var større, end den kunne sluge hele.

Mennesker troede megalodontænder var dragetunger

Før de blev anerkendt som hajtænder, blev megalodontænder fejlagtigt identificeret som klipper, der var faldet fra månen, eller som forstenede tunger fra drager og gigantiske slanger. I 1666 mens man studerede tænder fra store hvidhajer opdagede naturforsker Nicolaus Steno, at disse “tunge sten” var faktisk hajtænder.

Siden har forskere fundet hundredvis af forstenede megalodontænder over hele verden, også i Danmark. I 2012 fandt en 3. klasse fra Hedensted Skole en megalodontand i den østjyske muld. Hajtandsfossilerne kan fortælle os overraskende meget om de forhistoriske hajer, fra hvor de boede, hvad de spiste og hvor store de var.

Ingen ved, hvorfor megalodonhajen uddøde

Megalodonhajerne herskede over havet fra omkring 16 millioner år siden, indtil den pludselig forsvandt for omkring 1,6 millioner år siden. Ingen ved hvorfor den uddøde. Det kan være, at istiden, som fandt sted lige før den forsvandt, reducerede bestanden, så de havde svært ved at finde en mage. Måske kunne den ikke finde nok føde. Måske vi aldrig finder ud af det.

Forrige

• 13. jul. - Megalodonhajen – nogle kalder den Shark-zilla
• 07. jul. - Hajen: rovdyr eller byttedyr?
• 07. jul. - De moderne hajers oprindelse
• 07. jul. - En historie om frygt for hajer
• 30. jun. - Top 4: Hurtigste hajer

Find flere

Hajerne har været her i 450 millioner år – lang tid før de første dinosaurer. De har overlevede 2 masseudslettelser og har altid haft en vigtig rolle i havets økosystem. Uden toprovdyr som hajer, til at hold andre dyrebestande nede, vil havets økosystem komme i ubalance og kollapse.

Fossiler viser at hajer er nogle af de ældste nulevende dyr på jorden og har svømmet i vores oceaner i 450 millioner år. Dette gør dem til nogle af de ældste skabninger på jorden, og et af de få grupper af dyr der overlevede masseudslettelserne, der dræbte og standsede udviklingen af mange af jordens tidlige arter. Selv ikke den ødelæggende Perm-Trias hændelse, der udslettede 95 % af alt liv i havet, kunne stoppe hajerne.

Under dinosaurernes regeringstid kæmpede hajen med andre gigantiske rovdyr om magten i verdenshavene. Denne konkurrence stoppede brat under Kridt -Tertiær udslettelsen for
65 millioner år siden. Dinosaurerne blev udryddet, men hajerne overlevede endnu engang. På dette tidspunkt havde mange hajer allerede udviklet sig til deres nuværende udseende.

I modsætning til dinosaurerne er fossile optegnelser fra hajer mangelfulde. Det skyldes, at deres skelet består af blødt brusk og ikke hårde knogler. Brusk nedbrydes let, derfor er det kun hajernes hårde tænder, der bliver tilbage som fossiler i jorden.
Det giver forskerne lidt at gå ud fra, når de skal finde frem til fortidshajernes form og funktion.

Evolutionsmæssigt forud for sin tid

For nylig blev der gjort et utroligt fund – et 380 millioner år gammelt hajfossil, som fik navnet Materpiscis (moderfisk) attenboroughi (efter Sir David Attenborough). Det utrolige ved opdagelsen var ikke fossilet i sig selv, men derimod det, der var inden i det. Dr. John Long fra Victoria University kunne tydeligt identificere et foster af en haj med navlestreng. Dette betyder, at hajer fødte levende unger via en moderkage og navlestreng for 420 millioner år siden. Primater kom først frem for 30-35 millioner år siden. Hajerne var altså evolutionsmæssigt langt forud for deres tid.

Forrige

• 13. jul. - Megalodonhajen – nogle kalder den Shark-zilla
• 07. jul. - Hajen: rovdyr eller byttedyr?
• 07. jul. - De moderne hajers oprindelse
• 07. jul. - En historie om frygt for hajer
• 30. jun. - Top 4: Hurtigste hajer

Find flere

Deltag i konkurrencen på ‘Blå Hajmyter’ for 6.-10. klasser og vind et klassebesøg med undervisning på Den Blå Planet. Deltag inden d. 31. december 2016.

De Blå Hajmyter er et digitalt undervisningsforløb udviklet af Den Blå Planet. Det er en hjemmeside, hvor dine elever bliver stillet til opgave at gå i dybden med myter om hajer. De skal være kritiske og forholde sig til forskellige kilder. Resultatet er elevernes egne filmproduktioner, hvor de formidler resultatet af deres research.

Har dine elever lavet en film, der er godt formidlet, har nogle smukke optagelser, en sjov vinkel eller noget helt fjerde, kan I nu vinde et besøg på Den Blå Planet for hele jeres klasse! Besøget indebærer undervisningsforløbet ‘Alverdens hajer’ (niveau: 5.-10. klasser), hvor I kan komme helt tæt på hajer.

Eleverne skal uploade deres film i det sidste trin på De Blå Hajmyter inden d. 31. december 2016, så deltager de automatisk i konkurrencen. Vinderen får besked i starten af januar 2017.

Læs lærervejledning og hvordan I kan bruge undervisningsforløbet hjemme på skolen her.

https://www.youtube.com/watch?v=eNum73dP7qo

NB! Før videoerne bliver publiceret, gennemses og godkendes de af ansatte fra Den Blå Planet.

Forrige

• 04. jul. - Form og fart for indskolingen
• 22. jun. - Fisk på hjernen – Hjernen i fisk
• 17. jun. - Sommerferien står for døren!
• 10. jun. - Nyt udendørs undervisningsforløb til udskoling og gymnasier
• 27. maj. - Nyt fællesfagligt undervisningsforløb på Den Blå Planet

Find flere

Forskere gjorde en forunderlig opdagelse, da en hval tilbage i 2014 skyllede op på stranden ved Bering Sea Island i Alaska. Det viste sig nemlig at være en hel ny art af typen næbhval.

Det var hvalens spektakulære udseende, som fik forskerne til at sætte spørgsmålstegn ved, om det var en art, de havde set før.

Dens gule og slidte tænder var ikke et tegn på, at den trængte til en grundig tandbørstning, men derimod, at hvalen havde en del år på bagen. Desuden var den kun to tredjedele så stor som de lokalt kendte næbhvaler, som kan blive op til tolv meter lange. Og med dens anderledes rygfinne og karakteristiske mørke farve, fik det forskerne til at undersøge nærmere, om det kunne være en ny art – og forskerne fik ret!

Kreditering: Uko Gorter/Natural History Illustration

Forskerne er ellevilde

En dybere DNA- og skeletundersøgelse af hvalen afslørede den nye opdagelse i juli måned i år.
Forskerne bag opdagelsen af det nye pattedyr lod begejstringen tale for sig selv:
”Det er virkelig en stor ting,” fortæller Paul Wade, medforfatter ved NOAA’s National Marine Mammal Laboratory til National Geographic. ”Hvis du tænker på det – på land er opdagelsen af nye arter af store pattedyr uhyre sjælden. Det er ret bemærkelsesværdigt.”

Lars Skou Olsen, kurator og afdelingsleder på Den Blå Planet, deler forskernes begejstring:

”Opdagelsen viser, hvor forunderligt og stort havet er. Og hvor meget, der kan gemme sig under havets overflade, som vi ikke aner noget om.”

Navnejagten er sat ind

Efter det nye fund har det vist sig, at arten rent faktisk er set tidligere i Japan. Her har de lokale fiskere kaldt den Karasu , hvilket betyder ”ravnen”. Hvad det officielle navn for den nye art bliver, er ikke blevet afsløret. Hvalen er nemlig ikke blevet officielt accepteret endnu. Forskerne bag fundet har dog foreslået Berardius beringiae for at hylde stedet, Beringshavet, hvor hvalen blev fundet.

Hvad hvalen kommer til at hedde, ved Lars Skou Olsen dog heller ikke noget om. Men han vil gerne komme med sit bud – Ravnehvalen, som indikerer den anderledes mørke farve, som hvalen har.

Læs mere om den nye hvalart.

Find flere

En flok amerikanske biologer har fundet den tilsyneladende farlige hvidhaj i en noget mere fredelig situation end hvad hajen normalt er kendt for. Det er lykkedes at filme det store dyr, mens det tager en fredfyldt, lille lur.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Hvidhajen er mest af alt kendt for sine 300 knivskarpe tænder, sin evige søgen efter bytte, den karakteristiske finne og ikke mindst sit frygtindgydende navn – Dødens gab. Men så farlig er hvidhajen slet ikke.

Normalt er hvidhajer i konstant bevægelse. Men i videoen er det lykkedes hvidhajen at finde en strøm i havet, som sørger for, at den er i konstant bevægelse, så den kan få ilt til gællerne. Imens tager det store dyr en lille powernap.

Selvom hvidhajen siges at være verdens farligste haj, så er det næppe et hajangreb, du skal frygte mest. Siden 1876 har hvidhajen dræbt 77 mennesker på verdensplan. Til sammenligning dør 450 mennesker i USA årligt, fordi de falder ud ad deres seng.

Hvis du vil opleve meget mere om hajer og blandt andet se verdens største hajgab, tusindvis af hajtænder og levende hammerhajer, så kom på besøg på Den Blå Planet og oplev særudstillingen Planet Shark, som løber frem til den 4. september.

Du kan også læse meget mere om den største haj nogensinde, Megalodon, som spiste hvaler til aftensmad.

Find flere

Interview med grønlandshajforsker Julius Nielsen

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Aldrig har der været så meget fokus på grønlandshajen som i dag. Og med rette.

Et stort dansk forskningsprojekt med støtte fra Den Blå Planet har afsløret, at den gådefulde grønlandshaj er det hvirveldyr i verden, der kan leve i længst tid.

Overskrifter om grønlandshajen

Efter at nyheden i dag kom på forsiden af det anderkendte magasin Science, er det gået vildt for sig med med mange danske og internationale overskrifter. Her er et udpluk:

• Berlingske: Gennembrud for danske forskere: Haj kan blive over 272 år gammel
• Politiken: Danske forskere afslører vild rekord: Grønlandshajen kan blive 400 år
• DR: Danske forskere: Grønlandshaj blev mellem 272 og 512 år gammel
• Videnskab.dk: Verdens ældste hvirveldyr: Grønlandshaj blev op mod 512 år gammel
• Science: Winner of the longest-lived vertebrate award goes to… 
• National Geographic: 272-Year-Old Shark Is Longest-Lived Vertebrate on Earth
• New York Times: Meet the Greenland Shark. It Could Be the Longest-Living Vertebrate 

Ny metode for aldersbestemmelse

Normalt så aldersbestemmer man benfisk som fx laks ved at undersøge dets øresten. I ørestenen kan man tælle antallet af vækstlag ligesom årringe på en træstamme. Denne metode kan dog ikke benyttes på grønlandshajen, da den ikke har øresten, så derfor skulle der på ægte Georg Gearløs-manér opfindes en ny metode til aldersbestemmelse.

Det lykkedes at opfinde en ny metode, hvor man blandt andet analyserer hajernes øjenlinser. Forskerne fandt så ud af at den ældste haj i deres undersøgelser sandsynligvis var 392 år gammel, men der er en stor usikkerhed på beregningerne, det vil sige, at den korrekte biologiske alder kan svinge fra 272 år til 512 år. Selv med 272 år vil forskernes mest forsigtige skøn være, at grønlandshajen er det ældste hvirveldyr i verden.

Koldt vand kan have positiv effekt for aldring af grønlandshajer

Grønlandshvaler kan i forhold til andres hvirveldyr også bliver gamle. Det er derfor fristende at tro, at det er det kolde vand, som gør, at dyrene kan blive gamle. En teori, som Julius Nielsen ikke vil afvise:

– Jeg kan sagtens forestille mig, at den lave temperatur har noget at sige. Vi har også eksemplet med molboøstersen, som jo er det ældste dyr, vi kender til. Den er fundet på Island, hvor vandet også er relativt koldt. Jeg tror dog ikke at temperaturen i vandet er hele forklaringen, for jeg kender også andre dyr, som lever i Grønland, fx polartorsken, som ikke bliver mere end cirka 10 år. Så hvad der præcis gør at grønlandshajen bliver så gammel, det er et spørgsmål som ligger foran os.

Se også: 10 spørgsmål til ekspert i grønlandshajer.

Grønlandshajen er kønsmoden i flere hundrede år

På baggrund af de nye resultater skønner forskerne, at grøndlandshajerne først bliver kønsmodne i en alder af cirka 156 år. Med så høj en alder tager det lang tid for en ny generation af grønlandshajer at komme til.

– Det er klart, at hvis man fjerne en kønsmoden grønlandshaj fra systemet, så går der 150 år før der kommer en ny grønlandshaj, der kan bidrage til fremtidige generationer. Men vores tal viser, at grønlandshajerne er kønsmodne i flere hundrede år, så den kan producere unger i mange år, siger Julius Nielsen.

– I forhold til naturbevaring, så ved vi ikke meget om, hvor mange grønlandshajer der er, og vi ved ikke, hvor truet de er. Vi ved dog, at der er områder i arktisk, hvor der er masser af grønlandshajer. Så vi kan ikke svare på om den er truet eller ikke truet, men det er klart, at vores resultater er det første skridt på vejen. Det næste skridt er så at finde ud af, hvor mange hunner og hanner der er, og hvor mange unger de får, siger Julius Nielsen.

Hvordan fanger en langsom haj en hurtig sæl?

Grønlandshajens alder har været det, som forsker i mange år har haft lyst til at finde svaret på, men der er stadig mange spørgsmål, som står ubesvaret.

– Der er mange uløste mysterier, som jeg finder ekstremt spændende. Fx er grønlandshajen utrolig langsom, men i nogle af de hajmaver jeg har kigget i, har jeg fundet hele sæler og hurtige fisk. Hvordan får den langsomme haj fat i den slags bytte?

Grønlandshajen passer ikke ind i det danske farvand

Grønlandshajen er ikke en vant gæst i de danske farevande, dog kan den strejfe forbi.
– Der er strandet nogle i Danmark, og jeg mener også, at man engang har fanget en. Men i Skagerak mellem Jylland og Norge, hvor der er dybt tror jeg godt, at der kunne være nogle. Så det kan ske, men generelt er det et dyr, som forbindes med koldt og dybt vand, som vi ikke har meget af i Danmark, siger Julius Nielsen.

Forskning med støtte fra Den Blå Planet

Den Blå Planet medfinansierer over en 3 årig periode Julius Nielsen Ph.D.-projekt og vi er stolte af at være tilknyttet dette vigtige forskningsarbejde. Vicedirektør med ansvar for videnskab og naturbevarelse Kai Frydendahl siger:

– Publiceringen i Science er et utvetydigt vidnesbyrd om den videnskabelige tyngde og vigtigheden af Julius’ arbejde. Grønlandshajen er en fascinerende og gådefuld skabning, og Julius og hans medforfattere har med dette studie løftet sløret for et af de helt store mysterier om hajen, og på Den Blå Planet er vi utroligt stolte af at være tilknyttet projektet.

Støt forskning i grønlandshajen.

Find flere

Støt Den Blå Planet med DKK 100,- og få et MiniCruise til gengæld

Når du køber et MiniCruise, støtter du Den Blå Planet, Danmarks Akvariums arbejde for videnskab og naturbevarelse. På denne måde støtter du en god sag, når du køber et MiniCruise.

Bestil MiniCruise nu

På et MiniCruise fra København til Oslo har I to nætter om bord på skibet. I tager afsted kl. 16.30 og ankommer til Oslo næste formiddag. Efter en oplevelsesrig dag i Oslo, sejler I tilbage til København og ankommer næste formiddag kl. 9.45.

Støt Den Blå Planet

• Støt Den Blå Planet med 100 kr., og få et MiniCruise til gengæld
• På et MiniCruise har I to overnatninger om bord og en dag i Oslo
• Nyd at have tid til hinanden på skibet

Den Blå Planet arbejder bl.a. for:

• at bevare truede arter og truede naturtyper gennem forskning og avl samt støtte til naturbevarelsesprojekter.
• rejse midler til udvalgte naturbevarelses- og forskningsprojekter blandt erhvervslivet, fonde og gæster.
• engagere sig i havene omkring Danmark og i Norden med fokus på udforskning, ekspeditioner og på at skabe ny viden.
• engagere sig i konkrete naturbevarelsesprojekter.

Læs mere om Den Blå Planet fokus på videnskab og naturbevarelse.

MiniCruise til Oslo

Inklusiv 2 nætter i økonomi eller indvendig Seaways Class kahyt. Pris ved 2,3 eller 4 personer i samme kahyt. Max én kahyt pr. booking. Mulighed for at tilkøbe andre typer af kahytter.

Afrejseperiode: søndag, mandag, tirsdag eller onsdag i oktober, november og december.

Bestillingsfrist: senest 1. september 2016

Bestil MiniCruise nu

DFDS er sponsor for lunden

Langs den norske kyst, lever den truede lunde, også kaldet søpapegøjen. Grundet den øgede temperatur i verdenshavene har lunderne sværere ved at finde føde. Lunden er derfor betegnet som en truet art. Hos DFDS har vi valgt at sponsorere lunden.

Lunden har et meget farvestrålende næb. Næbbets smukke farver er i virkeligheden et parringssignal, for når yngletiden er overstået, skaller næbbets farver af.

Lunden er tilpasset et liv i vandet. Den er både god til at dykke og svømme. Dens kompakte krop, stærke vinger og fødder med svømmehud hjælper den med at dykke og manøvrere under vandet. Lunden sluger sit bytte under vandet, medmindre den har unger, hvor den i stedet fylder sit næb med fisk. En enkelt lunde kan i dette tilfælde bære omkring 30 fisk i sit næb.

Find flere

Som om vi ikke har fisk på hjernen i forvejen, men i uge 39 afholdes “Fisk på hjernen – Hjernen i fisk” på Den Blå Planet som en del af årets Naturvidenskabsfestival.

• Hvilken form har en blækspruttehjerne?
• Kan zebrafisk tælle?
• Hvordan kommer vi i hjerneform?

Form

Fisk på hjernen – Hjernen i fisk er en todelt læringsoplevelse, der tager jer på en rejse ind i hjernen hos dyr og mennesker.

I Skoletjenesten undersøger eleverne sammen med Den Blå Planets undervisere hjernens og hjerternes udseende og placering i en 10-armet blæksprutte. Bliv også klogere på hvordan to fiskearter bruger deres hjerner, når de er i nærheden af artsfæller – Kan de kende deres egen slags og kan de tælle? Eleverne får selv lov at lave adfærdsundersøgelser med zebrafisk og guppyer.

I vil også blive kastet ud i den hjernevridende ”Hjernejagt” i udstillingen på Den Blå Planet, hvor I skal løse sproglige, matematiske og kreative opgaver og finder ud af, hvorfor det er sundt for menneske- men også fiskehjerner at spise fisk.

Undervisningen og Hjernejagten understøtter flere forenklede Fælles Mål for Natur og Teknologi efter 4. og 6. klasse. Præcis hvilke kan læses på lærervejledningen til dette forløb.

Tidsforbrug

Minimum 1 time når man vælger undervisningsforløbene. Til ”Hjernejagten” anbefales også min. 1 time.  Sammenlagt ca. 2 timer.

Tilmelding

Tilmelding sker gennem bookingportalen. Forløbet er ikke en del af Åben Skole-tilbuddet.

Læs mere om Fisk på hjernen – Hjernen i fisk på Den Blå Planet og se hvilke forenklede Fælles Mål, der understøttes her.

Forrige

• 10. aug. - Vind et klassebesøg på Den Blå Planet
• 04. jul. - Form og fart for indskolingen
• 17. jun. - Sommerferien står for døren!
• 10. jun. - Nyt udendørs undervisningsforløb til udskoling og gymnasier
• 27. maj. - Nyt fællesfagligt undervisningsforløb på Den Blå Planet

Find flere

De fleste mennesker har prøvet at kaste en sten efter et punkt uden at være i nærheden af at ramme. Men under vandoverfalden findes der en fisk, som er i stand til at ramme et objekt med bare en enkel spytklat.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Jager med spyt

Nogle fisk spytter.
En af de fisk er skyttefisken, Toxotes jaculatrix. Skyttefisken er en skarp snigskytte, der kan ramme sit bytte på op mod en meters afstand. Der er ingen tvivl om, at hvis skyttefisken stillede op til OL i skydning ville den give de andre atleter kamp til stregen.

Den lever i brakvandsområder i Sydøstasien, hvor der er masser af insekter i luften, som fisken spiser.  Men for at få fat i de insekter, kræver det, at fisken kan komme til dem eller insekterne kan komme til fisken. Med en enkel spytklat kan skyttefisken ramme lige præcis det insekt, som den har udset sig på en gren eller en vandplante over vandet. Ikke nok med at den ofte rammer præcist, så er skyttefisken også i stand til at beregne, hvor insektet lander i vandet, så den kan svømme hen og fange det, når det rammer vandet.
Skyttefisken har endnu en egenskab, som gør den til et pragteksemplar af en jæger. Den er i stand til at hoppe op og fange insekterne, hvis de befinder sig få centimeter over vandoverfladen.

Vandforskydning og skarp camouflage

En særlig evne hos skyttefisken er, at den er i stand til at tage højde for den vandforskydning, der er og stadig ramme nøjagtigt, når den kigger op på sit bytte gennem vandet.
Insekterne har ingen chance for at se skyttefisken komme snigende, for den camouflerer sig rigtig godt. Fisken er flad oven på hovedet, hvilket gør, at den kan lægge sig op ad vandoverfladen uden at bryde den og blive opdaget. Dens øjne sidder tæt sammen, så den med et falkeblik kan spotte sit bytte over vandet. Derudover er fisken helt tynd og med hvide og sorte striber, som er god camouflage i det blanke vand.

Oplev jægeren helt tæt på

Du kan opleve de skarpe spyttere på Den Blå Planet i akvarium 34, hvor de blandt andet deler akvarium med den vestafrikanske mudderskildpadde. Vi har udstyret akvariet med et lille hul, hvor fluerne kan sendes ind til fiskene. Ved særlige lejligheder viser vi, hvordan fiskene kan hoppe og spytte.

Forrige

• 18. aug. - Støt Den Blå Planet og kom ud i det blå
• 12. aug. - Rekord: Grønlandshajen kan blive cirka 400 år gammel
• 11. aug. - Hvidhaj fanget på video, mens den tager en ”morfar”
• 11. aug. - Mystisk hvaldød fører til ny art
• 13. jul. - Hajers historie og evolution

Find flere

I Disney-filmen Find Dory optræder blæksprutten Hank. Hank er en blæksprutte, som bruger det meste af sin tid på at gemme sig for dyrepasserne. Men hvordan er det i virkeligheden – er blæksprutter så gode til at gemme sig og har de tre hjerter?

I Disney-filmen Find Dory optræder blæksprutten Hank. Hank er en udspekuleret blæksprutte, som bruger det meste af sin tid på at gemme sig for dyrepasserne. Men hvordan er det i virkeligheden – er blæksprutter så gode til at gemme sig og har de tre hjerter?

Blæksprutten er et fascinerende dyr, der både ændrer farve og figur efter sine omgivelser, og så kan den finde på at stikke af, hvis man ikke passer på – præcis ligesom Hank.

På Den Blå Planet har vi en stillehavsblæksprutte, Enteroctopus dofleini.

Selvom stillehavsblæksprutten ude i naturen kan blive op til seks meter lang, er Den Blå Planets blæksprutte ikke så stor, men den er stadig ét af de frækkeste dyr i akvariet.

Dyrepasserne har udstyret blækspruttens bassin i kælderen med en måtte langs kanten, hvor dens sugekopper ikke kan suge sig fast. Stillehavsblæksprutten er nemlig i stand til at kravle over kanten og ud af bassinet, som også Hank gør i Find Dory.

Camouflage som en kamæleon

Stikker blæksprutten først af, kan den være svær at finde igen. Den er nemlig mester i at camouflere sig.

To millioner farveceller og en evne til at skifte farve og mønster er med til at gøre blæksprutten til ét af de dyr, der er allerbedst til at gemme sig. Blæksprutten laver enten en sammentrækning eller en afslapning i musklerne og ændrer sig på den måde efter sine omgivelserne.

Når Hank ændrer sig til alt lige fra en grøn plante til et gult reb i filmen, er det ikke langt fra virkeligheden. Dog er stillehavsblæksprutten hverken i stand til at ændre sig til en bestemt genstand eller på anden vis tænke sig til at være noget bestemt. Men den kan adaptere omgivelserne og camouflere sig, så den næsten ikke er til at se.

https://youtu.be/aoCzZHcwKxI

I videoen ovenfor kan du se, hvordan en blæksprutte på fænomenal vis skjuler sig og ændrer både farve og form. Dog er der ikke tale om en stillehavsblæksprutte. Modsat stillehavsblæksprutten kan blæksprutten i videoen ændre både form og figur og forsvinde for det blotte øje.

Tre hjerter, som ikke banker for evigt

Ligesom Hank har stillehavsblæksprutter også tre hjerter. To, der pumper blod ud til gællerne og ét, der pumper blod rundt i kroppen. Selvom der er mange hjerteslag i en blæksprutte, så er levetiden ret speciel for stillehavsblæksprutten. Både hunnen og hannen dør efter parring. Hannen allerede kort efter parringen og hunnen, når hun har lagt sine æg.

Dette er også tilfældet for vores stillehavsblæksprutte her på Den Blå Planet. Snart tager vi afsked med den æglæggende hun og siger pænt goddag til vores anden stillehavsblæksprutte, som får plads i udstillingen.

Du kan både opleve Hank fra filmen og stillehavsblæksprutten på Den Blå Planet i forbindelse med særudstillingen Find Dory fra 19. august til 20. november. Her kan du blandt andet gå på skattejagt, se de flotte paletkirurgfisk og farvelægge flotte tegninger af Nemo.

Find flere

Havet er en forunderlig størrelse og ikke mindst en kæmpe motor for liv på jorden. Uden vand ville jorden formentlig være en død planet. Derfor er det også vores vigtigste opgave at passe på det enorme blå univers, der omringer os. Det er, hvad havforkæmperen Sylvia Earle, organisationen Blue Mission med projektet Hope Spots forsøger. Og nu er endnu flere af disse Hope Spots kommet til.

Om Blue Mission og Hope Spots

Blue Mission er en organisation, som er startet af den velkendte ildsjæl for havet Sylvia Earle.

Hope Spots er beskyttede områder i havet, som har lidt under alle de farer, vi har udsat havet for.

Missionen er at beskytte havet, som vi beskytter jorden

Projektet Hope Spots startede i 2009, da Sylvia Earle præsenterede det i en TED-talk.Kun under 4 % af havet er i dag beskyttet
Målet med Hope Spots er, at 20 % af havet skal være beskyttet inden 2020

Sylvia Earle har været på et hav af ekspeditioner, hvor hun har set konsekvenserne af de menneskeskabte problemer som overfiskeri og forurening, vi udsætter vores planet for.

Med Hope Spots er det lykkedes Sylvia Earle at få mennesker verden over til at være forkæmpere for at beskytte havene omkring os. Derfor kan Blue Mission og IUCN (the International Union for Conservation of Nature) nu afsløre 14 nye Hope Spots i verden.

Havets forunderlige verden

De fleste har nok prøvet at stå og kigge ud over horisonten og tænke: ”Hvad gemmer sig derude i det blå univers?”
Cirka 70 % af jorden er dækket af vand, men vi kender i dag kun ganske lidt om livet under overfladen.

Men med tiden har flere mennesker, ligesom Sylvia Earle, fundet ud af, hvilke konsekvenser vores behandling af verdenshavene har haft. Sylvia Earle siger i sin TED Talk tilbage i 2009, at vi nu bliver konfronteret med ”Paradisets tab.”

Vi må hjælpe hinanden

Havets ukronede dronnings mission med Hope Spots er, at alle mennesker, civile borgere såvel som store organisationer, kan nominere havområder i verden til at blive fredet og beskyttet.
Derfor er det også med stort håb og stolthed, at Blue Mission og IUCN kan afsløre de 14 nye Hope Spots, som er blevet nomineret og godkendt inden for det sidste år. På kortet nedenfor kan du se alle Hope Spots. Sylvia Earle fortæller, at nomineringerne opfordrer civile til at tage ansvar og ejerskab over miljøet omkring dem.

Sylvia Earle er ikke i tvivl om, hvad Hope Spots er til for.
”Et Hope Spot er et sted, der giver grund til at nære håb.”
Hun håber, at vi kan stå sammen om at beskytte havet for at få fiskene og livet under overfladen tilbage.

Fisken Obama

Et af de nye beskyttede områder er ved Hawaii. Her har Barack Obama netop udvidet beskyttelsen af Papahānaumokuākea Marine National Monument, så det nu arealmæssigt svarer til Tyskland, Frankrig og Spanien til sammen. Sådan en politisk handling går ikke ubemærket hen. Derfor vil der blive opkaldt en fisk efter Obama. Hvad det præcise navn bliver vides ikke endnu, men det bliver noget med Obama.

Læs mere om Mission Blue og de 14 nye Hope Spots.

Forrige

• 01. sep. - Mester i camouflage med tre hjerter
• 25. aug. - Skyttefisk er spyttefisk
• 18. aug. - Støt Den Blå Planet og kom ud i det blå
• 12. aug. - Rekord: Grønlandshajen kan blive cirka 400 år gammel
• 11. aug. - Hvidhaj fanget på video, mens den tager en ”morfar”

Find flere

Vidste du, at tun har en uovertruffen fordel ift. andre rovdyr i havet, fordi den kan holde en kropstemperatur, som er varmere end vandet omkring dem.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Se også: Kurator deler lystfiskeres begejstring for tun, men…

Kurator Lars Skou Olsen fortæller i videoen om 3 ting, som du bør vide om tun:

1. Tunen som er observeret i Danmark er den største tunart, der findes

2. Tunfisk har en unik evne til at holde en kropstemperatur, som er varmere end vandet omkring dem. Det giver dem en uovertruffen fordel ift. andre rovdyr i havet.

3. Den atlantiske tun er en truet art.

Forrige

• 28. sep. - 3 ting du bør vide om tun
• 01. sep. - Mester i camouflage med tre hjerter
• 12. aug. - Rekord: Grønlandshajen kan blive cirka 400 år gammel
• 15. mar. - Sådan udvikles hajfostre i et hajæg
• 15. mar. - Hajer med ÆG-FACTOR

Find flere

Kurator Lars Skou Olsen er begejstret for at tunen er registreret i Danmark, men synes at vi skal vide mere om bestanden, inden der gives kvoter.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Tunfiskeri toppede i 50’erne

Lystfiskere er kendt for at overdrive deres fangster, men det var der slet ikke grund til i 50’erne. Her hev tunfangere jævnligt kæmpekrabater på over 200 kilo op af Øresund.

Tunfiskeri er et specielt indslag i den danske fiskerihistorie. Selv om det kun er lidt over en generation siden, virker det i dag fremmedartet for de fleste, at danske fiskere fra Skagen, Esbjerg og andre fiskerihavne i flere årtier frem til 1960 drev et fiskeri efter tun i et stort omfang. I 1940’erne og 1950’erne fangede fiskere rutinemæssigt snesevis af tun på 2-300 kg.

Se også: 3 ting du bør vide om tun

I alt blev op mod 2000 ton atlantisk tun fanget i det 1950’erne, men fiskerifesten stoppede brat, for i 60’erne var der ikke flere tun tilbage i de danske farvande. I videoen nedenfor kan du se, hvordan tunfiskeri kunne foregå.

Video: Tunfiskeri i Øresund i 50’erne

Se fra 40. sekund.
https://youtu.be/1pPEuA8KEKM?t=44s

Vil du vide mere om dansk tunfiskeri?

Hvis du er interesseret i at vide mere om dansk tunfiskeri kan bogen “Til havs efter tun – Dansk tunfiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat 1920 – 1960” anbefales. Bogen er udgivet på Fiskeri- og Søfartsmuseets Forlag i 2014.

Kontakt Den Blå Planet hvis du ser en tun i Danmark

Hvis du ser og/eller fotograferer tunfisk eller andre spændende uvante dyr i Øresund, så vil vi meget gerne vide mere. Skriv til aen@denblaaplanet.dk

Forrige

• 28. sep. - 3 ting du bør vide om tun
• 01. sep. - Mester i camouflage med tre hjerter
• 12. aug. - Rekord: Grønlandshajen kan blive cirka 400 år gammel
• 15. mar. - Sådan udvikles hajfostre i et hajæg
• 15. mar. - Hajer med ÆG-FACTOR

Find flere

De fleste mennesker, som lægger et besøg forbi Den Blå Planet, har set de to havoddere plaske rundt i bassinet, gnaske isterninger eller lege med hinanden. Umiddelbart ser de utroligt søde ud, og mange mennesker forbinder dem også med de nuttede havoddere fra Find Dory. De kan smelte de flestes hjerter med deres store øjne og bløde pels. Men selvom de ser utroligt nuttede og søde ud, så er det havdyr med masser af energi – og hvis de ikke aktiveres, så laver de ballade.

De to energiske havoddere, Agnes og Mojoe, kom til Den Blå Planet fra Alaska. I år kan de to fejre to års jubilæum i deres anlæg. Selvom der er tre års forskel på de to, ændrer det ikke glæden, de har for hinanden. Dyrepasser Louise Walther er dog ikke i tvivl om, hvem der har mest energi.

”Agnes er meget legesyg og prøver ofte at lege med Mojoe. Men han er en ældre herre, som ikke altid gider lige så meget.”

Den tre år gamle Agnes er nysgerrig og eventyrlysten, hvorimod Mojoe kan være en smule bange og tilbageholdende, når dyrepasserne finder på nye ting. Men Louise Walther fortæller, at det er meget vigtigt, at de ændrer rutinerne og udfordrer dyrene, så de ikke keder sig og finder på tossede idéer.

 Et par pilfingre

Det er ofte svært at holde de to aktive havdyr beskæftiget, og derfor finder dyrepasserne løbende på nye tiltag. Overraskelser, nyt legetøj og nye fodringsmetoder er blot nogle af de ting, som dyrepasserne tester for at bryde vanerne. Louise Walther og de andre dyrepassere gør det for deres egen læring, men også for dyrenes skyld.

”Det er vigtigt, at vi bryder rutinerne og prøver nye ting af. Både for at udfordre os selv, men også Agnes og Mojoe, så de ikke får for mange vaner.”

Den daglige aktivering er vigtig, for ellers finder havodderne selv på ting at tage sig til. De har blandt andet forsøgt at skrue skruerne ud af anlægget, de har pillet lister af langs ruden og ødelagt utallige stykker legetøj.

For at undgå Agnes og Mojoes drengestreger, har dyrepasserne blandt andet givet dem æbler, fodret dem fra taget, kastet rejer over indhegningen fra publikum og serveret en hel stillehavsblæksprutte.

Se også: Er du også vild med hende her? 

Dyrepasserne henter inspiration fra USA

Louise Walther og resten af dyreholdet henter inspiration ude i verden, når de finder på nye aktiviteter for de aktive havdyr. De har fået en 50 siders bog med gode råd til havodderne fra et akvarium i Oregon i USA. Her har de blandt andet eksperimenteret med at spille musik for havodderne, puste sæbebobler ind i anlægget og hænge gynger op. Det vigtigste er, at både dyrene og dyrepasserne prøver nye ting af.

”Vi vil gerne have glade havoddere, der bliver aktiveret hver dag. Derfor gør vi en stor indsats for at ændre deres daglige rutine og udfordre dem. Hvis vi ingenting gør, risikerer vi at få stereotype havoddere – det vil vi selvfølgelig meget gerne undgå.”

Havodderne på Den Blå Planet er næsten lige så nuttede at se på, som havodderne i Find Dory, men de er også mere end det.
Chefdyrepasser Lars Skou Olsen går endda så langt som at kalde dem bavianer på speed. Selvom de til tider giver dyrepasserne grå hår, så gør de arbejdet særligt spændende og udfordrende, og de er en god oplevelse for gæsterne.

Forrige

• 28. sep. - Kurator deler lystfiskernes begejstring for tun, men…
• 28. sep. - 3 ting du bør vide om tun
• 15. sep. - Der er håb for havet
• 01. sep. - Mester i camouflage med tre hjerter
• 25. aug. - Skyttefisk er spyttefisk

Find flere

Hvorfor hedder det en kirurgfisk? Hør vores fortæller Sara Ernst Kalkerup fortælle om de fantastiske dyr fra Find Dory-filmen.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Hovedkarakteren i Find Dory er en paletkirurgfisk. Men hvorfor hedder det en kirurgfisk?

https://youtu.be/SYABkugujg8

I Find Dory møder vi sjove havoddere. Vi har også havoddere på Den Blå Planet. Hør her, hvorfor Sara synes de er super nuttede.

https://youtu.be/9GK0qrd04m4

I Find Dory møder vi klovnfisken Nemo. Klovnfisken har en helt særlig egenskab, som adskiller den fra andre fisk.

https://youtu.be/G9fQXlqL-ag

Forrige

• 28. sep. - Kurator deler lystfiskernes begejstring for tun, men…
• 28. sep. - 3 ting du bør vide om tun
• 01. sep. - Mester i camouflage med tre hjerter
• 12. aug. - Rekord: Grønlandshajen kan blive cirka 400 år gammel
• 15. mar. - Sådan udvikles hajfostre i et hajæg

Find flere

Den amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, var fredag morgen på Den Blå Planet for at åbne udstillingen “Et hav af plastik”. Udstillingen sætter fokus på den stigende plastikforurening i verdenshavene, og det er et område, der ligger ambassadørens hjerte nært.

Sæler og six packs

“Da jeg var 10 år gammel, så jeg et foto af en sæl, der var ved at blive kvalt i plastikrammen fra en Coca Cola six pack. Den var viklet rundt om dens hals. Det er et syn, jeg aldrig vil glemme. Man ser i dag, hvordan fugle bliver påvirket af plastikken, og man ser også, hvordan skrald flyder på strandene. Det gør alt sammen stort indtryk på mig,” sagde Rufus Gifford under indvielsen.

“Som barn elskede jeg at gå på stranden med min far. Vi medbragte poser og sørgede for at samle plastik op. Jeg gør ikke nok for problemet i dag, må jeg indrømme. Jeg går mange ture på stranden, og efter jeg har set udstillingen, vil jeg fremad yde en større indsats for at samle plastik og andet affald op, når jeg ser det. For havet er en ressource, som vi skal sætte pris på. Vi må sikre os, at det også er til gavn for den næste generation,” sagde Rufus Gifford.

Ingen kan gøre alt – men alle kan gøre noget

Den amerikanske ambassadør forpligtede sig til at sætte handling bag ordene på udstillingens commitment wall, hvor alle kan vise viljen til at gøre en indsats for at vende udviklingen. Hvis ikke vi gør noget, vil der nemlig i 2050 være lige så meget plastik som fisk i verdenshavene. Allerede nu udgør plastikaffald i havene et samlet areal på størrelse med Afrika.

Det kan lyde uoverskueligt, og af samme grund er et af budskaberne på udstillingen også, at ingen kan gøre alt – men alle kan gøre noget. Udstillingen kommer med konkrete råd til, hvordan man med små handlinger kan være med til at gøre en forskel.

Små ændringer kan gøre stor forskel

Den amerikanske ambassadør blev budt velkommen af Den Blå Planets vicedirektør Kai Frydendahl, som har stået i spidsen for den nye udstilling.

“Det ligger i Den Blå Planets DNA, at vi engagerer os i naturbevarelse. Derfor er jeg virkelig glad for, at vi ikke alene kan være med til at skabe opmærksomhed om problemet men også anvise nogle helt simple ændringer, som kan gøre en stor forskel, hvis alle gør det,” siger Kai Frydendahl.

Udstillingen markerer også startskuddet for den danske miljøorganisation Plastic Changes ekspedition til den store plastiksuppe i det nordlige Stillehav. På udstillingen kan man blandt andet se resultaterne af en tidligere ekspedition.

Udstillingen kan opleves frem til den 29. januar, og planen er, at den derefter bliver en vandreudstilling med slutdestination på Malta i sommeren 2017 til det globale miljøtopmøde Our Ocean.

Forrige

• 28. okt. - Den amerikanske ambassadør støtter kampen mod plastikforurening
• 06. okt. - Lær mere om Dory og hendes venner på Den Blå Planet
• 05. okt. - Nuttede væsner med ild i enden
• 28. sep. - Kurator deler lystfiskernes begejstring for tun, men…
• 28. sep. - 3 ting du bør vide om tun

Find flere

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Den amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, var den 28. oktober 2016 på Den Blå Planet for at åbne udstillingen “Et hav af plastik”. Udstillingen sætter fokus på den stigende plastikforurening i verdenshavene, og det er et område, der ligger ambassadørens hjerte nært.

Forrige

• 06. okt. - Lær mere om Dory og hendes venner på Den Blå Planet
• 28. sep. - Kurator deler lystfiskernes begejstring for tun, men…
• 28. sep. - 3 ting du bør vide om tun
• 01. sep. - Mester i camouflage med tre hjerter
• 12. aug. - Rekord: Grønlandshajen kan blive cirka 400 år gammel

Find flere